FullTilt - selskabet der bluffede pokerverdenen

Ahh! Skæret fra bagklogskabens lys skinner altid herligt her i Danmark. Det er også gældende i sagen om Full Tilt Poker, med forretningsnavnet Tiltware Inc., som fra den ene dag til den anden mistede sit forretningsfundament. Black Friday kalder vi fænomenet, og vi var mange, der i starten havde ondt af Full Tilts ejere, som jo alle er professionelle pokerspillere.

Ikke mere.

NoahSD, en berømt poster på pokerforummet 2+2, har netop udgivet en artikel om, hvordan de to profilerede spillere Phil Ivey og David Benaymine fik overførst store summer af Full Tilt.

Ifølge NoahSD modtog Benyamine i omegnen af tre millioner kroner årligt for at være en del af "Red Pro"-teamet. Phil Ivey har tjent væsentligt mere for at stille sit ansigt til rådighed.
Derudover fik begge lov at låne direkte af sitet, hver gang de havde brug for det. Vi snakker millioner af kroner, som har skiftet hænder fra Full Tilt direkte igennem den almindelige player-transfer system.

Og hvad er der så galt i det?, spørger du måske. Jo, problemet er flerfoldigt. For det første viser det, at Full Tilt brugte af spillernes pulje for at aflønne og udlåne til både delejere og sponsorerede "red pro's".

Med stor sandsynlighed er den skødesløse omgang med spillernes penge en af årsagerne til, at Tiltware i øjeblikket ikke har midler til at tilbagebetale de amerikanske spillere. Måske er det derfor, de lige nu er i desperate forhandlinger om et snarligt salg til en endnu ukendt investor.

Mest skræmmende er som sådan ikke Phil Ivey uhyrlige milliongage, ej heller hans nærmest bundløse kredit hos Full Tilt. Værre er den måde, Full Tilt betalte David Benyamine millioner kroner årligt alene i betaling for hans rolle som ambassadør, dertil betalte fees til turneringer, logo-sponsorpenge, rakeback, affiliatepenge osv.

Benyamine er en ud af over 150 "red pros". Og intet tyder på, at Benyamines markedsværdi er millioner af kroner mere værd end mange af de andre "Red Pros", såsom Brandon Adams og Michael Mizrachi.
Ganger man op, bliver det hurtigt til rigtig mange kroner og ører, som gennem årene er kanaliseret ud af Full Tilt fra spillernes pulje til disse "røde lejesvende".
Så er det sgu ikke så sært, at Lederer og de andre kumpaner nu står med røde ører og hatten i hånden.

En anden ting, som er kommet frem gennem Noah, og som jeg længe har haft Full Tilt mistænkt for, er deres mildest talt dubiøse tilgang til deres filmede cash-games. Det er alle de der shows, hvor Full Tilts logo plaskes på skærmen ved hvert break og hvor deltagerne primært består af "Red Pro's".

Ifølge NoahSD har de to undersøgte spillere, altså Ivey og Benyamine, fået dækket deres buy-ins ved flere af disse events, blandt andet Phil Iveys indskud i Aussie Millions. Her fik han af Full Tilt næsten tre millioner kroner som dækning for sine buy-ins, langt mere end den reelle buy-in for turneringerne under Aussie Millions.
Men hvad dækker resten så over? Sandsynligvis for hans cash-indskud under den televiserede cash-game session, som mange af jer med sikkerhed har set - I ved den med næsten hele Full Tilt stabelen omkring bordet.

Det er sgu at snyde seerne, som jo forventer, at spillerne har deres egne penge på spil i de her udsendelser, at reaktionerne er ægte, at spillet har integritet, at ingen snyder... Det viste sig, at det gjorde de alle - bare ikke med deres egne penge.

Juster din taktik - før din nabo!

OBS: Følgende tekst omfatter 18-mands SNGs med præmiepenge til de fire sidste. Filosofien kan sikkert også bruges i 9-mands, men nok i en mindre optimal grad.

Først: Lad os gå ud fra, at du ved, hvordan man spiller en sng. Lad os også regne med, at du kender til reglen om ICM, især læren om, hvor bredt og løst vi kan skubbe på boblen. I så fald er du sikkert også en vindende spiller - eller i hvert fald en spiller med ambitionen om at blive vindende.

Tesen er simpel: Justér dit spil tidligere, end du er vant til. De fleste af os multitablere har ikke tid til at se for grundigt på modstanderen. Det betyder, at vi sjældent formår at justere spillet i tide over for fiskene. Men det skal vi sgu begynde at gøre - hvis altså en ROI på den gode side af 10% skal bibeholdes.

Det er ingen hemmelighed, at SNGs er blevet sværere at vinde end for bare to år siden. Flere og flere kender til ICM, og der er Coaching-sites og programmer, der kan hjælpe selv uerfarne spillere til at blive marginalt vindende. Og for hver gang sådan en spiller registrerer sig på dit bord, vil din ROI dale. Det kan du ikke gøre så meget ved andet end at bruge mere tid på table-selection. Og spildtid er -$EV.

Derfor er det i dag endnu mere afgørende at tage chips fra de svage spillere - og tidligere end nogensinde. I "gamle" dage kunne man læne sig tilbage og lade en über-tight cruise-control guide en frem til de store blind levels, hvor man slår over i en aggressiv push-fold strategi.

Problemet med den spillestil er, at samme strategi ofte følges af flertallet af spillerne. Forestil dig en 18-mands sng med ti regulars. Det efterlader otte fisk, hvoraf ofte kun halvdelen kan kaldes regulære donks. Det er ikke en vild fantasi, men hverdagen på Pokerstars 15$ og 30$ levels.

Når så mange spillere skal dele den positive ROI, bliver det pludselig et spørgsmål om, hvem der sikrer sig fiskenes jetoner først. Kill or be killed. For når jetonerne først er røget i kløerne på en af de ti gode spillere, så bliver de som regel dér indtil blinds er så store, at ICM tager over.

Eksempel: Ser du en fisk limpe fra MP, og kigger ned på A9o på knappen på 2. blind level, så er det slut med at folde. Frem med armen og pres den mus over på raiseknappen. Det gælder om at tage nogle kalkulerede risici, for gør du det ikke tidligt, så er det for sent.

Eksempel: Ser du en fisk openraise 2-3xBB fra SB ind i din BB på første blind level, så er det bare om at kalde, selv med marginale hænder som 89s og K8o. Tidligere var det fornuftigste at folde og vente på et bedre EV-spot, men den tid er sgu forbi, for mens du sidder og venter, er fiskene - og de bedste hajer - i gang med det store ædegilde.

Kommer raiset fra en løs fisk, så er det et klart kald.

Hvad er så bagsiden af medaljen?, spørger du nok.

Den er grim. Den er fyldt med varians, bad beats, early small stacks og så videre.

Men selv med så afskyelig en skyggeside, så er solskinnet på den anden side af medaljen af så afgørende betydning, at du nu er villig til at tage det sure med det søde. For hvad er alternativet? En grind-tilværelse med 3-4% ROI og den medfølgende usikkerhed og store swings... Hvad fanden er det sjove i dét?

Men hvad med mit table image? Vil det ikke lide skade ikke at have et tight image?

Din spillestil vil slå ud som at du er blevet marginalt løsere i de fleste multableres HUD, og det kan resultere i marginalt flere løse kald fra regulars i BB. Det er dog ikke udelukkende skidt, da det omvendt proprotionalt også vil resultere i færre SB-raises fra regulars. Og det kan være guld værd senere i en SNG.

---
Jeg vil slutte et i forvejen langt indlæg af med dagens grubler. Det hænder af og til, at jeg finder ting og sager på nettet, der er med til at give mig ny indsigt i livets moralske aspekter. Derfor var jeg heller ikke sen til at klikke på Sune Berg Hansens glimrende blog, hvor der var et indlæg med rubrikken "Moralske skrubler".

Selv om teksten var interessant, omend noget lang i mælet, så var det en af kommentarerne, der gav mig mest stof til eftertanke. Diskussionen, og emnet for Sunes blogpost, går på, om man kan være for abort og imod dødsstraf på samme tid. Spørgsmålet er irrelevant, da de to holdninger ikke af afhængige af hinanden, hvis man vælger at tro, at fostre ikke er mennesker. Det interessante var, om man moralsk bør træffe valg for andre. Her skrev en læser ved navn Jan Grønlund følgende - sikkert pinligt populære, eksempel:

Der er mange moralske spørgsmål, som findes.

Skal en dame på 63 år få lov til at føde et barn? De fleste vil med det råbe nej. Men historien er den, at den 63-årige er rig og kan garantere barnet en god opvækst. Ved egen bortgang er der en aftale med en kernegod familie om at give barnet en god opvækst.
Lad os sige svaret stadigvæk er nej. Så er der en alkoholiseret mor med en voldelig mand, skal vedkommende have lov til at få børn, når man ved, at barnet får et traumatisk og dårligt liv? Hvor er grænsen?

Vi kan afslutte, hvor svær det er med moral med nogle spørgsmå:

Spørsmål 1:
Dersom du kendte en gravid kvinde, som fra før af havde otte børn, hvoraf tre var døve, to var blinde, en mentalt tilbagestående, og selv havde hun syfilis. Ville du anbefale, at hun tog abort?

Spørsmål 2:
Det skal vælges en ny verdensleder, og dit valg er avgørende. De tre ledende kandidater kan karakteriseres således:

Kandidat A: Forbindes med uærlige politikere og konsulterer astrologer. Han har haft to elskerinder,
er kæderyger og drikker 8 - 10 martinier om dagen.

Kandidat B: Han blev sparket to ganger fra tjenesten, sover til middag, brugte opium på universi-
tetet og drikker en kvart flaske whisky hver aften.

Kandidat C: Han er en dekorerert krigshelt, er vegetarianer, ryger ikke, drikker bare undtagelsesvis et glas øl og har aldrig haft udenom ægteskabelige affærer.

Hvilken av disse kandidater ville du vælge?

Facit:

Kandidat A er Franklin D. Roosevelt. Kandidat B er Winston Churchill. Kandidat C er Adolf Hitler

Og forresten, hvis du sagde ja til at tage abort på denne gravide kvinden, har du netop taget livet av Beethoven.

Stof til eftertanke...

Fri mig fra frustrationerne!

Poker kan være et frustrerende spil. Når det hele bare kører, så er det verdens sjoveste spil. Når skejserne ligger i midten, og din 50/50 går hjem, så er du den bedste til gamet.

Men når flirten med frøken Fortuna slutter, og hun skrider en morgen uden et ord - så er gode råd dyre. Jeg er i gang med en bad streak, som synes horribel. Intet rammer, intet holder, intet, jeg gør, virker. Ja, svagere pokerspillere ville måske anklage sitet for urent trav, vi andre vil bare ryste hovedet, dukke nakken og fortsætte grindet.

Her er luckgrafen for månedens spil:

Oversat: Havde jeg været gennemsnitlig heldig gennem mine seneste godt 120 sng, ville jeg have løbet stort set even. I stedet er jeg blevet badbeated i så lind en strøm, at selv Gus Hansen ville ryste på hovedet i sympati.

Det her er en stor omgang tud, og det beklager jeg. Min sample-size er latterlig lille, og at kalde det et bad streak er småpinligt. Nogle gange er det dog bare rart at komme ud med sine frustrationer... og hey, det er altså min blog, så jeg gør sgu, hvad der passer mig. :-)

Her er et lille udpluk af gårdsdagens session. Jeg spiller i omegnen af 40 18-mands sngs, og har som sådan god succes med det. Problemet opstod som regel omkring boblen, altså pladsen lige før pengene. Her røg jeg ud i alt 22 procent. Ved næsten hvert coin flip kunne jeg ikke gøre andet end at slå opgivende ud med armene og grine af det. Eventuelle vindueskiggere må have troet, at jeg øvede mig på at flyve foran computeren den aften.

Slået på boblen af en runner, runner straight. All in peflop.

Gæt et riverkort.

Det kan man da kalde et nederen flop med fem spillere tilbage.

Nuvel, nok piveri. Jeg er vant til negativ varians, og det her er intet andet. Omvendt glæder jeg mig til den dag, jeg igen møder frøken Fortuna.

Så skal hun fandeme lære ikke at skride igen!

Frøken Fortuna kan lide at hovere...