Viser opslag med etiketten Bankroll. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bankroll. Vis alle opslag

søndag, december 13, 2009

Slumming at low stakes

Jeg har fået et par henvendelser til, hvordan det går med mit eget spil, nu når jeg på det seneste primært har koncentreret mig om andres. Det kan siges ganske kort: Jeg spiller for at lære.

I øjeblikket huserer jeg på 25$ bordene, hvor jeg er ved at lære, hvordan man spiller post-flop. Som gammel snghustler er mine post flop reads ikke ligefrem de bedste. Jeg har en tendens til at overvurdere draws og har svært ved at trække fuld value ud af mine monstre. Efter et par lange sessions er jeg efterhånden ved at have styr på det meste, som skal til for at slå de lave niveauer og jeg regner med snart at hoppe op til 50$ bordene, hvor min plan er at vinde 10 buy-ins og så hoppe videre derop af. Det bliver i øvrigt min formel for cash indtil stakene indhenter min bankroll, som er alt for stor til de små stakes. Mne man skal jo lære et sted og for mig er føles det passende at dyppe tæerne i smult vande inden jeg kaster mig ud på surf-bølgerne.

I denne måned er det blevet til et plus på 225$. Det er selvfølgelig bedre end et minus, men langt fra, hvad jeg ville have fået ud af mine anstrengelser, hvis jeg havde spillet sngs med mine forventede 9-10% ROI (return of investment).

Jeg vil fremover holde min blog opdateret med mine fremskridt og tilbageslag i min jagt på millionerne. Mit mål er at ende på et naturligt leje omkring 400$ NL 6-max, og det kræver en rulle på omkring 10.000$, som jeg ikke har, da jeg netop har købt bil for de 4000$, som jeg mangler til det niveau. Jeg ville nu heller ikke være klar til de stakes endnu, så det er helt, som det skal være.

onsdag, december 09, 2009

Isildur: Take my last $$


Det er lidt som at se på en togulykke. Man har ikke lyst, men man skal alligevel lige se.

Isildur erobrede hele pokerverdenens fascination, da han ud af det blå satte sig på Fullt Tilt Pokers højeste stakes og begyndte at rense af. Durrrr mistede hurtigt fem millioner dollar til det svenske fænomen og kort efter sad Isildur og multitablede mod Ivey, Antonius og Ziigmund. Det måtte gå galt.


Og det gjorde det. Faldet fra pokermagtens tinde var kort og voldsom. Efter at have været oppe med seks millioner inflationsramte dollar, 30 millioner danske kroner. befandt han sig pludselig i, hvad han selv betegner som det sygeste uheld. Han begyndte at tabe millioner. Først til Phil Ivey, der kunne skrabe et par millioner kroner til sig, derefter til Ziigmund og senest til Brian Hastings, der i nat på fem timer nappede fire millioner dollar fra svenskeren.

Her er slut-chatten:

Isildur1: ??????????
Brian Hastings: getting very tired...
Brian Hastings: i feel bad quitting tho
Brian Hastings: would be be cool w/ playing someone else?
Isildur1: just f off
Isildur1: wåfä'qqqqqqqnhjwe4nm
Isildur1: dW
Isildur1: GFE4¨ÅN,K N,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,K3
Isildur1: Q
Isildur1: u know how lucky u are ?
Brian Hastings: yes i know
Isildur1: i can promise this is the worst
Brian Hastings: ill give you 30 more min if you want
Isildur1: luck anyone had
Brian Hastings: but im rly tired
Isildur1: k 30 mins more
Isildur1: take my last $$
Isildur1: i dont want it
Isildur1: ::S:S

Hvad andet kan man sige. Isildur er måske det bedste eksempel i pokerhistorien på, at det er fuldstændigt lige meget, hvor god man er, hvis ikke man kan finde ud af at administrere sine penge. Hans valg af stakes var fra dag ét alt for høje. Selv da han var oppe med seks millioner dollar, havde han ikke bankroll til 1000/2000$ stakesne. Bank Roll Management siger, at man skal have mindst 20 full buy-ins. Det er fire millioner dollar. Når man så tager i betragtning, at han begyndte at spille pot-limit Omaha, et sygt variansspil, ja så var han igen underrullet.

Og nu er han så godt som broke. Eller det skriver han i hvert fald selv. Tilbage må side en ung svensk knøs med nogle alvorlige traumer. At have vundet 30 millioner kroner og så tabt hele skidtet, plus et par millioner - til dato er han 1,5 millioner dollar nede på Full Tilt, på lige så kort tid, som det tog at vinde dem. Det kan ikke være let at overkomme mentalt.

Prøv at forestille jer Isildur på arbejdsmarkedet. Uanset hvilken løn, han får tilbudt, vil en årsløn være mindre end en gennemsnitlig Omaha-pot. En dagsløn er en small blind. Han ville aldrig kunne acceptere det. Nu ved jeg ikke, om han nogen sinde får brug for et ordinært arbejde. Jeg tvivler på det, men muligheden er under alle omstændigheder udelukket.

torsdag, februar 14, 2008

Den ultimative spiloplevelse

Forestil dig et computerspil, hvor du skal kæmpe dig gennem en evolutionær rejse fra encellet organisme til avanceret rumcivilisation. På vejen mod stjernerne skal du både være primitiv stammeleder, krigserobrer og byplanlægger. Du skal handle med andre racer, du skal bekrige de krigeriske og du skal flygte fra dinosaurer og andre monstre i en evig kamp om overlevelse og trivsel. Du skal designe dit egen væsen, og du kan løbende udvikle dets intelligens og give det redskaber og værktøjer. Til sidst har du udviklet dig nok til at kunne flyve du ud i rummet, hvor et enorm univers af computerskabte verdener ligger for dine fødder.

Spillet hedder Spore, og det kommer i handelen ca. til jul. I kan læse lidt mere om det ved at klikke følgende link: Spore

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor stoppe spillet med at du kommer ud i rummet, hvor du kan tøffe rundt i et tomt univers uden andet selskab end kunstige verdener skabt af andre brugere, der for længst har overladt styringen til din egen computers forudsigelige adfærd?

Hvorfor ikke gøre spillet til den ultimative online-integrerede spiloplevelse? Vi har internettet, hvor milliarder af mennesker dagligt kan kommunikere med hinanden. Vi har teknologien til at køre utroligt avancerede MMO'ere. Vi har alle foranstaltningerne til at lave det ultimative spil. Spillet der aldrig slutter og som fungerer helt på spillernes præmisser.

Og vi har Spore som en kommende rettetråd og skabelon:

Forestil dig, at du igen starter spillet som en celle, der kæmper sig gennem tilværelsen. I takt med at cellen vokser og udvikles, bliver du i stand til at spise andre celler. Andre kan også spise dig. De andre celler er en blanding af onlinespillere og computerstyrede modstandere. Det hele er organisk, og alle kæmper mod alle om at gnave sig vej op af fødekædens mange trin. Efterhånden som din celle bliver større udvides dine muligheder for at designe arme og ben, tænder og kløer.

Til sidst kæmper du dig så langt op af den evolutionære stige, at du kan betræde jorden. Verden omkring dig er fremmed og alt skal opleves. Men planeten er stor, og andre spillere har travlt med at fortære hinanden. Men du finder en hule, hvorfra du har et sikkert gemmested om dagen, og hvor du om natten dagligt må ud på en farefyldt færd til søen efter mad og vand. Du vælger måske at re-designe dit væsen til at have skarp hørelse og nattesyn. For at få råd til justeringerne må du skære på størrelsen og tophastigheden. Og hver aften hyler du ud af hulen i søgen efter en mage, så du kan avancere videre i spillet.

Og en dag sker det. Et hunkønsvæsen af fremmed statur, men med mange identiske attributter entrerer hulen. I snakker lidt over den integrerede chat om, hvad i hver især er ude på af oplevelser i spillet. Du vil måske ud i rummet og blive pirat. Hun vil måske hellere nøjes med at bo i en stamme og interagere med nabolandsbyerne som i de Sims spil hun kender og elsker. Så i bliver enige om at følges til stammestadiet, hvorefter i så vil gå hver jeres vej. Mere generte typer, eller bekymrede forældre, kan i spillets opsætning slå menneskelige partnere fra, sådan at den menneskelige interaktion på det her stadie minimeres til kamp om overlevelse.

I spillet har du valgt menneskelig interaktion, og i får som forventet børn. De får børn, og snart er du høvding for jeres egen stamme. De fleste af indbyggerne er computerstyrede, men et par af dem er andre mennesker, der kan være lokket til af en annonce på spillets officielle forum. Eller også har de i spillet opdaget landsbyen, og tilbudt deres medlemskab som en kærkommen smutvej til spillets videre forløb. Landsbyen er måske i handel med naboerne, og måske truer en kommende handelskrig freden og idyllen.

Et sidste farvel til dine stammefæller, og du er på vej ud i det ukendte endnu engang. Denne gang i søgen efter planetens rumport. Du ved den er mod nord, men er ikke sikker på, præcis hvor. Og vejen er farlig. Hver gang du bliver spist af et omvandrende monster, eller slagtet af en fremmed stamme, starter du forfra i din tidligere landsby, til stor moro for de andre stammemedlemmer. Du har oppakning nok til et par dage, men derfra må du ud og jage mindre vildt - mindre spillere, der endnu ikke er nået dit høje civilisationsniveau.

Men efter et par forsøg når du rumporten. På rejsen slog du måske selvskab med med et par andre spillere. Og nu vandrer i forventningsfulde rundt i den enorme handelsportal, hvor købmænd og krammere forsøger at afsætte deres varer. En del af de handlende er andre spillere, der har valgt at satse på en økonomisk karriere. Mange har drømme om at blive rige nok til at købe en forretning på en af de større planeter. Andre håber på at få råd til et rumskib, så de kan blive rumhandlende. Andre vil bare tjene en hurtig skilling, så de kan besøge et af de mange kasinoer, der tilbyder at man kan veksle sine virtuelle penge til rigtige... Hvis altså man kan slå kasinoet.

Men du er her for at få et lift væk fra planeten (og dermed den lokale spilverden). Så du logger på spillets interne netværk og annoncerer din ambition om hurtig udrejse. Og kort efter styrer du bagerste laserkanon på et fragtskib på vej mod en fremmed spilverden. Han får billig arbejdskraft, og du fik et gratis lift. En fair handel.

Og sådan kunne det blive ved. Du kunne ankomme sikkert til en ukendt planet, hvorefter du måske ville rejse rundt som handlende i håb om at få råd til dit eget skib. Eller rumskibet kunne blive bordet af selvsamme pirater du fra starten ønskede at være en del af. Mulighederne kunne være uendelige...

Og jeg tror ikke der går alt for mange år før et avanceret spil som det her så småt bliver en realitet. Spillet Spore ligner i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er så om mit spil vil være en gavnlig tilføjelse for næste generation, eller om det vil virke som et narkotikum; en bekvem semi-permanent flugtvej fra realiteternes kedelige tilstand...


---
En super god dag på filten i øvrigt. Jeg har vinterferie i øjeblikket, og det betyder, at jeg har tid til at spille lidt poker. Ikke at jeg gider, men et par sessions om dagen bliver det da til. Der skal jo også være tid til at filosofere over ultimative spiloplevelser og lignende fjollede idéer. :-)

I dag blev det til 40 sngs fordelt på to sessions, og det gav et overskud på 629,5$ (ROI: 65,5%) - Så klager man ikke. Især ikke, da jeg var heldig som Fætter Højben i et statslotteri gennem det meste af sidste sæt, der vel gav ca. 500$ i overskud. Men så vandt jeg også hele seks af de sidste 20 sngs, og fik desuden to 3. pladser og en 2. plads. Totalt for måneden ligger jeg på 2014$ i profit (ROI: 22,2%) hos PokerStars, men det bør desværre udligne sig selv over de næste par uger. Det håber jeg ikke, men det er næsten uundgåeligt, da mit spil ikke retfærdigører over 20% ROI. Det er der sgu ingen pokerhajers spil, der gør.

Har i øvrigt spillet syv 38$ sngs i denne måned, og de står for 300$ af overskuddet, hvor det er blevet til to 1. pladser, to 2. pladser og en 3. plads, så det giver optimisme, nu hvor jeg har planer om at fokusere mere på de dyrere sngs frem for de mange 16$ ditto. Desværre kører der ikke nok af de større om eftermiddagen, og jeg er derfor tvunget til at smide en håndfuld af de små i mikset for at komme op på mine 20 sngs per session.

I næste blog vil jeg fokusere på table selection, og hvordan Sharkscope kan anvendes til det formål. Det håber jeg bliver interessant læsning for de pokerinteresserede.

---
Fik sgu lige spillet 20 sngs til inden sengetid. Og det var en god investering i tid, viste det sig. Jeg slutter derfor dagen på utrolig smukke 1000$ i profit præcis. Ikke noget pjat med 1002$ eller noget i den stil:

mandag, februar 11, 2008

Om at justere sit spil

Jeg sad i dag med en spiller, der næsten demonstrativt kaldte mig let. Det var som om, han havde et horn i siden på mig og derfor blot var ude på at ødelægge min equity ved at kalde konstant. Det tager jeg nu ret afslappet, da de her typer oftest kun sidder ved et enkelt bord eller to, og så betyder det ikke så voldsomt meget, når jeg nu har 16 andre kørende samtidig. Men det er alligevel værd at bemærke, hvordan man bliver nødt til at justere sit spil mod de typer i typiske blind battles.

For ændringen er faktisk mindre end mange tror. Normalt fortæller ICM os, at det er +EV$ at gå all in fra SB, hvis der foldes til os, og vi har mindre end ti BB's tilbage. Det kan vi tillade os, da de andre spillere normalt kalder alt for tight imod os. De kunne aldrig drømme om at kalde med K5o, eller A3o, og derfor kan de udnyttes ved aggressivt spil.

Typisk push range mod normale modstandere

Mit eget spil kan sådan set også udnyttes, når jeg er i BB. Jeg folder også alle de her marginale hænder, og det er først når jeg er helt sikker på, at han pusher 100%, at jeg åbner min kalde range.

Så kalder jeg med any ace, any suited king, any broadway, any pair og JTs. Det er nok til at gøre det uprofitabelt at skubbe 100% mod mig.

Mod løse modstandere i BB skal man stramme op

Men som i kan se på billedet, behøver man ikke være alt for tilbageholdende, og vi kan stadig skubbe langt de fleste hænder mod en modstander, vi ved kalder let. Her er vi gået fra at kunne skubbe alle hænder, til at måtte folde den ca. værste tredjedel.

Men det er et meget følsomt punkt, da blot et par procenter løsere kaldefrekvens hos modstanderen, kan tvinge dig til at folde næsten halvdelen af dine hænder. Så det gælder om at kunne sætte dine villains på gode præcise ranges. Det er noget, der komme med øvelse og erfaring.

Jo løsere modstandere, jo flere hænder må vi folde

Derfor kan det anbefales relative begyndere at justere i absolutter. Enten pusher han any2 eller også spiller han normalt. Så behøver du kun at kunne huske to scenarier frem for at skulle gætte dig frem i blinde. Det kan optrænes ved at loade en typisk hand history ind i SNG Wizard og eksperimentere med SB vs. BB konfrontationer. Juster rundt på stack størrelserne, og se hvordan det hele ændrer sig, og hvordan det ændres. Det er absolut nødvendig viden, hvis du skal gøre dig håb om at blive vindende spiller på andet end 5-16$ niveauerne.

Et lille ekstra fif til SNG Wizard: Sæt alle modstandere på tight inde i "options". Det reflekterer bedst den typiske kaldefrekvens blandt modstanderne på mellemniveauerne (10-30$ sngs).

---
I dag var endnu en god dag. Jeg er godt nok ikke helt færdig, men jeg drosler ned til at spille et par HU-turneringer her til aften. Indtil videre har jeg spillet fire sessions på i alt 80 borde, og det gav et overskud på 334$ (ROI: 17,5%), og det er selvsagt meget tilfredsstillende. Alt over ti procent ROI betragter jeg som ren bonus. Var godt nok oppe på ca. 450$ men et sidste svagt sæt sngs knækkede kurven, og jeg stopper her for i dag, så jeg kan bevare mit optimistiske sind. "Stop mens legen er god", siger de kloge jo. :-)

Den gode dag betyder i øvrigt, at jeg nu er over 3000$ hos PokerStars, og som tidligere omtalt i bloggen her, rykker jeg derfor op på en blanding af 27$ og 38$ sngs. Det fortsætter jeg med så længe jeg har over 3000$ på kontoen, og jeg rykker ned til en blanding af 16$ og 27$ skulle jeg ryge under. Ryger jeg ned under 2500$ er det tilbage til udelukkende at spille 16$ bordene.

torsdag, august 23, 2007

Opturen fortsætter - og lidt om BRM

I dag blev det til 130$ ved pokerbordene. Pengene strømmer ikke ligefrem ind, men mange bække små, som man siger. Jeg er i hvert fald på rette vej til at matche sidste måneds overskud. Og netop nu er det vigtigt, at jeg tjener nogle skejser. Jeg har jo min dyre flytning tæt på, og her bliver i hvert fald 1500$ brugt på møbler. Det betyder desværre også, at jeg nok tager endnu en måned nede på 20$ bordene. Ellers har jeg for få buy-ins til at følge mine bankroll management regler.

Apropos bankroll management: Det er alligevel utroligt, hvor mange pokerspillere, der fuldstændigt ignorerer vigtigheden af at have nok i baghånden til at klare de syge sving. Det er især utroligt, fordi reglerne er så simple:

Vil du være en vindende sng spiller skal du have mindst 75 buy-ins til dit level. Har du for få buy-ins er det nemlig ligegyldigt, hvor dygtig du er. På et eller andet tidspunkt går du broke. Så simpelt er det. Jeg har derfor altid 100 buy-ins på kontoen. Det skyldes især, at jeg ikke ønsker at skulle tilføre $ til min konto fra banken. Mine pokerpenge skal kunne klare sig selv uden udefrakommende indflydelse. Det har de gjort i et par år, og det har jeg planer om at fortsætte med.

I skrivende stund er der ca. 3300$ hos Interpoker og ca. 2000$ hos PokerStars, og det er fint til de niveauer jeg spiller. Jeg har lidt for få dollars hos PokerStars til mine 27$ sng's, men det opvejes af, at jeg har for mange penge hos Interpoker, taget i betragtning at jeg spiller 22$ sng's hos dem. På den måde har jeg samlet et fornuftigt antal buy-ins, da jeg altid kan overføre penge fra det ene sted til det andet, skulle det gå helt galt. Ja, jeg har faktisk for mange... Men det ændrer jeg desværre på i de kommende par uger. :-(

Men det er nu alligevel rart, at jeg kan betale flytning og møbler med pokerpenge frem for penge tjent ved ærligt arbejde.

søndag, juli 29, 2007

Still going strong

På trods af den evindelig varians, fortsætter trenden med at øge min rulle heldigvis. For første gang har jeg 2000$ på Interpoker. Jeg startede 23. maj med at sætte 175$ ind. Men jeg gik først i gang med at spille 12. juni,, hvor jeg satte 100$ mere ind. 1. juli satte jeg yderligere 200$ ind for at jagte en bonus på 200$. Den fik jeg, og for et par uger siden hev jeg 400$ tilbage på bank kontoen. Så min totale investering er nu på 75$. Med det i mente, er jeg sgu godt tilfreds med mine to måneder hos Interpoker. Om et par dage får jeg ca. 275$ i rakeback, så det bliver en total på 2200$ i ren profit siden 12. juni.

Når det så er sagt, føler jeg stadig, at jeg har masser af plads til forbedringer i mit spil. Specielt ved mit spil på blind level 3 til 5, hvor jeg ofte føler, at jeg laver småfejl. Mit HU spil er til gengæld blevet væsentligt forbedret den seneste måneds tid. Min ROI er også støt steget, og ligger nu på respektable 8%. Jeg regner med, at det er muligt at opretholde en 10% ROI, så det er målet for de her seks-mands turbo sng's. Men nu må vi se. Der er trods alt meget, der kan gå galt, og jeg regner med snart at rykke op på 20£ bordene, hvor konkurrencen vil være noget hårdere.

I dag ligger jeg indtil videre på 130$ i plus, og det håber jeg at øge i aften, hvor statistikken viser, at jeg generelt kører bedre, og hvor fiskebestanden er på sit højeste.

PS. Jeg har tilføjet en "Mine favoritter" ude til højre på siden, hvor jeg har samlet de af mine poster, jeg føler er værdige til at blive fremhævet. :-)

tirsdag, maj 29, 2007

Whiskey er sgu for lækkert!

Jeg har været ude at shoppe lidt for en håndfuld pokerpenge. Det skal der sgu også være plads til. Og da jeg elsker en god whisky, har jeg været ude at investere i to pragt eksemplarer.

Den ene er en gammel traver, som jeg har købt før. En ti-årig Ardberg single malt. Den er fra Islay området og derfor godt peated (røget i smagen) og har en helt fantastisk eftersmag, der bare bliver hængene i evigheder!

Den anden whisky er en Aberlour a’bunadh. Den har jeg ikke prøvet før, men har kun hørt rigtig godt om den. Den skulle være mere sødlig i smagen, og have en mere frisk tone. Den passer sikkert perfekt til en varm sommeraften.

På pokersiden går det stadig frem. I dag blev det til 157$ (ROI=38,9%), hvilket bringer mig op på 1110$ for måneden. Jeg er helt ude af min krise, og føler, at mit spil er blevet væsentligt bedre de sidste par måneder. Det er der faktisk et par gode forklaringer på, men de må vente til en anden god gang.

Nu vil jeg nemlig slappe lidt af til filmen The Last Legion.

mandag, maj 28, 2007

Mano y Mano

Endelig har man besejret alle fjolserne. I over 40 minutter har man akkumuleret ships, bluffet, stjålet og intimideret. Og nu er sandhedens time kommet. Heads up mod den sidste fisk.

Og her træder mange i spinaten. De har lært om bubble spillet, om, hvornår man skal pushe, og hvornår man skal kalde. De ved en del om at spille tight i starten af en sng. Men de ved ikke så meget om at spille om guldet.

Her kommer jeg ind i billedet!

Eller rettere sagt, en spilteoretiker, der hedder John Forbes Nash, kommer ind i billedet. Han har udviklet en teori, der gør dit heads up spil næsten umuligt at udnytte. Og det er da egentlig meget rart med sådan en teori.

Jeg vil ikke komme for meget ind på teorien, for den er ikke så vigtig at forstå. Men teorien hviler i EV-beregninger (Expected Value=Den forventede værdi i $), og fokuserer på, hvilke kort du skal pushe, og hvilke du skal folde. Selv blev jeg først klar over teorien, da en god sng kollega (du ved, hvem du er) sendte mig et dokument om det. Og nu kan jeg godt se, at jeg har grebet heads-up spillet forkert an - helt fra starten.

Nej, det har jeg egentlig ikke, nu jeg tænker efter. Jeg har bare ikke benyttet mig af den optimale teori. Det gør jeg nu, og der er ingen tvivl om, at mine resultater er blevet forbedret.

Ovenstående skema viser den optimale spilleplan HU mod en modstander, hvor enten jeg eller han har ti gange BB. Det er ligegyldigt, hvem af os det er. Det eneste, der betyder noget, er, at en af os ligger omkring R10.

Alle grønne hænder kan du både pushe og kalde med.
Alle gule hænder kan du pushe med, men ikke kalde med.
Alle røde hænder skal du folde.
De blå skal du betragte som gule.

Her er situationen den, at en af jer blot har fem gange BB. Det ændrer hele scenariet. Nu kan man pludselig kalde og pushe en del bredere. Færre hænder skal foldes.

De her skemaer er gode at have ved hånden, men jeg kan desværre ikke finde et link til dem, så i må enten investere i SnG Power Tools, eller finde et andet redskab, der har skemaerne.

Men nu ved i, hvor der kan ledes. Og finder i de omtalte skemaer på nettet et sted, så læg lige en comment om hvor, så jeg kan linke til dem. :-)

Det skal lige til sidst siges, at strategierne i de ovenstående tabeller ikke nødvendigvis er den bedste strategi til alle modstandere. Slet ikke faktisk. Men det er en strategi, der på ingen måde kan udnyttes af modstanderen. Det vil sige, at så længe du følger rådene, vil modstanderen i det mindste ikke kunne omlægge sin strategi, og på den måde opnå en fordel. For de pushes og calls du laver, vil altid som minimum være neutral EV. Måske ikke det maksimale plus EV, du kan opnå. Men trods alt ikke et tab.

PS. Slutter dagen på små 100$, hvilket er fint nok, da jeg kun spillede 24 sng's (ROI=14,58%). Var oppe på lidt over 220$, men en session, hvor jeg tabte 5 coinflips i træk, væltede korthuset. Har nu præcis 2300,06$ inde på PokerStars.

lørdag, maj 05, 2007

En kort, en lang

Der bliver stadig ikke spillet meget poker. Interessen er der ikke rigtigt. Alligevel er det lykkedes mig at tabe små 400$ på lidt cash game. Det er hverken for meget eller for ringe. Det er bare varians. Jeg har pt. ca. 2800$ på poker kontoerne.

Jeg synes i øvrigt lige, jeg vil pege jer hen til en online tegneserie, der gang på gang får mig til at smile.

Her er et eksempel:

Den løbende tegneserie kan findes her: xkcd

mandag, april 09, 2007

På dødsdruk i Lemvig og en personlig betragtning

Jeg er just hjemkommet fra en weekend i selskab med venner, alkohol og damer. Og poker. For jeg er jo trods alt en pokerblogger...

På et mørkt værtshus i Lemvig fik jeg nemlig tilbudet om at spille lidt poker med de lokale hajer. De sad og spillede i et hjørne, rundt om et typisk pub-bord med grøn filt henover. Blinderne var 10/25 kr., så det flugtede meget godt, hvad jeg er vant til på nettet. Det sjove ved det her er, at de købte ind for max 4-500 kroner!

Så hele bordet sad mere eller mindre shortstacked fra starten af. Det vidnede om en komplet mangel på pokerkundskaber, så jeg købte straks ind for 2000 kr. Det gloede de meget på og mente var helt sindssygt. Jeg mente derimod, at det var dem, der var sindssyge, men ok.

Jeg endte med at tabe ~1500 kr. efter at have været i plus hele aftenen. Men et misset flushdraw og et suckout bragte aftenen i minus. Det var nu ikke så galt, for jeg var glad for mit spil den aften. Jeg brugte min større stack til at skubbe rundt med de andre, og de vidste, at de ofte ville risikere hele deres stack, hvis de raisede.

Resten af turen fortaber sig i tågerne, men sådan skal det også være, når otte gutter sætter sig for at drikke Lemvig under bordet. Jeg spillede dog et par sng's med dem om lørdagen og vandt omkring 500 kr. Så turen kostede mig 1000 kr. i pokerpenge. Det er ca. 175$, og dem overfører jeg fra PokerStars til min bankkonto en af de nærmeste dage.

På grund af den hårde weekend, er det i dag derfor ikke blevet til meget poker. Jeg tog et par sessions, men da jeg kun spiller seks borde af gangen, er det ikke mange penge jeg sætter i omløb. 42$ blev det til i dag, og min konto hos PokerStars lyder på 3282,73$. For april måned har jeg derfor tjent 460,50$. Ikke så skidt når man tager i betragtning, at det er på blot 66 sng's, hvoraf 29 af dem er på 16$ niveauet.

Det er faktisk noget, jeg har tænkt meget over her på det sidste. Jeg får jo slet ikke spillet de volumener, der er afgørende for at kunne tjene gode penge. Jeg ser gode sng'ere som Dokkedal, BigJoe og Reikan spille mere end 1700 sng's om måneden, og når jeg derefter tjekker Sharkscope, kan jeg se, at det tager mig et halvt år, hvad de opnår på 30 dage.

Det er også derfor mine nedture ser så voldsomme ud. Jeg bruger jo et par uger på at spille samme antal, Asger Dokkedal bruger to dage på, og derfor strækker en dårlig stribe sig over flere dage eller uger.

Løsningen er selvfølgelig at spille flere borde af gangen, men det kræver, at jeg køber nyt hardware, da jeg mindst skal bruge to store fladskærme. Jeg ved heller ikke om jeg har lyst til at spille 15-20 borde af gangen. Det kunne være sjovt at prøve, men om jeg ville kunne hive et plus ud på lang sigt er et andet spørgsmål. Jeg tror det, men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Så tilbage er altså at oppe antallet af daglige sessions til det dobbelte. Men det ville kræve en dobbelt så stor indsats og et dobbelt antal timer. Og det gider jeg sgu heller ikke. Det er jo trods alt blot en hobby, og intet andet.

Så jeg vil fortsætte mine daglige 12-32 sng'er, og jeg vil fortsætte med at forbande riverkortene, PokerStars og mine uduelige modstandere. Jeg har jo intet andet valg. :-)

onsdag, april 04, 2007

Tag chancen!

Jeg sidder her i min pengetank og bader i blankpolerede guld dukater. En gang imellem æder jeg en. Ikke fordi de smager godt. Men fordi jeg kan.

Jeg har nemlig fået penge tilbage i skat. 11.000 kr. for at være nogenlunde præcis. Og det havde jeg sgu ikke regnet med. Tværtimod faktisk. Jeg havde frygtet at skulle slippe et par tusinde, da jeg har haft lidt freelance arbejde, jeg ikke havde helt økonomisk overblik over. Men Skat har åbenbart tændt for min boomknap.

På pokersiden er der også sket noget. Jeg er rykket tilbage til 27$ spillene, da jeg nu har 3100$ på kontoen. Så må vi se, om jeg kan holde momentum og krænge mig ud af den bad beat spændetrøje, Pokerstars har tvunget mig ned i hele sidste måned. Det bliver en spændende udvikling at følge, tror jeg.

Og nu til noget helt tredje. Nu skal vi nemlig til at sætte tingene lidt i perspektiv. I et meget større perspektiv faktisk. Det er jo sådan, at vi mennesker har det med at tro, at alt centrerer omkring os, og vores lille verden. Ja, vi fejler ofte i at forstå, hvor ubetydelige og overflødige vi egentlig er. Set i et større perspektiv altså...

Her er et klip, der forhåbentlig kan hjælpe på forståelsen. Det er en gammel slager, så i har sikkert set den før. Men den er nu alligevel værd at gense.


Og her prøver en grafiker at få os til at fatte, hvor lille vores klode egentlig er. Det klarer han meget godt.


Men du skal også selv have muligheden for at lege lidt med skaleringerne. Det kan måske hjælpe med til at sætte vores lille verden i relief, og give et indblik i, hvor latterlig diminutive vi er i forhold til universets næsten grænseløse tomrum.


Og hvad skal jeg så bruge det til, spørger du måske.

Jo, du skal bruge det til at blive modigere. Til at smide nogle hæmninger. Forstår du først, hvor ubetydelig dine gerninger er i det store kosmos, forsvinder nemlig grunden til at holde tilbage. Hvorfor hæmme sig selv med følelser som frygt, mismod og generthed, når de er så ligegyldige? Hvorfor ikke bare springe ud i nogle af de ting, du altid har ønsket dig? Spørg kvinden du er hemmeligt forelsket i om hun vil en tur i biografen. Fortæl dine venner, at du er bøsse - hvis du altså er det! Spring i faldskærm. Sig dit kedelige job op. Tag nogle chancer. Du vil ikke fortryde det... eller, det vil du måske. Men hvad betyder en smule fortrydelse i et større perspektiv?

I stedet for at leve i frygt for, hvad der kan ske, så gør som jeg, og følg det her mantra:

Jeg vil hellere fortryde mine handlinger end at fortryde aldrig at have handlet

PS. Hvis ikke i finder en ny post her i morgen, kan det være fordi, jeg er i gang med at snitte en fiskestang af bambus på en flodpram et sted i Sydamerika... Ja, man ved sgu aldrig. :-)

mandag, april 02, 2007

Jeg har sgu spillet poker i dag

Efter en periode på et par uger uden poker på nettet, har jeg igen brugt lidt tid ved den grønne filt hos PokerStars. Pausen var tiltrængt, for jeg har simpelthen ikke har lyst til at have noget med poker at gøre. Intet. Ok, næsten intet. Jeg har da fulgt med i High Stakes Poker, og læst lidt på Pokernet. Men det er også det.

Til gengæld er det blevet til 211,50$ i dag, hvilket er helt fint, taget i betragtning, at jeg stadig roder rundt nede på 16$ bordene. Det betyder, at jeg igen er på godt 3000$. Det har jeg efterhånden prøvet en del gange, så det er ren rutine.

Jeg er også sluppet for de helt gale bad beats i dag. Om det er tegn på, at PokerStars har trykket på boomknappen, eller om det bare er stilhed før stormen, melder historien intet om. Det må tiden vise.

---

Der skal også være plads til lidt musik i dagens blog. Først i form af en fantastisk duet mellem Satchmo og Cash fra 1970. Sangen er blevet frigivet af Cash' søn, så det er et klip, der ikke tidligere har været tilgængeligt for offentligheden... Blue Yodel no. 9



Her er Armstrong netop vendt tilbage på scenen efter to års alvorlig sygdom. Han medvirker i et tv-show Johnny Cash var vært for i årene 1969-1971: "The Johnny Cash Show" optaget i det legendariske Grand Ole Opry. Her inviterede Cash musikere som Ray Charles, Stevie Wonder, The Dominoes og altså også Armstrong til en gang hyggejam. Året efter, 7. juni 1971, døde Satchmo. Så det her var en af hans sidste optrædender på tv. Men selv om han stadig var svækket af sygdom, på det tidspunkt showet blev optaget, gav han en optræden helt på niveau med, hvad man kunne forvente af en trompetist og entertainer i verdensklasse. Især når han synger med på omkvædet, kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Jeg slutter af med musikvideoen af en af mine absolut favoritsange sunget af Johnny Cash. Sangen er skrevet af Trent Reznor fra Nine Inch Nails, men det er Johnny Cash, der giver den liv og dybde. Den er som skrevet til ham. Videoen til sangen blev optaget i slutningen af 2002. Cash kone, June Cash, havde i den periode alvorlige problemer med hjertet, og stod til at skulle opereres - en operation der desværre kostede hende livet få måneder senere. Videoen viser derfor en 70-årig Cash der, alene og samtidigt stærkt svækket af en ondsindet nervesygdom, bruger sine dage på at genleve minderne fra sin ungdom. Videoen veksler mellem kornede gamle familieoptagelser og mørke stilistiske billeder fra nutidens grusomme realitet. Man får på den måde et indblik i, hvordan det for Johnny Cash måtte føles at blive gammel, svag og ensom. Ja, jeg får sgu gåsehud hver gang jeg ser videoen, og jeg håber, at jeg vil blive forskånet for en så brutal alderdom.

Fem måneder efter optagelserne døde June Cash, 73 år gammel. Hun skulle dog ikke vente længe på sin mand gennem 35 år, for blot tre måneder senere, 12. september 2003, opgav Johnny Cash kampen mod nervesygdommen. Sangen her blev derfor den sidste i en vanvittig lang række af populære hits fra en mand, der gennem hele livet åndede og levede for sin musik, sin familie og sin religion.

onsdag, marts 21, 2007

Sidste chance, Pokerstars...


Jeg har mistet tålmodigheden med PokerStars. I de sidste to uger har jeg oplevet flere bad beats end senatorerne under Caligulas regime. Det er blevet så vildt, at jeg nu nærmest forventer, at riverkortet bringer et beat. Og det gider jeg altså ikke finde mig i mere.

Så jeg tager dagen i dag som en sidste test. Hvis ikke det vender, skifter jeg side. Og det er egentlig ærgerligt, for modstanderne er stadig piv-ringe. Men de fanger de kort, de skal bruge.

Jeg har endnu ikke besluttet mig til, hvor jeg vil husere fremover, men det bliver et sted med rake back. Full Tilt eller Cryptologic er muligheder.

Jeg har 2738,73$ på kontoen, og rammer jeg ikke 3000 i dag, er det pænt farvel.

---

Sluttede dagen på 118$, så jeg nåede ikke kravet og ender med en saldo på godt 2850$. Det betyder så også, at jeg skal finde et nyt sted at spille. Det kræver dog en smule research, da jeg ikke bare sådan skifter site. Jeg vil jo gerne have rake back, og jeg vil have adgang til en del sng's, så jeg kan multitable. Et andet krav er, at jeg vil have kompatibilitet med programmerne PokerAce og PokerTracker.

Men det kan vel nok lade sig gøre...

søndag, marts 18, 2007

Flyv, fugl Fønix - flyv!

Af asken skal jeg igen opstå...

Jeg håber nedturen er ovre. Det tyder i hvert fald på det, da jeg havde profit i går og i dag. Ikke en voldsom stor profit. Men den var der. Set i et større perspektiv var nedturen ikke noget vildt og voldsomt. Det drejer sig om et tab på godt 30 buy-ins, og ligger derfor inde for den acceptable margin for varians. Det hænder, og det vil hænde for alle.

Det ser jo egentlig ikke så slemt ud på Sharkscope...

Nu er mit mål at opbygge kontoen, så den igen retfærdiggører minimum 100 buy-ins på mit niveau. Det betyder desværre, at jeg skal husere lidt på 16$ bordene. Mit mål er at komme op på 3000$ igen før jeg igen er tilbage til 27$ sng's. Jeg har pt. 2685$, og jeg ved nu godt, at jeg ikke behøver at rykke et niveau ned. 2600$ er helt fint for en vindende spiller på 27$ niveauet. Jeg har bare ikke lyst til at rykke op før jeg har bevist over for mig selv, at nedturen er overstået.

---

Slutter dagen på 278,5$ efter 30 sng's. Det er jeg selvfølgelig super glad over, for det bringer min pokerkonto op på 2911,23$:

---

Tog lige en sidste flyvetur, og nettede 169,50$ ekstra for dagen. Totalt slutter jeg derfor dagen på 439$ og med en rulle, der igen smiler på den rigtige side af 3000$. ROI for dagen: 74,79%.

Mission accompliced! Nu mangler bare at overveje, om jeg skal blive lidt længere på 16$ niveauet. De er altså pivringe, så det kan være, at der faktisk er flere penge at tjene dernede. En ting er sikkert: Det er ret underholdende...

mandag, marts 12, 2007

Elementært, min kære dr. BAD BEAT RIVERNAR!

I dag var en dag, hvor det lykkedes at kombinere to uheldige omstændigheder til en nærmest perfekt disharmoni: Uheld og aggression.

Uheldet kom i form at riverkorts, der nærmest synes at trodse enhver naturlov. Havde jeg AA fik modstanderen en straight eller royal flush på river. Floppede jeg et sæt, ramte modstanderen sin gutshot på turn. Og havde jeg top par på turn, bragte floden gang på gang kort så hæslige, at de fik selv Jytte Hilden til at ligne en topkandidat til Super Model 2008.

Aggressionen kom i form af middelpar i sen position. Følgende scenario forekom utallige gange i dag:

200 blinds og 5 spillere tilbage: EP åbner (har mig svagt dækket). Jeg har knappen med TT og pusher. EP kalder med QJ og rammer Jytte Hilden lige i rumpetten.

Når alt det er sagt, så skal det lige tilføjes, at jeg også spillede alt for aggressivt med mine små par og svage esser med tre eller fire modstandere tilbage. Det tilskriver jeg tilt og en masochistisk fornøjelse i at lade mine små par blive knust gang på gang - bare for at se, hvornår det vil egentlig ville slutte. Det gjorde det aldrig...

Nuvel, dagen sluttede på abysmale 502,75$, hvilket bringer min rulle ned under 3000$ igen.

Inden jeg hopper i seng, vil jeg lige dele mit sidste sæt med jer. Et sæt er seks borde, og her er de hænder, jeg røg ud på eller blev forkrøblet af (min hånd står først).

Bord 1: All in preflop: 66 vs. KK (100 BB. Shortstack raiser SB til 300 med 700 tilbage. Jeg er i BB og pusher) + 33 vs. KK (150 BB. Samme stodder raiser knappen. Jeg er short i SB og pusher)
Bord 2: All in preflop: AJ vs. JJ (150 BB. Syv tilbage. Jeg skubber i mp med 1350 og bliver kaldt af knappen)
Bord 3: All in preflop: AQ vs. 88 (200 BB. Fem tilbage, UTG skubber 2000 utg. Jeg kalder fra CO med 1900) - Super dårligt kald af mig i øvrigt!
Bord 4: All in preflop: 99 vs. KQ (150 BB. Syv tilbage. Jeg åbenskubber 1800 fra knappen. SB kalder og har mig dækket) - Super dårligt kald af SB
Bord 5: All in preflop: JJ vs. AA (200 BB. Knappen åbner 3xBB, jeg raiser all in 1700 fra SB)
Bord 6: Heads up: A4 vs K5 (400 BB. Raiser 3xBB preflop, han kalder. Flop KK6 to spar, og jeg åbenskubber 4000)

Som i kan se, er det jo ikke fordi, at jeg har haft de bedste hænder i konfrontationerne. Det er mere omstændighederne omkring dem; At jeg hver gang er løbet ind i de sygeste monstre, eller mest obskøne kald, der desværre viser sig at være gode. Held er også at undgå at have gode hænder når de andre har monstre.

lørdag, marts 10, 2007

En lille sng quiz

Vi har alle prøvet at sidde i en situation, hvor vi ikke anede, hvad der var bedste træk. Og nu skal i prøve det igen. Jeg har samlet et par eksempler, hvor den rigtige strategi, er ganske anderledes end mange tror. Alle eksemplerne er for turbo sng's, og blind levels er fra PokerStars. Svarene kan findes i bunden af denne blog.

1: Du sidder utg med AJs. Blind level 1 (10/20) med 1500 jetoner. Det er første hånd og på nær to andre multitablere, aner du ikke, hvordan de andre spiller.Pot=30.
a: Jeg raiser 3xBB
b: Jeg limper
c: Jeg folder

2: Du har knappen med 88 med 1400 jetoner. CO raiser 3xBB på blind level 2 (15/30), og du har desværre ingen reads endnu. pot: 135.
a: Jeg folder
b: jeg kalder
c: Jeg raiser 3x hans raise (til 270)
d: Jeg pusher all in

3: Du er i SB på blind level 7 (100/200 ante 25). Du har 53o med 1250 jetoner og alle folder til dig. BB har 2200 chips og er rimelig loose og vil kalde med alle par, any ace og helt ned til K8s. Pot=460
a: Jeg folder
b: Jeg limper
c: Jeg raiser 3xBB
d: Jeg pusher all in

4: Du er heads up og har fået 43o. Blind level er 9 (300/600, 50 ante) og du har 4500 chips på knappen. Modstanderen har dig dækket og er super loose heads up. Pot=1000
a: Jeg folder
b: Jeg limper
c: Jeg raiser 3xBB
d: Jeg pusher all in

5: Du sidder på knappen med A7o og der er fem spillere tilbage. CO limper (har 2100 chips), hvilket han har gjort et par gange før. Begge blinds er tight. Blind level er 8 (200/400, 25 ante) og du har 2200 chips. Pot=1150
a: Jeg folder
b: Jeg limper også
c: Jeg raiser 3-4xBB
d: Jeg pusher all in

6: Der er fire tilbage med præmier til de tre første. Du er i CO med big stack 5100 chips. De to efterfølgende har ca. 1000 mindre og skal i sagens natur spille forsigtigt. BB har blot 900 tilbage efter at have lagt sin blind. Han vil derfor kalde med næsten alle hænder. Du har KTs og blind level er 9 (300/600, 50 ante) Pot=1200.
a: Jeg folder
b: Jeg limper
c: Jeg raiser 2-3xBB
d: Jeg pusher

Svar i hvid skrift nedenunder (highligt teksten for at læse den)

1:c
2:a

3:d

4:d

5:a

6:d
---

På trods af alt det quizzeri fandt jeg tid til lidt poker. 38 27$ sng's for at være helt præcis. Det gav en profit på i alt 324$ og en ROI på 31,5%. For måneden er jeg på 412,54$. Jeg regner med at nå 2000$, så jeg har lidt travlt.

Så nu har jeg, for første gang længe, over 3200$ hos PokerStars.

onsdag, marts 07, 2007

Status, Pilatus?

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har haft en ordentlig status. Men det skyldes, at jeg stadig er status quo. Det er som det gamle ordsprog: "Hvad man taber på gyngerne, vinder man på karrusellerne" I mit tilfælde skal man blot indsætte ordene "cash-games" og "sng" i stedet for gynger og karruseller.

Og så igen... I marts er jeg nemlig i underskud mht sng's. 4,88$ for at være helt præcis. Og i cash games er jeg opppe med 146,85$. Men det føles egentlig som om det burde være omvendt.

Totalt for marts: 141,97$

Totalt på PokerStars:

Der skal også være plads til et sjovt lille spil. Det er endnu en tower defense klon. Men spillet er hylende vanedannende: Tower Defense.

Du skal placere kanoner af forskellig art. Du bestemmer selv, hvor de skal placeres, og i takt med at der bliver flere og flere kanoner på kortet, skal du også overveje, hvordan labyrinten, monstrene skal igennem skal se ud. Du får bonuspoint for at sende en bølge monstre afsted tidligere end normalt.
Min rekord er på lidt over 5000 på , så jeg er stadig langt fra at komme på highscore listen

mandag, februar 26, 2007

Flatlining...

Det virker som om, at min pokerrulle har fundet et naturligt leje. Jeg er faktisk sikker på, at den er i familie med dovendyret. Intet sker nemlig. Uanset hvor meget jeg forsøger, at få gang i den.

Jeg har 3100$ stående derinde. Scroller jeg ned på siden, finder jeg samme beløb sidste måned og forrige måned (hvis jeg altså lægger de 4000$ jeg har hevet ud til) Og det er PISSE frustrerende!

I dag blev det til et lille overskud på 31,50$. Altså ikke noget, der er værd at skrive yderligere om. Det bringer mig op på 421,60$ for måneden. Altså heller ikke noget, der er værd at skrive yderligere om...

Til gengæld er det her link værd at nævne i stedet: SuperSystem 2: A course in power poker. Jeg ved ærligt talt ikke, hvorfor hele bogen ligger der. Men det kan vel også være lige meget.

This just in! James Cameron hævder at have fundet Jesus grav, hvilket skulle bevise, at Jesus ikke drog til himmels. Desuden skulle Jesus have fået en søn med Maria Magdalena... Ja, jeg ved sgu godt, det lyder vildt, men det står alt sammen her: Jesus Christ!

Her er mere info: Fra Discovery

onsdag, februar 21, 2007

Snuser til de højere luftlag

I dag prøvede jeg en 60$ sng. Jeg er en kæmpe kylling, hvad angår gambling. Det har jeg lært at acceptere. Derfor skal der også virkelig meget til, før jeg tør hoppe op i levels. Men i dag prøvede jeg som sagt alligevel en enkelt sng på næste trin. Jeg bliver jo nødt til at snuse lidt til dem, for at kunne danne mig et indtryk af niveauet.

Og starten overraskede mig. På de første tre runder blev alle hænder foldet. Og jeg mener alle! Det er sgu ikke noget man ser nede i 27'erne. Ja, jeg har faktisk aldrig observeret det før. Det skræmte mig sgu.

Senere blev der løsnet mere op for spillet, og de andre begyndte at vise svaghedstegn. Niveauet var dog væsentligt bedre end ved 27$ sngs'ene. Det endte med at jeg vandt den, så det må jo siges at være en god start.

I dag er det derfor, indtil videre, blevet til et overskud på 340,50$ fordelt på 12 sng's.

I går var også en god dag. Jeg vandt nemlig penge ved mit eget homegame! Jeg fik godt nok ikke tændt en joint med en pengeseddel. Det ville også have været lidt for meget Don Dario, da jeg trods alt kun vandt 150 kr. :-)



tirsdag, februar 20, 2007

1 stk. fladskærm, tak!

Jeg mangler blot to sng's til at jeg har nok point til at bestille den fladskærm, du kan se til højre.
Så kan jeg endelig bytte min gamle 17" CRC monitor ud med noget moderne... købt og betalt af PokerStars.

Det er egentlig sjovt, men jeg går jo ikke normalt og fakturerer med de point jeg optjener hos PokerStars. Alligevel er det indtil videre blevet til en 8Gb Ipod, en god pokerbog og nu en 20" fladskærm. Det er varer til en samlet værdi af over 5.000 kr . Bestemt værd at tage med i kalkulationen.

I aften står den på et hyggeligt homegame. Jeg får nogle kammerater over, og vi skal spille no limit med minimum 200 kr. buy-in. Så det er altså udelukkende for hyggens skyld. Jeg plejer alligevel at tabe, når jeg arrangerer pokeraftener. Måske er det derfor, de kommer, de grådige sataner!

Men ikke i aften. I aften renser jeg hele bulen, og det sidste de ser, inden de forsvinder ud af døren, er mig der der tænder en joint med deres pengesedler. Ja, sådan skal den sgu skæres. :-)

Nå nu vil jeg starte et par sng's op, så jeg kan få bestilt min nye fladskærm...


---

Så fik jeg spillet de to sng's. Vandt den ene og blev nummer to i den anden. Det bringer mig op på 139,50$ for dagen og en samlet rulle, der igen har rundet en lille milepæl:

Og som i kan se, har jeg nu kun syv Frequent Player Points tilbage. Det betyder, at der er en fladskærm på vej med posten. :-)