Til alle trolls: Tror i virkelig, at i er urørlige?

Her kommer, hvad amerikanerne ynder at kalde "a cautionary tale".

Det er historien om en ung fyr, der kom til at fyre lidt for meget lort af om sig selv på nettet. Det er historien om en mand, der måtte lære, hvor langt fremmede mennesker kan gå for at fucke dit liv op, hvis du spiller for smart.

Manden hedder John Decyk, og hans brøde var simpel. Han pralede af at være en MMA-fighter ( (Mixed Martial Arts for de uindviede) med et prangende generalieblad. Han pralede af sine mange gerninger som bounty-hunter, frivillig brandmand, hans fars død som brandmand under 9/11-angrebet, hans fortid som marinesoldat, og meget mere.

For mange er det blot endnu en række uskyldige pralerier i en endeløs stribe af "falske profeter" på nettet. Men denne gang var det noget andet. Den relativt uskyldige selvpromovering skulle ende med at blive John Decyks største mareridt. Et mareridt, der ville ende med fængselsstraf, selvmordsforsøg og en evig forfølgelse.


Det starter

En tilfældig februardag i 2009 falder et medlem af MMA Underground over en side på Wikipedia med en ganske imponerende 23-årig MMA-fighter. En fyr ved navn John Decyk praler med at have slået over 50 modstandere i gulvet. Brugeren opretter straks en ny tråd med titlen: "Check out this fake fighter"


Kort efter begyndte brugerne på et af sidens sub-forums "The Underground" at redigere i wikipediasiden.

Wikipedia blev hurtigt trætte af at læse om John Decyks interesse for dyresex og lukkede undersiden.

Det stillede dog ikke brugerne på Underground tilfredse - langt fra. De begyndte i stedet at stalke ham online. De fandt hurtigt hans Myspace-side, hans telefon-nummer, private billeder, emailadresser til hans venner og familie. De fandt ud af alt, hvad den stakkels mand nogensinde havde skrevet på nettet, både under hans rigtige navn og hans aliases. Det hele blev gjort offentligt på forumet.

En af brugerne ringede efter lidt tid til hans mor. Hun forsvarede ham bravt Hele John Decyks familie blev svinet til, billeder cirkulerede af søstrene, mails blev skrevet til dem alle.


Fanget i Cyberspace

I starten forsøgte John Decyk at svare tilbage. Han skrev mange vrede svar på de mange mails og som respons på opkaldene til familien. Det vækkede blot gruppen af de anonyme medlemmer af Underground. De lugtede blod. Enkelte af brugerne gjorde det til deres livsmission at ødelægge denne unge mands liv.

De oprettede en falsk Myspace-profil i John Decyks navn og begyndte at maile alle hans venner og familie med linkes til alt det lort, han havde løjet om sig selv. De fik hans venner til at poste en falsk bekendelse fra John Decyk på deres egne boards, hvor han undskyldte for alle hans løgne, og forklarede at han var gået i behandling.

De fik fat i en af mandens ekskærester gennem den falske Myspace-profil. Ved hjælp af en fiktiv kæreste til John fik de gjort hende tilpas jaloux til, at hun røbede alle hans hemmeligheder. Blandt andet, at han har en kønssygdom, og at hans far var død af AIDS. Her er en af de mange svar fra ekskæresten:

Hun every thing that comes out of his mouht is a lie he never was a fighter he was never in the us milatary... dad died from aids that is true all the things that r on his wall izs fake. he is nothin but a bum that wants to live off of mom. and all i can say is get ouT wail u stil can cuz u well anx 1 can do better than hin. trvst me thd day i left up there we where stil 2 gether. and he told u that we broke up i know he did. and the next dax he brakes up wit me i was so happy i dhdnt haue 2 do it. all i can say is get out now be for u cant.. i dont want u 2 get hurt he is cheatin on u with i dont know how many other girls its not even funny babe i dont want that back i am doin just fine on my own. i really am but all i can say is i know how he is i should have gave u the heads up and i didnt thats my bad. but get out whail u can cuz he is crazy

De gik endnu længere. En bruger på Underground fik gennem den falske profil provokeret en perifær ven til John Decyk i en grad, at han lovede John tæsk. Brugeren udgav sig både for at være John og hans rigtige kæreste.

Her er en af svarene fra det vrede vennepar til den falske John Decyk:

u wana start shit come and fuckin get some, heres my cell cuz u think i ain't gonna talk shit to your face, but you are so fucking wrong call me and i'll tell it to your ear you fat lying cocksucking faggot, and about tif apparently you don't know shit cuz she is a scanky whore just like she will always be and if you think i can't take her then ask her why she is so fucking scared of me!!!!!! 717-[xxx-xxxx]

Svaret fra den falske John Decyk kom prompte:

you are fat. you are a cunt. you have the hairiest arms I have ever seen. tiff would fucking kill you. and YOU are scared... sending me a fucking phone number... come get some bitch! OR IS THAT FAT FUCK TOOSCARED OF ME???

Vær i øvrigt opmærksom på, at dette her sker godt to måneder efter den indledende post med den falske wikipedia-side swn 10. februar 2009. På det her tidspunkt ved samtlige familiemedlemmer og venner til den lange forum-post på Underground, hvor brugerne internt konkurrerede om at lave det ondeste prank.

De blotlagde ikke blot John Decyks liv, men også hans søstres, hans mors og flere af hans venner, når de prøvede at forsvare ham.

En af de mest hårdnakkede brugere af Underground oprettede sågar en falsk Facebook-profil:

I did a facebook... not much happening...I sent out 38 friend reqs to all his former classmates.... 48 hours later NOT 1 accepted.... fucking guy is popular

På Myspace havde de lange mail-samtaler med John Decyks tidligere barndoms- og skolekammerater, der alle troede, at de skrev med ham. De kunne med gru læse om, hvordan deres barndomsven var blevet homoseksuel, modtog behandling for sine løgne og alt muligt andet lort.


Shit just got real, bitch!

Metoderne blev grovere. En af medlemmerne optog telefonsamtaler med John Decyks mor og uploadede dem til forumet. I et forsøg på at få fred valgte familien at skifte deres telefonnumre ud.

Det gjorde troldene ekstra sure:

I challenge you all to find a new and working phone number for john decyk, karen [slettet efternavn] (mom) donold [slettet efternavn] (stepdad) or jessica [slettet efternavn] (sis) OR get us a number to "tif" (GF) I am prepared to get some malice quality audio... I just need a working number...

they live at [slettet af mig]

Intet var helligt. Selv hans venner blev chikaneret. Et billede på Myspace af et par børn til en veninde til John Decyk blev kommenteret på følgende måde af den falske John Dycek:

my cousin has down syndrom as well... Just love him and give him a better life than anyone could imagine and it will be all good. god bless you for having the strength.

De forsøgte med alle midler at få hans venner til at vende sig mod ham. Kort efter begyndte de på at kontakte helt tilfældige Myspace brugere, mens de udgav sig for den stakkels falske MMA-fighter. Mailsne blev grovere og grovere:

Shut your dirty hooker mouth . Do you know who you are talking to? I am the fucking Jam Man. Do not talk like you are something. You are a white girl do not get it fucked.
Do everyone a favor take down your myspace becasue it is not for fat girls.
You should not post pics you make sistas look bad.

De ringede til hans bror og lagde optagelsen på Youtube. De gik langt ud over alle normale grænser for, hvad man normalt ser på nettet. De var som dræberbier med det mål at ødelægge John Decyks ry og rygte. Det blev hurtigt sørgeligt.

De blev ved. Flere af de mest ondskabsfulde retfærdiggjorde deres handlinger med, at John Decyk på et tidspunkt havde alluderet, at han var tidligere marinesoldat. Det er åbenbart MEGET forkert at lyve om i USA.

Til sidst begyndte de at samle sammen til en bounty. Alt John Decyk skulle gøre, var at acceptere en kamp mod en tidligere marinesoldat fra Underground. Selv hvis han vandt på point, ville han få alle pengene. Han skulle ikke selv sætte penge på højkant. Tosserne havde samlet over 4000$ sammen i winbonus og 1000$ bare for at stille op til øretæverne.

John Decyk måtte til sidst svare.

ok well here is the thing I am not a bounty hunter I am a Free Lance Fugitive Recovery Agent. Second the shadow boxing was cut out of a 3 minute video of me being drunk and throwing punches they just cut that one what 15 20 second clip out and did this. As for MMA I really could care less about legal fighting done inside of a cage with rules and laws im sorry but that's not my bag. Any information about my past is closed. These people just need to get a life and leave mine alone.

Forsøgte selvmord

Månederne gik, forfølgelsen fortsatte. Den 11. september 2009 kunne man læse følgende i en amerikansk avis:

Mercersburg

ASSAULT: A Mercersburg man was arrested Wednesday for allegedly firing a shot during a domestic dispute, according to Mercersburg Police.

Police said John W. Decyk II, 24, Mercersburg, allegedly threatened to commit suicide at 1:40 p.m. Wednesday when an argument at 305 S. Park Ave. escalated.

Decyk went into the attic, allegedly put a .22-caliber revolver in his mouth and cocked it during an argument with his brother, William J. Decyk II, 26, Mercersburg.

When William Decyk and his girlfriend, Desiree M. Dupus, 23, Mercersburg, tried to talk John Decyk out of committing suicide, he allegedly pointed the revolver at them and fired a shot to the left of his brother, according to police.

The incident ended when the men's mother, Karen Dopkant, 52, collapsed from a panic attack on the second floor. Everyone left the attic and William Decyk emptied the revolver, police said

Police arrived after William Decyk and Dupus left the house. Police arrested John Decyk and charged him with aggravated assault and two counts each of simple assault and reckless endangerment. He was placed in Franklin County Jail in lieu of $50,000 bail.

Police also charged William Decyk with disorderly conduct for yelling profanities outside the house as he left.

Tiffany N. Koppenhaver, 19, Mercersburg, was charged with harassment, because she allegedly punched Dupus in the right eye during the argument.

Selv ikke denne tragiske hændelse kunne stille hyænernes blodtørst:

can you imagine how fucking pissed he would be getting a letter from us in the mail as he rots in a jail cell.... I will also find a way to get another letter to his cellmate.... explaining everything in detail, along with a copy of this thread... maybe cc a guard at the jail

Kort efter henvendte en kvinde sig på forumet. Hun havde et papir, som kunne bevise, at John Decyk havde været i marinen. Det var falskt, og det fik gruppen til at planlægge, hvordan man kunne få ham fængslet for at lyve om sin militære fortid. Det er nemlig muligt at ryge bag tremmer i USA for sådan en gang pjat.

Det viser sig, at kvinden er mor til en ung pige, som John Decyk skulle have mere eller mindre misbrugt. En retssag er under vejs. Detaljerne er utydelige, noget med en pige, der stak af hjemmefra og som han gav husly og senere fik et barn med.

John Decyk sad på tidspunktet for moderens opdukken på Underground stadig i fængsel for hændelsen den 9. september. Hvad der fik ham til at forsøge selvmord på årsdagen for 9/11 er stadig usikkert. Pøbelen på Underground giver dem selv kreditten. Ifølge retsrapporter var han oppe at skændes med sin broder.

De begyndte at planlægge at dukke op til retssagen, som blev sat til den 21. december 2009.

Kort efter lod militæret høre fra sig. De anmodede om at få en samtale med John Decyk. De valgte en god måneds tid efter at droppe sagen efter en undersøgelse.

Den 14. marts 2010 blev John Decyk arresteret for vold mod selv samme kæreste, som løb væk hjemmefra.


En forgæves undskyldning

Endelig, den 19. januar 2011 kom en længe ventet respons fra hovedpersonen. Han bukkede endelig under for det langvarige krav om en undskyldning:

I am not a pro fighter or a marine or a billy bad ass or any of that I am John Decyk I am related to the Cossacks of Russia I can shoot? a gun at a professional level and i can build a house i have a cock and i use it to please my girl at least twice a day there is my hobbies there is my apoligee so dont bother posting after me with insults or e-mailing me or any of that sht because of all this 3 people who kept harassing me with this are now in jail or on probation because of harassment.

Det var stadig ikke nok. John Decyk, fandt de ud af, var glad for sit frivillige arbejde som hjælper for den lokale præst.

I know that John thinks alot of Rev Murphy, the pastor at Feed My Children. John calls him pappy. This guy is the one that got John off on probation and is to be mentoring him. He has a church on Blue Spring Rd. Mercersburg, PA 17236. I am do not have a clue if this fella knows anything about John's life of lies or not, but I do know that he would never want to look bad in his eyes. Hope that this helps.

Den 8. februar 2011 begyndte det hele igen. Den mest standhaftige i pøbelen på Underground skriver følgende:

I have sent a link to this site along with a brief description of the events in this thread, and some highlight information to almost every single friend john has on FB. It has created quite a stir, and took me about 2 hours last night, and 6 different FB accounts.

Billeder blev uploaded af hans nye kæreste. Hun fik en ordentlig sviner.

Den dag i dag kører tråden stadig med jævne opdateringer om alt, hvad den stakkels lystløgner foretager sig.

Og for os andre er det et af de tydeligste eksempler på, at nettet ikke er en legeplads længere. Det er dødelig alvor. Den nysgerrige - og tålmodige - læser vil måske på falderebet spørge til, hvad den forfulgte John Decyk foretager sig lige nu. Svaret skal findes på Frankling County Jails hjemmeside.

John Decyk Shadow Moves - Awesome video clips here

Mediebranchen er blevet bundrådden - En lokaljournalists betragtninger

Medierne har stort fokus på kildebeskyttelse i disse dage, hvor sagen om en magtkorrumperet spindoctor, der vælger at bryde sin tavshedspligt til en journalist på TV2 (ingen nævnt, ingen stævning), fylder TV og aviser.

"Kildebeskyttelse skal ikke dække over lovbrud", siger Ekstra Bladets redaktør, og jeg kan kun være rørende enig.

Det eneste der ærgrer mig er, at debatten standser her. Det kunne ellers være interessant at få løftet problemstillingen op til også at omfatte journalisternes daglige brug af selvbestaltede citat-aftaler med sine kilder.

BTs net-forside på en tilfældig tirsdag eftermiddag. Overskrifterne vinkles så skarpt, at der tit mangler dækning i artiklen.

"Det her er selvfølgelig uden for citat."

Jeg hører den sætning mindst en gang om dagen i mit arbejde som lokaljournalist i den danske avisbranche.

Sætningen falder ofte naturligt og selvfølgeligt, som eksisterede der en latent dagsorden, hvor alt hvad der bliver sagt til en journalist skal sorteres efterfølgende, så den endelige artikel ikke bringer uventede overraskelser for kilden, det være sig en politiker, en politichef eller sågar en byretsdommer.

Det sker sjældent i mine mange samtaler med de almene borgere. Det er ikke en sætning, der dumper ud af en købmands mund, når man spørger ham til divergensen i den reelle pris i forhold til den nye fedt-afgift.

Jeg får for eksempel ikke en samtale med en købmand, som vil indeholde en sætning i stil med:

"Det her er selvfølgelig uden for citat, men jeg ved godt, at prisen er sat ulovligt højt op - men vi skal jo også tjene penge, ik'?."

Så dumme er de erhvervsdrivende ikke. Så dumme er skolelæreren ikke, og så dum er kioskejeren ikke. Det er tilsyneladende kun personer med magt og offentligt embede, som kan finde på at have så ufattelig og urimelig forventning om, at alt der siges til journalisten, befolkningens megafon, kan siges uden for citat, hvis de såfremt vælger.

Og de har fuldstændig ret. Det sørger vi journalister for.


Når sandheden skal frem

Jeg har ved flere lejligheder i mine samtaler med lokalpolitikere måtte minde dem om, at de er til citat. Alligevel forsøger de at tale uden for referat, for hvordan kan de ellers være sikre på, at jeg skriver nøjagtig det, de har brug for?

En sætning som den følgende er ikke urealistisk for mig at høre fra en lokalpolitiker:

"Jeg ved sgu godt, at vi har lavet noget lort. Men det kan jeg jo ikke sige i avisen, vel? Til citat kan jeg kun sige, at vi ikke kommenterer enkeltsager."

Hvis man klikker rundt på de danske netaviser, så vil man hurtigt opdage, at de fleste nyheder er vinklet over samme skabelon.

Det lyder uretfærdigt, men det må jeg acceptere. Sådan er det. Der er ikke tid til at gå andre journalistiske veje, så citatet kommer til at lyde, ganske som foreslået. Jeg stiller mig tilfreds. Det er nemlig ofte den eneste tilgængelige måde, jeg som lokaljournalister har for at komme videre med en historie. Vi lokaljournalister har typisk seks til syv timer til at skrive dagens to-tre artikler for at fylde avis-siden, og tiden er bestemt ikke blevet mere fleksibel efter indførelsen af netaviser og nyheder til smartphones og hvad ved jeg.

Der er ikke længere tid til at "jagte" en historie i dagevis. Vi bliver betalt for syv en halv time, og de skal bruges på at skabe et slutprodukt - hver dag. Tiden, hvor man kunne sætte en journalist af til graverarbejde på en lokalavis, er forbi. Det er der slet, slet ikke penge til, og når pengene mangler, så må man stille færre krav til kvaliteten. Også med de journalistiske idealer, som vi alle var så opslugte af, da vi i sin tid skrev vores "motiverede" ansøgning til journaliststudiet.

Jeg har i mine år som lokaljournalist lært, at idealisme er noget, man prakker journalistelever på - ligesom vi fortæller vores børn, at det betaler sig at være god og artig op til jul. De danske journalist-spirrer får at vide, at de skal være med til at sætte dagsordenen og ikke lade sig styre af politikerne og deres spin. De bliver indpisket, at vores højeste ideal er at portrættere verden uden bias og uden politisk slagside, grundigt og objektivt.

Den vision holder hos de fleste indtil senest anden uge af erhvervspraktikken. Så går det op for os, hvor lille en flue vi er et stort spindelvæv af fortielser, studehandler, baggårdsaftaler og vennetjenester. Og som hver en lille flue endeligt må sande, så er spindelvævets bånd ubrydeligt, når man først er fanget i det.

Jeg kan for eksempel ikke fra den ene dag til den anden fortælle mine kilder, at pianoet har fået en anden klang; at alt hvad de siger fra dags dato er til citat og at det er slud med studehandlerne. Jeg ved af bitter erfaring, hvad der vil ske. Et tæppe af tavshed ville sænke sig. Min arbejdsdag ville ikke længere kunne hænge sammen, og inden længe ville jeg enten skulle se mig selv i et nyt dækningsområde eller i køen foran arbejdsformidlingen.

Og netop her er problemets kerne: Politikere er jo generelt kloge mennesker med lange uddannelser. De kender til princippet om ligevægt og ved, at mit arbejde i høj grad beror på deres vilje til at "lege med", når jeg kontakter dem. Jeg har typisk et par timer til at få fat i dem for en kommentar, og lykkedes det ikke, så har jeg et problem - enten med at bringe artiklen eller med at finde noget andet at skrive om - og så skal det gå hurtigt, for har jeg først brugt tid på at jagte en historie, som jeg ikke kan få kilder til, så er mindst gået et par timer, og jeg har ingen backup, for mine kolleger har rigelig travlt med deres "kvote".

Jeg kan forsøge at tage kampen op og henvende mig til min redaktør for råd. Han ville virke forstående og nikke til min retorik om skævvridning i den demokratiske beslutningsproces. Han ville være enig med mig i, at kontrakten mellem borgerne og politikerne er brudt, når vi journalister accepterer at følge spilleregler, der ret beset giver os mundkurv på. Og han vil være rørende enig i det hele, også i sit stille sind, men når alt kommer til alt, så er hans opgave ikke længere at værne om de demokratiske spilleregler - de er allerede sat ud af spil - men at effektuere direktionens krav om øget effektivitet i et vigende avismarked.

Han har for travlt til at kunne indlede sig i min kamp for kritisk og tidskrævende journalistik, det har mine stressede kolleger også, og den endelige konsekvens vil uomgåeligt betyde, at jeg må forflyttes; Produktionen har lidt et knæk, og man kan ikke have en journalist ansat, som ikke kan opfylde sin kvote.


Det korte af det lange

Men er det virkelig så slemt at give politikerne lov til at sige hvad som helst til journalisten, vel vidende at de ikke risikerer at blive citeret?

Som journalist har man som sit højeste ansvar at bringe sandheden til torvs og blotlægge korrupte samfundsværdier som netop fortielser, studehandler, baggårdsaftaler og vennetjenester. Læserne har ikke fortjent at skulle nødes med artikler om politiske varme kartofler, der fiser ud i sandet, eller om dybe kommunale samfundsproblemer, som serveres som enkelt-kildehistorier uden konsekvens og opfølgning.

Kort sagt: Hver gang jeg redigerer en vinkel for at pleje mine kilder, fjerner jeg en smule værdi for mine læsere, dem der stadig er tilbage. Hver gang jeg vælger at droppe en vinkel på grund af, at jeg ikke har tid til at hente de nødvendige kritiske citater, så svigter jeg min funktion som objektiv budbringer. Så er jeg ikke længere til at stole på for mine læsere, hvilket befolkningen da også fortæller os journalister, hver gang de bliver bedt om at gradbøje troværdighed på en skala.

Enkelte net-aviser holder en høj journalistisk fane, og i mine øjne er Politiken.dk en af de få.

Mediebranchen befinder sig i en negativ nyhedsspiral. Det er uomtvisteligt. De store TV-kanaler får over 90 procent af deres danske nyheder fra de skrevne medier. De store dagblade henter eller lader sig inspirere af lokalaviserne i over 80 procent af deres indenrigs nyhedsartikler.

Men vi lokaljournalister har ikke længere tid til at være metodiske. Vi kan ikke længere unde os den luksus at "komme hele vejen rundt" om en historie, og det gør os sårbare og svage over for magthaverne, der ved, at vi ikke længere kan lege "katten og musen" med dem. Vi kan ikke længere spille hardball mod beslutningstagerne, for de ved, at vi har gjort os afhængige af deres velvilje til at "stille op".

Det får mange journalister til at træde på bremsen. Jeg er selv begyndt at mærke foden blive tung, men jeg har stadig nogle kampe tilbage i mig. Jeg har personligt følt til konsekvensen af at blive "persona non grata" i en kommune, som gengælder med tavshed og isolation, både i kommunalt og politisk regi. Det kræver vilje og mod at komme videre med de arbejdsbetingelser.

Og den kamp har jeg ved gud ikke tid til i min daglige halsløse stræben efter at opfylde min daglige kvota.

Så hvis du syntes, at journalistikken af i dag er mere overfladisk end i "de gamle dage", så skyldes det blandt andet, at antallet af lokaljournalister ikke er øget proportionelt med arbejdsbyrden og den stadigt mere komplekse formidlingsstruktur - tværtimod.

Det betyder, at de store medier ikke kan lade sig inspirere af lokaljournalistikken i samme grad som tidligere, og det rammer journalistikkens fødekæde fra bunden og op: Øgede krav til lokaljournalisterne giver færre gode lokale graver-artikler, som de store aviser kan skrive om, hvilket tvinger dem til at fokusere på forbrugs- og glamour-nyheder (en subbranche i rivende vækst), hvilket igen tvinger tv-kanalerne, der jo skal fylde nyhedsfladen ud, til at opprioritere vejrudsigten, sporten, underholdningssektionen, liveinterviewet, udlandsjournalistikken, og alt andet der kan bruges til at fylde fladen ud på de sløve dage.

Omvendt viser det sig, at læserne rigtig gerne vil læse de overfladiske nyheder, vi gylper op til dem. De er faktisk vilde med dem. Det udnytter alle aviserne til overflod i deres netudgaver. Men læserne vil ikke betale for den slags nyheder, og det er svært at bebrejde dem. For hvem vil betale for noget, som for det kan hentes alle steder på nettet og som ikke bidrager til at udbrede læserens viden om det samfund som han eller hun bevæger sig i? Hvorfor købe avis, når en voksende del af stoffet enten er underholdning, Ritzau-citater eller reklamebetalt forbrugerstof?

Dog skal til sidst siges, at jeg mener, at de landsdækkende aviser stadig er gode til at bide politikerne i haserne, når de træder i spinaten. Men som alle journalister efterhånden ved, så sælger hurtige historier som Carsten Hansens uskyldige brøler til en julefrokost mindst lige så godt som en dybdeborende politisk graversag, som har taget måneder at efterforske. Og det ved dem med pengene også, i ved, dem med kravet om øget produktion i et presset marked, og de præmierer gerne journalister for at lave de hurtige kioskbaskere i stedet for at smide ressourcer i at genoplive faget.

/rant

FullTilt - selskabet der bluffede pokerverdenen

Ahh! Skæret fra bagklogskabens lys skinner altid herligt her i Danmark. Det er også gældende i sagen om Full Tilt Poker, med forretningsnavnet Tiltware Inc., som fra den ene dag til den anden mistede sit forretningsfundament. Black Friday kalder vi fænomenet, og vi var mange, der i starten havde ondt af Full Tilts ejere, som jo alle er professionelle pokerspillere.

Ikke mere.

NoahSD, en berømt poster på pokerforummet 2+2, har netop udgivet en artikel om, hvordan de to profilerede spillere Phil Ivey og David Benaymine fik overførst store summer af Full Tilt.

Ifølge NoahSD modtog Benyamine i omegnen af tre millioner kroner årligt for at være en del af "Red Pro"-teamet. Phil Ivey har tjent væsentligt mere for at stille sit ansigt til rådighed.
Derudover fik begge lov at låne direkte af sitet, hver gang de havde brug for det. Vi snakker millioner af kroner, som har skiftet hænder fra Full Tilt direkte igennem den almindelige player-transfer system.

Og hvad er der så galt i det?, spørger du måske. Jo, problemet er flerfoldigt. For det første viser det, at Full Tilt brugte af spillernes pulje for at aflønne og udlåne til både delejere og sponsorerede "red pro's".

Med stor sandsynlighed er den skødesløse omgang med spillernes penge en af årsagerne til, at Tiltware i øjeblikket ikke har midler til at tilbagebetale de amerikanske spillere. Måske er det derfor, de lige nu er i desperate forhandlinger om et snarligt salg til en endnu ukendt investor.

Mest skræmmende er som sådan ikke Phil Ivey uhyrlige milliongage, ej heller hans nærmest bundløse kredit hos Full Tilt. Værre er den måde, Full Tilt betalte David Benyamine millioner kroner årligt alene i betaling for hans rolle som ambassadør, dertil betalte fees til turneringer, logo-sponsorpenge, rakeback, affiliatepenge osv.

Benyamine er en ud af over 150 "red pros". Og intet tyder på, at Benyamines markedsværdi er millioner af kroner mere værd end mange af de andre "Red Pros", såsom Brandon Adams og Michael Mizrachi.
Ganger man op, bliver det hurtigt til rigtig mange kroner og ører, som gennem årene er kanaliseret ud af Full Tilt fra spillernes pulje til disse "røde lejesvende".
Så er det sgu ikke så sært, at Lederer og de andre kumpaner nu står med røde ører og hatten i hånden.

En anden ting, som er kommet frem gennem Noah, og som jeg længe har haft Full Tilt mistænkt for, er deres mildest talt dubiøse tilgang til deres filmede cash-games. Det er alle de der shows, hvor Full Tilts logo plaskes på skærmen ved hvert break og hvor deltagerne primært består af "Red Pro's".

Ifølge NoahSD har de to undersøgte spillere, altså Ivey og Benyamine, fået dækket deres buy-ins ved flere af disse events, blandt andet Phil Iveys indskud i Aussie Millions. Her fik han af Full Tilt næsten tre millioner kroner som dækning for sine buy-ins, langt mere end den reelle buy-in for turneringerne under Aussie Millions.
Men hvad dækker resten så over? Sandsynligvis for hans cash-indskud under den televiserede cash-game session, som mange af jer med sikkerhed har set - I ved den med næsten hele Full Tilt stabelen omkring bordet.

Det er sgu at snyde seerne, som jo forventer, at spillerne har deres egne penge på spil i de her udsendelser, at reaktionerne er ægte, at spillet har integritet, at ingen snyder... Det viste sig, at det gjorde de alle - bare ikke med deres egne penge.

Fri mig fra frustrationerne!

Poker kan være et frustrerende spil. Når det hele bare kører, så er det verdens sjoveste spil. Når skejserne ligger i midten, og din 50/50 går hjem, så er du den bedste til gamet.

Men når flirten med frøken Fortuna slutter, og hun skrider en morgen uden et ord - så er gode råd dyre. Jeg er i gang med en bad streak, som synes horribel. Intet rammer, intet holder, intet, jeg gør, virker. Ja, svagere pokerspillere ville måske anklage sitet for urent trav, vi andre vil bare ryste hovedet, dukke nakken og fortsætte grindet.

Her er luckgrafen for månedens spil:

Oversat: Havde jeg været gennemsnitlig heldig gennem mine seneste godt 120 sng, ville jeg have løbet stort set even. I stedet er jeg blevet badbeated i så lind en strøm, at selv Gus Hansen ville ryste på hovedet i sympati.

Det her er en stor omgang tud, og det beklager jeg. Min sample-size er latterlig lille, og at kalde det et bad streak er småpinligt. Nogle gange er det dog bare rart at komme ud med sine frustrationer... og hey, det er altså min blog, så jeg gør sgu, hvad der passer mig. :-)

Her er et lille udpluk af gårdsdagens session. Jeg spiller i omegnen af 40 18-mands sngs, og har som sådan god succes med det. Problemet opstod som regel omkring boblen, altså pladsen lige før pengene. Her røg jeg ud i alt 22 procent. Ved næsten hvert coin flip kunne jeg ikke gøre andet end at slå opgivende ud med armene og grine af det. Eventuelle vindueskiggere må have troet, at jeg øvede mig på at flyve foran computeren den aften.

Slået på boblen af en runner, runner straight. All in peflop.

Gæt et riverkort.

Det kan man da kalde et nederen flop med fem spillere tilbage.

Nuvel, nok piveri. Jeg er vant til negativ varians, og det her er intet andet. Omvendt glæder jeg mig til den dag, jeg igen møder frøken Fortuna.

Så skal hun fandeme lære ikke at skride igen!

Frøken Fortuna kan lide at hovere...

Tilfældige hverdagsbetragtninger

Min pokerblog står stille. Det skyldes ikke mangel på den grønne filt, men snarere en mangel fra min side for at skrive. Jeg skriver til dagligt, som en del af mit arbejde som journalist, og alle de ord har det med at trætte mig. Når jeg er hjemme, har jeg som regel ikke lyst til at fare til tasterne. Så hellere hygge med en gang poker, kæresten eller Football Manager. Som regel i den rækkefølge :-O

Nuvel, lidt spas skal der være: Her er et uddrag af et par tilfældige småfilosofiske betragtninger, jeg gør mig i ny og næ om mig selv og omverden. Jeg er sikkert ikke den ene, der tænker snørklede tanker i ny og næ.

• Der er et overraskende stort antal bilister, som ikke forstår, hvordan en sammenfletning på en landevej fungerer. Folk holder troligt i højre bane, mens venstre er fri ned til sammenfletningen. Det gør de måske for bedre at kunne hidse sig op over alle os andre, som vælger at følge færdselsreglerne og køre i den fri vognbane ned til sammenfletningen. Hvis alle gjorde det samme, ville det sætte en øjeblikkelig stopper for de unødigt lange trafikkøer, som opstår på grund af fænomenet køkultur.
  
  
• Et forbavsende stort antal mennesker har aldrig hørt om Raymond Kurtzweil. Hvilket er en stor synd og skam, hvis du spørger mig.
  
  
• Der findes ingen federe følelse, end at køre ud af en sydafrikansk landevej med retning mod bjergene, mens Ladyship Black Mombasa spiller på CD'en.
  
  
• Jo det gør der, men det ene udelukker ikke det andet. ,-)
  
  
• At dømme på kvaliteten af de debatindlæg, jeg i tider og utider har til opgave at redigere, har skolernes evne til at lære kommatering været chokerende ringe gennem de seneste 50 år.
  
  
• Folk bekymrer sig for meget om miljøet og den politiske tilstand. Det skyldes nok, at folk aldrig har hørt om Raymond Kurtzweil.
  
  
• Jeg bliver altid glad i sindet, når jeg hører "Slave to the Music" spille i radioen.
  
  
• Jeg elsker at stå i tung regnvejr under en paraply. Da jeg var barn elskede jeg at sidde og læse bøger i drivhuset, når det regnede. At sidde i en lænestol blandt tomatplanterne med en lommelygte og lynene gnistende over hovedet, var en fantastisk oplevelse.
  
  
• Den uhyggeliste film jeg i mit liv har set er uden tvivl Eksorcismen. Men det skyldes nok mere omstændighederne end handlingen. Jeg så den første gang, da jeg gik i fjerde klasse. Det var sammen med en kammerat, og på grund af den sommervarme nat havde vi slæbt mit tv ud i haven. Der sad vi så under stjernerne og så den ene skrækindjagende scene efter den anden, mens vi gumlede popkorn og var skide bange. Den film forandrede mig for altid. Jeg ikke hvordan, men et eller andet har den helt sikkert gjort ved mig.
  
  
• Min yndlingssang er "Kender du Det?" (Mona, Mona) af Søren Kragh Jakobsen. Den bringer altid varme minder fra den ungdom, jeg forestiller mig at kunne have haft, var jeg kommet fra almindelige familiemæssige kår. Sørgeligt, men sandt.
  
  
• Livet er en forunderlig størrelse. Jeg tror på, at vi forsvinder, når vi dør. Intet Himmelrige, ingen jomfruer, intet. Alt hvad vi har oplevet og delt med andre bliver irrelevant i det øjeblik, du ophører med at eksistere. Men trods min tro på, at hver dag tæller, da man kun har et finit antal tilbage, sidder jeg her og spilder både min og din tid med at skrive det her ligegyldige pjat.
  
  
• Det undskylder jeg sgu for. :-)
  

PS.: Undskyld til dem, der havde ønsket en pokerupdate. Jeg har, i et øjebliks panik efter "Black Friday", hevet størstedelen af min rulle ud fra PokerStars, og det betyder, at jeg kun har finanser til at spille 15 og 30$ SNG's. Det gør jeg så, og det går ok. Jeg har lige haft en dårlig dag, men er da et par tusinde op for maj... kroner altså. :-(

Jeg deltager i øvrigt i Københavnsmesterskaberne om en lille måneds tid. Jeg deltog også sidste år og kom ret langt, så det bliver spændende at se, om jeg kan gentage succesen. Det gik ikke så godt til Sjællandsmesterskaberne, hvor jeg røg ud en time inden dag et sluttede. Et kedeligt setup SB vs. BB, men det vil jeg ikke kede jer med.

Målsætningen for måneden er beskeden. 1000 dollar i profit. Mindst. Jeg vil også vinde en mtt i juni måned. Jeg har egentlig en ganske tilfredsstillende track record for turneringer, men jeg gider dem ikke rigtig. Jeg skal hoste op med for mange penge, hvis jeg vil deltage i turneringer, hvor toppræmierne er sjove, og derfor ender jeg som regel med et par rebuy-turneringer, som i sig selv er en frustrerende oplevelse.

Hvorfor jeg ikke er religiøs:

Jeg går til bekendelse... Jeg er lidt af en nørd hvad angår større lommefilosofiske spørgsmål om religion og selvforståelse. I den anledning kom jeg i går ind på fora.tv, som har en masse spændende foredrag.
Et af dem var med Sam Harris, en stoisk ateist, som advokerer for mindre religiøs fanatisme. Under det timelange foredrag sagde han følgende:

If you consider Christianity, the entire doctrine is predicated on the idea, that the the gospel account of the miracles of Jesus is true.

This textual claim is problematic because every one acknowledges that the gospels followed Jesus' ministry by decades and there is no extra biblical account to his miracles, but the truth is quite a bit worse than that, the truth is that even if we had multiple contemporaneous eye witness accounts of the miracles of Jesus, this still would not provide sufficient basis to believe that these events actually occurred.

The problem is that first hand reports of miracles are quite common, even in the 21st century. I have met literally hundreds at this point, western educated men and women, who think that their favorite Hindu or Buddhist guru has magic powers. All the powers asscribed to these gurus are every bit as outlandish as those described to Jesus. I actually remain open to evidence of such powers, but the fact is that people who tell these stories desperately want to believe them.

People who believe these stories show an uncanny reluctance to look for non miraculous causes. But it remains a fact that Yogis and mystics are said to be walking on water and raising the dead and flying without the aid of technology, materializing objects, reading minds, foretelling the future. In fact all of these powers have been described to Sathya Sai Baba, the south Indian guru, by an uncountable number of eye witnesses. He even claim to been born of a virgin, which is not all that uncommon a claim in the history of religion or in history generally. Ghengis Khan supposedly was born of a virgin, as was Alexander.

But Sathya Sai Baba is not a fringe figure, he is not the David Koresh of Hinduism. His followers threw a birthday party for him recently and a million people showed up, so there are vast numbers of people who believe he is a living God. You can even watch his miracles on YouTube - but prepare to be under whelmed.

So consider as though, for the first time, the foundational claim of Christianity. The claim is this, that miracle stories of a sort, that today surround a person like Sathya Sai Baba, become especially compelling when you set them in the pre-scientific religious context of the first century roman empire. We have Sathya Sai Baba's miracle stories attested to by thousands upon thousands of living eye witnesses and they don't even merit an hour on the discovery channel, but you place a few miracle stories in some ancient books and half of the people on this earth think it a legitimate project to organize their lives around them.

Does anyone else here see a problem with that?

Uddraget af talen er en smule redigeret, men den kan ses i sin helhed her: Sam Harris: Between Faith and Reason

I det hele taget har jeg svært ved at tage religiøse mennesker alt for seriøse. Det er lidt som, når nogen i al alvor påstår, at de har set et spøgelse eller en UFO. Man skæver til personen og trækker mentalt på skulderen.

Her er et legendarisk eksempel på, hvad jeg mener. Det er, ikke tilfældigt, med Sam Harris, og han er i færd med at diskuttere religion med en rabbiner på en scene i et jødisk tempel:

Røveren fra Roborghus

Jeg faldt over denne her gamle stil, da jeg for nyligt fik et nostalgiflip. I kender det godt. Pludselig overvældes man af minder fra en svunden tid, og før man ved af det, sidder man og stener gamle billeder eller skolestile. :-)

Denne her er fra HF, og er skrevet dagen efter en ordentlig druktur. Deadline var mandag morgen, og så var gode råd dyre. Det var en boganmeldelse af en bog, jeg ikke engang havde åbnet. Situationen blev forværret af, at jeg havde et væddemål med en klassekammerat om, at jeg ikke måtte skippe hverken en time eller en opgave de første tre måneder af mit 2. studieår. Jeg havde lavet væddemålet for at motivere mig selv, og det virkede.

Jeg ville derfor virkelig gerne have et "godkendt" af dansklæreren. Jeg nåede vel at læste de første ti-tyve sider samt omslaget, før jeg kastede håndklædet i ringen.

Den er nok lidt for lang for den almindelige net-surfer, men her er alligevel mit enlige bidrag til den danske verdenslitteratur:

RØVEREN PÅ ROBORGHUS

-OG ET ELLER ANDET

Langt ude på den vindombruste hede ved den jyske vestkyst, kunne, hvis den permanente tåge tillod det, omridset af en gammel kro skimtes. Kroen, der ejedes af en dyster og nærig tysker, bar navnet Roborghus og var i kraft af dets beboer et frygtet sted. Ensomt knejsede taget på kroen over mulden og efterlod en skygge under hvilken års ugerninger lå begravet. Hans skjulte formue bar vidnesbyrd og i hans sind rumsterede de dæmoner, hvis legemer nu for evigt hviler under jordens tynge.

Hvis man, i erkendelse af at øllen i kroen ikke smagte af behag, fortsatte sin rejse, ville spiret fra en kirke træde frem fra de matte skygger. Et spir, der under sig, havde en præst, der i kraft af sit skjulte begær ville miste alt han ejede. Ikke meget hvis man sammenlignede med noget større, men alligevel en del for en mand, der har hørt kaldet, ved hvilket andre samles om.

Hvis man skridtede videre gennem tågen, ville omridsene af flere huse kunne skimtes. Huse, der, i kraft af deres naboskab, bar fællesbetegnelsen Ribe. Dette ville være enden på rejsen, hvis ikke man ville væde sine fødder i Vesterhavets salte vand.

Dette vand som man kunne ane som et hvidt skumbrusende stykke uendelig­hed, var livsnerven i de herrens år omkring 1720. Bådene, der bugnede af friske varer plejede at runde, den lille handelsby med jævne mellemrum og handelen, der heromkring udspillede sig, var livsvigtig. Det var denne livsner­ve, der i kraft af dets fraværd, skabte penge til kromandens kiste under sengen. Krisen kradsede i landet og handelen blev drevet på kromanden, Heinz, præmisser. Præmisser der betød lav fortjeneste for andre end Heinz, men da det var den eneste udvej de fattige bønder havde for at få afsat deres varer, måtte beboerne i Ribe stiltiende acceptere...-

Historien får en ende, ligeledes gør livet, og det understreges af den kendsgerning, at i det virkelige liv sejrer det gode ikke altid. Det er derfor, vi har historien, som en understregning af evnen til at skelne: God/ond, fattig/rig kærlighed/had osv., men også en påmindelse af, at ingen kan sige sig fri for det åg, vi bærer, og som vi kalder virkeligheden.

Roborghus forsvinder, og ligeledes gør heden. Bogen lukkes, og ligeledes gør minderne. Men lidelserne personerne påføres i bogen, dannes i det øjeblik, siderne foldes ud, og øjnene slås op. Alt er relativt. Barnets magiske tænkning kapsles ind i vrøvlets slør, og mærkatet ”fantasi” hæftes på hjernebarken. Den Uendelige Historie, bag hvilket mysteriet lever, skræver ubudent over vores fantasi og griber fat i den realitet, vi lever bag. Måske er det her, at vi reagerer; når magien forsvinder, og vi efterlades i lyset af tusinde gadelamper.

Røveren fra Roborghus er væk, brændt væk fra den indre nethinde, og hans ugerninger står ubesvaret hen. Ved hvilken magt påfører hans gerninger det magiske univers?. Har man, hvis barnet i vores indre tillod det, påvirket en del af et større hele?. Det er lige meget, men hvad der betyder noget er, at man i kraft af sin uvidenhed, er i stand til at fuldføre det ubragte. Det er her, essen­sen i overlevelse ligger gemt: Fuldførelsen af det ufuldendte; Den magiske tænkning - Og hvorfor ikke? Er der en mening i at fuldføre noget, man i fantasi­en kan fuldende?

Derfor skriver jeg dette. Min historie lever, og papiret den er skrevet på, er en illusion. Ikke, at den ikke er der, men den er ligegyldig. Alt er relativt.

Bente Klint Dalstrups historie om røveren på Roborghus figurerer i det uvisse, mens den udspilles iblandt atomers elektriske ladninger bag vores lillehjerne. Et tydeligt tegn på, at en historie ikke behøver at læses færdig - så længe den lever videre i det udefinérbare.

Længe leve fantasien!



---
PS. Det går ok med pokeren. Jeg får spillet en del, men profitten er ikke værd at skrive hjem om. Jeg kommer snart med en sjov blogpost om badugi. Jeg er blevet helt pjattet med det spil og fjumler ofte rundt på Stars 2/4$ limit borde. Fun times! :-D

Hot Tub Time Machine II - The tradegy

Jeg har lige set Hut Tub Time Machine, en amerikansk komedie i stil med Hang Over. Filmen var til tider hylende morsom, og gennem hele filmen var jeg vel underholdt. Slutningen er en hel anden sag, og hvis ikke i har set filmen, så skal i skippe resten af dette indlæg under anti spoiler-billedet, indtil i har.



Ok, filmen slutter med, at en af fyrene bliver tilbage for at udnytte sin viden om fremtiden til at score en formue. Resten tager frem i tiden til hvor filmen startede og opdager, at deres liv har ændret sig radikalt. Frem for at være kiksede fattigrøve er de nu alt, hvad de har drømt om. Deres drømme er rent faktisk gået i opfyldelse over en nat.

Men hvad med fyren, der blev tilbage?

Hvilket paradoksisk helvede har ikke ventet på ham i disse mange år? Han har i 30 år hjulpet sine venner, som i deres parralle liv, hans virkelighed, har udviklet sig gennem årene. Han har delt sorger og glæder, bryllupper og oplevelser gennem årene med disse fire "venner", som han ved forsvinder nøjagtig den dato, hans tidligere venner (som han aldrig så længere) vender tilbage og overtager hans nuværende venners kroppe.

I de mellemliggende 30 år må han uvægerligt have knyttet sig til sine dødsdømte venner - mere end han havde regnet med, dengang han i et øjebliks vanvid besluttede at blive tilbage som den eneste. Hvor ofte har han ikke ligget søvnløs om natten med tankerne kredsende om dette paradoks?

Hele den historie ville jeg være vild med at se, og hvis Christopher Nolan beslutter sig for at skrive manuskriptet, så har vi en film i verdensklasse! :-D

---
På pokerfronten går det stille og roligt. Jeg tøffer rundt på Pokerstars, hvor jeg primært huserer på 100$ 6-max NL bordene. Jeg er efterhånden ved at have styr på mit spil, og nogle hundrede dollar oppe for måneden.

Ud over at spille poker, bruger jeg en del tid med at analysere teoretiske full-stack situationer som:

Vi rasier et BTN-steal med AQS til 12BB fra SB. BB folder, men knappen, en tight-aggressive spiller 4better til 30BB. Han 4better ikke ofte, men han ser os sandsynligvis som loose-aggressive med en 3bet frekvens mindst lidt over middel... Skal vi kalde, raise all in eller folde?

I er meget velkomne til at komme med inputs. :-)

Endelig tid til en update

Bloggen samler støv. Det benægter jeg ikke, og det er egentlig lidt ærgerligt, for når jeg kigger på de mange indlæg, jeg har lavet gennem årene, så repræsenterer bloggen en stor del af min udvikling som pokerspiller.

Jeg brugte for nyligt nogle timer i Hold'em Manager for at spotte leaks, og det gav et stort udbytte. Jeg fandt ud af, at jeg taber mange penge på pure bluffraises på både flop og river i 6-max cash. Jeg filtrerede min database sådan, at jeg udelukkende kunne se trashhænder (no pair, no draw, one or less overs), som jeg har raiset med på flop eller turn. Underskuddet taler for sig selv, og det er et leak, jeg skal have fjernet.
Måneden har ellers forløbet ok. Jeg er cirka 200$ oppe efter godt 2700 hænder, så det er stadig meget begrænset, hvor meget jeg spiller. Lysten er så småt vendt tilbage, men jeg tager det stille og roligt, og kan jeg holde gejsten, vil jeg måske endda genåbne bloggen her.

Der kommer i hvert fald en blogpost til. Jeg har længe haft lyst til at skrive en lang smøre om mit eget tag på fremtiden. Hvad har vi i vente? - og har jeg ret i mine antagelser, så venter der en fremtid, som de færreste kan forestille sig - Mig selv inklusive.

Så forvent i hvert fald én post til i en nær fremtid. :-)

---
PS: Jeg blev for nyligt kontaktet af en bruger på pokernet.dk, som pænt har spurgt mig, om jeg ikke nok vil være sød at fjerne indlægget om Henrik Fisher, der ikke vil betale sin pokergæld. Han skriver, at det er et krav fra Henrik Fischer fra Korsør, hvis staklen skal gøre sig håb om at få sine penge.

Jeg har stor forståelse for min pokernet-ven, der jo gerne bare vil have de penge. Det får mig nu ikke til at fjerne indlægget. I stedet vil jeg her komme med et løfte til Henrik Fischer fra Korsør: Betal hvad du skylder, og jeg fjerner indlægget (og dette) - Ellers må du leve med at have dit fjæs plastret til på en af Danmarks mest besøgte pokerblogs til al tid og evighed.

Så simpelt er det.

2009 kom og gik...

Året er gået og det er tid til en status. Hvordan gik det med pokeren? Vandt jeg, tabte jeg mere end ønsket, og hvad skal der nu ske?

Året gik sådan set fint. Jeg tjente mindre end jeg havde planlagt, men det skyldtes, at jeg blev træt af at grinde sngs og i stedet kastede mig over 6-max cash. Det er en beslutning, jeg på ingen måde har fortrudt. Jeg kan mærke, at mit pokerspil bliver bedre i takt med, at jeg lærer mere om post-flop, og udfordringen er større på cash, hvilket passer mig fint.

Mit mål for 2010 bliver at være regular på minimum 1/2$ cash bordene. Det har jeg sådan set rullen til nu, men jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i et spil, jeg ikke føler mig ordentlig klædt på til. Derfor fortsætter læretiden med at spille .1/.25$ NL, og det bliver jeg ved med hele januar måned.

I februar regner jeg med at gå op på .25/.50 og efter et par måneder her, står den på .5/1. Hvis ikke jeg rammer et downswing vil jeg kaste mig over 1/2 inden efteråret. På det tidspunkt skulle jeg gerne være blevet væsentlig bedre og dermed dygtig nok til at begive mig væk fra den lave ende af pokerbassinet.

En anden ting, der skal ske i 2010 er lidt mere vovemod. Jeg har cirka 1700$ stående på Interpoker. Her samler de støv, men jeg tror, jeg vil bruge 500$ på en raket. En raket er slang for et skud på højere limits. Man sætter nogle penge af, der egentlig fungerer lidt som en lottokupon, og med meget løse BRM-krav styrter man op af taksterne, indtil man har nået sit mål eller går bust med sin raket. Mange laver den fejl, at de ikke sætter sig selv et slutmål, og så bliver en raket bare tåbelig. Følger man ikke teorien om BRM (BankRoll Management), så er det sgu lige meget, hvor god man er, så skal man nok gå bust på et tidspunkt.

Rakketen skal fortsætte indtil jeg har 10.000$ på Interpoker eller jeg taber mine 500$. Jeg starter på .25/.50 og fortsætter med at stige i blinds hver gang, jeg når 10 buy-ins til næste level. Det er langt fra optimal BRM, men det er en fin måde at prøve sig selv af på. Første gang, jeg er tvunget til at gå ned i stakes, slutter raketten. Når jeg mit mål på 10.000$ hæver jeg halvdelen og laver status på bloggen her.

Slumming at low stakes

Jeg har fået et par henvendelser til, hvordan det går med mit eget spil, nu når jeg på det seneste primært har koncentreret mig om andres. Det kan siges ganske kort: Jeg spiller for at lære.

I øjeblikket huserer jeg på 25$ bordene, hvor jeg er ved at lære, hvordan man spiller post-flop. Som gammel snghustler er mine post flop reads ikke ligefrem de bedste. Jeg har en tendens til at overvurdere draws og har svært ved at trække fuld value ud af mine monstre. Efter et par lange sessions er jeg efterhånden ved at have styr på det meste, som skal til for at slå de lave niveauer og jeg regner med snart at hoppe op til 50$ bordene, hvor min plan er at vinde 10 buy-ins og så hoppe videre derop af. Det bliver i øvrigt min formel for cash indtil stakene indhenter min bankroll, som er alt for stor til de små stakes. Mne man skal jo lære et sted og for mig er føles det passende at dyppe tæerne i smult vande inden jeg kaster mig ud på surf-bølgerne.

I denne måned er det blevet til et plus på 225$. Det er selvfølgelig bedre end et minus, men langt fra, hvad jeg ville have fået ud af mine anstrengelser, hvis jeg havde spillet sngs med mine forventede 9-10% ROI (return of investment).

Jeg vil fremover holde min blog opdateret med mine fremskridt og tilbageslag i min jagt på millionerne. Mit mål er at ende på et naturligt leje omkring 400$ NL 6-max, og det kræver en rulle på omkring 10.000$, som jeg ikke har, da jeg netop har købt bil for de 4000$, som jeg mangler til det niveau. Jeg ville nu heller ikke være klar til de stakes endnu, så det er helt, som det skal være.

Verdens værste bad beat

Jeg sad og stenede lidt inde på Higstakesdb.com, hvor man kan se de største pots online og lignende. Under kategorien "Worst Badbeats" ligger en hånd, hvor Durrrr suger ud på grummeste vis. Hånden fortæller faktisk en del om Durrrrs spillestil, og jeg husker ikke at have set hans modstander på de stakes her siden. Men her kan jeg dog sagtens tage fejl.

Worst Bad Beat

Fik i øvrigt min bil i dag. Det er helt super, og jeg glæder mig helt til at tage på arbejde i morgen. :-)

I got "Wroooom" for poker

I fredags købte jeg ny bil. Jeg havde hævet 20.000 kroner fra PokerStars, og for dem fandt jeg en gammel Mercedes 190D, nysynet, uden rust og med to sæt nye dæk.

Jeg får den dog først i morgen, da der lige skal plader på. Men fuck det føles dejligt at kunne købe en bil, der udelukkende er finansieret af min hobby. Måske skal jeg købe en nummerplade med teksten: "TY FISH" :-D

Sådan ser den ud, min herlige "nye" bil. :-)

Nuvel, mange vil nok mene, at det ikke er noget særligt at købe en gammel bil. Det har de nok ret i, og det er bestemt ikke investeringens størrelse eller bilens navn, der retfærdiggører denne post. Mit sidste bilindkøb var da også en væsentligt dyrere Ford Mondeo. Det er mere det faktum, at jeg for første gang har købt noget af ægte personlig værdi for penge vundet på poker. Bevares, min fladskærm, mit kamera og min kommende bærbare er alt købt gennem PokerStars, men for fanden... En herlig old-school Mercedes med soltag, ombetrukne racersæder og servostyring. Det er sgu da herligt! Og så cutter den otte timer af min ugentlige rejsetid til og fra arbejde...

Jeg byttede i samme ombæring de fleste af mine pokerpoint for et gavekort på 8.000 kroner til Electronic World. Det skete gennem Pokerstars egen webshop, og i næste uge tager jeg ud og køber et nyt 42" tv. Det skal hænge på væggen over mit pokersetup, så jeg, hver gang jeg får et bad beat, enten kan kigge op eller til højre, ud af vinduet og ned på parkeringspladsen. :-)

På pokerfronten går det stille og roligt. Jeg får ikke spillet meget, og når jeg gør, så taber jeg som regel en smule dollar. Jeg kæmper med at lære cash-games efter et liv med sngs. Det er svært, men også sjovt. Jeg bruger derfor mere tid på at se coaching-videoer end at spille lige for tiden. Jeg ved godt, at det er vigtigt at omsætte teori til praksis, men lige nu er jeg tilfreds med bare at se andre spille poker. Så må mit eget følge lidt efter indtil lysten melder sig igen på fuld styrke.

---
Til sidst skal der også være en lille sjov reminder om, at selv om det er let at snyde andre i poker, så skal det ske med bluffs på bordene og ikke ude i den virkelige verden, hvor ting har konsekvenser.

Det er Henrik Fischer fra Korsør så småt ved at finde ud af. Han spillede for lånte penge i et live cash game, og nu nægter han at betale sin spillegæld på et par tusinde kroner. Prisen: Et evigt liv i cyberspace med sit billede, navn og adresse associeret med alt lige fra vold, ludomani og pædofili. Det er bestemt at lade tingene over genvind, men det illustrerer meget flot, hvor stor en indflydelse nettet har fået på os alle. Internettet er gået fra at være et avanceret opslagsværk til en nødvendig del af ens sociale og arbejdsmæssige identitet. Det er faktisk skræmmende, når man tænker på det.

Følg med i sagens spændende og intrigante udvikling her: Advarsel: Henrik Fischer, Korsør

Så blev det endelig tid...

Som tiden dog går!

Der er sket en del, siden min sidste blog. Den vigtigste er, at jeg er gået fra at være rutineret og semi-professionel sng-spiller til en usikker og forvirret cash-spiller.

Overgangen var brat. Jeg var nået til et punkt i mit sng-spil, hvor jeg ikke længere følte, jeg havde den rette edge til at fortsætte. Modstanden var blevet bedre over hele linjen, og jeg følte mig som en gammel hanløve, der blev presset længere og længere væk fra savannen af endeløse kobler af snerrende hyæner.

Det startede med, at jeg begyndte at føle mig omringet i 9-max sngs. Antallet af multitablere med en basal, men "god nok" strategi til at slå niveauet, begyndte at strømme ind på mine borde, og det flækkede min forventede indtægter midt over. Jeg fasede derfor langsomt 1-table bordene ud til fordel for 18-man sngs'ne. Det gav et dejligt kortpusterum, for bordene her var primært populeret med masser af let bytte. Men langsomt trængte hyænerne sig ind på mit nye territorie, og til sidst var jeg også her tvunget til at se mig efter nyt land.

Mit valg faldt, efter længere tids overvejelse, på cash-spillet. Valget stod mellem 45-max sngs og 6-max cash, og da jeg ikke føler, at min edge i så store turneringer modsvarer den ekstra tid, det tager at spille dem, valgte jeg at skifte spil.

Og jeg har taget en stille og metodisk start på min nye jagtmark. Jeg har fordybet mig i et hav af videoer fra deucescracked for at få en idé om, hvordan man spiller 6-max. Jeg har en del erfaring i 9-max cash, men det niveau af agression, som man skal bruge for at være vindende i 6-max, er mere end rigeligt til, at det kræver en helt anden tilgang til spillet.

Men heldigvis faldt det mig naturligt at være super aggressiv post-flop. Det kommer naturligt efter mere end 15.000 sngs med skub-fold mentalitet på floppet. Preflop var dog en del sværere at finde ud af, og det er noget, jeg arbejder meget med lige nu. Jeg har en tendens til at være for aggressiv preflop. Jeg er blandt andet i gang med at tone ned for min 3-bet range og mine open-call-ude-af-position tendenser.

En anden vigtig faktor til mit skifte er programmet Hold'em Manager. Det er simpelt hen genialt og et syvmile-skridt fra PokerTracker 2, som jeg har brugt op til for en måned siden. Der er så mange nyttige informationer og statistikker i det program, at jeg kan bruge timer på at analysere mit spil efter en session.

Det er i øvrigt den eneste farbare vej til at blive dygtig til poker efter min mening. Det tager timer med snuden dybt begravet i pokerbøger, softwareprogrammer og pokerfora på nettet. Kunsten at analysere sin og modstandernes spillestil er mindst lige så vigtig som at kunne sine implied pot-odds... Det er dog ikke vigtigere end at vide, hvornår man skal smide top par på turn til et min-raise... Lært af bitter erfaring :-s

Til sidst vil jeg lige linke til Lars Bøndings seneste blog. Her skriver han, og for de u-indviede er Lars professionel pokerspiller, om sin korrespondance med en politiker fra SF omkring hans situation, efter at Højesteret har kriminaliseret os alle. God og optimistisk læsning om et absurd problem: Lars Bønding - "Kære X..."

Fusk på PokerStars

Så er den desværre gal igen i den online pokerverden. Pokerstars, som er verdens største online udbyder af pokerbaserede spil, har haft et hul i deres software, som har tilladt, at man kan bede om en rematch i en HU-SNG (topersoners SNG) uden at have penge på kontoen. Det er et ganske seriøst hul, for det tillader, at to spillere kan arbejde sammen, og på den måde score penge direkte ud af Pokerstars lomme.

Eller sådan burde det have været. Men nu er Pokerstars begyndt at tage pengene tilbage fra alle, der har siddet ved et bord, hvor fidusen er blevet udnyttet, og det uden skelen til om begge parter har været klar over fidusen. Det skaber især problemer for de ærlige spillere, som ud af det blå får fratrukket flere tusinde kroner, som de troede, de ærligt og redeligt havde vundet.

Man kan følge udviklingen her: SNG Glitch on Stars

I mine øjne takler Pokerstars denne her situation rigtigt dårligt ved at afkræve vundne midler fra ærlige spillere, som står til at miste rigtigt mange penge. Det svækker yderligere tilliden til online poker, og især i forhold til USA, så er det ikke lige det, vi har brug for, hvis vi skal gøre os forhåbinger om at se amerikanerne vende tilbage.

---
På min egen pokerfront går det godt. Jeg er på plus 1200$, og da Pokerstars kører en 50% reload bonus, kan jeg uden problemer ligge yderligere 300$ til resultatet. De tikker dog først ind om et par måneder, når jeg har indtjent point nok, men da jeg ikke forventer at nedjustere mit spil eller gå bust, så er de penge næsten garanterede... Altså hvis ikke Pokerstars finder en eller anden grund til at trække i min online pengetank. :-o

Skanderborg Festival blev igen i år en fed oplevelse, men desværre fik jeg en ordentlig gang influenza ud af det. Jeg har derfor brugt det meste af dagen på min sofa under dynen med ondt i alle led og snot rendende ud af tilstoppede næsebor.

Time to party, baby!

Jeg smutter på Skanderborg om en times tid. Men det holdt sgu hårdt at få billet. Jeg ved ikke om salgsmoralen har ændret sig de seneste år, men to gange lavede jeg en aftale om at købe billet, og to gange blev jeg brændt af, fordi billetten var blevet solgt til anden side.

Første gang var en Facebook vendinde, som havde to billetter til salg. Vi aftaler en pris for den ene, men da jeg så senere ringer for at aftale tid og sted, får jeg at vide, at hun har solgt billetterne til anden side. Pis, tænker jeg, for der er kun to dage til festivallen starter. Næste sælger er inde fra et dansk pokerforum. Vi aftaler igen en pris og denne gang sikrer jeg mig, at aftalen er bindende. Men da jeg så lidt senere skriver for at høre, hvad tid han kan være i Skanderborg, får jeg dæleme også at vide, at han har solgt den til en anden. Nuvel, det er vel noget med først til mølle princippet, men jeg er nok lidt gammeldags og har det sådan, at når jeg laver en aftale om et salg, så holder jeg den...

Men nu ser det ud til, at jeg har skaffet en billet. Og damn, hvor jeg glæder mig til et par dage med sol, musik og sprut!

Det går i øvrigt fremragende med pokeren for tiden. Jeg ligger på godt 1000$ efter 86 sngs (ROI: 72%), og det er langt bedre, end jeg kan forvente.

Jeg har fanget et alvorligt leak i mit slutspil på 18-max. Tidligere har jeg undervurderet, hvor stort et pay-jump, der er fra 4. til 3. pladsen. Det gjorde, at jeg har været al for løs i min push-fold range, og det har betydet, at jeg flere gange har pushet all in, hvor jeg burde have foldet. Vi snakker om hænder som A3o fra knappen som 3. chipleader og videre i den dur. Det har jeg dæmmet op for nu, og måske er det derfor, jeg har så mange 1., 2. og 3. pladser i forhold til 4. pladser?

Follow the white rabbit!

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan ikke vinde i poker for tiden. Hver gang jeg sætter mig ved bordene, bliver jeg lammetævet af bad beats og dumme modstandere, der kalder med en dårligere hånd, som alligevel rammer. Og hver gang graver jeg mig en lille smule dybere ned i hullet.

Jeg kunne afskrive det som dårligt spil fra min side, hvis det var sådan, at jeg lå lidt under stregen i forhold til mit normale ROI, men vi snakker altså minus 50% ROI på ca. 150 sngs. Det har bragt mig ud i et underskud på cirka 1500$ for måneden.

Det svarer til cirka 15% af rullen på PokerStars, men det er alligevel ikke noget, der får mig til at tvivle på mit spil. 150 sngs er så lille en sample size, at det er naivt at snakke om at skulle omlægge spillet.

Den nok største årsag til mit downswing skyldes, at jeg i de sidste mange måneder primært har fokuseret på 18 mands sngs. Her er variansen større, og det betyder også større nedture, hvilket er en del af gamet. Så længe man bruger tid på at analysere sine hænder og dygtiggøre sig, bør det ikke gå helt galt. Modstanderne er heldigvis stadig piv-ringe, så det er bare et spørgsmål om at ride stormen af og tage de mange bad beats, som de kommer.

På privatfronten går det godt. Jeg har ferie i øjeblikket, og den bruger jeg til at lade op. Det er også tiltrængt, for jeg har arbejdet mere i år, end jeg bryder mig om, LOL. I aften tager jeg til Skt. Hans på Islands Brygge og hygger lidt, og i morgen skal jeg ringe rundt til forskellige banker og forhøre mig om lånemuligheder til en ejerlejlighed. Jeg forsøgte i min egen bank, Forstædernes bank, men deville ikke låne mig en krone. Jeg var nærmest målløs, da jeg fik det at vide, men efter at have forhørt mig lidt omkring, vil jeg nu tage kontakt til både Nordea, Lån & Spar bank samt et par stykker til.

Til sidst skal der også lige være plads til en cool dokumentar om en ung fyr, der gennem poker har vundet cirka to millioner dollar, men som på trods af successen har sine egne demoner at kæmpe med.

Den kan ses i en hel vanvittig flot opløsning her: From Busto to Robusto

Almost there!

Mangler stadig en dag, så det er ikke en status for måneden. Meget kan nå at gå galt. Men som det ser ud nu, klager jeg ikke. Jeg har blot formået 110 sngs, hvilket er en del under, hvad jeg burde. Jeg kan ikke engang nå Silver status hos Pokerstars, hvis ikke jeg spiller i morgen, lol!

Den samlede profit beløber sig til 900$ for maj indtil videre. Det er til gengæld et rigtig godt resultat, når man ser på antallet af sngs. Men resultatet inkluderer også et par FPP-point, jeg valgte at veksle til dollar. Pokerstars kører en promotion i denne måned, hvor man kan veksle point op il 184$, og da man får rigtig god value for sine point, valgte jeg at indløse pengene. Jeg spiller alligevel for lidt til at nå et niveau i deres bonussystem til at købe de rigtig gode præmier. Jeg har cirka nok point til at købe en fladskærm, men de kræver, at man har guldstatus, og det spiller jeg slet ikke nok til. Det må jeg se at få lavet om på.

Karneval i Aalborg var helt fantastisk. Den fik ikke for lidt med druk og sjov, og jeg glæder mig allerede til næste år. For dem der endnu ikke har prøvet at gå med i karnevaloptoget. går glip af en fantastisk oplevelse. Alle er så super glade og stive, og stemningen emmer af fest og farver. Og uanset hvor man befinder sig i optoget, er der sjove mennesker at følges med. Vi startede ud i en gruppe på over 80 mennesker, og så gik det ellers hen over stok og sten med titusindvis af udklædte mennesker. Jeg selv var klædt ud som indisk sandsigerske med rød afroparyk og to duge som dragt.

Nå jeg vil lige tage et sidste sæt inden sengetid. i morgen tager jeg til en kammerats pokerarrangement. Det bliver med små buy-ins, dyr sprut og cubanske cigarer. Kort sagt: Det bliver hyl!

Lidt om poker - og karneval!

Som jeg plejer at skrive, så bliver der ikke spillet meget poker for tiden. Jeg prøver at presse et par spil ind i ny og næ, men i maj måned er det blot blevet til 75 sngs. Det er egentlig lidt ærgerligt, for jeg tjener gode penge, næsten hver gang, jeg sætter mig ved bordene. Energien og overskuddet mangler desværre lidt for tiden. Det er blevet til et plus på cirka 530$ indtil videre, så jeg klager ikke, trods de få antal timer, jeg har brugt på filten.

I morgen er der karneval i Aalborg, og der dukker jeg op. Det bliver kanon, og jeg glæder mig til en dag med druk, hygge og ballade. Det er altid fedt at gå karneval og folk er så glade, at man ikke selv kan undgå at slå sig løs. Der er også en del venner derovre, jeg ikke har set længe, så alt tyder på, at det bliver kanon. :-)

Jeg har læst bogen "Det Sidste Lys" af Alex Scarrow. Det er skræmmende læsning om, hvad der sker, hvis vi løber tør for olie, og jeg anbefaler den til alle. Jeg var ikke helt klar over, hvor afhængig vi er af en stabil leverance af det sorte guld, og det er skræmmende at læse, hvor hurtig vores ellers så civiliserede samfund krakelerer, blot få dage efter strømmen ryger og vandværkerne stopper produktionen. Den kan købes i lufthavne og lignende, så ser i den på hylden, anbefaler jeg, at i køber den. Den er læst på under en uge.

Så kom nedturen endelig. :-(

Der er ingen vej uden om det: Livet er en dans på roser - indtil lortet visner.


For få dage siden blev min mor diagnosticeret med kræft i det ene bryst. Det betyder ikke, at hun nødvendigvis skal have det fjernet eller gå i kemoterapi. Beskeden får hun først cirka ti dage efter den operationen på tirsdag, som skal fjerne klumpen. Indtil da er der ikke andet at gøre end at gå og vente på dommen.

Dagen efter beskeden om min mor traf jeg beslutningen om at blive single igen. Jeg har gennem det sidste års tid været kæreste med en sød pige, som jeg har været rigtig glad for. Vi befinder os desværre to forskellige steder i livet, med forskellige ambitioner for parforholdet, og det har gjort det umuligt at fortsætte.

Den megen tumult i mit privatliv har selvfølgelig haft indvirkning i mit pokerspil, eller manglen på samme. For mig er poker et meget lystbetonet spil. Jeg spiller, fordi jeg syntes, det er sjovt og ikke for at tjene penge. Var det sidste min ambition, havde jeg forsøgt at gå pro for længst.

Jeg regner dog med at spille et par runder i aften. Jeg får muligvis en god kammerat på besøg, men ellers har jeg ikke nogle planer, så hvorfor ikke lade de personlige problemer ligge et par timer?

Jeg er gået i gang med at skrive en længere strategi-post om et par emner, jeg først for nyligt er begyndt at fokusere på i sngs. Det er et mindre leak i mit spil, som jeg er sikker på, rigtig mange sng-spillere har. Det fåtal der ikke har problemet, hører til i den helt fine ende af sng-skalaen, den ende jeg konstant forsøger at arbejde mig hen til. Artiklen er dog ikke færdigskrevet, og jeg er sikker på, at den ikke vil være helt det værd, jeg her ligger op til. Det er stadig ny teori for mig, så min viderebringen af det er nok ikke perfekt. Men mere om det emne næste gang. Nu venter forårssolen, en god sjat v.s.o.p. cognac fra det lille franske vineri Domaine de la Groie og et par runder sngs.