Nora the cat - en anmeldelse

Jeg faldt over et klip af en kat, der kan spille klaver. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, og derfor følte jeg straks, at jeg måtte give det en fair og seriøs anmeldelse.

Her er linket til videoen: Nora The Cat

MUSIK: Allerede fra første anslag kan man høre, at her er der tale om en svagt inspirerende pianist, der, helt uden følelse for det musikstykke der skal udføres, gentagne gange rammer de forkerte tangenter.
Desuden bliver de mange stakatoagtige og repetitive toner hurtigt trættende at høre på. Det ville måske kunne reddes af et flot mellemstykke, der kunne bygge bro over det hurtige og monotone til et mere dybt og mosaisk slutspil.
Desværre er mellemstykket forfærdeligt. Der mangler dybde og dynamik. Her bliver det med pinlig åbenlyshed tydeliggjort, at katten ikke har rutinen og den professionelle tilgang, der er nødvendig for at kunne nå igennem til lytteren.
Og slutspillet... Slutspillet - mine kære læsere, er en skandale. Det er desævrre alt for tydeligt, at der bliver spillet playback. Pianisten er åbenbart så ringe, at arrangørerne har følt sig tvunget til at drukne de fordummende anslag med en sonate, der tydeligt slet ikke er en del af det oprindelige segment.

Derfor: Hold jer langt væk fra Nora The Cat. Hendes niveau flugter en tre-årig med downs syndrom, og Noras musikalitet kan knapt dække nederste lag af hendes egen kattebakke.

Derfor kan jeg ikke give Nora mere end én sølle bowlerhat. Den får hun for et svagt, uinspirerende og fattigt stykke musik, der mangler både relevans og tonalitet.

PS. Det blev til 162$ ved pokerbordene i dag. På blot fire 27$ sng's... gid jeg altid kunne komme i top tre. Totalt har jeg derfor 2872,14$ på kontoen.