onsdag, juli 18, 2007

Studér de ringe spillere

Nej, det er ikke mig, jeg vil snakke om!

Godt nok er mine resultater hos Crypto ikke videre imponerende, men jeg tjener trods alt penge. Næ, den værste sng spiller, på mit niveau, har en sharkscope graf, der ser sådan her ud:

Efter godt 1000 sng's har han altså stadig ikke forstået, hvordan man skal spille. Han har en negativ ROI på 21%. Det er ærlig talt utroligt.

Han spiller, ligesom mig, udelukkende seks mands sng's. Her er hans finish distribution:

Jeg viser jer ikke det her for at gøre nar af manden. Jeg bringer derfor heller ikke hans navn. Jeg viser det for at tydeliggøre, hvor vigtigt det er at studere de ringe spillere lige så nøje som de bedste.

Som sammenligning bringer jeg min egen finish distribution:

Forskellen på mig og min modstander er selvfølgelig tydelig. Jeg er både mere tight i starten, men jeg er også mere aggressiv i slutningen. Det kan man se på min relativ store mængde af 4. og 1. pladser og mine få sidstepladser. Jeg er også bedre til at få value ud af mine gode hænder tidligt, og jeg går ikke broke med et svagt top par på de første levels. Det viser min distribution meget tydeligt.

Min diametrale modsætning har til gengæld flest sidsteplader og relativt få 1. pladser. Det fortæller os, at han er for aktiv tidlig, og for passiv sent. Han går for ofte broke på middelgode hænder, eller også satser han for meget på tøre bluffs for tidligt. Det kan ikke diskutteres, for det viser hans distribution tydeligt.

En af de ting, der virkelig ødelægger vores uheldige helts resultater, er hans villighed til at kalde kontinuations væddemål på floppet. Det har jeg observeret via vores spil sammen. Vi snakker om de her små 50-75% pot bets som preflop åbneren fyrer af på floppet, uanset om han har ramt eller ej. Vores anti-helt vælger at kalde frem for to andre umiddelbare muligheder, der er langt bedre: Nemlig fold eller hæv.

Og det er sådan en multitabler som mig utrolig glad for. Jeg hader nemlig at blive raiset, hvis jeg som preflop raiser er HU på floppet. Min spillestil dikterer, at jeg ikke gambler i starten. Og raiser han et flop, hvor jeg ikke er stærk, ja så bliver jeg nødt til at folde - Hvis altså ikke jeg læser ham som weak. For så re-raiser jeg stort og holder vejret. Det viser mit antal af sidstepladser trods alt, da jeg nogle gange læser helt forkert og raiser lukt ind i et monster. Spilled ejeg über tight, ville jeg nemlig have endnu færre sidstepladser og lidt flere 3. og 4. pladser.

Han har i det hele taget problemer med at være aggressiv nok. Bevares, han smider ind imellem et kæmpe 50xBB raise afsted, men det har man jo ret let ved at folde til, hvis ikke man sidder med en monster. Han er dog god til at gå all in med mindre end 10BB. Desværre sker det bare for tidligt i forhold til, hvornår han teoretisk burde være preeset, qua hans mange løse kald på og før floppet. Så i stedet for at vinde 200-300 jetoner, vinder han 75-100 jetoner, hver gang han satser sit turneringsliv. Og det bliver han nødt til langt flere gange, end hvis han havde ventet til blinds var steget en anelse.

Han evner i det hele taget ikke at tøjle sin aggressivitet, og på den måde magter han ikke at få større udbytte af hans gode hænder. Han trapper, når han rammer på floppet, og han raiser for lidt preflop med sine monstre af frygt for at skræmme os væk. I stedet min-raiser han sine bønder, han tre-better ikke sine damer, og han kalder med AK i lille blind.

Alle de her små fejl, vil i det lange løb koste dyrt. Og det ser man også tydeligt på vores anti-helts Sharkscope grafer.

Så alene ved at observere en af spillets ringeste aktører, kan vi regne os frem til, hvordan vi i hvert fald aldrig bør spille en sng... Og det kan vi bruge til yderligere at tjene penge på hans bekostning ved at tilpasse vores strategi efter hans.

Men det kan jeg altid komme ind på en anden dag, hvor tiden tillader det.

---

PS. Jeg tror sgu sadisten inde hos Interpoker er taget på ferie! :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg spiller aldrig SNG, og bryder mig egentlig ikke om dem.

På trods af det læste jeg hele indlægget færdigt. Interessant vinkel og godt skrevet.

Anonym sagde ...

God blog! Min poker-karriere er på mange måder næsten identisk med din. Spiller udelukkende SNGs (indtil videre kun på party), 10-tabler på 11-22$-bordene. Pænt overskud/måned, i hvert tilfælde i forhold til SU!
Synes desværre, spillet er blevet sværere at slå: 11$-bordene er overrendt af tyske multitablers. Har for første gang haft 0 indtjening over en uges spil - muligvis bare varians, men fandme irriterende. Din graf fik mig lidt ned på jorden igen - skal nok bare prise mig lykkelig for, det ikke er gået værre!