Om at justere sit spil
Jeg sad i dag med en spiller, der næsten demonstrativt kaldte mig let. Det var som om, han havde et horn i siden på mig og derfor blot var ude på at ødelægge min equity ved at kalde konstant. Det tager jeg nu ret afslappet, da de her typer oftest kun sidder ved et enkelt bord eller to, og så betyder det ikke så voldsomt meget, når jeg nu har 16 andre kørende samtidig. Men det er alligevel værd at bemærke, hvordan man bliver nødt til at justere sit spil mod de typer i typiske blind battles.
For ændringen er faktisk mindre end mange tror. Normalt fortæller ICM os, at det er +EV$ at gå all in fra SB, hvis der foldes til os, og vi har mindre end ti BB's tilbage. Det kan vi tillade os, da de andre spillere normalt kalder alt for tight imod os. De kunne aldrig drømme om at kalde med K5o, eller A3o, og derfor kan de udnyttes ved aggressivt spil.
Mit eget spil kan sådan set også udnyttes, når jeg er i BB. Jeg folder også alle de her marginale hænder, og det er først når jeg er helt sikker på, at han pusher 100%, at jeg åbner min kalde range.
Så kalder jeg med any ace, any suited king, any broadway, any pair og JTs. Det er nok til at gøre det uprofitabelt at skubbe 100% mod mig.
Men det er et meget følsomt punkt, da blot et par procenter løsere kaldefrekvens hos modstanderen, kan tvinge dig til at folde næsten halvdelen af dine hænder. Så det gælder om at kunne sætte dine villains på gode præcise ranges. Det er noget, der komme med øvelse og erfaring.
Derfor kan det anbefales relative begyndere at justere i absolutter. Enten pusher han any2 eller også spiller han normalt. Så behøver du kun at kunne huske to scenarier frem for at skulle gætte dig frem i blinde. Det kan optrænes ved at loade en typisk hand history ind i SNG Wizard og eksperimentere med SB vs. BB konfrontationer. Juster rundt på stack størrelserne, og se hvordan det hele ændrer sig, og hvordan det ændres. Det er absolut nødvendig viden, hvis du skal gøre dig håb om at blive vindende spiller på andet end 5-16$ niveauerne.
Et lille ekstra fif til SNG Wizard: Sæt alle modstandere på tight inde i "options". Det reflekterer bedst den typiske kaldefrekvens blandt modstanderne på mellemniveauerne (10-30$ sngs).
---
I dag var endnu en god dag. Jeg er godt nok ikke helt færdig, men jeg drosler ned til at spille et par HU-turneringer her til aften. Indtil videre har jeg spillet fire sessions på i alt 80 borde, og det gav et overskud på 334$ (ROI: 17,5%), og det er selvsagt meget tilfredsstillende. Alt over ti procent ROI betragter jeg som ren bonus. Var godt nok oppe på ca. 450$ men et sidste svagt sæt sngs knækkede kurven, og jeg stopper her for i dag, så jeg kan bevare mit optimistiske sind. "Stop mens legen er god", siger de kloge jo. :-)
Den gode dag betyder i øvrigt, at jeg nu er over 3000$ hos PokerStars, og som tidligere omtalt i bloggen her, rykker jeg derfor op på en blanding af 27$ og 38$ sngs. Det fortsætter jeg med så længe jeg har over 3000$ på kontoen, og jeg rykker ned til en blanding af 16$ og 27$ skulle jeg ryge under. Ryger jeg ned under 2500$ er det tilbage til udelukkende at spille 16$ bordene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar