lørdag, oktober 11, 2008

Hvornår bør vi holde hånden over den lille?

NB: For de utålmodige, der gerne vil have konklusionen med det samme, kan den læses nederst som en cliff-note.

Ofte sker der det dejlige, at man befinder sig på boblen i en sng med klart den største stack. Det betyder, at vi kan presse de andre. Jeg ser dog mange gå helt over bord og skubbe any2, når de befinder sig i den situation. Jeg gjorde det selv i lang tid. Det fortalte eksperterne, at jeg kunne tillade mig - Og det gjorde jeg så. Push, push, push, fold to push, push etc. Simpel strategi, man ikke kan gå helt galt i skoven med.

Men der findes faktisk andre spændende alternativer. Et af dem er når anden spiller er ret short stacked. Her har man pludselig nogle nye muligheder for at pifte sin strategi lidt op. Et af de mere populære er at holde shortstack i live for at kunne udnytte de andre spillere lidt længere. Det er især populært hos de spillere, der både forstår ICM, og hvordan de andre spillere tænker, når spillet befinder sig på boblen - altså lige før man ryger i pengene.

Her er et typisk scenarium:

Der foldes til os i SB, og BB er short og uden reelle vinderchancer. Det har til gengæld fyren med 3130 jetoner. Han er blot et enkelt dobbel-up fra at være chipleader. Ja, selv knappen kan være farlig skulle han doble op gennem mig, når vi er nede på tre spillere.

SNG-Wizard anbefaler, at vi skubber 90% af vores hænder, hvis vi ved, at BB vil kalde med alt. Kalder han ikke med alt, kan vi skubbe 100% af vores hænder.

Alligevel vælger mange, og sjældent med god nok grund, at folde. Ved at holde live i shortstacken forlænger vi den periode, hvor vi kan skubbe modstanderne af deres hænder af frygt for at slutte uden for pengene. Og det er bestemt værd at tage med i overvejelserne.

Vælger jeg at folde hånden, ser situationen sådan ud:

Næste hånd er vi på knappen og har stadig en stor stack. Og da der stadig er gode chancer for, at de tre andre modstandere kan smyge sig i pengene, vil de ofte folde til mit fortstående push. Og så ender vi med følgende scenarium:

En herlig equity på næsten 41%. Her vil jeg igen skubbe 100% af mine hænder, som jeg bør gøre ifølge ICM-beregningerne. Og resultatet bliver i langt de fleste tilfælde, at jeg samler endnu 700 jetoner op. Meget afhænger af knappen her, men ofte folder han en stor procentdel af sine hænder i håb om, at en af de andre kalder og buster. SB kan dårligt kalde med AK og BB folder også ofte svage esser og små par. Jeg har, ved at folde min SB tidligere fået manøvret mig til en position, hvor jeg kan skubbe alle hænder med et stort +EV til følge. Der er oven i købet en tillægsbonus i, at de andre har set mig folde en hånd, hvor jeg burde have skubbet. Det kan få dem til at tro, at jeg er tight på boblen, og det afgyder større respekt for mine næste to raises.

Men lad os også se på, hvad der sker, hvis vi vælger at skubbe mod SB frem for at holde ham i live.

Her er, hvad der sker, skulle vi tabe til ham:

Taber vi frem for at folde vores SB daler vores equity fra 39,9% til 37,4%. Det er dog stadig rigeligt til, at vi kan tillade os at skubbe 100% af vores hænder ifølge ICM. Vinder vi næste hånd, hvilket vi ofte gør, da de andre folder, får vi en equity på 39,1%, hvilket er tæt på at få os tilbage til vores oprindelige equity med relativ lille risiko.

Vinder vi i stedet vores tidligere showdown mod BB brister boblen, og vi ryger alle i pengene. Vi gør det med et ret stort chiplead, da BB's jetoner røg over i vores stack, og vi kan se frem til gode vinderchancer.

Så i det her scenarium er det en relativ skidt idé at holde short stack i live. Vi har alle de gode forudsætninger med en shortstack i BB og 2. chipleader to pladser til venstre for os. Men fordelene ved at holde spilleren i live opvejes ikke af fordelen ved at have ca. 45% chance for at smide ham og og cementere vores chiplead samtidig med, at vi ryger i pengene.

Jeg vil i et senere blogindlæg kigge nærmere på, hvornår det rent faktisk kan betale sig at holde den lille stack i live. Men det er overraskende sjældent, det sker, så den gyldne regel er, at man, i langt de fleste tilfælde, er bedre stillet ved at gå efter det hurtige knockout.

Cliff-note: Det kan sjældent svare sig at holde liv i shortstacken, så gå efter hans jetoner, når du er i SB. Det er du bedre tjent med i længden

Ingen kommentarer: