The singularity is near!

Alle husker manden med papskiltet med skriften "Enden er nær". Enten fra en film, en tegneserie - eller er man heldig fra virkeligheden.

Men måske har den gale mand ret. Måske er enden nær. Bare ikke i en kataklysmisk forstand. Ray Kurzweil, en kendt amerikansk opfinder og fremtidsforsker, prædiker en religion om, at computerne en dag meget snart vil overtage verden. Og det er en god ting, mener han. Det har jeg valgt at tro på, for alternativet er sku' noget dystopisk.

Hans tese er, at teknologien udvikler sig eksponentielt. Han bruger ofte antallet af transistorer på en mikrochip (jeg føler mig sgu allerede gammel bare ved at sige ordet mikrochip) forstået på den måde, at inden for en given fastsat tidsramme, cirka et år, fordobles antallet af transistorer. Det kan bevises og er uden for diskussion.

Et af de bedste eksempler på en eksponentiel forøgelse, er ved at se på et glas med vand i. Kast en dråbe i glasset, næste gang to, næste gang fire und so weiter. På hvilket trin er glasset halvt fyldt? På sidste trin. Trinnet før det, var det kvart fyldt.

Det samme kan siges med den teknologiske, medicinske og digitale udvikling generelt. Ifølge Kurzweil er vi på vej mod en "singularitet", hans ord for det tidspunkt, hvor udviklingen er nået så langt, at vi bliver et med maskinerne. Dermed har vi skabt, igen ifølge Kurzweil, vores eget paradis. Vi integrerer os med maskiner og kan udleve alternative virtuelle virkeligheder, leve for evigt og meget andet "far out" teknopladder, som nærmest virker som religiøst fanatisme. Men ulig andre religioner er denne bakket op af kolde facts og en rationel tankegang.

Kurzweil er så overbevist om, at den første person, som bliver 1000 år, allerede er født, at han tager hudredevis af medicinske præparater hver dag for at øge sandsynligheden for, at han når at opleve "The Singularity", det teknologiske gennembrud, der sikrer evigt liv i symbiose med computerne.

I dag har jeg opdaget, at vi måske er kommet et stort skridt nærmere Kurzweils paradis:



Videoen viser, hvordan fremtidens spil vil indeholde nærmest uendelige informationer. Polygoner er sat ud af spillet, nu skal spiludviklerne til at arbejde på et virtuelt atomart plan, hvor virkeligheden kan skannes ind i computerne for at gengive selv samme virkelighed på et uhyggeligt præcist detaljeniveau.

Niveauet lige nu er, som i kan se, begrænset. Vi har stadig ikke set, om det kan lade sig gøre med bevægelige, animerede objekter. Men det er et tegn på, at udviklingen bestemt ikke er gået i stå, og at der i kulissen arbejdes på højtryk på at presse fremtiden virtuelle verdener ind vores virkelighed.

Og hvem ved, måske ender Kurzweil med at få ret. Jeg gætter på, at vi har svaret om mindre end 50 år.

Tyv tror hver mand...

Det er en sætning, jeg efterhånden har lært at fjerne fra pokerbordene. I al for mange river-spots har jeg lavet et såkaldt "crying call" i håb om, at bananen bluffer. Det gør han sjældent, og det beviser min Hold'em Manager database da også.

Jeg har især været storslem til at kalde med et top par, der har været helt tabt bag dansen, når først pengene er røget på bordet. Det er selvfølgelig noget, jeg er begyndt at se mere kritisk på. Især er det vigtigt, hvem modstanderen er, det siger sig selv, og her kigger jeg især på, hvor aggressiv han er og hvor passivt jeg selv har spillet hånden. Det har jeg haft lidt svært ved at finde tid til, da jeg tidligere har valgt at seks-table. Jeg er derfor gået ned på tre borde, og så er der pludselig rigelig tid til hurtigt at checke modstanderens stats.

For måneden er jeg oppe med 335$ på 25$ bordene efter cirka 10.000 hænder. Det er lidt for stort et overskud til, at jeg vover at kalde det dygtighed. Jeg har haft et par heldige big stack all-in konfrontationer, men kigger jeg på min profit for at stjæle blinds og mine squeeze-plays mod passive limpers, er en stor del af mit overskud hentet her. Desværre har jeg tabt en del for at være for nysgerrig i blindsene, og det er endnu et leak, jeg prøver at lukke.

Men mit måske største leak har været min tendens til at raise donk-bets på floppet uden at have en handske. På de stakes jeg spiller, donker modstanderne meget sjældent med en hånd, de ikke vil kalde et raise med, og det stiller mig i en presset situation på turn. Skal jeg fortsætte med det aggressive spil eller skal jeg give op? Skal jeg fyre river, hvis han kalder et turn bet og skal jeg folde AK no pair mod en spiller der donker river?

De svar er alle ved at stå en del klarere i min bevidsthed, og jeg glæder mig til at rykke et niveau op og forsøge mig mod lidt bedre modstandere.

Nok poker. Jeg vil opfordre alle til lige at se denne her video. Den omhandler de store klimaudfordringer, vi står over for og serverer dem på en rå og ufortyndet måde, der gør op med den tilsyneladende slappe holdning i "An Inconvenient Truth".

Follow the white rabbit!

Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg kan ikke vinde i poker for tiden. Hver gang jeg sætter mig ved bordene, bliver jeg lammetævet af bad beats og dumme modstandere, der kalder med en dårligere hånd, som alligevel rammer. Og hver gang graver jeg mig en lille smule dybere ned i hullet.

Jeg kunne afskrive det som dårligt spil fra min side, hvis det var sådan, at jeg lå lidt under stregen i forhold til mit normale ROI, men vi snakker altså minus 50% ROI på ca. 150 sngs. Det har bragt mig ud i et underskud på cirka 1500$ for måneden.

Det svarer til cirka 15% af rullen på PokerStars, men det er alligevel ikke noget, der får mig til at tvivle på mit spil. 150 sngs er så lille en sample size, at det er naivt at snakke om at skulle omlægge spillet.

Den nok største årsag til mit downswing skyldes, at jeg i de sidste mange måneder primært har fokuseret på 18 mands sngs. Her er variansen større, og det betyder også større nedture, hvilket er en del af gamet. Så længe man bruger tid på at analysere sine hænder og dygtiggøre sig, bør det ikke gå helt galt. Modstanderne er heldigvis stadig piv-ringe, så det er bare et spørgsmål om at ride stormen af og tage de mange bad beats, som de kommer.

På privatfronten går det godt. Jeg har ferie i øjeblikket, og den bruger jeg til at lade op. Det er også tiltrængt, for jeg har arbejdet mere i år, end jeg bryder mig om, LOL. I aften tager jeg til Skt. Hans på Islands Brygge og hygger lidt, og i morgen skal jeg ringe rundt til forskellige banker og forhøre mig om lånemuligheder til en ejerlejlighed. Jeg forsøgte i min egen bank, Forstædernes bank, men deville ikke låne mig en krone. Jeg var nærmest målløs, da jeg fik det at vide, men efter at have forhørt mig lidt omkring, vil jeg nu tage kontakt til både Nordea, Lån & Spar bank samt et par stykker til.

Til sidst skal der også lige være plads til en cool dokumentar om en ung fyr, der gennem poker har vundet cirka to millioner dollar, men som på trods af successen har sine egne demoner at kæmpe med.

Den kan ses i en hel vanvittig flot opløsning her: From Busto to Robusto

Standing on the shoulders of giants

Jeg bliver sgu altid lidt skuffet. Ikke meget, men sådan mere lidt bitter over det. Typisk starter det sådan her:

Jeg hører en fed melodi i radioen, jeg synes er så genial, at jeg bare må eje den. Jeg anbefaler den til mine venner, og til sidst sker det uundgåelige. En eller anden påpeger, at nummeret altså ikke er original, men i stedet tyvstjålet fra en anden. Og så bliver man en gang imellem lidt flov. For det viser, at jeg ikke aner en skid om, hvad jeg går og anbefaler til Iphonen eller mp3-afspilleren.

Et godt eksempel er Nirvana med hans nummer Black Girl:



Den gik jeg længe og troede var hel unik. En dag faldt jeg tilfældigvis over en samling musik af den ansete bluesguitarist Lead Belly. Her faldt jeg specielt over et nummer med titlen "In The Pines":



Lead Belly er dog ikke den originale kunstner. Han er blot den tidligste, der indspillede den. Det siges, at sangen er en gammel indiansk sang.

Alle kender Frank Sinatras kendingsmelodi My Way, en udødelig klassiker. Sangen fik han foræret af Paul Anka efter en middag, hvor Sinatra havde sagt, at han var træt af det hele og ville stoppe med showbiz. Resten er historie, som man siger:



Her er originalmelodien, kompogneret af den, i Frankrig, populære Claude Francois:



Til sidst vil jeg slutte med en herlig sang. En eller anden burde i øvrigt lave "danske" undertekster i stil som der blev gjort med "Lysten Stiger".

Film alle bør se mindst en gang

Jeg er lidt af en film nørd når det kommer til stykket. Jeg ser sjældent TV, men en god film, kan jeg altså ikke stå for. Og når man brænder for noget, vil man jo gerne dele det med andre. Det er blandt andet derfor, at blogs er en fantastisk opfindelse.

Så uden videre tovtrækkeri. Her er et par af mine absolutte filmfavoritter:

Groundhog Day (1993)
En Ny Dag Truer (Groundhog Day) er en film, der virker på mange planer. På den ene side er det en uskyldig komedie om en mand, der er tvunget til at gennemleve den samme kedelige dag igen og igen. Vi følger Bill Murray som en TV-mand, der er sendt ud til en lille amerikansk by for at dække et jordegern, der traditionen tro kan bestemme om vinteren er ovre. Stor er hans overraskelse, da han næste morgen igen skal dække samme begivenhed. Folk opfører sig identisk i forhold til dagen før, og alle begivenheder gentager sig.
Historien gentager sig igen næste dag, og vores anti-helt bliver mere og mere desperat i sine forsøg på at få en ende på galskaben.
Budskabet i filmen er, at vi skal leve hver dag efter vores bedste formåen. At selv en tilsyneladende uskyldig dag, kan udspille sig vidt forskelligt alt efter, hvordan man griber den an. Historien er en moderne fortolkning af det gamle latinske udtryk Carpe Diem - grib dagen, og man efterlades med en fornyet optimisme og en lidt anderledes tilgang til livet. Store ord, men filmen fortjener det.

Starship Troopers (1997)
Selv om filmen nu er over ti år gammel, holder den stadigvæk. Effekterne er troværdige og historien er fantastisk spændende. Filmen behøver ikke meget omtale, da den sikkert er set af de fleste efterhånden. Men det er en film, jeg vel har set over ti gange. Så god er den. Men man må endelig ikke tage den for seriøst. Det er mere en satire end en actionfilm, og det generelle budskab er både simpelt og rigtigt: Hvis vi står sammen, kan vi overkomme enhver situation. Der er lavet en toer, men den når ikke Paul Verhoevens version til sokkeholderne. Nu er der en treer på vej, og det bliver spændende at se om de kan fange stemningen fra det oprindelige mesterværk.



Starship Troopers er ikke blandt mine absolutte favoritter, men den er helt i top hvad angår gense-faktoren. Det er en film, jeg kan se en gang om måneden uden at blive træt af den.

12 Angry Men (1957)
En adaption af en Broadway-klassiker, der fortjent ligger helt i top på IMDB's liste over alle tiders bedste film. Gennem filmen følger vi tolv jurymedlemmers diskussion om, hvorvidt en latinamerikansk teenagedreng er skyldig i mordet på sin egen far.
Filmen giver et realistisk billede af mentaliteten i 1950'ernes USA, og seeren bliver suget ind i filmens snævre univers, der begrænser sig til et enkelt lokale filmen igennem. Alle jeg har vist filmen til starter med stor skepsis - Filmen er trods alt sort og hvid og foregår udelukkende på en lokalitet - men hurtigt bliver de grebet af dramaet og nyder hvert af de 96 minutter filmen varer.
Filmens eneste stjerne er Henry Fonda, men de elleve andre skuespillere gør alle et fortrinneligt arbejde. Pas dog på ikke at se den nye version af filmen. Den er intet værd i forhold til originalen.


The Man From Earth (2007)
En lowbudget film, der trods sit spinkle budget alligevel er en filmperle. Vi følger en gruppe universitetslæreres samtale i en stue. Og selv om det lyder kedeligere end at studere mugdannelse på skimmelost, er dialogen og handlingsudviklingen i top. Men man skal være klar på at være lidt fleksibel i sin tankegang inden for religion og mytedannelser.
Hovedpersonen er en mand i sine 30'ere. Han skal flytte, og har derfor hidkaldt et par kollegaer inden for forskellige humanistiske universitetsretninger. Men hurtigt udvikler en relativ simpel flytning sig til et opgør på tro i takt med at forskellige dogmer bliver skudt i sænk. Det viser sig nemlig, at vores hovedperson gemmer på en hemmelighed, der, hvis det var sandt, ville redefinere alt, hvad vores civilisation er baseret på.
Filmens producer har i øvrigt givet tilladelse til, at man kan downloade hans film, så jeg tør godt give et link: Hent filmen her. Det kræver, at man har et program til at hente torrent filer. Har man ikke det, kan et godt program hentes gratis her: Utorrent.

Der er selvfølgelig mange andre filmperler, jeg gerne vil anbefale, men spaltepladsen er løbet fra mig.
Men i hurtig alfabetisk rækkefølge bør følgende film nævnes som absolutte filmperler, der kan tåle flere gensyn:

Alien Nation
Back to the Future I+II
Blazing Saddles
Blinkende Lygter
Defending Your Life
Grease
Jaws I
Jurassic Park
Kundskabens Træ
Lord of the Rings I
Sin City
Star Wars IV - A New Hope
Total Recall
The Blood of Heroes (Salute to the Jugger)
The Fifth Element
The Mist
The Princess Bride
The Sting
The Thing

---
Jeg er blevet spurgt til, hvornår jeg beslutter mig for en lærling. Og jeg skal være ærlig og skrive, at jeg ikke har haft tid til at lægge en slagplan for forløbet. Det kan derfor godt være, at jeg skyder hele planen en måned. Jeg er simpelthen så hængt op i arbejde for tiden, at jeg ikke føler, jeg kan give en ordenlig coaching. Så hellere vente lidt til jeg er faldet til i mit nye arbejde som journalist.

På pokerfronten gik det fra skidt til latterligt. Jeg røg 600$ ned på to elendige dage i sidste uge. Og da der ikke har været tid til en masse poker, har jeg måtte koncentrere mig lidt om 5-card draw og HU sngs. Det har jeg vel tjent en 150$ på siden mit underskud, hvilket bringer mig på ca. 300$ for måneden. Langt under, hvad jeg selv forventer, men sådan er poker jo. Det går op og ned, og jeg har tit beklaget mig her i bloggen blot for at kunne skrive et par dage efter, at mit underskud var vendt til et stort overskud. Jeg kan jo se på historikken, at mine dårlige dage ikke kan måle sig med mine gode. Det vil sige, at jeg på mine tabende dage, dage hvor intet fungerer, taber færre dollar, end jeg vinder på de dage, hvor alt går efter planen.

---
Det blev til lidt 5-card draw i dag. Jeg gider ikke rigtig sngs for øjeblikket, men så er det rart, at man har andre heste at spille på. Jeg vandt vel ca. 80$, hvilket er helt fint, taget i betragtning, at jeg 3-tablede .25/.50$ bordene hos Pokerstars. Så det er mere for min egen fornøjelses skyld end pengene. Men jeg burde måske overveje at rykke op og skifte pokersite, hvad angår 5-card draw. Jeg kan ligeså godt få lidt rakeback i processen, og så er der ikke så meget gang i de højere draw-spil hos Stars.

Verdens mest frustrerende spil

Jeg faldt over det her spil på nettet, der er så sjovt, at jeg lige må de dele det med jer. I spillet er du en kat, der i rigtig Mario-stil skal fra den ene ende af banen til den anden. På vejen er der dog de mest sindssyge og opfindsomme forhindringer, jeg endnu har set i et spil af den kaliber! :-D

Spillet tager ca. ti minutter at gennemføre, hvis du ved, hvad det går ud på, og kan hentes her, hvor også en video af første level kan ses: Most Frustrating Game Ever

Efter fire forsøg var jeg i stand til at gennemføre spillet med under 30 døde katte. En så fantastisk præstation, at jeg da også lige skal dele den med mine uskyldige læsere: :-)



---
På pokerfronten går det ikke så perfekt. Jeg havde et lidt fjollet downswing til sidst, og slutter derfor måneden med et beskedent overskud på et par hundrede dollar. Langt fra, hvad jeg havde håbet, men jeg har nu heller ikke fået spillet det antal sngs, jeg havde planlagt.

Jeg spiller en del HU sngs for tiden. De er gode til at træne HU sng-spil med deep stack situationer. Det er såmænd fint nok, men jeg kører sygt elendigt for tiden, og får de vildeste bad beats. Så det er dyre lærepenge. :-(

Scientology - Et spadestik dybere

I sidste blogindlæg skrev jeg lidt om, hvad en Scientologist tror på, og hvad de repræsenterer. Men pladsen slap hurtigt op, så her er en opfølgning.

Scientology er ikke kun fanatiske Xenu-tilbedere eller pengehungrende selvudviklingskursussælgere. Nej, Scientology er også en organisation med tusindevis af tilsyneladende tilfredse medlemmer, der oprigtigt føler, at de, via samtaler med professionelle E-Meter operatører, er blevet bedre mennesker.

Et E-Meter er en af hjørnestenene i Scientology. Det er en maskine, der fungerer som en primitiv løgnedetektor, der skal afkode de små elektriske signaler et menneske afgiver i forskellige doser alt afhængig af dets mentale tilstand... Dog uden videnskabelig bevis vel at mærke.

Scientologys E-Meter - en primitiv løgnedetektor - reagerer når din sjæl er i uorden

Efter en eller flere af de såkaldte auditioner - altså samtaler med E-Meter operatører, kan man opnå status clear, hvilket vil sige, at man har fralagt sig de åg almindelige mennesker bærer på, og at man nu ser verden og sig selv i et renere og klarere lys. Og når først man er blevet erklæret clear, åbnes dørene for at blive Operant Thetaner (OT) på forskellige eskalerende trin. En OT er en slags supermenneske, der definerer menneskehedens evolutionære vej mod gudestatus. Er man OT har man fks en markant højere IQ end dengang man ikke var clear. Hvis du, efter tusinder af dyrt købte auditionstimer, når det højeste niveau af OT har du kastet al vrede, tristhed og usikkerhed fra dig og opererer nu som et perfekt individ af en ny superrace, der bærer navnet Homo scientologicus - No joke. Tom Cruise er på niveau seks ud af otte, så han har lidt vej endnu.

En af hjørnestenene i den Scientologiske religion er, at vi som mennesker kan forbedre os alene ved at tro på, at det er muligt. Og det er jeg faktisk rørende enig i. De tror også på, at vi alle stammer fra rumvæsener, og at vi alle har det i os at blive en gud. Her er jeg rørende uenig...

Grunden til at jeg tror på, at alle kan blive bedre mennesker ved selv at gøre en bevidst indsats, er simpel. Jeg har nemlig selv gjort det.

Da jeg var i starten af tyverne, var jeg ofte ikke til at skyde igennem i en diskussion. Jeg havde altid ret, og jeg gjorde altid mit ypperste for at overbevise andre om det. I processen tabte jeg dog ofte mit publikum. For hvem gider sidde og lytte til et bedrevidende fjols, der ikke er i stand til at lytte?

Det var først da jeg satte mig ned og gik i gang med at analysere, hvordan vi mennesker fungerer socialt, at jeg fik en erkendelse af, at det at have ret ikke altid er altafgørende. Ofte når man længere ved forståelse og tålmodighed end med arrogance og konfrontation. Men det tog mig mange dage med næsen begravet i psykologileksikoner, hjemmesider for selvudvikling og kropssprogsforbedringsmanualer (jeg styrer med de lange ord i dag!), at jeg fandt ud af, hvordan man bedst interagerer med andre.

Og jeg er af den sikre overbevisning, at var det ikke for min egen vilje til at forbedre mig selv, ville jeg stadig være et argumenterende røvhul uden social tæft og forståelse.

Derfor er jeg ikke så fjendtligt stemt mod Scientology, som jeg måske burde være.

Ja, Scientology styres af en gruppe pengebegærlige demagoger. Ja, Scientology hjernevasker sandsynligvis deres medlemmer. Ja, Scientology deler mange ligheder med en kult. Ja, deres religion er baseret på en skrupskør mands fantasi. Alt det er de skyldige i.

Men på den anden side er jeg sikker på, at Scientology giver indsigt og værktøjer til at forbedre en del menneskers selvopfattelse. Jeg kender i hvert fald et par personer, for hvem en bedre selvforståelse ville gøre underværker.

På trods af Scientologys positive sider, kan jeg stadig ikke overkomme det faktum, at hele kulten er baseret på en fabel om en ond hersker, der hjernevaskede et par milliarder sjæle, der nu flyver rundt og deler falske informationer ud til os. Slet ikke når historien er skrevet af en mand, der dengang levede af at opdigte science fiction.

Scientology har desværre en nærmest nazistisk tilgang til folk, der ikke bryder sig om dem. Med mine to sidste indlæg i bloggen her, er jeg fks i fare for at blive karakteret som en SP (Supressive Person), hvilket vil betyde, at jeg derefter vil tilhøre den laveste underrace indenfor Homo Sapiens. Bliver man først karakteriseret som en SP af Scientology er der ingen vej tilbage. Så er man uhelbredelig mentalt syg, og man har derfor ingen mulighed for at blive Scientolog. En SP er ultimativ ond, og det er håbløst at forsøge at omvende dem, da de bliver anset som farlige og depraverede individer, der for alt i verden skal udryddes. Koste hvad det vil. SP'erne er nemlig den direkte årsag til at Scientology ikke er mere populær i samfundet. SP'erne forurener deres medmennesker og gør i det hele taget livet surt for Scientologerne. Derfor har kulten en "fair game" politik, der giver alle Scientologer tilladelse til at forfølge SP'ere - helt som nazisterne forfulgte jøderne - med alle tilrådighed stående midler.

Generelt set har Scientology, efter min mening, et problem med at fremstå som en seriøs religion. Prøv bare at se denne skjult optagede introduktionsvideo fra et af Scientologys mange rekrutteringskontorer, og i vil se, hvad jeg mener ved hjernevask:

I en nysgerrig stræben efter at komme til bunds i mysteriet Scientology, har jeg overvejet at melde mig til en af deres auditioner. Det kunne være ret spøjst at opleve, nu man har læst så meget om det. Især da så mange umiddelbart kloge folk virker så begejstret for kulten. Så hvis ikke i hører fra mig den kommende tid, er det nok fordi jeg har travlt med at dele auditionsbrochurer ud på Strøget.

Kommer jeg mentalt uskadt derfra, følger selvfølgelig en udførlig rejsebeskrivelse i et senere blog indlæg.

• Der skal også være plads til intet mindre end 21 afsnit om hjernen fortalt ud fra, hvad Ron L. Hubbard har skrevet og sagt. Udvælg en enkelt eller to af de mere bizarre afsnit (evt. afsnit tre, fire eller fem), og i vil hurtigt få et overblik over, hvor radikal Scientologys tankegang egentlig er: Anatomy of the Human Mind - Based on the works of American philosopher and educator L. Ron Hubbard.

• Her er et link til de interesserede, der gerne vil danne sig et ordentligt - omend noget ensidigt, overblik over, hvad Scientology og andre sekt-lignende organisationer gemmer på: FactNet - Discussion, resources and support for recovery from the abusive practices of religions and cults.

• Til sidst har Google video et to-delt 35 minutter langt Tom Cruise indslag fra 2004. Det indeholder samme tale som den video jeg skrev om i sidste blogindlæg, men denne her er uredigeret, tyve minutter længere og inkluderer at Tom Cruise bliver præsenteret af præsidenten for hele Scientology, David Miscavige. Sidste del af indslaget fokuserer på Scientologys fjendskab mod psykologer og den generelle medicinalindustri. Tom Cruise påstår blandt andet at have hjulpet brandmænd med at komme af med lilla toksiner i kroppen, der skulle have invaderet deres kroppe i forbindelse med oprydningsarbejdet efter World Trade Center angrebet - Noget den traditionelle medicinalindustri åbenbart ikke var i stand til at gøre:
  

Se den hurtigt, for chancerne er store for, at Scientology snart tvinger den væk fra nettet via sagsanlæg og trusler. Anden del kan ses her: Del II

Scientology - Kult eller vor frelse?

Inspireret af Tom Cruises takketale efter at han vandt en af Scientologys højeste ordener, Freedom Medal of Valor, vil jeg nu fokusere lidt på hvad det hele går ud på.

Det er nemlig lidt af en løjerlig størrelse, Scientology, og for rigtig at forstå hvad det hele drejer sig om, skal vi godt 75 millioner år tilbage i tiden. Vi skal tilbage til Xenu og hans grusomme terror-regime.

Xenu var hersker over den Galaktiske Konfederation (GK), der herskede over intet mindre end 26 stjerner og 76 planeter inklusiv vores egen jord. Men ulig FN, var GK en slemmer organisation, der havde en nærmest nazistisk tilgang til deres problem med overbefolkning. 178 milliarder menneskelignende væsener var fordelt på de 76 planeter, og det er i sagens natur alt for mange. Det siger sig selv. Derfor ønskede Xenu at skaffe sig af med en del af dem. For ikke nok med at de var for mange, så var de også en trussel mod hans herredømme. Derfor bedøvede han et par milliarder "mennesker" ved at give dem alkohol under dække af, at de var til torskegilde, og sendte derefter hele rovet til jorden (Der egentlig hedder Teegeeack) i DC9 lignende raketdrevne flyvemaskiner. Vel ankommet på jorden smed han et par hydrogenbomber i en flok vulkaner og skovlede derefter alle de bedøvede torskegildedeltagere op langs vulkanerne, der kort efter sprang til atomer.

Det udslettede deres kroppe, men deres sjæle forblev intakte. Men den smarte Xenu havde forudset løjerne, og havde anbragt store støvsugere over vulkanerne for at fange de flyvske sjæle. Og smart som han nu var, tvang han dem til at se film i ikke mindre end 36 dage i streg. Hvilken film de så, melder historien ikke noget om... Jeg gætter på Nord & Syd.

Mens de så den spændende serie, blev alle Thetanerne (det hedder de) indplanteret med forskellig misledende data, der senere skabte grobund for verdens mange forfejlede religioner... Heldigvis blev Xenu væltet af hans ulydige undersåtter, og de låste ham inde i en vulkan, hvor han bor den dag i dag.

Nuvel, nok forhistorie.

Scientology er nemlig langt mere end et eventyr om en ond atombombeslyngende hersker, en modig bande frihedskæmpere samt en skare af indoktrinerede slaver, alle forfattet af en amerikansk science-fiction-forfatter. Det er nemlig også en billiardindustri med ca 30.000 lydige tilbedere. Det er en sekt med strikse normer, høje krav, og en evig hunger efter selvudvikling via dyre kurser og seminarer. Og det er i det hele taget lidt af et mysterie.

Men Scientology er også en rigtig god ting. Scientology sætter nemlig tingene lidt i relief for os andre.

Er man i stand til at overbevise folk om ovenstående fabeleventyr, beviser det, at man kan overbevise folk om alt. Simpelthen alt. Og hvis folk er så lette at overbevise om al muligt fjollet, er det også nærliggende at tro, at de kan overbevises til andre fjollede ting.

Og vi behøver ikke kigge længere end til biblen for at finde en historie, der er mindst lige så idiotisk.

En af de mest berømte begivenheder i Det Gamle Testamente er historien om syndfloden og Noahs Ark. Her forventes det, at vi tror på, at... Nej vent. Jeg vil hellere lade jer høre historien fra komikeren Joe Rogan. Han fortæller nemlig historien meget bedre end jeg selv er i stand til:

De to ting kombineret (sammen med talrige andre underlige religiøse myter) fortæller mig en enkelt vital ting: Folk hopper på hvad som helst, så hvordan i alverden kan jeg vide, hvad er sandt, og hvad er forkert i den moderne verdens virvar af religioner?

Derfor vælger jeg, som omtalt i en tidligere blog, ikke at tro på en skid af det hele. Det er mere fornuftigt, og jeg venter derfor tålmodigt til en eller anden gud forbarmer sig over os og nedstiger fra himmelen, gerne midt på banen mens VM i fodbold afgøres, og giver os et endegyldigt bevis på sin eksistens.

Nuvel, tilbage til Scientology. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at snakke om dem. De har nemlig så meget snavs på samvittigheden, at det kræver mindst to blog-indlæg at give et reelt billede af deres virke. Derfor fortsætter analysen i mit næste indlæg om et par dage, hvor jeg også vil komme lidt ind på, hvorfor jeg mener, at Scientology måske slet ikke er så slem, som medierne gør dem til.

Imens kan i nyde følgende dokumentar fra BBC, der ret flot beskriver Scientology i en nøddeskal:

Indtil da: Må Thetanerne være med dig!

Skod poker + Hjemmelavet Youtube video

Jeg slutter dagen på et minus på små 150$ efter 36 spillede sngs (tre set af 12 borde). Og det er selvfølgelig irriterende. Selv om tabet er til at overkomme, er det ærgerligt, at jeg ikke formår at udspille de ofte utroligt ringe modstandere, der huserer på Pokerstars 16$ sngs.

Det var min sidste session, der ødelagde dagen. Alle mine gode hænder blev knust af monstre eller uheldige riverkort. Havde fks. et enkelt bord, hvor jeg sidder med over 6000 i jetoner med seks spillere tilbage i en 18-mands sng. Jeg sidder med AK i BB og instakalder, da SB går all in. Han har K2 og spiker en and på river og dobler op til 4000. Næste hånd får jeg TT og er nu nede på 4000. Samme idiot går igen all in - denne gang fra knappen med A6o, og han fanger et es på floppet, hvilket betyder exit for mit vedkommende. Ret symptomatisk for aftenen.

Ud af sidste 12 sngs fik jeg blot en enkelt 2. plads, og det koster selvfølgelig på bundlinjen.

Mit spil er dog ganske godt for tiden. Jeg har lige opdaget et mindre leak, hvor jeg typisk har overvurderet KQ når en enkelt spiller limper til mig i sen position og jeg har ca. 8-12BB tilbage i jetoner.


Her har jeg været lidt for hurtig på aftrækkeren og gået all in for at score puljen, der ofte repræsenterer 20-30% af min stack. Det er lige en tand for aggressivt på det niveau, jeg spiller for tiden. Den kan måske gå an mod dem jeg spiller 60$ sngs mod, men 16$ spillerne har altså ikke samme forståelse for, hvornår de skal folde, og jeg bliver derfor kaldt for ofte til, at det kan svare sig, og ofte af elendige esser eller små skodpar, der trods alt stadig er favorit mod mig.

Men nu er jeg bevidst om det, og det er da altid noget positivt at hæfte sig ved. Fremover gør jeg en ekstra indsats for at se, hvem der limper, og hvem der endnu mangler at agere i potten, før jeg træffer beslutningen om at gå all in. Der har været lidt for meget autopilot over det på det seneste, og det er selvfølgelig farligt i et spil med så mange forskellige individer og personligheder.

I det hele taget er det vigtigt at fokusere på sine fejl hele tiden. Jeg gør ofte det, at jeg gennemgår mine hænder efter hver dårlig session. Dels for at finde fejl, men også for at blive bekræftet i, at det var uheld, og ikke ringe spil, der betød, at jeg tabte penge.

Det kan godt tage lidt tid (op til en halv time for 12 sngs), men det er minutter vel spenderet. Et fint eksempel er i dag, hvor jeg fanger min lille fejl med KQ.

---
Jeg var i øvrigt lidt kreativ i går. Jeg har nemlig lavet min helt egen Youtube video! \o/

Det startede egentlig med, at jeg sad og surfede på computeren. På fjernsynet kørte filmen Cars fra Pixar Studio uden lyd på. Jeg havde netop startet filmen, men havde allerede mistet lysten til at se den, så den fik bare lov til at fungere som baggrundsbillede mens jeg tilfældigvis lyttede til et fedt klassisk nummer på Winamp.

Med det samme lagde jeg mærke til noget mystisk. Det var som om, at musikken passede næsten helt perfekt til filmen. Det meget tunge og dramatiske musikstykke formåede samtidig at ændre filmens karakter. Fra at være en munter start på en animeret komedie, hvor hovedpersonens egoisme og uforsigtighed bliver etableret, skifter introen til at være meget mere dyster og ond med den nye musik. Især hen imod slutningen af sekvensen bliver det tydeligt, at der står mere på spil for bilerne end bare at vinde for enhver pris...

Jeg blev faktisk så overrasket over slutresultatet, at jeg valgte at smide det ind i mit redigeringsprogram for derefter at uploade den til Youtube, så jeg kunne vise den til et par venner. Og nu altså også til læserne af min blog. :-)

Der er i øvrigt intet ændret i billederne i forhold til den originale film. Det er kun musikken, der er lagt ind over, der er ny.

Hvad i alverden?!?

Det er ikke småting man udsættes for på sin daglige trommen rundt på nettet. Faktisk bombarderes man med så mange underlige ting, at man helt holder op med at reagere på dem. Man kan læse de mest vanvittige ting, og den eneste respons er et løftet øjenbryn og et hurtigt klik videre til nye mystiske oplysninger.

I dag har jeg samlet tre ting, jeg har læst inden for en time, der for bare ti år siden ville have været et samtaleemne på en masse arbejdspladser, hvis nyheden nåede Ekstra Bladet eller BT.

1) Træmand kan reddes


I Indonesien har man opdaget en mand med nogle mærkelige udvækster, der til forveksling ligner rødder. Jeg mener, hvad i helvede... Det er sgu da weird. Nu mener man at have fundet en kur til staklen. Tryk på billedet for at se videoen. Artiklen kan læses her: Tree man 'who grew roots' may be cured

2) Lortelæge redder liv

Her i skandinavien er vi rigtig gode til bæ-transplationer. Ja, du hørte rigtigt. Vi transplanterer nu lort fra et menneske over til et andet. Årsagen er sgu ligegyldig... noget med nogle bakterier og diarré. Nej, bare tanken om at en dyrt uddannet læge rent faktisk tager bæ fra et mennesker og putter det ind i et andet, er helt vildt. Læs mere om det her: Fecal transplant can cure superbug

3) Det var kattens


Her er Lil'Bit. Født med fire ben, to ører, hvide knurhår og en hale... og to ansigter. Lægerne mener oven i købet, at killingen har to hjerner og derfor er to individer. Det ene ansigt kan sove, mens det andet er vågen, men når han får en forkølelse, er det kun det ene næsebor, der løber... brug de oplysninger til hvad du vil. Læs historien her: Cat born with two faces.

Skulle du, efter denne lille appetitvækker, have lyst til at udforske flere mystiskheder (ordbogen accepterer sgu ordet...) er denne side bestemt et besøg værd: Cracked.com

Pay attention - But not too much...

Som i livet generelt, er det selvfølgelig en fordel at være observant, når man spiller poker. Og der er mange ting at ligge mærke til. Hvilke kort, de andre spiller, hvor meget de better, hvor længe de tænker, hvordan de spiller generelt og så videre.

Men mange pokerspillere bruger så meget energi på at kigge efter bestemte mønstre, at de ikke fanger hele billedet.

Måske er de så fokuserede på betting patterns, altså spillernes bet størrelser i forhold til deres hænders styrke, at de helt misser det mest åbenlyse: At de ynder at spille suitede connectors, at de er for tight, eller måske ligefrem for loose.

Andre ser for meget på, hvilke hænder, der bliver vist ved showdown, at de helt glemmer at notere, hvor meget de egentlig bettede på river med deres holding.

Hvis du synes, det lyder lidt som noget du bestemt ikke kan identificere dig med, så deltag lige i et lille eksperiment. I følgende korte dokumentar gælder det om at tælle, hvor mange gange spillerne i de hvide trøjer spiller bolden til en hold-kammerat i hvid trøje. Du må altså ikke tælle afleveringerne mellem spillerne i sorte trøjer. Men er du opmærksom nok til at få alle afleveringer med?

Eksperimentet skulle gerne give lidt stof til eftertanke.

Helt utrolig kunstner - Speed Painting

Videoen tager over fem minutter, men tro mig, den er hvert et sekund værd. Min kæbe ramte næsten bogstaveligt fortalt gulvet, og derfor skal den straks deles.

I has Photoshop - Og i levende billeder part II

:-)

---
Jeg fik jo lovet i går, at jeg ville komme med en video, hvor jeg spiller lidt bedre, end på den sidste. Derfor optog jeg min første session for dagen i dag, hvor jeg både var helt udhvilet, og i generelt højt humør. Lidt afrikansk musik på højtalerne, en varm kop kaffe, og et frisk sind, var alt, hvad der behøvedes for at få mit spil til at fungere.

Jeg fik fem pengeplaceringer ud af mine seks sng's, og gik derfra med 265,50$ i overskud og en roi på 163,89%. Det sker ikke hver dag, skal jeg lige indføre!

Der er ikke rigtigt nogle tidspunkter, hvor jeg mener, jeg laver en alvorlig fejl. Heller ikke i HU konfrontationerne, da blinds som regel dikterer aggressionen. Der er et enkelt løst kald med 68s, hvor vi er tre tilbage, men det er vist også den eneste, der lige stikker ud. Men skulle der være steder, hvor jeg kan forbedre mit spil, er i meget velkomne til at kommentere på det.

Videoen fylder denne gang lidt mere (jeg kom jo i pengene denne gang!), og den er stadig i widescreen.

Mirror

PS. De grammatiske fejl i ovenstående billedserie, er skam indført med vilje, helt i ånd med den originale walrus-bucket joke.

Nu i levende billeder - Eller en steamers bekendelser

Jeg har lige optaget en session, hvor jeg var så uheldig at tabe på alle seks borde. Normalt ville jeg aldrig dele den med andre, da ingen jo gider udstille deres fejltagelser. Men jeg vil gøre en undtagelse, for jeg synes faktisk, at jeg på mange måder spillede godt, og læste mine modstandere.

Jeg er uheldig i den session, som i kan downloade lidt længere nede. Det er der ingen tvivl om. Men jeg viser også et typisk træk hos mig, der desværre er lidt svært at luge ud i. Når først jeg begynder at steame, så det står ud af ørerne. Heldigvis er jeg ofte ikke sådan at slå ud af kurs, men når det sker, så sker det med bravour.

Efter tre bad beats i streg, mister jeg overblikket, og bliver sur. Derfra går det galt, for så begynder jeg at presse på. Jeg får den her holdning med, "at så kan det sgu også være lige meget!", og det betyder, at jeg begynder at raise hænder, jeg normalt ville folde. Jeg begynder at presse for voldsomt, og laver tvivlsomme preflop calls. Det er i virkeligheden en ond cyklus, for det bringer mig længere ned i steam-helvedet... Men i kender jo udmærket til det, så der er ikke grund til flere forklaringer.

Filen er på 77mb, og varer 30 minutter. God fornøjelse. Jeg havde selv lidt problemer med at se filmen i BSPlayer, men med VLC player gik det smertefrit.

Video

Fem minutter inde kommer en interessant situation på det øverste højre bord. Jeg raiser med AJ fra MP, får et kald og BB raiser stort. Her går jeg ind og ser på forrige hånd, hvor han åbnede fra tidlig position med Qx, og efter at have sikret mig, at personen, der kaldte mit open-raise, er tilpas loose, går jeg all in. Normalt er det ikke et særligt smart træk. Alt for aggressivt. Men bordet var en 18-mands sng, hvor de spiller som hø, da det slet ikke er sng'ere, der spiller dem. Det er standard low-stakes tourney-donks. Så jeg var faktisk rimelig overbevist om, at jeg havde den bedste hånd af os tre, der var i puljen... Det er herfra, det begynder at gå galt. Til sidst bliver det bare pinligt. På det tidspunkt sidder jeg og hører Voldbeat, mens jeg svinger aggressivt med fødderne, og vil egentlig bare blive færdig med denne her session, så jeg kan komme på toilettet.

Hvis i synes, at videon ser underlig flad ud, er det fordi, at det er optaget i widescreen.

En af de nærmeste dage vil jeg lægge en video ud, hvor jeg spiller mit normale spil. Bare som en modvægt mod det her morads. :-)

---
På trods af den elendige start, endte jeg i en fantastisk og livstils ændrende gevinststørrelse på - og hold nu godt fast - 10,90$! \o/. Ikke dårligt for en knægt, der for bare en del år siden, dårligt kunne stave til HOLDKÆFTFORENLORTEPOKERDAG. :-)

Sangfuglene flyver østpå

I hvert fald ifølge Internationalt Melodi Grand Prix's seere. De stemte næsten udelukkende østeuropæisk. Det viser mit hjemmelavede kort her til højre med stor tydelighed.

Og det synes jeg er synd og skam. For nogle af sangene var jo helt til grin. Men da de østeuropæiske lande har en euforisk hang til at profilere sig over for de rige naboer, giver de os med stemmekøllen.

Og det er egentlig også fair nok. Det har vi jo også selv praktiseret til hudløshed. Sverige og Norge har altid fået topkarakterer af danskerne. Og vice versa. Vi har bare ikke været så mange, at det har betydet det helt store.

Derfor er en ny tid nu begyndt. Og jeg gider ikke længere følge med i løjerne. Det har jeg egentlig aldrig rigtigt gidet, da jeg i bund og grund mener, at sangene i pausen mellem de optrædende og selve afstemningen er klart bedre end vindermelodien.

Se bare den finske dansetrup i går. Det var da musik, der rykkede hundrede procent.

Nok om det...

Jeg var nemlig til stand-up for et par dage siden. Le Bar Bat her i Aalborg holder "open mike" et par gange om måneden. Og denne her gang var to af mine venner repræsenterede. Og for fanden, hvor var de sjove.

Tidligere har jeg holdt mig væk, da jeg egentlig ikke bryder mig af stand-up. Kun når det er de absolut bedste. Så slipper man nemlig for at krumme tæer. og er der noget, jeg hader, er det at krumme tæer.

Men mine to kammerater rykkede godt rundt med publikum, og det var herligt at se. Ja, jeg er sgu blevet helt inspireret, og arbejder i øjeblikket på mit eget materiale.

Jeg ved godt nok ikke, om jeg nogensinde får det brugt, men det trækker da lidt i mig, det der med at lave komik. Jeg er nok bare en lidt for stor kylling til rent faktisk at stille mig op foran publikum.

Apropos god stand up, så er ham her hyleskæg: