onsdag, marts 28, 2007

Ingen poker, tak

Holder en pause fra poker. Det gør jeg en gang imellem, når lysten mangler. Der er jo ingen grund til at spille, hvis ikke man gider.

Jeg fik dog spillet et enkelt home game i weekenden. Et hyggeligt spil sammen med gutterne som forberedelse til en bytur, kan nu ikke slås. Og igen vandt jeg lidt penge, helt vanen tro. Det er nu to gange i træk! - Ja, jeg stinker til live spil, så for mig er det en præstation, helt på linie med de der 300 spartanere, der holdt en persisk hær stangen. :-)

Og så er der boksning. Som vi alle ved, forsvarede Mikkel Kessler sine bælter mod den hårdføre Librado Andrade. Dagen efter lå der, på Youtube, et dansk rip af kampen. Nu ligger der også et amerikansk rip, og det er faktisk ret interessant at høre, hvad amerikanerne mener om den gæve dansker: Kessler vs. Andrade med amerikanske kommentatorer

fredag, marts 23, 2007

Konger mig her, og konger mig der

Jeg er træt af at få KK i sng's. Hvorfor spørger du? Fordi de koster mig en moderne bondegård.

De sidste to dage har jeg fået dem 14 gange ud af totalt 1458 hænder. Det er alt for meget, da jeg i gennemsnit blot burde have fået seks af dem. Det obvejes dog af, at jeg kun har fået AA tre gange, så det er vel fint nok.

Problemet er, at mine konger taber næsten hver gang, jeg bliver kaldt preflop. I dag har jeg tabt tre gange ud af fire mulige. I går var det nogenlunde det samme.

Totalt har jeg vundet 57% af de 14 gange, jeg har fået KK, men kun fire ud af ti gange, har jeg set et flop og vundet. Så seks ud af ti gange, de har kaldt mig preflop, har jeg tabt. Og ikke en eneste gang er jeg stødt ind i AA... Det er sgu for klamt.

Jeg kan heller ikke vinde med JJ, men det er nu en hel anden historie... andet end, at dem har jeg fået hele 11 gange, hvilket også er en del mere end normalt. Men da jeg kun har fået QQ fire gange, bliver det igen fint opvejet.

torsdag, marts 22, 2007

Har du poker-intelligens?

Der er en teori (Gardners teori) om, at vores intelligens kan indeles i flere kategorier. Det er altså ikke nok, at man bliver målt i en standard IQ test, der ofte primært fokuserer på din logisk-matematiske intelligens. Man skal også måles på sin musikalitet, interpersonelle intelligens, sproglige intelligens m.m.

Og nu skal vi sgu også måles i pokerintelligens!

Testen tager en god halv time at gennemføre og består af 50 multible choice spørgsmål, der gerne skulle teste dine egenskaber. Den minder lidt om den test, jeg selv lavede i et tidligere blogindlæg. Blot væsentligt mere gennemført.

Jeg fik en score på 118, hvilket placerer mig i den øvre ende af midterfeltet. Altså ikke noget prangende resultat. :-\

I kan tage testen her: Test din pokerintelligens

---

Fik spillet en smule i dag på PokerStars. Jeg har stadig ikke besluttet mig til, hvor jeg skal fortsætte, så indtil da, fortsætter jeg lidt endnu.

Men trenden fortsatte ufortrødent. Jeg fik KK tre gange, hvor jeg var all in før floppet. To gange mod KQ og en enkelt gang mod AK. Jeg tabte alle tre. KQ lavede straight begge gange, og AK ramte på turn. I alt blev det til et meget beskedent minus på 31,50$, så værre er det nu heller ikke. Det kunne self. set lidt anderledes ud, hvis bare en af mine KK holdt hjem.

Find to fejl...

onsdag, marts 21, 2007

Sidste chance, Pokerstars...


Jeg har mistet tålmodigheden med PokerStars. I de sidste to uger har jeg oplevet flere bad beats end senatorerne under Caligulas regime. Det er blevet så vildt, at jeg nu nærmest forventer, at riverkortet bringer et beat. Og det gider jeg altså ikke finde mig i mere.

Så jeg tager dagen i dag som en sidste test. Hvis ikke det vender, skifter jeg side. Og det er egentlig ærgerligt, for modstanderne er stadig piv-ringe. Men de fanger de kort, de skal bruge.

Jeg har endnu ikke besluttet mig til, hvor jeg vil husere fremover, men det bliver et sted med rake back. Full Tilt eller Cryptologic er muligheder.

Jeg har 2738,73$ på kontoen, og rammer jeg ikke 3000 i dag, er det pænt farvel.

---

Sluttede dagen på 118$, så jeg nåede ikke kravet og ender med en saldo på godt 2850$. Det betyder så også, at jeg skal finde et nyt sted at spille. Det kræver dog en smule research, da jeg ikke bare sådan skifter site. Jeg vil jo gerne have rake back, og jeg vil have adgang til en del sng's, så jeg kan multitable. Et andet krav er, at jeg vil have kompatibilitet med programmerne PokerAce og PokerTracker.

Men det kan vel nok lade sig gøre...

søndag, marts 18, 2007

Flyv, fugl Fønix - flyv!

Af asken skal jeg igen opstå...

Jeg håber nedturen er ovre. Det tyder i hvert fald på det, da jeg havde profit i går og i dag. Ikke en voldsom stor profit. Men den var der. Set i et større perspektiv var nedturen ikke noget vildt og voldsomt. Det drejer sig om et tab på godt 30 buy-ins, og ligger derfor inde for den acceptable margin for varians. Det hænder, og det vil hænde for alle.

Det ser jo egentlig ikke så slemt ud på Sharkscope...

Nu er mit mål at opbygge kontoen, så den igen retfærdiggører minimum 100 buy-ins på mit niveau. Det betyder desværre, at jeg skal husere lidt på 16$ bordene. Mit mål er at komme op på 3000$ igen før jeg igen er tilbage til 27$ sng's. Jeg har pt. 2685$, og jeg ved nu godt, at jeg ikke behøver at rykke et niveau ned. 2600$ er helt fint for en vindende spiller på 27$ niveauet. Jeg har bare ikke lyst til at rykke op før jeg har bevist over for mig selv, at nedturen er overstået.

---

Slutter dagen på 278,5$ efter 30 sng's. Det er jeg selvfølgelig super glad over, for det bringer min pokerkonto op på 2911,23$:

---

Tog lige en sidste flyvetur, og nettede 169,50$ ekstra for dagen. Totalt slutter jeg derfor dagen på 439$ og med en rulle, der igen smiler på den rigtige side af 3000$. ROI for dagen: 74,79%.

Mission accompliced! Nu mangler bare at overveje, om jeg skal blive lidt længere på 16$ niveauet. De er altså pivringe, så det kan være, at der faktisk er flere penge at tjene dernede. En ting er sikkert: Det er ret underholdende...

fredag, marts 16, 2007

Microsoft i en nøddeskal!

I går kørte jeg Windows opdateringsservice. I ved, den hvor Windows selv finder de opdateringer, der er kommet siden sidst. Og det gik alt sammen fint i takt med at den ene sikkerhedsopdatering efter den anden blev installeret. I mellemtiden surfede jeg lidt rundt på nettet. Men mit surferi blev abrubt stoppet af følgende pop-up.

De spørger mig rent faktisk, om jeg vil installere den her?

Forstå mig ret. Jeg har skam en ægte version af Windows. Den fik jeg sammen med min Dell. Men hvorfor i alverden skulle NOGEN SOM HELST være interesseret i at installere den her opdatering?

Har jeg en ægte version, vil jeg naturligvis fravælge den. Har jeg en piratversion, vil jeg også fravælge den for at undgå at blive konstant mindet om, at den er ulovlig.

De har sgu for meget tid på hænderne inde på Microsoft...

torsdag, marts 15, 2007

Forbandelsen

Jeg er blevet forbandet. Der er ingen anden forklaring. Jeg sidder og skriver i mørke. For jeg er bange for at tænde lyset. Kun mit tastatur bliver oplyst af det dæmpede skær fra computerskærmen. Den er tonet ned. For lyset kunne måske tiltrække monsteret. Monsteret, jeg har døbt "27$ Bad Beat Freak"...

Og jeg har beviserne i orden. Åh ja, hvor har jeg beviserne i orden! Jeg har beviser stikkende ud af alle åbninger - Og der er flere hvor de kommer fra! Ja, det er der!!! Hahahaaaaaa...

Se blot her:

#spillede 27$ sng's i dag: 16
Resultater:
-27$
-27$
-27$
-27$
-27$

-27$
-27$
-27$
-27$
-27$
-27$
-27$
-27$
-27$

18$
18$



De to gange, hvor jeg fik lov til at vinde, var helt givet i "27$ Bad Beat Freak"s frokostpause. Ingen tvivl om det.

Og se nu her. I et desperat forsøg på at snyde monsteret, rykkede jeg ned på 16$ bordene. Og det virkede sgu!

# spillede 16$ sng's i dag: 14
Resultater:
11$
11$
24,5$

24,5$
24,5$
51,5$

51,5$
51,5$
51,5$

Ni spil i træk hvor jeg er i pengene. Heureka! \O/

Men netop hvor jeg havde travlt med at fejre min triumf over monsteret, fandt han mig sgu, den snedige satan:
-16$
-16$
-16$
-16$
-16$


Og tilbage sidder jeg nu her i mørket. Og situationen er alvorlig. Den er her nemlig. Monsteret. Et eller andet sted uden foran vinduet. I mørket. Blot få meter væk... lurende... savlende... tålmodigt ventende. Ventende på riverkortet...
På at knække nødderne. Og jeg er bange. Jeg er rigtig, rigtig bange...