Jeg har arbejdet lidt videre på billedet fra gårsdagens blog, og har fået implementeret et par sjove ideer. Jeg kunne godt tænke mig at gøre billedet mere visuelt interessant, men jeg gad ikke putte et eller andet tilfældigt rev ind i det. I stedet fandt jeg de her to dykkere:
Tilbage manglede bare at bearbejde dem, og indlejre dem mit mere eller mindre bizarre forsøg. Resultatet blev det her lettere abstrakte resultat (klik for et større billede):
Jeg sad og fjollede lidt rundt i Photoshop i dag. Det gør jeg engang imellem når inspirationen falder over mig. Jeg kan nemlig rigtig godt lide at sidde og lave billeder i det program. Man har så mange muligheder.
Jeg manglede et undervandstema til min baggrund på computeren. Og dem jeg havde fundet på nettet, var enten for rodede i farverne eller havde for mange elementer i billedet. Et skrivebordstema skal i mine øjne være enkelt og behageligt for øjnene. Jeg havde fundet nedenstående billede, og ville gerne have noget der lignede det her, men uden de irriterende bobler og det skulle være i 16:9 format.
Lidt færre bobler, tak!
Det er stadig et "work in progress", da der mangler lateral dybde. Klik for fuld størrelse.
I de tidlige stadier, forsøgte jeg at implementere hajen, afbilledet til højre, i mit billede. Men den kom aldrig til at se helt naturtro ud, så til sidst gav jeg op. Den kom ganske tæt på, men jeg foretrækker nu alligevel billedet oven over. Men det kan da være, at der er andre, der bedre kan lide det andet, så det ligger jeg også op. Det er egentlig ganske sjovt at kigge på begge billeder og notere sig de mange små forskelle i baggrunden. Det er alligevel utroligt så mange små justeringer, der bliver plads til over et enkelt forløb. Læg især mærke til lysnedfaldet, vandoverfladen og hajen i silhouet.
Jeg prøvede sågar med en haj, der angreb, men det virkede slet ikke.
Og jeg var sgu tæt på at tilmelde mig. :-)Jeg opdager det først rigtigt nu. Hjemmelavede billeder fra Google Earth, utydelige Youtube videoer, ækle dybhavsfisk og afdankede pokerspillere.
Det skal der gøres noget ved!
Derfor tilegner jeg denne post til skønhed og harmoni. Så i finder ikke grimme tegneserier, rystede mobilfotos eller grynede videoer i denne dags blog.
Jeg præsenterer i stedet tre baggrunde til jeres skrivbord, som jeg er overbevist om, vil falde i jeres smag.
---
Jeg vil også bruge lidt linjeplads på at fortælle om en anden form for skønhed. Nemlig, det smukke i, hvor heldige vi er i forhold til vores forældre.
Vi har internettet. Og dermed har vi en kilde til at hæve bevidshedsniveauet hos en hel generation af kommende voksne.
Et eksempel:
I går så jeg for første gang filmen "Cinderella Man". Filmen handler om en irsk bokser under USA's store depression i 30'erne. Og det er en historie, der på mange måder er taget direkte ud af et eventyr. Vi har en fattig irsk bokser, der på mange måder har svært ved at forsørge sin familie. Han kan ikke længere bokse, da hans licens er taget fra ham. Så han er tvunget til at forsøge sig med dagsarbejde nede på den lokale havn i New Jersey.
En tilfældighed giver ham mulighed for at deltage i en opvisningskamp mod verdens nummer to sværvægter. Og da han vinder kampen, giver det ham en ny mulighed for at forsørge familien.
I gamle dage ville det have krævet et besøg på det lokale bibliotek. Her skulle jeg rode rundt i søgen efter en boksehistorisk bog, der havde inkluderet James Braddock. Måske skulle bogen bestilles hjem. Hvis jeg var heldig, havde min familie et Lademanns Leksikon, som jeg kunne slå op i. Var jeg virkelig heldig, kunne jeg spørge en bokseinteresseret bedstefar eller onkel.
I dagens samfund er der heldigvis mange andre alternativer.
Et af dem er wikipedia.
På mindre end et minut efter at have set filmen, har man pludselig adgang til hele James Braddocks livshistorie. Herfra kan jeg klikke mig videre til en ekstern side, der har alle hans kampe listet.
Der er også et link til familiens hjemmeside, hvor man har mulighed for at se kampen mellem James J. Braddock og Max Baer. Man kan også se et udsnit af hans efterfølgende kamp mod Joe Louis.
Og før jeg vidste af det, var jeg tilbage på wikipedia for at læse om Max Baer, den jødiskfødte bokser med det kraftfulde højre hook. Jeg læste, at livet bestemt heller ikke var en dans på roser for ham, og at han døde relativt tidligt, som 50-årig, af et hjertanfald. Hans nederlag til den irske askepot, havde stor betydning for hans fremtidige karriere, der aldrig nåede samme højder.
Derfra røg jeg til Nazi Tyskland for at læse lidt om den tyske mesterbokser Max Schmelling. Han var datidens Tysklands store sportsidol, og blev brugt af Hitler som et eksempel på den tyske races overlegenhed. Max Schmelling tabte til Max Baer i 1933. Baer gik dengang i ringen med en Davidsstjerne påsyet bukserne for at provokere tyskerne.
Et par år senere røg Schmelling i tyskernes unåde, da han formastede sig til at tabe en kamp mod den sorte verdensmester Joe Louis. Det betød, at Schmelling ikke længere blev brugt til propaganda, hvilket den tyske bokser var ganske lettet over. Det viste han ved straks at hyre en jødisk manager.
Et par år før den kamp, havde han faktisk besejret Joe Louis. Schmelling havde studeret Joe Louis og havde fundet en svaghed, han kunne udnytte kampen igennem. Joe Louis havde nemlig en tendens til at sænke venstrhånden, når han angreb.
Efter den kamp var det meningen, at Schmelling skulle møde ingen ringere end den nyligt kronede verdensmester, den irske askepot, James Braddock. Men 33-årige Braddock var ikke interesseret i at give nazisterne mulighed for at bruge en evt. ny verdensmester som propaganda, og aftale derfor en kamp mod Louis. Kampen ville give Braddock en del flere penge (250.000$) og fremtidige 10% af Joe Louis honorarer. Aftalen med Louis viser med al tydelighed, hvor svært det har været for sorte boksere at slå igennem i et "hvidt" USA.
Jeg ved godt, at det her var en længere smøre, og at den sikkert kun er interessant for bokseentusiaster.
Men jeg skrev det for at vise, hvor let det er i dag at blive klogere på emner, der for bare ti år siden, var næsten umulige at sætte sig ind i.
Før jeg så filmen "Cinderella Man", havde jeg ingen anelse om, hvilke dramaer den ældre boksehistorie gemte på. Men på blot en enkelt eftermiddag har internettets mange muligheder forvandlet mig til en velorienteret bokseinteresseret, der vil kunne snakke med hen over bordet med enhver boksekyndig.
Hildet være internettet!
PS. Vandt 283,50$ på bordene i dag. Lysten er så småt ved at vende tilbage, tror jeg.
Wikipedia har efterhånden et enormt stort antal artikler. Der er faktisk så mange, at man indenfor seks-syv museklik kan komme fra et hvilket som helst emne til et andet... Det kan man nu afprøve på en hjemmeside, der i stil med "The Bacon Game" viser, hvor kort en afstand der er mellem tingene.
Siden hedder Six Degrees of Wikipedia, og er bestemt et kort besøg værd.
I den søgning skal vi af en eller anden grund forbi pokerstjernen T.
J. Cloutier. Det tog mig noget tid at forstå hvorfor, men efter at have nærstuderet billeder af begge parter ser jeg årsagen.
Hvis du sætter et flueben i boksen under søgefelterne, får du en del sjovere resultater. Jeg fik ni hjemmesider, der adskiller "hvalfisken" med et "fuldt hus" i poker. Men så skulle vi også først forbi den animerede børnefilm Finding Nemo, og den lesbiske skuespillerinde Ellen Degeneres: Eight degrees of separation
Hvis du i øvrigt bliver helt tosset med at surfe rundt i tilfældige wikipediasider, kan denne her adresse anbefales: http://en.wikipedia.org/wiki/Special:Random.
Sætter du ovenstående link som din startside i browseren, vil du, hver gang du åbner for nettet, blive ført til en tilfældig wikipedia side. Og det er da en smart måde at lære nye ting på
I hvert fald ifølge Internationalt Melodi Grand Prix's seere. De stemte næsten udelukkende østeuropæisk. Det viser mit hjemmelavede kort her til højre med stor tydelighed.
Og det synes jeg er synd og skam. For nogle af sangene var jo helt til grin. Men da de østeuropæiske lande har en euforisk hang til at profilere sig over for de rige naboer, giver de os med stemmekøllen.
Og det er egentlig også fair nok. Det har vi jo også selv praktiseret til hudløshed. Sverige og Norge har altid fået topkarakterer af danskerne. Og vice versa. Vi har bare ikke været så mange, at det har betydet det helt store.
Derfor er en ny tid nu begyndt. Og jeg gider ikke længere følge med i løjerne. Det har jeg egentlig aldrig rigtigt gidet, da jeg i bund og grund mener, at sangene i pausen mellem de optrædende og selve afstemningen er klart bedre end vindermelodien.
Se bare den finske dansetrup i går. Det var da musik, der rykkede hundrede procent.
Nok om det...
Jeg var nemlig til stand-up for et par dage siden. Le Bar Bat her i Aalborg holder "open mike" et par gange om måneden. Og denne her gang var to af mine venner repræsenterede. Og for fanden, hvor var de sjove.
Tidligere har jeg holdt mig væk, da jeg egentlig ikke bryder mig af stand-up. Kun når det er de absolut bedste. Så slipper man nemlig for at krumme tæer. og er der noget, jeg hader, er det at krumme tæer.
Men mine to kammerater rykkede godt rundt med publikum, og det var herligt at se. Ja, jeg er sgu blevet helt inspireret, og arbejder i øjeblikket på mit eget materiale.
Jeg ved godt nok ikke, om jeg nogensinde får det brugt, men det trækker da lidt i mig, det der med at lave komik. Jeg er nok bare en lidt for stor kylling til rent faktisk at stille mig op foran publikum.
Apropos god stand up, så er ham her hyleskæg:
Jeg er ikke selv blevet flasket op med Sesame Street. Vi havde Fragglerne og The Muppet Show. Men efter at have surfet lidt rundt på YouTube, er jeg nu lidt ærgerlig over, at det show ikke var en del af min barndom.
Se bare de her tre helt fantastiske klip:
Overskriften tog nøjagtigt 2.766 sekunder at skrive.
Tror i mig ikke?
Jamen, så se lige her:
Hvor hurtig er du? ABC Frenzy
