Hvad er en milliard værd? - Svar

Som jeg skrev i sidste blog, så spurgte jeg om, hvor meget i mener, Bill Gates kan tillade sig at tage for et spil plat eller krone.
Jeg fik desværre formuleret mig lidt uheldigt, og glemte at skrive, at man startede med en krone.

Men som en læser så rigtigt var inde på, tager hovedbruddet udgangspunkt i St. Petersborg paradokset: Wikipedia-artikel

Idéen er, at Bill flipper en krone. Bliver det krone fordobler han værdien af kronen. Næste gang i flipper står du altså til at vinde to kroner, hvis mønten lander på krone, eller en krone, hvis det bliver plat. Næste gang er det 4/8 og næste gang 8/16 osv.

Hvor meget kan Bill Gates tillade sig at afkræve dig for at få lov til at spille spillet, hvis loftet for en gevinst er 1 milliard kroner?

Læser man artiklen på wikipedia, vil man se, at beløbet er væsentlig lavere, end man umiddelbart tror.

Kræver Bill Gates mere end 16 kroner i betaling for at få lov til at spille, bør du takke nej. Og det er på trods af udsigten til at kunne tjene en milliard kroner.

Desværre faldt hovedbruddet lidt til jorden, da jeg ikke magtede at beskrive betingelserne korrekt.

---
Hvad angår poker, så går det fint til trods for, at jeg ikke får spillet meget. Jeg har i august måned blot spillet 76 sngs, men har tjent 1023$ på dem (ROI: 37,5%), så det er jo mere end optimalt. Især taget i betragtning, at det giver en timeløn på cirka 700 kroner.

Min manglende energi til at få spillet poker betyder desværre, at jeg ikke engang har nået "sølv"-status hos PokerStars, og det er næsten pinligt. Jeg regner dog med at spille lidt mere de sidste par dage, og det skulle gerne sikre, at jeg ikke ryger helt ned på "bronze".

Hvor meget er en milliard kroner værd?

Jeg har et lille hovedbrud til jer. :-)

I poker skal man altid være i stand til at vurdere, hvor meget man bør satse på et væddemål. Sidder man med to par og er blevet raiset all in, bør man vide, hvor stor sandsynligheden er for at vinde, sammenlignet med hvor mange penge du står til at miste og hvor bred den række hænder, du regner med han laver det move med, er. Det er elementær sandsynlighedsberegning.

Men det kan godt være lidt tricky. Her er et tænkt eksempel:

Du er til en dyr velgørenhedfest, hvor du tilfældigvis falder i snak med Bill Gates, en af de rigeste mænd på jorden. Han har et besynderligt væddemål til dig:

"Vi spiller plat eller krone. Hver gang det bliver krone, fordobler jeg beløbet. Bliver det plat stopper legen, og jeg udbetaler, hvad vi er nået til. Jeg har en milliard kroner i banken at bruge på legen. Hvad synes du er en fair pris at betale for den mulighed?"

Du laver en hurtig udregning i hovedet og finder frem til, at sælger du alt, du ejer og hiver dine penge ud af banken, har du en million kroner til rådighed.

Du ved to ting med sikkerhed:
1)Der er ingen snyd involveret. Mønten har en 50% sandsynlighed for ramme plat og 50% chance for at lande på krone.

2) Det maksimale du kan vinde er en milliard kroner.

Ud af din samlede netværdi på en million kroner, hvor mange penge vil du mene, Bill Gates kan afkræve dig for at spille spillet?

Min egen vurdering kommer i næste blogindlæg.

Standing on the shoulders of giants

Jeg bliver sgu altid lidt skuffet. Ikke meget, men sådan mere lidt bitter over det. Typisk starter det sådan her:

Jeg hører en fed melodi i radioen, jeg synes er så genial, at jeg bare må eje den. Jeg anbefaler den til mine venner, og til sidst sker det uundgåelige. En eller anden påpeger, at nummeret altså ikke er original, men i stedet tyvstjålet fra en anden. Og så bliver man en gang imellem lidt flov. For det viser, at jeg ikke aner en skid om, hvad jeg går og anbefaler til Iphonen eller mp3-afspilleren.

Et godt eksempel er Nirvana med hans nummer Black Girl:



Den gik jeg længe og troede var hel unik. En dag faldt jeg tilfældigvis over en samling musik af den ansete bluesguitarist Lead Belly. Her faldt jeg specielt over et nummer med titlen "In The Pines":



Lead Belly er dog ikke den originale kunstner. Han er blot den tidligste, der indspillede den. Det siges, at sangen er en gammel indiansk sang.

Alle kender Frank Sinatras kendingsmelodi My Way, en udødelig klassiker. Sangen fik han foræret af Paul Anka efter en middag, hvor Sinatra havde sagt, at han var træt af det hele og ville stoppe med showbiz. Resten er historie, som man siger:



Her er originalmelodien, kompogneret af den, i Frankrig, populære Claude Francois:



Til sidst vil jeg slutte med en herlig sang. En eller anden burde i øvrigt lave "danske" undertekster i stil som der blev gjort med "Lysten Stiger".

Afspadserer, så det står ud af ørerne

Jeg nyder min afspadsering. Det var også tiltrængt. På mindre end en måned, nåede jeg at arbejde ca. 37 timer over, hvilket jeg nu nyder frugterne af. Det er fedt at sidde herhjemme med fuld løn uden at skulle lave en skid.

Derfor bliver der tid til lidt poker. Stadig ikke voldsomt meget, men nok til, at jeg har fundet rytmen igen. Det var jo ikke meget, jeg fik spillet sidste måned, så jeg følte mig lidt rusten. For måneden ligger jeg ca. 170$ i plus. Det er ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, da jeg har haft et par skod sessions, der trækker gevaldigt ned i regnskabet.

Jeg har i øvrigt opdaget, at Tyskland er stærkt repræsenteret på PokerStars. De må køre en eller anden kampagne, for der er godt nok mange ringe tyskere derinde for tiden. De kalder og limper til den store guldmedalje, og det har betydet ekstra varians for os andre. Mest positiv selvfølgelig.

Jeg har også fået spillet lidt 5-card draw. Som jeg skrev tidligere, er det næsten som at smutte i hæveautomaten, da modstanderne er så ringe. Problemet er, at jeg altid er enten skæv eller just kommet hjem fra en bytur, når jeg spiller 5-card draw. Det skyldes mest, at det er den eneste disciplin, jeg kan spille uden at tabe penge, selv om jeg i min brandert er ved at vælte ned af stolen efter en fugtig bytur.

Jeg er også blevet bedre til spillet nu. Jeg har opdaget, at det sagtens kan svare sig at åbne med draws i position på trods af, at eksperterne advarer imod det. Det skyldes primært, at man kun utroligt sjældent bliver reraiset. Samtidig er jeg blevet bedre til at smide gode hænder, når andre åbner potten. Ofte folder jeg KK og AA til et standard raise. To par ryger også i mucken, hvis der er et open og et kald før mig. Efter drawet er jeg også langt mere passiv end tidligere. Jeg byder ikke ud med et lavt sæt og næsten aldrig med 2-par, hvis ikke jeg har position. Og selv med position checker jeg ofte, hvis modstanderen har byttet tre kort. Han kalder alligevel kun, hvis han har ramt et sæt eller to par, og da han kaldte preflop og byttede tre, sætter jeg ham automatisk på mindst KK. Det betyder, at mine to par som regel ikke er gode, når han kalder, og så er der ingen grund til at byde ud.
På den anden side er jeg blevet bedre til at hive value ud af mine to par når jeg har åbnet før drawet. Især hvis modstanderen kun bytter et kort, er jeg mere tilbøjelig til at byde ud, hvis jeg selv har to par i bønder eller højere. Her har jeg tidligere været nervøs for, at de har ramt et flush- eller straightdraw, men jeg ser sjældent folk coldcalle med en straightdraw, og det efterlader jo kun flush eller to par hænder. Og her ser jeg to-par hænderne langt oftere end et flushdraw.

Status for juli

Som tidligere skrevet blev det ikke til meget poker i juli måned. I alt blev det til et overskud på 725$ fordelt på 120 sngs hos pokerstars (+600$), lidt 5-card draw (+50$) og ca. 10 Interpoker sngs (+75$), så det er helt klart tilfredsstillende.

I næste måned satser jeg på at spille væsentligt mere. Jeg har en uges ferie fra på mandag, og det giver lidt luft i kalenderen. Men jeg kommer nu ikke i nærheden af, hvad jeg tidligere har spillet, og er tilfreds bare jeg når 200 sngs og et overskud på 700$.

Jeg er gået i gang med at spille 60$ sngs på Pokerstars. Jeg mikser dog så mange 27$ og 35$ sngs ind, at det ikke bliver til så mange igen. Men det er også planen, at jeg tager det stille og roligt. Især da jeg godt kan mærke, at jeg er lidt rusten omkring boblen. Og så er der jo ingen grund til at rykke for voldsomt op i niveau. Så en session på 15 sngs fordeler sig typisk med seks 27$ sngs, seks 35$ ditto og tre 60$ sngs. Det er et fint miks, der sikrer, at jeg ikke har for mange penge ude af gangen i forhold til, hvor jeg føler, mit niveau er for tiden.

Lærlingeprojektet er også i fortsat bero. Jeg er tit først hjemme ved en syv tiden om aftenen, og de mange timer med arbejde betyder, at jeg tit er for træt til at gide poker. Så det er typisk i weekenderne og når jeg afspadserer, at jeg har tid til det.

Jeg har til gengæld overvejet at indspille et par videor, hvor jeg spiller sngs på et par borde mens jeg giver detaljerede taktiske fif og gode råd. Jeg forventer dog at tage et eller andet for videoerne, da de jo trods alt er penge værd for dem, der ser dem. Det bliver dog ikke det store checkhæfte folk skal finde frem. Bedre er jeg trods alt ikke. Men jeg kan, i forhold til mange professionelle, give en masse insights til low- og medium stakes niveauerne, som de andre ikke er i stand til, da niveauet højere oppe er markant anderledes end det er med 10-60$ sngs.

Tilfældige betragtninger part II

Så er jeg tilbage igen. Stadig ikke meget poker, men jeg har da spillet en smule siden sidst. Det er totalt blevet til 500$ efter 78 sngs og lidt 5-card draw. Det er jeg godt tilfreds med taget antallet af sngs i betragtning.

Ud over at have spillet en lille smule poker, har jeg gjort mig endnu et par observationer.

Tro-skubbere
Ok, hvad fanden er det egentlig for noget. Forkyndere, missionærer og gamle mennesker, der kimer folks døre ned i håb om at redde endnu en sjæl. Jeg har aldrig forstået det. Hvilken gud er så svag, at han har brug for håndlangere?
For mig er det simpelt. Alle der prøver at prakke sin tro på andre, har et svagt fundament for sin tro. Troede jeg på en højere magt, ville jeg da forvente, at gutten selv kunne klare den simple opgave at bevise sin eksistens over for hans tvivlende kreationer. Ærlig talt.

DSB
Nu har jeg troligt betalt den fulde pris (40 kroner hver vej) til og fra arbejde i over en måned, og jeg har endnu til gode at møde en billetkontrollør på vej til arbejde. Jeg møder ofte en på vej hjem, men endnu har jeg ikke haft fornøjelsen af at blive vækket af en mand i sort uniform om morgenen. Dovne skidderikker... Fremover betaler jeg nada om morgenen. Så må vi se om det bliver en god investering på sigt. Opdatering følger.

Kvinder i miniskørter
Hvad fanden sker der. Så snart solen titter sit gule fjæs frem, tager kvinderne deres mindste miniskørt på og lufter deres popo og apelsinhud. Og så er det sgu lige meget om de vejer ti eller femten kilo for meget. Jeg er sågar også træt af de kønne af slagsen. De teaser mig med deres beklædning, og er der noget, jeg hader, er det at gå rundt og være konstant småliderlig. Det er uhørt. Uhørt og kummerligt!

Tour de France
Efter arrangørerne indførte effektive dopingkontroller er det gået ned af bakke. Mere kedeligt løb end det i år skal man mindst kigge små 12 måneder tilbage for at finde. Jeg har ellers altid været vild med transmissionerne fra de franske alper og pyrænæer, men i år var det sjovere at masturbere med sandpapir på tommelfingeren... Og det plejer ellers ikke at være særlig sjovt.

Poker
Er det bare mig, eller er dillen ved at dø ud? Forstå mig ret, der er stadig mange fisk, men jeg synes ikke rigtigt, man ser de samme dumme moves som for et års tid siden. De er blevet bedre, og det betyder, at jeg også må forbedre mig for at have en edge. Lidt irriterende - og tidskrævende ikke mindst.

Mennesker med bluetooth i ørene
Helt ærlig. Hvad fanden tænker de på. Jeg kan forstå, at det er en god idé, hvis man sidder i en bil, men i et tog???
Der står kæden fuldstændig af. For det første ser det bøvet ud. For det andet tror man altid først, at idioten taler med sig selv. Det er først, når man ser den der møgirriterende blå diode blinke konstant bag øret, at man bliver klar over, at manden faktisk er idiot. Forbyd bluetooth i tog og busser.

Mig
Nu har jeg snart levet i en herrens mange år. Var jeg født i Zambia, havde jeg ni år tilbage at leve i, skulle jeg følge levealdersgennemsnittet. Heldigvis bor jeg i Danmark, men alligevel er det utroligt, hvor lidt jeg fatter af livet.
Da jeg var yngre - teenager - troede jeg, at alle over 25 var tussegamle og havde alle svarene. De havde levet deres liv, og ventede nu bare på at dø. Nu ved jeg, at det er den største løgn. Man skal mindst være over fyrre.

Tilfældige betragtninger

Hej,

Længe siden.

Når det så er sagt, så er der heller ikke sket, så fandens meget på pokerfronten. Jeg har simpelthen ikke haft tid, nu hvor jeg har mit nye arbejde. Det er vel blevet til 47 sngs og et overskud på ca. 180$, hvilket jo ikke er alverden.

Men jeg har da haft tid til at reflektere lidt over situationen med de dyre oliepriser. Og jeg er kommet frem til, at det måske er det bedste, der kunne ske. Ja, jeg tror faktisk, at vi vil komme ud langt stærkere som en global landsby, end hvis priserne var forblevet uændret.

For det første giver de dyre benzinpriser et incitament hos bilproducenterne til at opfinde olieuafhængige biler. Det giver samtidig forbrugerne et incitament til at efterspørge den type biler. Selv i USA er forbrugerne ved at vende sig efter mindre og mere benzinøkonomiske biler. Det er et stort skridt.

For det andet har det tvunget USA til at tage stilling til den globale opvarmning. Skrækscenarioet, hvor verdensøkonomien kollapser, og efterlader os med forringet mulighed for at fokusere på miljøet, er blevet så truende, at alle er nødt til at være forsigtige. Desuden betyder de høje oliepriser, at amerikanerne har lettere ved at reducere deres CO2 udslip alene af den grund, at der vil blive brugt mindre brændstof.

For det tredie tvinger priserne og til at tænke i alternativer. Alle alvorlige fremskridt i verdenshistorien er sket i forbindelse med en eller anden form for usikkerhed i det globale samfund. Om det så er en kold eller varm krig, en naturkatastrofe eller religion er underordnet. Store fremskridt sker oftest, når vi mennesker befinder os under pres.

Forleden dag hørte jeg i radioen, at trafikanter ved ringvejen skulle være opmærksom på en efterladt kost, der lå midt på vejen... Og så taler studieværten kraftedeme videre, som om intet var sket. Hvor humorforladt er man så?!?

Hvem af jer - mine kære læsere - ville kunne lade være med at komme med en passende joke. Var jeg studieværten, havde jeg sluttet advarslen med: Så kan hun lære det. Eller: Bilister på Ringvejen advares mod en efterladt kost, der ligger midt på vejen. I den forbindelse efterlyser politiet en stærkt smilende mand i en slidt Skoda med åben passagerdør.

Nå, jeg vil smutte. Jeg regner med igen at være aktiv på bloggen, så forvent flere åndssvage posts i nærmeste fremtid.