onsdag, januar 31, 2007

Årets første royal flush!

Så kom årets første royal flush. Det var godt nok kun i en sit & go, så jeg fik ikke fornøjelsen af at stacke en eller anden stakkel med en svagere flush. Alligevel er det herligt at se, når riveren bare rammer lige i fjæset. :-)

Jeg endte med at vinde turneringen, så det er da altid noget. Det ville have været surt at få en royal flush uden at få en skid for det.

Jeg når nok ikke at spille mere poker i dag, så det bliver ved det her:

Totalt for dagen: 49,50$

Det er jo også sidste dag i måneden, så det er tid til at gøre status. Jeg nåede ikke mit mål på 2000$. Det er også helt ok, da jeg ikke har spillet meget.

For måneden: 974,85$ - og det er bestemt tilfredsstillende!

Med denne måneds resultat har jeg samlet tjent 7127,79$
hos PokerStars siden starten 26/09-2006

tirsdag, januar 30, 2007

Tilbage til sng's

Jeg er blevet træt af cashgames. Selv om jeg tjener godt på dem, er de mentalt trættende. Jeg gider dem kun i doser. Derfor er jeg igen begyndt at spille sng's. Indtjeningen er mindre, men det er variancen også. Og da jeg jo er en type, der hellere vil vinde end tjene penge, er sng's, hvad jeg er bedst tjent med i øjeblikket. Jeg spiller jo trods alt blot for at have det sjovt... pengene er da rare, men de har ikke top-prioritet.

Det er blevet til et par sng's her på formiddagen. Har spillet seks af dem, og de gav et plus på 175,50$, så det er jo helt fint. Jeg har dog tænkt mig at spille et par sæt mere. Jeg mangler kun 40 point for at få guldstatus for næste måned, så det skal jeg selvfølgelig gå efter. Jeg er jo ellers platin, men da jeg ikke har spillet meget i denne måned, må jeg acceptere at ryge ned.

Fortsættelse følger derfor.

---

Fik lige spillet de sidste point fri. Slutter derfor dagen med 278,50$ i profit. Rullen er nu på 2583,29$

Til sidst et link til et spil, hvor man skal sigte efter europæiske hovedstader. Det viser sig desværre, at jeg er totalt ringe til geografi - fik ellers 11 på HF!!
Første score: ca. 15000

---

Kunne ikke lade være med lige at snuppe et par stykker til inden sengetid. :-)

Totalt for dagen: 323,50$. Derfor ender min bankroll på:

mandag, januar 29, 2007

Baby steps

Men kun lidt over 2000$ på kontoen føler jeg mig helt sårbar igen. Jeg hævede jo 4000$ i sidste uge, sådan at jeg ikke følte mig overstacked til de mindre limits, hvor jeg jo gerne vil blive.

På grund af min lille rulle, er jeg derfor gået ned på en kombination af 100$NL, 27$ 9-mands sng's og 27$ 18 mands sng's.

I dag er det ikke blevet til meget poker. Lysten mangler sgu lidt for tiden, og når ikke lysten er der, er der heller ingen grund til at spille.

45$ i profit er det blevet til. Jeg spillede 4 9-mands sng's og en enkelt 18 mand. Jeg blev nr. 2 i den store, og måtte nøjes med en enkelt 3. plads i de små. Jeg skal lige vænne mig til sng's igen. Det er jo en radikal anderledes spillestil end med cash game.

Samlet rulle: 2187,79$

---

Et par sng's til, og jeg ender dagen med et plus på 162$ og en samlet rulle på:

fredag, januar 26, 2007

En hyldest til MS-Paint

Jeg dedikerer denne post til de mange kunstnere, der i disse dage tegner biler i MSPaint. For det de laver, er - af mangel på bedre ord - fantastisk!

Den første bil, jeg så, er efterhånden blevet lidt af en klassiker. Han bruger udelukkende mus og MS-Paint. Ingen andre hjælpemidler:

Kort efter kom der et respons på Youtube. Det er tydeligt, at den nye kunstner sparker væsentligt mere røv:


Jeg har på fornemmelsen, at de to videoer fik en del "skabs"-kunstnerne ud af gemmerne. Efterfølgende kom der nemlig en serie film - I bedre og bedre kvalitet, der fuldstændigt blæser alt, hvad jeg troede var muligt i MSPaint, væk. Her er et par af mine favoritter. Den første er egentlig ikke noget særligt, men jo længere ned du kommer, jo bedre bliver de:


Den sidste her er min favorit. Den vinder på grund af den sublime finish i lakken. Gennem det meste af videoen tror man desuden, at perspektivet er helt forkert... indtil man ser det færdige produkt. Fantastisk!

torsdag, januar 25, 2007

Så sadler vi om!

Så blev opgaven afleveret, og alt pres er forsvundet fra mine skuldre som 72o UTG!
Og i dag fik jeg spillet lidt poker - for første gang siden 8. januar - og jeg vandt!
Godt nok kun 25$, men alligevel. Det er sgu rart at vinde på førstedagen uanset hvad.

Status for januar: 811.9$

Jeg tvivler på, at jeg når mit mål, der lyder på 2000$, da jeg jo ikke har spillet meget. Men jeg vil selvfølgelig give det et forsøg!

---

Jeg har også brugt pausen til at tænke lidt over sagerne. Vi ved jo alle, at der er mennesker, der tjener kassen på poker. Vi læser deres blogs, og vi følger deres fremskridt på Cardplayer osv. Vi vil være som dem, og vi vil nå toppen hurtigt.

Det er dog ikke, hvad jeg ønsker. For mig er poker et projekt. En hobby, der konstant bekræfter mig i, at jeg er bedre end mine modstandere. Og det er det, jeg ønsker. Jeg spille poker af samme grund, som jeg stadig er manager for Atletico Madrid i "Football Manager 06/07" på 11. sæson: Fordi jeg vinder. Og jeg vinder stort og overlegent.

Derfor har jeg besluttet, at jeg IKKE ønsker at rykke op i limits. Jeg har det sgu for sjovt her nede, hvor fiskene dummer sig hele tiden, og hvor jeg ikke behøver at frygte for nederlag. Men jeg kan ikke gøre det med næsten 7000$ på kontoen. Det er for mange penge til, at jeg er koncentreret.

Så jeg hiver 4000$ ud af PokerStars. Det efterlader godt 2500$, hvilket er fint til 100$ NL bordene. På den måde kan jeg også sige, at poker har været med til at betale en stor del af min studiegæld: at jeg er en af de 10%, der rent faktisk har tjent på spillet. :-)

De første 2000$ er allerede trukket ud, og der skal desværre gå 48 timer, før jeg kan hive resten hjem.

Til sidst et link, der med garanti vil få jer til at smile. Nederst på siden kan man klikke på "Previous entries" for flere billeder: Næææ, Hvor er de dog...

---

Spillede en sen to-timers session, hvor jeg tabte 400$. Det er ok, jeg taber fire buy-ins på to timer. Det kan jeg leve med. Jeg kan bare ikke leve med måden hvorpå det skete!

AA --> Han kalder et big bet på flop, og boom! han rammer sit set på turn. -92$
KK --> Fyren har AA. -100$
AK --> flop giver mig en konge, og boom! hans K10 rammer to par på turn -83$
AQ --> flopper en dame, han kalder, og boom! han rammer sin konge på turn. -25$
AJs --> Lavt flop, har en 4-flush. Han better 15$, raiser ham all-in 80$ mere. Han kalder med AKo -92$
55 --> Flop giver mig et sæt, river giver hans gut-shot en straight.-98$
J9s --> Flop bringer en nier, turn en J med flush draw, og boom! på river rammer han et sæt! -40$

Gæt et riverkort: Billedet opsummerer meget godt min dag

Husk at det her sker på to timer, fordelt på fire borde... Der er måske noget om snakken med den der cash-out curse.

De eneste to hænder, på hele dagen, hvor jeg vandt mere end 50$:

K6 --> Turn giver en 6'er, river en konge. Han har AA. +104$
67 --> Flop giver mig en OESD, turn giver mig straighten. +51$

Totalt for dagen 343,10$

mandag, januar 22, 2007

Pausebillede

Som en ekstra uventet service (ja, i hørte rigtigt!), præsenteres i her for et screenshot, jeg har taget fra Google Earth.

Der gives ekstra point til dem, der kan finde stedet i Google Earth.

Som en kort update, kan jeg informere om, at min opgave går strygende. Den skal afleveres i overmorgen, og jeg er ved godt mod.

Jeg har i øvrigt en god mavefornemmelse, og det er min erfaring, at den sjældent tager helt fejl. Så jeg er ved godt mod. :-)

søndag, januar 14, 2007

Pause

Jeg har ikke skrevet de sidste par dage, da jeg tager en pause fra poker.

Jeg har en vigtig opgave, jeg skal have færdiggjort, og så længe den ikke er lavet, spiller jeg ikke poker. Man kan kalde det en slags selvinflikteret straf... eller man kan kalde det fornuft.

Men så snart min opgave er færdig, vil jeg igen begynde at opdatere min blog. Indtil da ønsker jeg jer al held og lykke på de grønne borde. :-)