Røveren fra Roborghus

Jeg faldt over denne her gamle stil, da jeg for nyligt fik et nostalgiflip. I kender det godt. Pludselig overvældes man af minder fra en svunden tid, og før man ved af det, sidder man og stener gamle billeder eller skolestile. :-)

Denne her er fra HF, og er skrevet dagen efter en ordentlig druktur. Deadline var mandag morgen, og så var gode råd dyre. Det var en boganmeldelse af en bog, jeg ikke engang havde åbnet. Situationen blev forværret af, at jeg havde et væddemål med en klassekammerat om, at jeg ikke måtte skippe hverken en time eller en opgave de første tre måneder af mit 2. studieår. Jeg havde lavet væddemålet for at motivere mig selv, og det virkede.

Jeg ville derfor virkelig gerne have et "godkendt" af dansklæreren. Jeg nåede vel at læste de første ti-tyve sider samt omslaget, før jeg kastede håndklædet i ringen.

Den er nok lidt for lang for den almindelige net-surfer, men her er alligevel mit enlige bidrag til den danske verdenslitteratur:

RØVEREN PÅ ROBORGHUS

-OG ET ELLER ANDET

Langt ude på den vindombruste hede ved den jyske vestkyst, kunne, hvis den permanente tåge tillod det, omridset af en gammel kro skimtes. Kroen, der ejedes af en dyster og nærig tysker, bar navnet Roborghus og var i kraft af dets beboer et frygtet sted. Ensomt knejsede taget på kroen over mulden og efterlod en skygge under hvilken års ugerninger lå begravet. Hans skjulte formue bar vidnesbyrd og i hans sind rumsterede de dæmoner, hvis legemer nu for evigt hviler under jordens tynge.

Hvis man, i erkendelse af at øllen i kroen ikke smagte af behag, fortsatte sin rejse, ville spiret fra en kirke træde frem fra de matte skygger. Et spir, der under sig, havde en præst, der i kraft af sit skjulte begær ville miste alt han ejede. Ikke meget hvis man sammenlignede med noget større, men alligevel en del for en mand, der har hørt kaldet, ved hvilket andre samles om.

Hvis man skridtede videre gennem tågen, ville omridsene af flere huse kunne skimtes. Huse, der, i kraft af deres naboskab, bar fællesbetegnelsen Ribe. Dette ville være enden på rejsen, hvis ikke man ville væde sine fødder i Vesterhavets salte vand.

Dette vand som man kunne ane som et hvidt skumbrusende stykke uendelig­hed, var livsnerven i de herrens år omkring 1720. Bådene, der bugnede af friske varer plejede at runde, den lille handelsby med jævne mellemrum og handelen, der heromkring udspillede sig, var livsvigtig. Det var denne livsner­ve, der i kraft af dets fraværd, skabte penge til kromandens kiste under sengen. Krisen kradsede i landet og handelen blev drevet på kromanden, Heinz, præmisser. Præmisser der betød lav fortjeneste for andre end Heinz, men da det var den eneste udvej de fattige bønder havde for at få afsat deres varer, måtte beboerne i Ribe stiltiende acceptere...-

Historien får en ende, ligeledes gør livet, og det understreges af den kendsgerning, at i det virkelige liv sejrer det gode ikke altid. Det er derfor, vi har historien, som en understregning af evnen til at skelne: God/ond, fattig/rig kærlighed/had osv., men også en påmindelse af, at ingen kan sige sig fri for det åg, vi bærer, og som vi kalder virkeligheden.

Roborghus forsvinder, og ligeledes gør heden. Bogen lukkes, og ligeledes gør minderne. Men lidelserne personerne påføres i bogen, dannes i det øjeblik, siderne foldes ud, og øjnene slås op. Alt er relativt. Barnets magiske tænkning kapsles ind i vrøvlets slør, og mærkatet ”fantasi” hæftes på hjernebarken. Den Uendelige Historie, bag hvilket mysteriet lever, skræver ubudent over vores fantasi og griber fat i den realitet, vi lever bag. Måske er det her, at vi reagerer; når magien forsvinder, og vi efterlades i lyset af tusinde gadelamper.

Røveren fra Roborghus er væk, brændt væk fra den indre nethinde, og hans ugerninger står ubesvaret hen. Ved hvilken magt påfører hans gerninger det magiske univers?. Har man, hvis barnet i vores indre tillod det, påvirket en del af et større hele?. Det er lige meget, men hvad der betyder noget er, at man i kraft af sin uvidenhed, er i stand til at fuldføre det ubragte. Det er her, essen­sen i overlevelse ligger gemt: Fuldførelsen af det ufuldendte; Den magiske tænkning - Og hvorfor ikke? Er der en mening i at fuldføre noget, man i fantasi­en kan fuldende?

Derfor skriver jeg dette. Min historie lever, og papiret den er skrevet på, er en illusion. Ikke, at den ikke er der, men den er ligegyldig. Alt er relativt.

Bente Klint Dalstrups historie om røveren på Roborghus figurerer i det uvisse, mens den udspilles iblandt atomers elektriske ladninger bag vores lillehjerne. Et tydeligt tegn på, at en historie ikke behøver at læses færdig - så længe den lever videre i det udefinérbare.

Længe leve fantasien!



---
PS. Det går ok med pokeren. Jeg får spillet en del, men profitten er ikke værd at skrive hjem om. Jeg kommer snart med en sjov blogpost om badugi. Jeg er blevet helt pjattet med det spil og fjumler ofte rundt på Stars 2/4$ limit borde. Fun times! :-D

Hot Tub Time Machine II - The tradegy

Jeg har lige set Hut Tub Time Machine, en amerikansk komedie i stil med Hang Over. Filmen var til tider hylende morsom, og gennem hele filmen var jeg vel underholdt. Slutningen er en hel anden sag, og hvis ikke i har set filmen, så skal i skippe resten af dette indlæg under anti spoiler-billedet, indtil i har.



Ok, filmen slutter med, at en af fyrene bliver tilbage for at udnytte sin viden om fremtiden til at score en formue. Resten tager frem i tiden til hvor filmen startede og opdager, at deres liv har ændret sig radikalt. Frem for at være kiksede fattigrøve er de nu alt, hvad de har drømt om. Deres drømme er rent faktisk gået i opfyldelse over en nat.

Men hvad med fyren, der blev tilbage?

Hvilket paradoksisk helvede har ikke ventet på ham i disse mange år? Han har i 30 år hjulpet sine venner, som i deres parralle liv, hans virkelighed, har udviklet sig gennem årene. Han har delt sorger og glæder, bryllupper og oplevelser gennem årene med disse fire "venner", som han ved forsvinder nøjagtig den dato, hans tidligere venner (som han aldrig så længere) vender tilbage og overtager hans nuværende venners kroppe.

I de mellemliggende 30 år må han uvægerligt have knyttet sig til sine dødsdømte venner - mere end han havde regnet med, dengang han i et øjebliks vanvid besluttede at blive tilbage som den eneste. Hvor ofte har han ikke ligget søvnløs om natten med tankerne kredsende om dette paradoks?

Hele den historie ville jeg være vild med at se, og hvis Christopher Nolan beslutter sig for at skrive manuskriptet, så har vi en film i verdensklasse! :-D

---
På pokerfronten går det stille og roligt. Jeg tøffer rundt på Pokerstars, hvor jeg primært huserer på 100$ 6-max NL bordene. Jeg er efterhånden ved at have styr på mit spil, og nogle hundrede dollar oppe for måneden.

Ud over at spille poker, bruger jeg en del tid med at analysere teoretiske full-stack situationer som:

Vi rasier et BTN-steal med AQS til 12BB fra SB. BB folder, men knappen, en tight-aggressive spiller 4better til 30BB. Han 4better ikke ofte, men han ser os sandsynligvis som loose-aggressive med en 3bet frekvens mindst lidt over middel... Skal vi kalde, raise all in eller folde?

I er meget velkomne til at komme med inputs. :-)

Endelig tid til en update

Bloggen samler støv. Det benægter jeg ikke, og det er egentlig lidt ærgerligt, for når jeg kigger på de mange indlæg, jeg har lavet gennem årene, så repræsenterer bloggen en stor del af min udvikling som pokerspiller.

Jeg brugte for nyligt nogle timer i Hold'em Manager for at spotte leaks, og det gav et stort udbytte. Jeg fandt ud af, at jeg taber mange penge på pure bluffraises på både flop og river i 6-max cash. Jeg filtrerede min database sådan, at jeg udelukkende kunne se trashhænder (no pair, no draw, one or less overs), som jeg har raiset med på flop eller turn. Underskuddet taler for sig selv, og det er et leak, jeg skal have fjernet.
Måneden har ellers forløbet ok. Jeg er cirka 200$ oppe efter godt 2700 hænder, så det er stadig meget begrænset, hvor meget jeg spiller. Lysten er så småt vendt tilbage, men jeg tager det stille og roligt, og kan jeg holde gejsten, vil jeg måske endda genåbne bloggen her.

Der kommer i hvert fald en blogpost til. Jeg har længe haft lyst til at skrive en lang smøre om mit eget tag på fremtiden. Hvad har vi i vente? - og har jeg ret i mine antagelser, så venter der en fremtid, som de færreste kan forestille sig - Mig selv inklusive.

Så forvent i hvert fald én post til i en nær fremtid. :-)

---
PS: Jeg blev for nyligt kontaktet af en bruger på pokernet.dk, som pænt har spurgt mig, om jeg ikke nok vil være sød at fjerne indlægget om Henrik Fisher, der ikke vil betale sin pokergæld. Han skriver, at det er et krav fra Henrik Fischer fra Korsør, hvis staklen skal gøre sig håb om at få sine penge.

Jeg har stor forståelse for min pokernet-ven, der jo gerne bare vil have de penge. Det får mig nu ikke til at fjerne indlægget. I stedet vil jeg her komme med et løfte til Henrik Fischer fra Korsør: Betal hvad du skylder, og jeg fjerner indlægget (og dette) - Ellers må du leve med at have dit fjæs plastret til på en af Danmarks mest besøgte pokerblogs til al tid og evighed.

Så simpelt er det.

2009 kom og gik...

Året er gået og det er tid til en status. Hvordan gik det med pokeren? Vandt jeg, tabte jeg mere end ønsket, og hvad skal der nu ske?

Året gik sådan set fint. Jeg tjente mindre end jeg havde planlagt, men det skyldtes, at jeg blev træt af at grinde sngs og i stedet kastede mig over 6-max cash. Det er en beslutning, jeg på ingen måde har fortrudt. Jeg kan mærke, at mit pokerspil bliver bedre i takt med, at jeg lærer mere om post-flop, og udfordringen er større på cash, hvilket passer mig fint.

Mit mål for 2010 bliver at være regular på minimum 1/2$ cash bordene. Det har jeg sådan set rullen til nu, men jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i et spil, jeg ikke føler mig ordentlig klædt på til. Derfor fortsætter læretiden med at spille .1/.25$ NL, og det bliver jeg ved med hele januar måned.

I februar regner jeg med at gå op på .25/.50 og efter et par måneder her, står den på .5/1. Hvis ikke jeg rammer et downswing vil jeg kaste mig over 1/2 inden efteråret. På det tidspunkt skulle jeg gerne være blevet væsentlig bedre og dermed dygtig nok til at begive mig væk fra den lave ende af pokerbassinet.

En anden ting, der skal ske i 2010 er lidt mere vovemod. Jeg har cirka 1700$ stående på Interpoker. Her samler de støv, men jeg tror, jeg vil bruge 500$ på en raket. En raket er slang for et skud på højere limits. Man sætter nogle penge af, der egentlig fungerer lidt som en lottokupon, og med meget løse BRM-krav styrter man op af taksterne, indtil man har nået sit mål eller går bust med sin raket. Mange laver den fejl, at de ikke sætter sig selv et slutmål, og så bliver en raket bare tåbelig. Følger man ikke teorien om BRM (BankRoll Management), så er det sgu lige meget, hvor god man er, så skal man nok gå bust på et tidspunkt.

Rakketen skal fortsætte indtil jeg har 10.000$ på Interpoker eller jeg taber mine 500$. Jeg starter på .25/.50 og fortsætter med at stige i blinds hver gang, jeg når 10 buy-ins til næste level. Det er langt fra optimal BRM, men det er en fin måde at prøve sig selv af på. Første gang, jeg er tvunget til at gå ned i stakes, slutter raketten. Når jeg mit mål på 10.000$ hæver jeg halvdelen og laver status på bloggen her.

Tyv tror hver mand...

Det er en sætning, jeg efterhånden har lært at fjerne fra pokerbordene. I al for mange river-spots har jeg lavet et såkaldt "crying call" i håb om, at bananen bluffer. Det gør han sjældent, og det beviser min Hold'em Manager database da også.

Jeg har især været storslem til at kalde med et top par, der har været helt tabt bag dansen, når først pengene er røget på bordet. Det er selvfølgelig noget, jeg er begyndt at se mere kritisk på. Især er det vigtigt, hvem modstanderen er, det siger sig selv, og her kigger jeg især på, hvor aggressiv han er og hvor passivt jeg selv har spillet hånden. Det har jeg haft lidt svært ved at finde tid til, da jeg tidligere har valgt at seks-table. Jeg er derfor gået ned på tre borde, og så er der pludselig rigelig tid til hurtigt at checke modstanderens stats.

For måneden er jeg oppe med 335$ på 25$ bordene efter cirka 10.000 hænder. Det er lidt for stort et overskud til, at jeg vover at kalde det dygtighed. Jeg har haft et par heldige big stack all-in konfrontationer, men kigger jeg på min profit for at stjæle blinds og mine squeeze-plays mod passive limpers, er en stor del af mit overskud hentet her. Desværre har jeg tabt en del for at være for nysgerrig i blindsene, og det er endnu et leak, jeg prøver at lukke.

Men mit måske største leak har været min tendens til at raise donk-bets på floppet uden at have en handske. På de stakes jeg spiller, donker modstanderne meget sjældent med en hånd, de ikke vil kalde et raise med, og det stiller mig i en presset situation på turn. Skal jeg fortsætte med det aggressive spil eller skal jeg give op? Skal jeg fyre river, hvis han kalder et turn bet og skal jeg folde AK no pair mod en spiller der donker river?

De svar er alle ved at stå en del klarere i min bevidsthed, og jeg glæder mig til at rykke et niveau op og forsøge mig mod lidt bedre modstandere.

Nok poker. Jeg vil opfordre alle til lige at se denne her video. Den omhandler de store klimaudfordringer, vi står over for og serverer dem på en rå og ufortyndet måde, der gør op med den tilsyneladende slappe holdning i "An Inconvenient Truth".

Slumming at low stakes

Jeg har fået et par henvendelser til, hvordan det går med mit eget spil, nu når jeg på det seneste primært har koncentreret mig om andres. Det kan siges ganske kort: Jeg spiller for at lære.

I øjeblikket huserer jeg på 25$ bordene, hvor jeg er ved at lære, hvordan man spiller post-flop. Som gammel snghustler er mine post flop reads ikke ligefrem de bedste. Jeg har en tendens til at overvurdere draws og har svært ved at trække fuld value ud af mine monstre. Efter et par lange sessions er jeg efterhånden ved at have styr på det meste, som skal til for at slå de lave niveauer og jeg regner med snart at hoppe op til 50$ bordene, hvor min plan er at vinde 10 buy-ins og så hoppe videre derop af. Det bliver i øvrigt min formel for cash indtil stakene indhenter min bankroll, som er alt for stor til de små stakes. Mne man skal jo lære et sted og for mig er føles det passende at dyppe tæerne i smult vande inden jeg kaster mig ud på surf-bølgerne.

I denne måned er det blevet til et plus på 225$. Det er selvfølgelig bedre end et minus, men langt fra, hvad jeg ville have fået ud af mine anstrengelser, hvis jeg havde spillet sngs med mine forventede 9-10% ROI (return of investment).

Jeg vil fremover holde min blog opdateret med mine fremskridt og tilbageslag i min jagt på millionerne. Mit mål er at ende på et naturligt leje omkring 400$ NL 6-max, og det kræver en rulle på omkring 10.000$, som jeg ikke har, da jeg netop har købt bil for de 4000$, som jeg mangler til det niveau. Jeg ville nu heller ikke være klar til de stakes endnu, så det er helt, som det skal være.

Isildur: Take my last $$

Det er lidt som at se på en togulykke. Man har ikke lyst, men man skal alligevel lige se.

Isildur erobrede hele pokerverdenens fascination, da han ud af det blå satte sig på Fullt Tilt Pokers højeste stakes og begyndte at rense af. Durrrr mistede hurtigt fem millioner dollar til det svenske fænomen og kort efter sad Isildur og multitablede mod Ivey, Antonius og Ziigmund. Det måtte gå galt.


Og det gjorde det. Faldet fra pokermagtens tinde var kort og voldsom. Efter at have været oppe med seks millioner inflationsramte dollar, 30 millioner danske kroner. befandt han sig pludselig i, hvad han selv betegner som det sygeste uheld. Han begyndte at tabe millioner. Først til Phil Ivey, der kunne skrabe et par millioner kroner til sig, derefter til Ziigmund og senest til Brian Hastings, der i nat på fem timer nappede fire millioner dollar fra svenskeren.

Her er slut-chatten:

Isildur1: ??????????
Brian Hastings: getting very tired...
Brian Hastings: i feel bad quitting tho
Brian Hastings: would be be cool w/ playing someone else?
Isildur1: just f off
Isildur1: wåfä'qqqqqqqnhjwe4nm
Isildur1: dW
Isildur1: GFE4¨ÅN,K N,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,KN,K3
Isildur1: Q
Isildur1: u know how lucky u are ?
Brian Hastings: yes i know
Isildur1: i can promise this is the worst
Brian Hastings: ill give you 30 more min if you want
Isildur1: luck anyone had
Brian Hastings: but im rly tired
Isildur1: k 30 mins more
Isildur1: take my last $$
Isildur1: i dont want it
Isildur1: ::S:S

Hvad andet kan man sige. Isildur er måske det bedste eksempel i pokerhistorien på, at det er fuldstændigt lige meget, hvor god man er, hvis ikke man kan finde ud af at administrere sine penge. Hans valg af stakes var fra dag ét alt for høje. Selv da han var oppe med seks millioner dollar, havde han ikke bankroll til 1000/2000$ stakesne. Bank Roll Management siger, at man skal have mindst 20 full buy-ins. Det er fire millioner dollar. Når man så tager i betragtning, at han begyndte at spille pot-limit Omaha, et sygt variansspil, ja så var han igen underrullet.

Og nu er han så godt som broke. Eller det skriver han i hvert fald selv. Tilbage må side en ung svensk knøs med nogle alvorlige traumer. At have vundet 30 millioner kroner og så tabt hele skidtet, plus et par millioner - til dato er han 1,5 millioner dollar nede på Full Tilt, på lige så kort tid, som det tog at vinde dem. Det kan ikke være let at overkomme mentalt.

Prøv at forestille jer Isildur på arbejdsmarkedet. Uanset hvilken løn, han får tilbudt, vil en årsløn være mindre end en gennemsnitlig Omaha-pot. En dagsløn er en small blind. Han ville aldrig kunne acceptere det. Nu ved jeg ikke, om han nogen sinde får brug for et ordinært arbejde. Jeg tvivler på det, men muligheden er under alle omstændigheder udelukket.