lørdag, december 08, 2012

Kære Facebook...


Ovenstående sikkerhedsspørgsmål mødte mig, da jeg for nyligt ville logge ind på Facebook. Det fik mig til at forfatte følgende åbne brev til Facebook:

Kære sikkerhedsspørsmålsanvarlige hos Facebook

Jeg ved, du har travlt med at udtænke snedige sikkerhedsspørgsmål, men jeg har lige et par hurtige spørgsmål, hvis du ellers har tid.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg udmærket forstår vigtigheden af at forskanse os brugere fra de farlige cyber-kriminelle!
Men behøver dine spørgsmål være så snedige, at det kun er brugere fra stabile kernefamilier, født før 2. verdenskrig, der kan svare på dem?

Jeg gætter på, at flere af mine Facebook-venner, ligesom mig, har svært ved at svare på dine spørgsmål, især med tanke på, at vi jo skal kunne huske svaret og gerne svare korrekt, hvis vi i en fjern fremtid skulle glemme vores password til jeres ellers ganske fine, omend noget snagende, hjemmeside.

For eksempel er der ikke mange i min omgangskreds, som vil kunne huske deres lærers efternavn. Forstår du, jeg er ligesom mange af mine jævnaldrende født og opvokset i et undervisningsmiljø, hvor vi ikke behøvede at adressere vores lærer ved efternavn - og vi havde faktisk flere af dem!
Jeg gætter på, at vi med mere en en enkelt underviser skal tænke på vores klasselærer? Hun hed for mit vedkommende bare Anja, og hun var faktisk rigtig streng! Hun sendte mig uden for døren for de mindste ting... Måske har jeg glemt efternavnet, fordi jeg har fortrængt det?

Det næste spørgsmål er altså ikke lettere. Hvor er min mor født, spørger du. Er jeg i et humoristisk lune, vil jeg svare "på sygehuset", men for det første vil det sikkert være løgn, og for det andet vil jeg have glemt det, når jeg om føje år sidder gnaven og stresset i min flyvebil og har svært ved at logge ind på Facebook.
Jeg regner da også med, at du mener min mors fødeby? Det eneste jeg lige kan huske er, at det var i en lille landsby et sted vest for Køge.
Jeg kan selvfølgelig altid ringe til min mor, men jeg er ikke sikker på, at hun også vil være der til at hjælpe mig, når jeg sidder i desperat i flyvebilen og har brug for at læse, hvem det er, der nu har lagt billeder af deres børnebørn på Facebook.

...Og jeg boede altså ikke i en gade, da jeg var otte år gammel. Jeg boede i et af de der nymodens boligkvarterer i en forstad til København.
Kvarteret kan i øvrigt staves på flere forskellige måder, og jeg er derfor lidt i tvivl om, hvilken stavemåde jeg bedst vil kunne huske. Har det i øvrigt nogen betydning, om jeg skriver med store eller små begyndelsesbogstaver?

Dit næste spørgsmål viser, at du bestemt er en sympatisk person. Du har nok tænkt, at hvis brugeren ikke kan huske deres 1.klasseslærer, så kan de da med sikkerhed huske deres 3.klasselærer.
Jeg er nok bare en af de uheldige, der gik i en af den slags kommuneskoler, hvor lærerne ikke automatisk overgik til efternavne på tredje klassetrin... Jeg tror i øvrigt, at vi havde endnu flere lærere i 3. klasse, end i 1., så valget er blevet endnu sværere! Jeg havde blandt andet to klasselærere og en rigtig dygtig matematiklærer, som hed Christian.

Til sidst spørger du mig om, hvad min bedstemor og bedstefar beskæftigede sig med. Det er meget muligt, at dine børnebørn for altid vil huske dig for dit arbejde som sikkerhedsspørgsmålstiller for Facebook, men mange af os andre har haft flere forskellige job i vores levetid, og det havde mine bedsteforældre sikkert også. Hvem af dem mener du i øvrigt? Dem på min mors eller fars side?

Kærlig hilsen

En fortvivlet bruger

Og med dette åbne brev vil jeg nu læne mig tilbage og afvente svar fra den Facebook. Det kan ikke tage lang tid...