torsdag, januar 31, 2008

Verdens mest frustrerende spil


Jeg faldt over det her spil på nettet, der er så sjovt, at jeg lige må de dele det med jer. I spillet er du en kat, der i rigtig Mario-stil skal fra den ene ende af banen til den anden. På vejen er der dog de mest sindssyge og opfindsomme forhindringer, jeg endnu har set i et spil af den kaliber! :-D

Spillet tager ca. ti minutter at gennemføre, hvis du ved, hvad det går ud på, og kan hentes her, hvor også en video af første level kan ses: Most Frustrating Game Ever

Efter fire forsøg var jeg i stand til at gennemføre spillet med under 30 døde katte. En så fantastisk præstation, at jeg da også lige skal dele den med mine uskyldige læsere: :-)



---
På pokerfronten går det ikke så perfekt. Jeg havde et lidt fjollet downswing til sidst, og slutter derfor måneden med et beskedent overskud på et par hundrede dollar. Langt fra, hvad jeg havde håbet, men jeg har nu heller ikke fået spillet det antal sngs, jeg havde planlagt.

Jeg spiller en del HU sngs for tiden. De er gode til at træne HU sng-spil med deep stack situationer. Det er såmænd fint nok, men jeg kører sygt elendigt for tiden, og får de vildeste bad beats. Så det er dyre lærepenge. :-(

tirsdag, januar 29, 2008

Boganmeldelse: Kill Everyone

Først vil jeg understrege, at jeg tænkte længe over, om jeg skulle skrive om bogen i min blog. På en måde er det dårlig forretning at lade andre vide, at den eksisterer. Så god er den. En del af de ting, der skrives om i bogen, er ting, jeg længe har vidst, men som jeg har været glad for andre ikke anede en dyt om. Bogen viste sig også i stand til at konkretisere en del af mine formodninger. Det har givet mig mere tiltro til mit bubble spil og større sikkerhed for, at min spillestil er den mest korrekte. Alene det faktum gør Kill Everyone til den bedste pokerbog jeg nogensinde har læst som sng spiller.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at Kill Everyone (KE) ikke er for begyndere. Godt nok er den en fortsættelse af Kill Phil, men i denne her bliver der fortalt en del om equilibrium modeller, bubble factor udregninger og anden matematik, der for mange vil virke overvældende og uanvendelig. Siderne er spækket med grafer og tabeller, og sproget kan til tider virke tungt. Der springes også en del rundt i koncepterne, og i det hele taget kunne bogen have gavn af en god editor til næste oplag.

Men kan man tygge sig igennem det tunge læsestof, er der i bogen så mange nyttige oplysninger, at det vil forbedre dit spil, uanset om du spiller cash, turneringer eller sng's. Det tør jeg godt garantere.

Bogen er skrevet af Lee Nelson, Tysen Streib og Kim Lee - alle forfattere, der har bevist, at de ved, hvad de snakker om - enten på bordene eller via tidligere bøger og artikler.

KE bruger en del ord på at beskrive, hvilke ranges du kan kalde og folde med i bubble situationer. Det er velkendt stof for alle seriøse spillere, men selv her overrasker bogen positivt. Det bliver nemlig tydeliggjort, hvor stor en forskel i strategi man skal tillægge over for forskellige typer modstandere.

Blandt andet foreslåes det, at man skal skubbe væsentligt bredere, end hvad ICM foreslår mod mindre stacks. Det kan svare sig, da langt størstedelen af low-medium sng-spillerne kalder for snævert med en lille stack. Det har jeg selvfølgelig længe vidst, men i bogen gøres det meget tydeligt, at det er eneste rigtige strategi på boblen mod størstedelen af dine modstandere.

De skriver også en del om equilibrium - altså ligevægtsforholdet, hvor begge parter kan kalde og skubbe uden at det kan udnyttes, hvis begge parter spiller perfekt. Det er nødvendig viden - især da det skaber fundamentet for de mange småjusteringer alle gode sng-spillere laver mod visse typer modstandere. De anbefaler meget skråsikkert, at det kan svare sig at skubbe bredere og kalde strammere end equilibrium anbefaler. Det skyldes, at folk generelt ikke kalder bredt nok og ikke skubber bredt nok til, at det kan betale sig at gå stringent efter equilibrium. Jeg er selvfølgelig helt enig, og mener, at det er en af nøglefaktorerne til at blive en vindende sng spiller at vide, hvordan man justerer sin push-bot range til dine typiske modstander modeller.

Bubble faktorer er en anden vægtig del af bogens nyttefunktion. I en almindelig sng er den gennemsnitlige bubble factor 1,88 - dvs, at det er 1,88 værre at miste sine jetoner end at doble dem op. Det faktum gør, at du skal stramme din call range betydeligt. Men er du i stand til at udregne modstanderens bubble factor, vil du også vide, hvor bredt du kan skubbe ind i ham uden at tabe penge på det.

Der er også blevet plads i bogen til et par sider om, hvornår det kan svare sig med bluff re-steals, og hvordan du skal forholde dig til din modstanders open range i et re-steal, der ikke er et bluff. Nyttigt stof.

Forfatterne skriver også om Hu spillet. Der er nyttige grafer for, hvornår du bør skubbe og kalde i forhold til stack- og blindstørrelser. Mange sng spillere er for passive i HU, og derfor bliver det pointeret igen og igen, at man hellere skal skubbe for ofte end ikke at skubbe nok. Forfatterne har analyseret sig gennem spillerdatabaser og fundet frem til, hvad de mener er den perfekte strategi mod typiske lowlevel spillere. Og tallene stemmer fint overens med mine egne erfaringer.

Fra side 194 begynder bogen at blive virkelig interessant for specielt nye- eller middelmådige sng spillerne. De næste 26 sider omhandler en specifik sng, hvor samtlige hænder på boblen gennemgåes analytisk og reflekterende. Er du relativ ny, eller har du ofte problemer med at komme i pengene, er kapitlet her enestående. Disse 26 sider alene retfærdiggører prisen på bogen- resten af siderne er blot bonus!

Sidste del i KE fokuserer primært på turneringsspil og short handed NLHE. Alligevel er der mange små oplysninger, du kan bruge i dit sng spil. De skriver blandt andet om, hvordan man forholder sig til über LAGs og hvad man kan gøre for at justere sit spil mod bedre modstandere.

Det er oplagt at sammenligne KE med Harringtons bøger. Men som sng spiller er det ikke engang tæt løb. KE er væsentlig bedre til at forbedre dit sngspil end Harrington vol III kan håbe at være. Så står valget mellem de to bøger, bør du til enhver tid vælge KE.

Derfor: Alt i alt en fantastisk bog, der stadig ville være et godt køb, hvis den kostede 500 kr. i en boghandel. Spiller du på PokerStars, kan bogen købes i deres webshop, for hvad der svarer til en pris på ca. 35$, når man omregner deres points til dollar. Og det er billigt taget i betragtning, at transporten er inkluderet i prisen.

PS. Titlen på bogen er i øvrigt elendig. Jeg fik bogen personligt leveret via DHL, men der gik et par minutter, inden jeg kunne åbne døren, da jeg sad midt i slutspillet af en sng. Da jeg, efter et par minutter, endelig åbner døren, er det med daggammelt skæg, uglet hår og iført en morgenkåbe selv om det var midt på eftermiddagen. Kureren må have undret sig lidt over at levere en firkantet pakke med teksten "Kill Everyone" på forsiden til en umiddelbart sindsforstyrret mand, der havde så travlt med at lukke døren igen (og komme tilbage til sin sng!), at fyren blev nødt til at ringe på igen for at få underskrevet kvitteringen!

lørdag, januar 26, 2008

Når heldet bare er der

Det er noget sjovt noget, det med held i poker. Når man ikke har det, er man næsten helt besat af tanken om held og uheld. Men når man sidder i det til oppe over begge ører, tager man det næsten for givet, og roser sit spil i stedet for blindt at erkende, at man kører super varmt for tiden.

De sidste to gange, jeg har spillet poker, har heldet været enormt. Sidste session på 15 borde bragte mig fire førstepladser og syv tredjepladser. Altså i pengene 12 ud af 15 gange til en profit på 219$ (ROI: 91%). Det er altså ret imponerende på ni-mands bordene.

Men så skulle jeg også lige overkomme denne hånd, hvor jeg næsten grædende går all in på boblen mod chipleader, mens der er en microstack, der er all in i sin BB næste gang:

POKERSTARS GAME #14830446461: TOURNAMENT #75174111, $15+$1 HOLD'EM NO LIMIT - LEVEL X (400/800) - 2008/01/26 - 04:44:55 (ET)
Table '75174111 1' 9-max Seat #3 is the button
Seat 1: BoOoSsT (580 in chips)
Seat 3: HistheFish (2450 in chips)
Seat 5: Gambler_DK (2580 in chips)
Seat 6: shakerfaith (7890 in chips)
BoOoSsT: posts the ante 50
HistheFish: posts the ante 50
Gambler_DK: posts the ante 50
shakerfaith: posts the ante 50
Gambler_DK: posts small blind 400
shakerfaith: posts big blind 800
*** HOLE CARDS ***
Dealt to Gambler_DK [Ac Kh]
BoOoSsT: folds
HistheFish: folds
Gambler_DK: raises 1730 to 2530 and is all-in
shakerfaith: calls 1730
*** FLOP *** [Ah 2s Ad]
*** TURN *** [Ah 2s Ad] [Kd]
Gambler_DK said, "wow, typical..."
*** RIVER *** [Ah 2s Ad Kd] [2h]
*** SHOW DOWN ***
Gambler_DK: shows [Ac Kh] (a full house, Aces full of Kings)
shakerfaith: shows [Ks Kc] (a full house, Kings full of Aces)
Gambler_DK collected 5260 from pot
*** SUMMARY ***
Total pot 5260 | Rake 0
Board [Ah 2s Ad Kd 2h]
Seat 1: BoOoSsT folded before Flop (didn't bet)
Seat 3: HistheFish (button) folded before Flop (didn't bet)
Seat 5: Gambler_DK (small blind) showed [Ac Kh] and won (5260) with a full house, Aces full of Kings
Seat 6: shakerfaith (big blind) showed [Ks Kc] and lost with a full house, Kings full of Aces

Jeg skriver "wow... typical", da jeg ser den sidste konge lande på turn, da jeg tror, det giver ham bedste hånd. Lidt flovt må jeg skrabe puljen hjem. Det er aldrig helt rart at vinde på den måde.

Mit push var selvfølgelig korrekt, men det er altid superærgerligt at være tvunget til i sådanne situationer.

Der var også et par andre steder, hvor jeg befinder mig all in på boblen med blot 30% chance for at vinde, og alle vinder jeg. Så en gang imellem må man løfte hatten til heldet og erkende, at det også er nødvendigt i ny og næ.

---
Fik spillet et par spil ekstra her til aften. Mest HU, da jeg også øver mig en del i den disciplin for tiden. Jeg synes specielt om 4-bords HU spillene, hvor man blot skal slå to ud for at firedoble indsatsen. Modstanden er overkommelig, og det giver mig en masse situationer at øve mig på. I dag havde jeg fks en modstander, der aldrig re-raisede. Han var total gennemsigtig i sin spillestil, og det gav et par tidspunkter, hvor jeg kraftigt måtte justere mit spil. Næste kamp var mod en, der konstant min-åbnede. Det viste sig faktisk lidt kompliceret at spille mod. Det var først da blinds steg lidt, at mine re-raises fik respekt.

Dagen slutter på 426$ i plus (ROI: 103,5%), så er jeg rigtig godt tilfreds. Ud af 28 sngs kom jeg i pengene hele 21 gange, hvilket giver følgende Poker Tracker (klik for større billede):

Det er sgu helt rart at være rygende varm for en gangs skyld. :-)

onsdag, januar 23, 2008

Pokerblog - Nu med poker

Fik spillet to sessions i dag. Første session var på 15 borde og gav et overskud på 192$, hvilket er super-duper taget i betragtning, at jeg stadig roder rundt på de små borde hos PokerStars. Sidste session var på blot seks borde, men også her blev det til et overskud, omend et noget mindre et af slagsen. Dagen slutter derfor på 204$ (ROI: 60,7%) og bringer mig igen på plus for måneden.

I starten af måneden eksperimenterede jeg en del med 18-mands bordene, men da udsvingene her er tæt på enorme, endte jeg hurtigt med et minus på 150$. Derfor skiftede jeg tilbage til 9-mands bordene og spillede mig heldigvis hurtigt tilbage på den guldbelagte vej mod pokernirvana. Godt nok er overskudet kun på små 50$ (ROI: 1,2%), men tallene er i det mindste blå nu.

Fra i morgen vender jeg snuden tilbage til 18-mands bordene. Jeg er af en eller anden grund overbevist om, at det er her månedens overskud skal hentes for de sidste otte dage. Jeg 12-tabler den slags sngs, så jeg regner med at kunne nå ca. 85 af slagsen den sidste uges tid. Jeg har dog fået en del arbejde IRL, så tiden - og energien, er blevet knap til poker. Derfor regner jeg blot med at kunne nå ca. 300 sngs for måneden - Hvilket er ok. Men jeg vil gerne doble det tal næste måned, og her skulle det gerne blive på 27$ bordene.

Så jeg kigger fremad og fortsætter med at eksperimentere med min strategi på de tidlige blind levels resten af januar og tager så ordenlig fat i februar.

tirsdag, januar 22, 2008

Scientology - Et spadestik dybere

I sidste blogindlæg skrev jeg lidt om, hvad en Scientologist tror på, og hvad de repræsenterer. Men pladsen slap hurtigt op, så her er en opfølgning.

Scientology er ikke kun fanatiske Xenu-tilbedere eller pengehungrende selvudviklingskursussælgere. Nej, Scientology er også en organisation med tusindevis af tilsyneladende tilfredse medlemmer, der oprigtigt føler, at de, via samtaler med professionelle E-Meter operatører, er blevet bedre mennesker.

Et E-Meter er en af hjørnestenene i Scientology. Det er en maskine, der fungerer som en primitiv løgnedetektor, der skal afkode de små elektriske signaler et menneske afgiver i forskellige doser alt afhængig af dets mentale tilstand... Dog uden videnskabelig bevis vel at mærke.

Scientologys E-Meter - en primitiv løgnedetektor - reagerer når din sjæl er i uorden

Efter en eller flere af de såkaldte auditioner - altså samtaler med E-Meter operatører, kan man opnå status clear, hvilket vil sige, at man har fralagt sig de åg almindelige mennesker bærer på, og at man nu ser verden og sig selv i et renere og klarere lys. Og når først man er blevet erklæret clear, åbnes dørene for at blive Operant Thetaner (OT) på forskellige eskalerende trin. En OT er en slags supermenneske, der definerer menneskehedens evolutionære vej mod gudestatus. Er man OT har man fks en markant højere IQ end dengang man ikke var clear. Hvis du, efter tusinder af dyrt købte auditionstimer, når det højeste niveau af OT har du kastet al vrede, tristhed og usikkerhed fra dig og opererer nu som et perfekt individ af en ny superrace, der bærer navnet Homo scientologicus - No joke. Tom Cruise er på niveau seks ud af otte, så han har lidt vej endnu.

En af hjørnestenene i den Scientologiske religion er, at vi som mennesker kan forbedre os alene ved at tro på, at det er muligt. Og det er jeg faktisk rørende enig i. De tror også på, at vi alle stammer fra rumvæsener, og at vi alle har det i os at blive en gud. Her er jeg rørende uenig...

Grunden til at jeg tror på, at alle kan blive bedre mennesker ved selv at gøre en bevidst indsats, er simpel. Jeg har nemlig selv gjort det.

Da jeg var i starten af tyverne, var jeg ofte ikke til at skyde igennem i en diskussion. Jeg havde altid ret, og jeg gjorde altid mit ypperste for at overbevise andre om det. I processen tabte jeg dog ofte mit publikum. For hvem gider sidde og lytte til et bedrevidende fjols, der ikke er i stand til at lytte?

Det var først da jeg satte mig ned og gik i gang med at analysere, hvordan vi mennesker fungerer socialt, at jeg fik en erkendelse af, at det at have ret ikke altid er altafgørende. Ofte når man længere ved forståelse og tålmodighed end med arrogance og konfrontation. Men det tog mig mange dage med næsen begravet i psykologileksikoner, hjemmesider for selvudvikling og kropssprogsforbedringsmanualer (jeg styrer med de lange ord i dag!), at jeg fandt ud af, hvordan man bedst interagerer med andre.

Og jeg er af den sikre overbevisning, at var det ikke for min egen vilje til at forbedre mig selv, ville jeg stadig være et argumenterende røvhul uden social tæft og forståelse.

Derfor er jeg ikke så fjendtligt stemt mod Scientology, som jeg måske burde være.

Ja, Scientology styres af en gruppe pengebegærlige demagoger. Ja, Scientology hjernevasker sandsynligvis deres medlemmer. Ja, Scientology deler mange ligheder med en kult. Ja, deres religion er baseret på en skrupskør mands fantasi. Alt det er de skyldige i.

Men på den anden side er jeg sikker på, at Scientology giver indsigt og værktøjer til at forbedre en del menneskers selvopfattelse. Jeg kender i hvert fald et par personer, for hvem en bedre selvforståelse ville gøre underværker.

På trods af Scientologys positive sider, kan jeg stadig ikke overkomme det faktum, at hele kulten er baseret på en fabel om en ond hersker, der hjernevaskede et par milliarder sjæle, der nu flyver rundt og deler falske informationer ud til os. Slet ikke når historien er skrevet af en mand, der dengang levede af at opdigte science fiction.

Scientology har desværre en nærmest nazistisk tilgang til folk, der ikke bryder sig om dem. Med mine to sidste indlæg i bloggen her, er jeg fks i fare for at blive karakteret som en SP (Supressive Person), hvilket vil betyde, at jeg derefter vil tilhøre den laveste underrace indenfor Homo Sapiens. Bliver man først karakteriseret som en SP af Scientology er der ingen vej tilbage. Så er man uhelbredelig mentalt syg, og man har derfor ingen mulighed for at blive Scientolog. En SP er ultimativ ond, og det er håbløst at forsøge at omvende dem, da de bliver anset som farlige og depraverede individer, der for alt i verden skal udryddes. Koste hvad det vil. SP'erne er nemlig den direkte årsag til at Scientology ikke er mere populær i samfundet. SP'erne forurener deres medmennesker og gør i det hele taget livet surt for Scientologerne. Derfor har kulten en "fair game" politik, der giver alle Scientologer tilladelse til at forfølge SP'ere - helt som nazisterne forfulgte jøderne - med alle tilrådighed stående midler.

Generelt set har Scientology, efter min mening, et problem med at fremstå som en seriøs religion. Prøv bare at se denne skjult optagede introduktionsvideo fra et af Scientologys mange rekrutteringskontorer, og i vil se, hvad jeg mener ved hjernevask:


I en nysgerrig stræben efter at komme til bunds i mysteriet Scientology, har jeg overvejet at melde mig til en af deres auditioner. Det kunne være ret spøjst at opleve, nu man har læst så meget om det. Især da så mange umiddelbart kloge folk virker så begejstret for kulten. Så hvis ikke i hører fra mig den kommende tid, er det nok fordi jeg har travlt med at dele auditionsbrochurer ud på Strøget.

Kommer jeg mentalt uskadt derfra, følger selvfølgelig en udførlig rejsebeskrivelse i et senere blog indlæg.
  • Til sidst har Google video et to-delt 35 minutter langt Tom Cruise indslag fra 2004. Det indeholder samme tale som den video jeg skrev om i sidste blogindlæg, men denne her er uredigeret, tyve minutter længere og inkluderer at Tom Cruise bliver præsenteret af præsidenten for hele Scientology, David Miscavige. Sidste del af indslaget fokuserer på Scientologys fjendskab mod psykologer og den generelle medicinalindustri. Tom Cruise påstår blandt andet at have hjulpet brandmænd med at komme af med lilla toksiner i kroppen, der skulle have invaderet deres kroppe i forbindelse med oprydningsarbejdet efter World Trade Center angrebet - Noget den traditionelle medicinalindustri åbenbart ikke var i stand til at gøre:

Se den hurtigt, for chancerne er store for, at Scientology snart tvinger den væk fra nettet via sagsanlæg og trusler. Anden del kan ses her: Del II

torsdag, januar 17, 2008

Scientology - Kult eller vor frelse?

Inspireret af Tom Cruises takketale efter at han vandt en af Scientologys højeste ordener, Freedom Medal of Valor, vil jeg nu fokusere lidt på hvad det hele går ud på.

Det er nemlig lidt af en løjerlig størrelse, Scientology, og for rigtig at forstå hvad det hele drejer sig om, skal vi godt 75 millioner år tilbage i tiden. Vi skal tilbage til Xenu og hans grusomme terror-regime.

Xenu var hersker over den Galaktiske Konfederation (GK), der herskede over intet mindre end 26 stjerner og 76 planeter inklusiv vores egen jord. Men ulig FN, var GK en slemmer organisation, der havde en nærmest nazistisk tilgang til deres problem med overbefolkning. 178 milliarder menneskelignende væsener var fordelt på de 76 planeter, og det er i sagens natur alt for mange. Det siger sig selv. Derfor ønskede Xenu at skaffe sig af med en del af dem. For ikke nok med at de var for mange, så var de også en trussel mod hans herredømme. Derfor bedøvede han et par milliarder "mennesker" ved at give dem alkohol under dække af, at de var til torskegilde, og sendte derefter hele rovet til jorden (Der egentlig hedder Teegeeack) i DC9 lignende raketdrevne flyvemaskiner. Vel ankommet på jorden smed han et par hydrogenbomber i en flok vulkaner og skovlede derefter alle de bedøvede torskegildedeltagere op langs vulkanerne, der kort efter sprang til atomer.

Det udslettede deres kroppe, men deres sjæle forblev intakte. Men den smarte Xenu havde forudset løjerne, og havde anbragt store støvsugere over vulkanerne for at fange de flyvske sjæle. Og smart som han nu var, tvang han dem til at se film i ikke mindre end 36 dage i streg. Hvilken film de så, melder historien ikke noget om... Jeg gætter på Nord & Syd.

Mens de så den spændende serie, blev alle Thetanerne (det hedder de) indplanteret med forskellig misledende data, der senere skabte grobund for verdens mange forfejlede religioner... Heldigvis blev Xenu væltet af hans ulydige undersåtter, og de låste ham inde i en vulkan, hvor han bor den dag i dag.

Nuvel, nok forhistorie.

Scientology er nemlig langt mere end et eventyr om en ond atombombeslyngende hersker, en modig bande frihedskæmpere samt en skare af indoktrinerede slaver, alle forfattet af en amerikansk science-fiction-forfatter. Det er nemlig også en billiardindustri med ca 30.000 lydige tilbedere. Det er en sekt med strikse normer, høje krav, og en evig hunger efter selvudvikling via dyre kurser og seminarer. Og det er i det hele taget lidt af et mysterie.

Men Scientology er også en rigtig god ting. Scientology sætter nemlig tingene lidt i relief for os andre.

Er man i stand til at overbevise folk om ovenstående fabeleventyr, beviser det, at man kan overbevise folk om alt. Simpelthen alt. Og hvis folk er så lette at overbevise om al muligt fjollet, er det også nærliggende at tro, at de kan overbevises til andre fjollede ting.

Og vi behøver ikke kigge længere end til biblen for at finde en historie, der er mindst lige så idiotisk.

En af de mest berømte begivenheder i Det Gamle Testamente er historien om syndfloden og Noahs Ark. Her forventes det, at vi tror på, at... Nej vent. Jeg vil hellere lade jer høre historien fra komikeren Joe Rogan. Han fortæller nemlig historien meget bedre end jeg selv er i stand til:

De to ting kombineret (sammen med talrige andre underlige religiøse myter) fortæller mig en enkelt vital ting: Folk hopper på hvad som helst, så hvordan i alverden kan jeg vide, hvad er sandt, og hvad er forkert i den moderne verdens virvar af religioner?

Derfor vælger jeg, som omtalt i en tidligere blog, ikke at tro på en skid af det hele. Det er mere fornuftigt, og jeg venter derfor tålmodigt til en eller anden gud forbarmer sig over os og nedstiger fra himmelen, gerne midt på banen mens VM i fodbold afgøres, og giver os et endegyldigt bevis på sin eksistens.

Nuvel, tilbage til Scientology. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at snakke om dem. De har nemlig så meget snavs på samvittigheden, at det kræver mindst to blog-indlæg at give et reelt billede af deres virke. Derfor fortsætter analysen i mit næste indlæg om et par dage, hvor jeg også vil komme lidt ind på, hvorfor jeg mener, at Scientology måske slet ikke er så slem, som medierne gør dem til.

Imens kan i nyde følgende dokumentar fra BBC, der ret flot beskriver Scientology i en nøddeskal:



Indtil da: Må Thetanerne være med dig!

onsdag, januar 16, 2008

Jagten på den gyldne pokergral

"Kan man leve af at spille poker?", spørger folk mig ofte med øjne så store som tekopper efter jeg har fortalt dem, jeg spiller poker og tjener penge på det.

Svaret er en kende simpelt: Nej, det kan man ikke.

Man kan lige så lidt leve af at spille poker, som man kan leve af at køre speedway eller skrive bøger. Det er ikke noget MAN kan. Det er noget nogle få helt specielle og dedikerede mennesker kan. Og her i Danmark kan man tælle ægte levevejs pokerspillere på een hånd.

Alligevel er der en generel opfattelse af, at man kan leve af skidtet. I mine øjne er det en lidt naiv, omend romantisk, tankegang, der tit får et smil frem på mine læber. For man kan sgu ikke leve af at spille poker. Ikke i længden. Og slet ikke gennem hele livet.

"Jamen, jeg tjener da allerede lidt på poker, og hvis bare jeg havde en større rulle, ville jeg kunne tjene nok til at leve af det", hører jeg tit og ofte. Det svar kommer primært fra folk, der ikke helt forstår, hvor ond og brutal variansen kan være i spillet, hvor stor en selvdisciplin, det kræver at grinde syv timer hver eneste dag, eller hvor mange penge man rent faktisk skal hive hjem for at kunne kalde poker for sit kald i livet.

Det er lidt ligesom de mange fnisende teenagepiger, der naivt stiller op til konkurrencer som Top Model, Vild Med Dans og X-faktor. Godt 99% af dem har ikke en jordisk chance for at blive udvalgt, men alligevel står de tålmodigt og venter i køen med øjne så store som tekopper.

At være vindende pokerspiller i en begrænset periode kan på ingen måde garantere dig en stabil indkomst, du kan leve af. Ikke nok med at du bliver nødt til at hente et overskud hjem fra pokeren hver måned, bliver du også nødt til at hive penge ud til eget forbrug. Du bliver sågar nødt til at have et overskud stort nok til, at du kan spare op til alderdommen. Og det er der ikke mange, der er i stand til. Og jeg tager hatten af for dem, det lykkedes for. Heldigvis behøver jeg ikke frygte for slidgigt i albuen, for der er langt mellem snapsene, som man så populært siger.

Til gengæld er der mange, der kan højne deres levestandard via pokeren. De kan supplere deres normale indkomst med deres gevinster, og de kan købe ting og sager, de ellers ikke har råd til. Helt ligesom at mange af de håbefulde fnisende teenagere sikkert ville kunne tjene lidt ekstra som syngende tjenere i restauranten under Det Ny Teater.

Men derfra og så til at kunne leve af det, der er ligegodt langt.

"Jamen, kan du selv leve af at spille poker? Du har trods alt tjent penge på det i et par år nu," er der måske nogle, der kan formaste sig til at spørge mig.

Aldrig, er det korte svar. Jeg har hverken disciplinen, evnerne eller lysten til at være en slave af det grønne filt. Jeg ville brænde ud i løbet af to til fire uger. Jeg ville blive så træt af spillet, at jeg aldrig ville vende seriøst tilbage til det igen. Og det tror jeg gælder for 95% af alle danske pokerspillere.

Men for at få det bekræftet har jeg lavet en ny afstemning. Denne gang skal i vurdere om i selv tror i har, hvad der skal til for at kunne leve af kortspillet, vi alle elsker på et eller andet plan. Og vær nu ærlige. Det kommer man trods alt længst med... Og så slipper man for at få øjne så store som te-kopper.

Afslutningsvis vil jeg lige tilføje et link til en af de mange håbefulde personer, der forsøger at udleve drømmen om at kunne leve af spillet. Han hedder Laust, er dansker, og arbejder på "Pokerkontoret". Og så har han tilmeldt sig en eller anden skør konkurrence om at vinde 100.000$ til den med flest hits til sin blog... eller noget i den stil. Jeg linker til bloggen, ikke fordi han måske kan tjene penge på det, men fordi han har lagt en håndfuld fine kommenterede videoer af sit spil ud på siden. Og det er jo altid værd et kig. Læs mere om Laut her: Skøre Hunds Poker blog - eller eventyret om den hellige pokergral.

---
Fik også spillet en smule poker i dag. Jeg er helt nede og grinde 16$ sng's hos PokerStars. Det skyldes primært, at jeg tager det roligt i en tid med en del arbejde IRL, men også at jeg afprøver en ny spillestil i det tidlige spil. Derfor blev det blot til to gange 15 sng's i dag, og det indbragte 80$ til kontoen, hvilket giver en ROI på ca. 16%. Det på trods af, at jeg blot fik AA 2 gange ud af lidt over 1000 hænder, og at jeg tabte nær halvdelen af alle mine top 5% hænder (TT+, AK, AKs), så jeg er godt tilfreds med mit pushbot spil for tiden.

tirsdag, januar 08, 2008

5 ting på nettet der bare er for fede

Det hænder at man falder over nogle ting, der bare er for fede. Det sker ofte på nettet, der med sin nærmest altomfattende størrelse tillader, at man konstant overraskes.

Her er et par af de ting.

1) GOM Player
Jeg har kun haft denne videoafspiller i et par dage, men jeg er allerede solgt til stang lakrids. Tidligere brugte jeg den ellers udmærkede BS-player, men det er efterhånden blevet lidt tungt at danse med. Og så er det ikke længere gratis. Så vil man gerne undgå at betale - eller at blive software pirat, kan jeg varmt anbefale GOM player. Det er et open source program, og det har alle de funktioner, man kan ønske sig. Det har også alle de relevante codecs, så man slipper for at skulle downloade al mulig skidt og snavs. Så det er egentlig en kombo af BS Player og VLC player. Kan man forlange bedre af en gratis video player?

2) Speed Demos Archive
Der findes ikke mange ting mere fascinerende end at observere folk, der har perfektioneret sig inden for et eller andet vanskeligt. På Speed Demos har de specialiseret sig i at gennemføre gamle spil så hurtigt som muligt. Og det er altså imponerende at se Super Mario gennemført på under fem minutter, når man i tidernes morgen brugte timer på at komme gennem første verden. Det er også vildt at se Morrowin gennemført på et par minutter. Eller Fallout II på under 20 minutter... Listen bliver næsten ved i det uendelige, og der er adskillige timers solid underholdning for alle nostalgikere.

3) Mailinator
På under to sekunder (ja, sgu!) har du en ny mail-adresse, du kan sætte ind alle de steder, hvor du skal oprette dig på nettet. Du skal hverken oprette dig, eller skrive noget for at få en mail adresse. De giver den til dig automatisk. Så slipper man for spam. Og det er jo altid godt.

4) Single Click File Sharing
Af alle de hosting sider, jeg har prøvet gennem tiderne, er denne den mest langtidsholdbare. Og det er vigtigt for os bloggere. For vi vil jo gerne, at vores læsere kan vende tilbage til et gammelt indlæg og hente de filer, vi dengang uploadede. Det er sågar muligt at se uploadede videoer i stream frem for at skulle downloade dem. Det er da service. Og så er det gratis, selvfølgelig.

5) Armandos Pizzaria
Ja, ok, det er ikke ligefrem en internet ting, men de laver sgu Storkøbenhavns bedste pizzaer. De leverer blandt andet til Frederiksberg, Vanløse, Ballerup m. m. Prøv fks. deres pizza med laks (nummer 56), og du ved, hvad jeg mener. Helt ualmindelig gode pizzaer til acceptable priser - Så længe i ikke bestiller nummer 55, for den er sgu skod. Og så er det vaskeægte italienere, der laver pizzaen!

søndag, januar 06, 2008

Der er sket noget underligt med mit øre

Da jeg vågnede i nat var det med alvorlige smerter i mit højre øre. Det føltes som om, der var en muskel, der havde sat sig i klemme (har man muskler i øret?), og hver gang jeg bevægede kæben, gjorde det ret ondt i øret. Det har jeg aldrig oplevet før. Heldigvis har jeg nogle Ibuprofen - Stærke smertestillende piller, fra engang, jeg havde slået ryggen.

De tog smerten og gjorde, at jeg kunne falde i søvn igen. Men da jeg vågnede i morges havde jeg stadig en smule ondt i øret. Og hvad værre er, føles det nu som om, jeg konstant befinder mig et par meter under vandoverfladen. Alt lyder metallisk i højre øre, der er et konstant tryk og det dunker løs... Jeg gad godt vide, hvad i alverden det drejer sig om, for det er lidt skræmmende.

Når jeg stikker en finger derind, gør det ondt, så jeg tør ikke rigtig gøre noget ved det endnu. Fortætter det i morgen må jeg nok til lægen. Men det er da noget underligt noget lige pludselig at få. Er der nogen der ved, hvad det kan være?

torsdag, januar 03, 2008

Skod poker + Hjemmelavet Youtube video

Jeg slutter dagen på et minus på små 150$ efter 36 spillede sngs (tre set af 12 borde). Og det er selvfølgelig irriterende. Selv om tabet er til at overkomme, er det ærgerligt, at jeg ikke formår at udspille de ofte utroligt ringe modstandere, der huserer på Pokerstars 16$ sngs.

Det var min sidste session, der ødelagde dagen. Alle mine gode hænder blev knust af monstre eller uheldige riverkort. Havde fks. et enkelt bord, hvor jeg sidder med over 6000 i jetoner med seks spillere tilbage i en 18-mands sng. Jeg sidder med AK i BB og instakalder, da SB går all in. Han har K2 og spiker en and på river og dobler op til 4000. Næste hånd får jeg TT og er nu nede på 4000. Samme idiot går igen all in - denne gang fra knappen med A6o, og han fanger et es på floppet, hvilket betyder exit for mit vedkommende. Ret symptomatisk for aftenen.

Ud af sidste 12 sngs fik jeg blot en enkelt 2. plads, og det koster selvfølgelig på bundlinjen.

Mit spil er dog ganske godt for tiden. Jeg har lige opdaget et mindre leak, hvor jeg typisk har overvurderet KQ når en enkelt spiller limper til mig i sen position og jeg har ca. 8-12BB tilbage i jetoner.


Her har jeg været lidt for hurtig på aftrækkeren og gået all in for at score puljen, der ofte repræsenterer 20-30% af min stack. Det er lige en tand for aggressivt på det niveau, jeg spiller for tiden. Den kan måske gå an mod dem jeg spiller 60$ sngs mod, men 16$ spillerne har altså ikke samme forståelse for, hvornår de skal folde, og jeg bliver derfor kaldt for ofte til, at det kan svare sig, og ofte af elendige esser eller små skodpar, der trods alt stadig er favorit mod mig.

Men nu er jeg bevidst om det, og det er da altid noget positivt at hæfte sig ved. Fremover gør jeg en ekstra indsats for at se, hvem der limper, og hvem der endnu mangler at agere i potten, før jeg træffer beslutningen om at gå all in. Der har været lidt for meget autopilot over det på det seneste, og det er selvfølgelig farligt i et spil med så mange forskellige individer og personligheder.

I det hele taget er det vigtigt at fokusere på sine fejl hele tiden. Jeg gør ofte det, at jeg gennemgår mine hænder efter hver dårlig session. Dels for at finde fejl, men også for at blive bekræftet i, at det var uheld, og ikke ringe spil, der betød, at jeg tabte penge.

Det kan godt tage lidt tid (op til en halv time for 12 sngs), men det er minutter vel spenderet. Et fint eksempel er i dag, hvor jeg fanger min lille fejl med KQ.

---
Jeg var i øvrigt lidt kreativ i går. Jeg har nemlig lavet min helt egen Youtube video! \o/

Det startede egentlig med, at jeg sad og surfede på computeren. På fjernsynet kørte filmen Cars fra Pixar Studio uden lyd på. Jeg havde netop startet filmen, men havde allerede mistet lysten til at se den, så den fik bare lov til at fungere som baggrundsbillede mens jeg tilfældigvis lyttede til et fedt klassisk nummer på Winamp.

Med det samme lagde jeg mærke til noget mystisk. Det var som om, at musikken passede næsten helt perfekt til filmen. Det meget tunge og dramatiske musikstykke formåede samtidig at ændre filmens karakter. Fra at være en munter start på en animeret komedie, hvor hovedpersonens egoisme og uforsigtighed bliver etableret, skifter introen til at være meget mere dyster og ond med den nye musik. Især hen imod slutningen af sekvensen bliver det tydeligt, at der står mere på spil for bilerne end bare at vinde for enhver pris...

Jeg blev faktisk så overrasket over slutresultatet, at jeg valgte at smide det ind i mit redigeringsprogram for derefter at uploade den til Youtube, så jeg kunne vise den til et par venner. Og nu altså også til læserne af min blog. :-)

Der er i øvrigt intet ændret i billederne i forhold til den originale film. Det er kun musikken, der er lagt ind over, der er ny.

tirsdag, januar 01, 2008

Hvor er min jakke?

For mindre end en time siden vågnede jeg i en fremmed lejlighed inde i indre by. Forlod stedet uden at kunne finde min jakke. Det var oven i købet en rigtig fin jakke. Det er sgu ærgerligt. Især taget i betragtning, at jeg var rigtig glad for min jakke. Og så havde jeg min Ipod i min inderlomme. Så der er ikke andet for end at krydse fingre og håbe, at mit forsikringsselskab dækker omkostningerne.

Måneden sluttede på lidt over 500$ i overskud på pokeren. Og det er mere end tilfredsstillende. Det er faktisk helt vildt tilfredstillende. Især taget i betragtning, at jeg, samlet set, har spillet poker i noget der ligner fem timer om ugen i december måned. Det skal jeg gøre bedre i januar.

Det siger sig selv... Så fik jeg kastet gårdsdagens gode aftensmiddag op. Kummen var kulsort, før jeg skyllede. Det var ellers en rigtig fin aftensmiddag. Oksemørbrad og det hele... Godt nytår.

---
Update: Så fik jeg min jakke retur. Desværre mangler min Ipod stadig, men jeg er trods alt lykkelig over at få jakken igen. Det er nu også en mægtig fin jakke.