søndag, november 30, 2008

Endelig status for november

Ok, jeg foregreb tingene en smule, da jeg i går lavede status over måneden. Jeg havde ikke regnet med at, jeg kunne nå at spille mere. Men lidt poker, et par sessions, er det blevet til siden.

Jeg slutter derfor måneden med respektable 283$ i profit. Det er et respektabelt resultat taget i betragtning, at jeg nærmest ikke har rørt poker denne måned. Derfor er det også blot blevet til 59 sngs og lidt cash, som jeg skrev om tidligere i dag.

Næste måned burde gerne byde på lidt mere poker. Der er nogle helligdage, og jeg har lidt afspadsering til gode. Det giver lidt mere tid, og det er sådan set det, der har været en mangelvare hele måneden.

Og så skal der da også lige være plads til månedens Youtube klip. Denne her har mange nok set, men jeg er stadig flad af grin, hver gang jeg ser den.

Hvad man taber på gyngerne...

... Skal vindes på karrusellerne.

Og sådan endte det. Jeg var i byen i går, og selv om jeg ikke var helt på toppen, så var det en sjov tur. Jeg var hjemme ved en firetiden om natten, og da jeg ikke var klar til at sove, smed jeg et par 18-mands sng på skærmen.

Mit ræsonnement var, at jeg, selv når jeg er pivstiv, har et edge på den type borde, da modstanderne er så ugudelige ringe. Men det viste sig at være en forfejlet tankegang, for jeg tabte samtlige sngs og røg på den konto godt 300$ tilbage i pokerbudgettet.

Det ville jeg selvfølgelig ikke lade sidde på mig, så jeg skiftede hest og begav mig ud på cashbordene. Lært af min tidligere fejl nøjedes jeg med at spille 50$ 6-max, da jeg på den måde ikke kunne miste alverden.

Alligevel måtte jeg supplere penge konstant, da aberne på det her niveau ikke aner, man kan folde, når man har et par. Trods startproblemer endte det som en god session.

Jeg havde en über-donk, der sikkert var lige så allike-fuld som jeg, siddende ved et af mine fire borde. Det var af den type, der kan finde på at skubbe 100$ på floppet, når der ligger to dollar i puljen. Så jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid, før en eller anden ville tage hans stack.

Det blev heldigvis mig, og jeg gjorde det over et par omgange. Og da mine andre borde også begyndte at flaske sig, kunne jeg pludslig se lys for enden af tunnellen. De 300$ jeg havde mistet i sngs var skrumpet gevaldigt ind.
Og så endelig fanger jeg min superfisk (ghazzxxa) med fingrene i kagedåsen:

Free hand converter: CardRunners

Seat 1: Gambler_DK ($103.75) -
Seat 2: ghazzxxa ($91.90) -
Seat 3: ROACH6978 ($172.50)
Seat 4: svennivito ($56.80)
Seat 5: DarthT8r ($56.60)
Seat 6: Northstar575 ($65.90) -

PRE-FLOP:
Gambler_DK posts small blind $0.25
ghazzxxa posts BIG blind $0.50
Dealt To: Gambler_DK

FOLD ROACH6978
RAISE svennivito ($1)
FOLD DarthT8r
FOLD Northstar575
CALL Gambler_DK ($0.75)
CALL ghazzxxa ($0.50)

FLOP:
Pot: $3

CHECK Gambler_DK
BET ghazzxxa ($90.90)
FOLD svennivito
CALL Gambler_DK ($90.90)

TURN:
Pot: $184.8


RIVER:
Pot: $184.8


SHOWDOWN:
Gambler_DK:

MUCK ghazzxxa

Gambler_DK collected $181.8 from main pot

SUMMARY:
Total pot: $184 Rake: $3
Final Board:

Seat 1: Gambler_DK small blind showed [As Jh] and won 181.80 with two pair, Aces and Nines - Net Gain/Loss: ($181.55)
Seat 2: ghazzxxa big blind mucked [4s 6s] - Net Gain/Loss: ($-91.4)

---

Han vælger altså at smide næsten 200BB på et gutshot på et farligt board. Jeg tøvede ikke længe med at kalde, for jeg havde før set ham skubbe hele sin stack ind på et es-højt flop med 2. pair. Jeg tænkte, at han sikker har et svagt es eller et draw. Hver gang han havde en god hånd spillede han den mere normalt af frygt for at miste sine modstandere med et stort udstik.

Kort efter smed han endnu en håndfuld mønter min vej. Det gjorde han på denne glimrende måde:

Seat 1: Gambler_DK ($177.15) -
Seat 2: ghazzxxa ($46.70) -
Seat 3: ROACH6978 ($170.75) -
Seat 4: svennivito ($61.20)
Seat 5: DarthT8r ($52.35)
Seat 6: Northstar575 ($83.05)

PRE-FLOP:
ghazzxxa posts small blind $0.25
ROACH6978 posts BIG blind $0.50
Dealt To: Gambler_DK

CALL svennivito ($0.50)
RAISE DarthT8r ($2.50)
FOLD Northstar575
RAISE Gambler_DK ($6)
CALL ghazzxxa ($5.75)
FOLD ROACH6978
FOLD svennivito
FOLD DarthT8r

FLOP:
Pot: $15.5

CHECK ghazzxxa
CHECK Gambler_DK

TURN:
Pot: $15.5

BET ghazzxxa ($20.50)
RAISE Gambler_DK ($41)
CALL ghazzxxa ($20.20)

RIVER:
Pot: $97.2


SHOWDOWN:
ghazzxxa:

Gambler_DK:


Gambler_DK collected $93.9 from main pot

SUMMARY:
Total pot: $96 Rake: $3

Final Board:

Seat 1: Gambler_DK button showed [Ad Qc] and won 93.90 with a pair of Queens - Net Gain/Loss: ($67.95)
Seat 2: ghazzxxa small blind showed [9h 7h] and lost with a pair of Nines - Net Gain/Loss: ($-20.75)

---

Jeg endte min cash session med et plus på 371$ (52 BB/hr.) efter to timers fuldemandsspil, og det var nok til at fjerne mit underskud på sngs.

Trods det gode (læs: heldige) resultat, har jeg ingen intentioner om at gå tilbage til cash. Jeg har stor fornøjelse af at spille sngs, og det giver en langt mere stabil indtægt, hvor min spillestil i cash er så aggressiv, at svingene er så store, at jeg ikke syntes, det er skide skægt til tider.

lørdag, november 29, 2008

Status for november

Overskriften er lidt misvisende, for der er dæleme ikke meget at gøre status over. Jeg har nærmest ikke rørt poker hele måneden, og det skyldes både manglende lyst, energi og tid. Og så er det altid godt at tage et break fra pokeren, så man ikke går sur i det. Det er noget jeg gør med jævne mellemrum, og det hjælper virkelig på at få lidt afstand til computeren.

Nuvel, i denne måned blev det til (og hold nu fast!) ikke mindre end 25 sngs. Det svarer til sølle to sessions, spillet den 9. november og i dag. Samlet spilletid er en time og 40 minutter, og jeg hev et plus på 90$ (ROI: 10,5%) hjem, så det er jo godt nok.

Jeg har i øvrigt overført 3000$ til min bankkonto fra Pokerstars. Det skyldes, at jeg vælger at overføre hele min decemberløn til pension, da jeg kan trække det fra i skat. Det er gratis penge på en måde, og da jeg i forvejen ikke har den store pensionsopsparing, er det alligevel på tide, at jeg henter lidt af det forsømte.

Jeg har efterladt nok dollar til at multitable Pokerstars 60$ sngs, så jeg er stadig godt kørende trods udtrækket. Jeg føler ikke, at jeg henter nok ved at rykke op på 114$ sngs, så der er ingen grund til at lade pengene stå og samle støv. Især ikke med den fornuftige dollarkurs for tiden. Jeg fik kurs 5,8, og det er jeg selvfølgelig glad for, når man tager i betragtning, at dollaren lå og rodede omkring 5 i oktober.

Ellers er der ikke så meget at berette. Jeg arbejder en del og bruger en del tid sammen med kæresten, så det går stille og roligt i et dejligt adstadigt tempo.

---
Faldt i øvrigt over en post på pokernet.dk, hvor Laur - En, efter min mening, dygtig og habil pokerspiller, skriver lidt om faldgruberne ved at gå pro. Jeg ved, at mange føler, at de har, hvad der skal til for at blive professionel. Men jeg har tidligere skrevet, at jeg regner med, at der kun eksisterer en stor håndfuld spillere, der rent faktisk kan blive det i længden.

Laur's post understreger et par vigtige aspekter af spillet som pro, som de fleste ikke er klar over: Presset, den overdrevne fokus på spillet og humørsvingningerne, der grænser til depressionslignende tilstande.

Han understreger vigtigheden af at passe på, at pokeren ikke overtager ens liv, og jeg giver ham ret hele vejen. Mange spillere er slet ikke klar over, hvor stor en del poker kommer til at fylde i ens liv, når det bliver eneste indtægtskilde. Fra at være pro og ludoman er en kort rejse, der ofte starter ved det første store downswing.

Når jeg kigger tilbage til min tid som hobbyspiller, på et par af mine tidligere blogposter, kan jeg tydeligt se, at mine downswing fylder meget i min bevidsthed. Skræmmende meget, og jeg er blot hyggespiller. Var jeg pro, ville jeg med sikkerhed gå helt ned med flaget. Det er en af grundene til, at jeg aldrig har overvejet poker som min primære indtægtskilde. Jeg har hverken psyken eller hårdførheden til at klare det. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at jeg har evnerne til at kradse en respektabel løn hjem på sngs, men jeg ved med mig selv, at jeg aldrig ville kunne holde til det i længden.

Læs Laur's post her: Drømmen om at gå pro

torsdag, november 06, 2008

Glemte rester fra historiens vingesus

En sjælden gang imellem får man en chance for at videregive en beretning, der, overset af historieskriverne, har fået lov til at gå i glemmebogen. I går havde jeg den ubetingede fornøjelse af at snakke med et øjenvidne til tyskernes angreb, 29. august 1943, på vores dengang største krigsskib Niels Juel.

Hun var blot en lille pige, men fra hendes farmors entré kunne hun se tyske jagere, suse hen over hfamiliens hustag i få meters højde, mens de sprøjtede kugler mod et desperat dansk mandskab, der forsøgte at sejle til Sverige, uden for tyskernes rækkevidde.

Artilleriskibet Niels Juel endte i tyskernes varetægt trods den frivillige nedsænkning. Den skiftede senere navn til Nordland, men endte i 1945 med igen at blive sænket af egen besætning. Denne gang af tyskerne, der, et sted i Kielerbugten, ikke ville lade hende falde i hænderne på russerne.

Flugten mislykkedes og det kostede en matros livet og sårede fire andre. I trods sejlede besætningen det nu stærkt beskadiget skib ned i Isefjorden, hvor de sænkede skibet. Det blev dog efterfølgende bjærget af tyskerne, der tvang et dansk redderi til at restaurere det tilbage i brugbar stand.

Nogle ved det måske allerede, men 29. august 1943 var dagen tyskerne iværksatte Operation Safari, et hårdhændet forsøg på at afvæbne det danske forsvar. De stormede blandt andet de danske stillinger på Holmen i København, og de forsøgte at overtage den danske flåde. Men danskerne var klar over planen og iværksatte en koordineret manøvre, der betød, at hele flåden endte på havets bund, sænket af de danske besætninger.

På Holmen havde forsvaret fået besked af forsvarsministeriet om ikke at skyde på tyskerne, skulle de angribe besætningen. Og sådan blev det. Tyskerne tog fortet uden så meget som et eneste skud affyret.

Troede man. Nye interviews tegner et andet billede, et billede af en stædig dansk soldat, der stolt satte sig til modværge mod horden af tyske kamptrænede soldater. Historien lyder som følger:

Det var aften, og regnen stod ned i tykke stråler. I horisonten kom tyskerne, og det danske vagtværn bestod af to 8mm rekylgeværer og et par almindelige rifler. Næppe nok til at gøre en forskel. Men ukuelighed har sin pris, og på en regntung aften løb en enkelt stædig soldat en risiko, der kunne have kostet ham livet.

Dengang 22-årige Eivin Preuthun husker aftenen, hvor han lagde riflen på kanten af et lille hjerteformet skydeskår og tog sigte. Da tyskerne var 300 meter væk åbnede han ild. Geværmundingen glødede i det våde tusmørke, og de fremadstormene tyskere blev både overraskede og forvirrede over den pludselige aggressive defensiv. De havde kaluleret med, at otte mand næppe turde gøre en forskel, men denne aften 29. august 1943 tog de fejl. En enkelt modig, eller dumdristig vil andre sige, soldat sørgede egenhændigt for at tvinge tyskerne tilbage i skjul bag hjørnet af Prinsessegade for en kort stund.

Eivin Preuthun med hans deling i 1943 fotograferet på Lynæs Batteri ikke langt fra hundested.

Eivin Preuthun huskede tydeligt de mange huller hans kugler efterlod i en nu nedrevet mur til Christiania. I alt havde han tømt fem magasiner af 32 skud mod de tyske angribere. Men længere kom historien aldrig, for der var ingen til at nedskrive hans beretning. Og den var nær gået i glemmebogen, som så meget andet ubetydeligt i verdenshistorien gør - Hvis altså ikke en nysgerrig journalist fik interviewet ham for et par år siden.

Det var med det in mente, at jeg i går lyttede intens på en 76-årig gammel kone og hans et år ældre bror, der begge levende fortalte om de mange trængsler, besættelsen betød for deres lille familie lidt nord for Hundested. Broderen var 14 år gammel, da han sejlede ud med et dampskib, der kort efter blev bordret af svenskerne. Han blev tilbudt asyl i Sverige, hvor han under krigen arbejdede for otte kroner om dagen, langt væk fra sin søster, der fra sin farmors entré med store øjne kunne følge tyskernes angreb på de sidste flydende rester af den danske flåde i kattegat.

Deres morfar var fyrpasser for Spodsbjerg Fyr. Det står der stadig, knejsende faretruende tæt på toppen af en sandet skrænt, der år for år gør indhug i terænnet rundt om den diminutive bygning. Dengang legede de rundt om fyret, pigen med hendes dukkevogn, drengen med en slidt sabel. Dengang var der en lille granskov, som faderen havde plantet i et forsøg på at skærme for den ukuelige vind. I dag resterer et par sørgelige rester af skoven, og fyret er arret og grønt af ælde.

Dengang, i 1943, ikke langt derfra, kom tyskerne til Hundested. De var interesserede i fyret, for det gav en mere sikker passage for den germanske flåde, et vigtigt farvand at lade blaugasfyrets stråleglans gennemlyse. Det huede dog ikke morfaderen, der under tvang blev flyttet ned til et lille faldefærdigt hus i Hundested, et par kilometer fra fyret. Hver morgen og sen aften kom en tysk eskorte og beordrede ham til at gå op til fyret og fylde det med den vigtige og voluntile gas.

Søskendeparret husker, at de sent om aftenen lå oppe på loftet og, mens du kunne kigge over på fyret, hørte deres morfars radio, der afslyttede BBC- Englands "London Calling" med antennen ud af et åbent vindue. Uden foran det faldefærdige hus stimlede en lille trodsig lokal folkeskare troligt op, nat efter nat, for at lytte opmærksomt med. Morfaderen var den eneste i byen med en radio stærk nok til at opfange de flygtige og ulovlige radiobølger, så det rygtedes hurtigt.

De oplevede også, hvordan to danske frihedskæmpere en aften blev overtalt af deres morfar til at lade fyret stå. De var kommet langvejs fra for at sprænge lyskilden i luften, ned af skrænten og ud i de brusende bølger. Med argumentet om, at de store blaugasbeholdere ville jævne store dele af Hundested fik han dem overtalt til at opgive forehavenet. Han tilbød endda at skjule dem på loftet, men så vidt kom det vist aldrig, husker de nu aldrende børnebørn.

Efter krigen blev den lille fyrpasser slået til Ridder af Dannebrog for hans indsats under krigen. Drengen vendte hjem fra sit eksil i Sverige og bosatte sig i Hundested, hvor han den dag i dag stadig lever. Pigen flyttede til København, hvor hun fik arbejde i Fyrtjenestens hovedkontor og bor nu i Herlev.

Årene gik, og deres historie gik i glemmebogen. Ingen var der til at nedskrive deres medrivende beretning. Den var nær gået i glemmebogen, som så meget andet ubetydeligt i verdenshistorien gør - Hvis altså ikke en nysgerrig journalist i går fik interviewet dem. Det er derfor med stor glæde, jeg kan give dette korte uddrag af deres historie videre.

mandag, november 03, 2008

Status for oktober

Selv om det ikke blev til super meget poker, så var lysten i topsædet. Problemet med mit arbejde er, at jeg tit er sent hjemme, og så er jeg ofte lidt for træt til at spille poker. Det er vilkårene, og det har jeg accepteret.

Til gengæld rensede jeg igennem på de sngs, jeg deltog i. Resultatet er præget af positiv varians, men generelt syntes jeg, at niveauet hos modspillerne var tilpas ringe og en herlig bekræftelse på, at fiskene stadig trives i farvandet.

Totalt blev det til en profit på lidt over 1550$ efter 180 sngs. Dertil kommer et mindre overskud på Interpoker, der dog går nogenlunde op med et minus i cash på PokerStars.

På skemaet er en enkelt freeroll. Det er blot min måde at føre bonusser ind i Pokertracker på. Det var en gammel depositbonus, der blev udløst, så den burde egentlig trækkes fra... Det er jeg dog for doven til. :-)

Jeg regner ikke med at spille meget mere i denne måned, end jeg gjorde i sidste. Min målsætning er derfor stadig 750$ i profit, og jeg satser på at nå 150 sngs.