Viser opslag med etiketten Strategy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strategy. Vis alle opslag

tirsdag, juli 12, 2011

Juster din taktik - før din nabo!

OBS: Følgende tekst omfatter 18-mands SNGs med præmiepenge til de fire sidste. Filosofien kan sikkert også bruges i 9-mands, men nok i en mindre optimal grad.

Først: Lad os gå ud fra, at du ved, hvordan man spiller en sng. Lad os også regne med, at du kender til reglen om ICM, især læren om, hvor bredt og løst vi kan skubbe på boblen. I så fald er du sikkert også en vindende spiller - eller i hvert fald en spiller med ambitionen om at blive vindende.

Tesen er simpel: Justér dit spil tidligere, end du er vant til. De fleste af os multitablere har ikke tid til at se for grundigt på modstanderen. Det betyder, at vi sjældent formår at justere spillet i tide over for fiskene. Men det skal vi sgu begynde at gøre - hvis altså en ROI på den gode side af 10% skal bibeholdes.

Det er ingen hemmelighed, at SNGs er blevet sværere at vinde end for bare to år siden. Flere og flere kender til ICM, og der er Coaching-sites og programmer, der kan hjælpe selv uerfarne spillere til at blive marginalt vindende. Og for hver gang sådan en spiller registrerer sig på dit bord, vil din ROI dale. Det kan du ikke gøre så meget ved andet end at bruge mere tid på table-selection. Og spildtid er -$EV.

Derfor er det i dag endnu mere afgørende at tage chips fra de svage spillere - og tidligere end nogensinde. I "gamle" dage kunne man læne sig tilbage og lade en über-tight cruise-control guide en frem til de store blind levels, hvor man slår over i en aggressiv push-fold strategi.

Problemet med den spillestil er, at samme strategi ofte følges af flertallet af spillerne. Forestil dig en 18-mands sng med ti regulars. Det efterlader otte fisk, hvoraf ofte kun halvdelen kan kaldes regulære donks. Det er ikke en vild fantasi, men hverdagen på Pokerstars 15$ og 30$ levels.

Når så mange spillere skal dele den positive ROI, bliver det pludselig et spørgsmål om, hvem der sikrer sig fiskenes jetoner først. Kill or be killed. For når jetonerne først er røget i kløerne på en af de ti gode spillere, så bliver de som regel dér indtil blinds er så store, at ICM tager over.

Eksempel: Ser du en fisk limpe fra MP, og kigger ned på A9o på knappen på 2. blind level, så er det slut med at folde. Frem med armen og pres den mus over på raiseknappen. Det gælder om at tage nogle kalkulerede risici, for gør du det ikke tidligt, så er det for sent.

Eksempel: Ser du en fisk openraise 2-3xBB fra SB ind i din BB på første blind level, så er det bare om at kalde, selv med marginale hænder som 89s og K8o. Tidligere var det fornuftigste at folde og vente på et bedre EV-spot, men den tid er sgu forbi, for mens du sidder og venter, er fiskene - og de bedste hajer - i gang med det store ædegilde.

Kommer raiset fra en løs fisk, så er det et klart kald.

Hvad er så bagsiden af medaljen?, spørger du nok.

Den er grim. Den er fyldt med varians, bad beats, early small stacks og så videre.

Men selv med så afskyelig en skyggeside, så er solskinnet på den anden side af medaljen af så afgørende betydning, at du nu er villig til at tage det sure med det søde. For hvad er alternativet? En grind-tilværelse med 3-4% ROI og den medfølgende usikkerhed og store swings... Hvad fanden er det sjove i dét?

Men hvad med mit table image? Vil det ikke lide skade ikke at have et tight image?

Din spillestil vil slå ud som at du er blevet marginalt løsere i de fleste multableres HUD, og det kan resultere i marginalt flere løse kald fra regulars i BB. Det er dog ikke udelukkende skidt, da det omvendt proprotionalt også vil resultere i færre SB-raises fra regulars. Og det kan være guld værd senere i en SNG.

---
Jeg vil slutte et i forvejen langt indlæg af med dagens grubler. Det hænder af og til, at jeg finder ting og sager på nettet, der er med til at give mig ny indsigt i livets moralske aspekter. Derfor var jeg heller ikke sen til at klikke på Sune Berg Hansens glimrende blog, hvor der var et indlæg med rubrikken "Moralske skrubler".

Selv om teksten var interessant, omend noget lang i mælet, så var det en af kommentarerne, der gav mig mest stof til eftertanke. Diskussionen, og emnet for Sunes blogpost, går på, om man kan være for abort og imod dødsstraf på samme tid. Spørgsmålet er irrelevant, da de to holdninger ikke af afhængige af hinanden, hvis man vælger at tro, at fostre ikke er mennesker. Det interessante var, om man moralsk bør træffe valg for andre. Her skrev en læser ved navn Jan Grønlund følgende - sikkert pinligt populære, eksempel:


Der er mange moralske spørgsmål, som findes.

Skal en dame på 63 år få lov til at føde et barn? De fleste vil med det råbe nej. Men historien er den, at den 63-årige er rig og kan garantere barnet en god opvækst. Ved egen bortgang er der en aftale med en kernegod familie om at give barnet en god opvækst.
Lad os sige svaret stadigvæk er nej. Så er der en alkoholiseret mor med en voldelig mand, skal vedkommende have lov til at få børn, når man ved, at barnet får et traumatisk og dårligt liv? Hvor er grænsen?

Vi kan afslutte, hvor svær det er med moral med nogle spørgsmå:

Spørsmål 1:
Dersom du kendte en gravid kvinde, som fra før af havde otte børn, hvoraf tre var døve, to var blinde, en mentalt tilbagestående, og selv havde hun syfilis. Ville du anbefale, at hun tog abort?

Spørsmål 2:
Det skal vælges en ny verdensleder, og dit valg er avgørende. De tre ledende kandidater kan karakteriseres således:

Kandidat A: Forbindes med uærlige politikere og konsulterer astrologer. Han har haft to elskerinder,
er kæderyger og drikker 8 - 10 martinier om dagen.

Kandidat B: Han blev sparket to ganger fra tjenesten, sover til middag, brugte opium på universi-
tetet og drikker en kvart flaske whisky hver aften.

Kandidat C: Han er en dekorerert krigshelt, er vegetarianer, ryger ikke, drikker bare undtagelsesvis et glas øl og har aldrig haft udenom ægteskabelige affærer.

Hvilken av disse kandidater ville du vælge?

Facit:

Kandidat A er Franklin D. Roosevelt. Kandidat B er Winston Churchill. Kandidat C er Adolf Hitler

Og forresten, hvis du sagde ja til at tage abort på denne gravide kvinden, har du netop taget livet av Beethoven.

Stof til eftertanke...

mandag, december 14, 2009

Tyv tror hver mand...

Det er en sætning, jeg efterhånden har lært at fjerne fra pokerbordene. I al for mange river-spots har jeg lavet et såkaldt "crying call" i håb om, at bananen bluffer. Det gør han sjældent, og det beviser min Hold'em Manager database da også.

Jeg har især været storslem til at kalde med et top par, der har været helt tabt bag dansen, når først pengene er røget på bordet. Det er selvfølgelig noget, jeg er begyndt at se mere kritisk på. Især er det vigtigt, hvem modstanderen er, det siger sig selv, og her kigger jeg især på, hvor aggressiv han er og hvor passivt jeg selv har spillet hånden. Det har jeg haft lidt svært ved at finde tid til, da jeg tidligere har valgt at seks-table. Jeg er derfor gået ned på tre borde, og så er der pludselig rigelig tid til hurtigt at checke modstanderens stats.

For måneden er jeg oppe med 335$ på 25$ bordene efter cirka 10.000 hænder. Det er lidt for stort et overskud til, at jeg vover at kalde det dygtighed. Jeg har haft et par heldige big stack all-in konfrontationer, men kigger jeg på min profit for at stjæle blinds og mine squeeze-plays mod passive limpers, er en stor del af mit overskud hentet her. Desværre har jeg tabt en del for at være for nysgerrig i blindsene, og det er endnu et leak, jeg prøver at lukke.

Men mit måske største leak har været min tendens til at raise donk-bets på floppet uden at have en handske. På de stakes jeg spiller, donker modstanderne meget sjældent med en hånd, de ikke vil kalde et raise med, og det stiller mig i en presset situation på turn. Skal jeg fortsætte med det aggressive spil eller skal jeg give op? Skal jeg fyre river, hvis han kalder et turn bet og skal jeg folde AK no pair mod en spiller der donker river?

De svar er alle ved at stå en del klarere i min bevidsthed, og jeg glæder mig til at rykke et niveau op og forsøge mig mod lidt bedre modstandere.

Nok poker. Jeg vil opfordre alle til lige at se denne her video. Den omhandler de store klimaudfordringer, vi står over for og serverer dem på en rå og ufortyndet måde, der gør op med den tilsyneladende slappe holdning i "An Inconvenient Truth".

fredag, august 07, 2009

Time to party, baby!

Jeg smutter på Skanderborg om en times tid. Men det holdt sgu hårdt at få billet. Jeg ved ikke om salgsmoralen har ændret sig de seneste år, men to gange lavede jeg en aftale om at købe billet, og to gange blev jeg brændt af, fordi billetten var blevet solgt til anden side.

Første gang var en Facebook vendinde, som havde to billetter til salg. Vi aftaler en pris for den ene, men da jeg så senere ringer for at aftale tid og sted, får jeg at vide, at hun har solgt billetterne til anden side. Pis, tænker jeg, for der er kun to dage til festivallen starter. Næste sælger er inde fra et dansk pokerforum. Vi aftaler igen en pris og denne gang sikrer jeg mig, at aftalen er bindende. Men da jeg så lidt senere skriver for at høre, hvad tid han kan være i Skanderborg, får jeg dæleme også at vide, at han har solgt den til en anden. Nuvel, det er vel noget med først til mølle princippet, men jeg er nok lidt gammeldags og har det sådan, at når jeg laver en aftale om et salg, så holder jeg den...

Men nu ser det ud til, at jeg har skaffet en billet. Og damn, hvor jeg glæder mig til et par dage med sol, musik og sprut!

Det går i øvrigt fremragende med pokeren for tiden. Jeg ligger på godt 1000$ efter 86 sngs (ROI: 72%), og det er langt bedre, end jeg kan forvente.

Jeg har fanget et alvorligt leak i mit slutspil på 18-max. Tidligere har jeg undervurderet, hvor stort et pay-jump, der er fra 4. til 3. pladsen. Det gjorde, at jeg har været al for løs i min push-fold range, og det har betydet, at jeg flere gange har pushet all in, hvor jeg burde have foldet. Vi snakker om hænder som A3o fra knappen som 3. chipleader og videre i den dur. Det har jeg dæmmet op for nu, og måske er det derfor, jeg har så mange 1., 2. og 3. pladser i forhold til 4. pladser?

torsdag, juni 11, 2009

The downward spiral

Det går helt af helvedes til for tiden med hensyn til poker. Når jeg efteranalyserer mit spil, så virker det som om, at jeg er inde i en uheldig stime, hvor jeg igen og igen render ind i monstre og bliver bad-beated når jeg er foran før floppet. Det har kostet mig lidt over 1000$ i denne måned, og vi er ikke engang halvejs. Jeg har måtte rykke ned i limit. Ikke på grund af at jeg ikke har penge på kontoen, men fordi, jeg føler, jeg har brug for at sunde mig på de mindre limits, mens jeg rider stormen af. Så langt de fleste af mine sngs består af 15$ med så mange 28$ sngs, jeg kan få presset ind.

Jeg har brugt en del tid på at kigge mit spil igennem, og jeg mener at have fundet et par leaks, der er kommet til mig på det seneste. Når man er på en heater, betyder det ikke så meget, at man ikke spiller optimalt. Derfor kan ens spil glide lidt i den forkerte retning, og jeg har set en del sngs igennem, hvor jeg skubber og reraiser med hænder, der er -$EV i længden. Dem er jeg igang med at dæmme op for, så jeg håber, at jeg kommer ud af denne nedtur stærkere end nogensinde.

Mit spil fra knappen fungerer rigtigt godt. Jeg skubber, når jeg skal , og desværre bliver jeg også kaldt af hænder, der har mig slået. Det er en del af spillet, men jeg har lagt mærke til, at jeg er en anelse for aggressiv UTG, når jeg har mindre end 10BB. Her skubber jeg lidt for bredt, og det har kostet på bundlinjen de sidste par dage.

Heldigvis er modspillerne dummere end nogensinde, og måske spiler det lidt ind, at jeg ikke justerer mit spil efter, hvordan modstanderen tænker, men mere på, hvordan ICM fungerer. Her er et eksempel:

PokerStars No-Limit Hold'em, $15+$1 Tournament, 10/20 Blinds (9 handed) - Poker-Stars Converter Tool from FlopTurnRiver.com

MP2 (t1500)
MP3 (t2370)
CO (t1115)
Button (t1330)
Hero (SB) (t1480)
BB (t1500)
UTG (t1590)
UTG+1 (t1500)
MP1 (t1115)

Hero's M: 49.33

Preflop: Hero is SB with J, J
UTG calls t20, UTG+1 calls t20, MP1 calls t20, 1 fold, MP3 bets t160, 2 folds, HERO?

Her er et nasty spot, hvor jeg kan forvente at blive kaldt ned af mindst en hånd, hvis jeg raiser eller skubber. Jeg endte med at folde, da det efter min mening er for tidligt at gamble mod en AK med risiko for at rende ind i en endnu stærkere hånd. Men det er en typisk situaition, hvor jeg rent faktisk er lidt usikker på, hvad det rette move er. I er derfor meget velkomne til at komme med forslag. Det skal selvfølgelig være fra de af mine læsere, der forstår sig på sngs. :-)

tirsdag, maj 12, 2009

Verdens længste bad streak - Eller historien om, hvordan jeg lærte at frygte variansen

Jeg hører det igen og igen:

"Jeg har spillet 450 sngs med en ROI på 20%. Er jeg en vindende spiller?"

Antallet af sngs og størrelsen på ROI'en (return of investment) kan variere, men kernen i spørgsmålet er den samme; Hvor mange sngs skal jeg spille for at vide, at jeg er en vindende spiller?"

Spørgsmålet er slet ikke så simpelt som det måske lyder. For at finde svaret, skal man også kende svaret på, hvor langt en loosing-streak maksimalt kan være, og hvornår man har brudt de udsving, som held redegør for.

For at tage udgangspunkt i mine egne resultater, så har jeg ifølge Sharkscope efterhånden spillet 6500 sngs. Og ser man på min graf, er det tydeligt, at jeg er en vindende spiller:

Jeg har en ROI på 10%, og tommelfingerregelen er, at man efter cirka 1000 sngs har en god idé om, hvad ens "true" win-rate er.

Men den generelle målestok er i virkeligheden ikke andet end et gæt. Vi har ingen reel idé om, hvor mange sngs det kræver med sikkerhed, for at kunne sige, at man er en vindende spiller.

Eksemplet kommer sjovt nok fra en af de mest vindende sng-spillere i gamet i dag. Jeg har spillet mod Thomas "Boku87" Boeckhoff en del gange. Han er en dygtig spiller, der udmærker sig med sin tålmodighed og viden om ICM. Jeg betragter ham som en af de bedste i gamet, men heldigvis ikke en, jeg ser mig håbløst bagefter i sng-evner.

Han blev notorisk, efter han forvandlede 100$ til 10.000$ på blot femten dage ved at spille maksimalt 11$ sngs. Han havde indgået væddemål om, at han kunne klare opgaven på 15 dage, og 15 dage senere var han 10.000$ plus cirka 35.000$ i vundne væddemål, rigere Det er en præstation, jeg tvivler på, bliver overgået i mange år, måske aldrig.

Lad os da lige se hans imponerende graf:

Ved første øjekast er denne graf prototypen på en vindende spiller. Ja, jeg vil gå så langt at sige, at det er hævet over enhver tvivl. Manden har spillet snart 80.000 sngs med et overskud på næsten 150.000 dollar. Men zoomer vi lidt ind på starten af hans glorværdige karriere, så viser der sig et af de mest skræmmende pokerbilleder, jeg nogensinde har set:

Lad os forestile os, at denne graf tilhører en helt anden spiller. Det kunne være dig eller mig.

Her ser vi en spiller, der efter at have været oppe med over 100.000 kroner pludselig taber hele skidtet igen. Og det er ikke sket fra den ene dag til den anden. Manden har haft en negativ ROI, eller varians, i en streak på cirka 10.000 sngs efter at have været en stor vinder i cirka 13.000 sngs.

23.000 sngs. Giv jer lige tid til at regne ud, hvor længe, det vil tage jer at spille den mængde. Hvor mange timer, dage, uger, måneder, år det vil tage jer at gennemleve det mareridt, denne storartede spiller gennemgik i starten af sin karriere.

Det sætter tingene lidt i perspektiv over for alle os, der gladeligt skriver, at vi er vindende spillere efter få tusinde, nogle gange blot hundrede, sngs.

Her ser vi på en spiller, der, hvis han spillede i mit tempo, har gennemtæsket spillet i flere år uden problemer. Pludselig begynder det ene bad beat efter det andet at dukke op. Han tænker, nærmest griner lidt, over det og skyder skylden på variansen. Efter 100 sngs uden at bryde nedturen begynder han så småt at tvivle. Han gennemanalyserer sine hænder i søgen efter leaks, huller, der kan forklare den pludselige nedtur, men intet viser sig.

Det gør han igen og igen, men kurven dykker fortsat. Efter 500 sngs begynder han at pive på blogs og pokerforums om, hvor rigged X-pokersite er, og om at det er den værste loosing streak han nogensinde har haft.

Efter 1000 sngs med en fortsat negativ ROI giver han stadig ikke op. Andre, der prøver at hjælpe ham med hans spil, indser, at han måske ikke har det længere, og råder ham til at kaste sig over enten cash games, store turneringer eller syv-kabaler.

Manden ignorerer deres råd og fortsætter ufortrødent. Efter 2000 sngs med nedtur giver han ikke op. Efter 5000 sngs med lutter bad beats og negativ varians fortsætter han. Han skifter ikke pokersted, som vi andre ville gøre allerede efter 200 sngs uden profit. Han bliver ved med at grinde på PokerStars, år ud og år ind.

Dag ud og dag ind sidder han og spiller det forbandede spil, der langsomt æder al hans profit, al hans opsparede stolthed. Når venner og bekendte spørger ham, hvad han laver, svarer han ikke længere poker. Han tror ikke længere på tanken. Men han fortsætter.

Og endelig, efter flere år, sker det. Første lille lysglimt i skyerne, endelig ser han en brudt kurve. Efter cirka 10.000 sngs, og et overskud, der er skrumpet ind til få hundrede cent, vender lortet. Variansen er endelig brudt. Var jeg spilleren her, ville jeg, efter de tre år det ville have taget mig at nå hertil, være nær sammenbruddets rand. Jeg ville ikke længere tro på det. Først efter 20.000 sngs, fem-seks år med fortsat spil, ville selvtilliden være vendt tilbage.

Så når jeg ser på mit resultat nu, efter at have studeret Boku87's sharkscope graf, tør jeg ikke længere skrive, at jeg er en vinder i spillet. Min selvsikre deklarering vil ringe lidt hult. Ja, jeg er sikkert en vindende spiller. Men jeg tør ikke satse højre hånd på det længere.

Tør du?

---
Update: 290509

Boku har svaret på, hvad der gik galt i starten af sin karriere. Svaret gav han DarkXoiX, der huserer inde på pokernet.dk:

"Well first of all I had a big upswing in the 5000 or so Sngs that I plazed before. I felt I was getting called too tight so at one point during the 5000 Sngs I started to shove much wider. Obviously at one point the regulars adjusted and called me lighter and thats why I started losing. I also started running worse than before, there were more regulars and I still had a lot of leaks which I didn't realize until later because I had won over 20K already and thought I was a good player and this is all a downswing and it was impossible to run good for over 5000 Sngs so my winning streak couldn't have been an upswing."


Jeg syntes ikke hans svar redegører for det massive downswing. At et par regulære spillere begyndte at kalde ham ned lettere, bør ikke kvalificere for et downswing på flere tusinde sngs. De kan trods alt ikke spille med i nok af hans sngs til at have en så markant indflydelse. Han udelukker ikke selv, at det kan skyldes negativ varians, og det tror jeg, han har ret i. Man kan ikke spille 10.000 sngs uden at blive pænt dygtig til skidtet, og så giver det ikke mening, at man over de næste cirka 10.000 sngs begynder at spille så dårligt, at man taber det hele igen.

tirsdag, marts 17, 2009

Draw is death

Jeg sidder og har fornemmelsen af, at foråret er begyndt. Solen skinner uden for, og mit humør, der altid har været lidt afhængigt af årstiden, er steget et par grader i takt med temperaturen. Forår er den bedste tid på året: Alt spirer, fuglene bygger rede og piger finder de lårkorte frem fra ikea-kassen bagerst i garderoben.

TJ Cloutier er citeret for mantraet "draw is death", og der findes ikke en pokervariant, hvor det er mere passende end for sngs. Alt for ofte ser jeg begyndere og erfarne spillere ligge for megen vægt på deres draws. De er meget aggressive med deres suitede connectors og de set-miner som var det et cashspil på begynderbordene. Sagen er, at det meget sjældent kan betale sig at investere i sine draws i sngs. Der er selvfølgelig en del gange, hvor dit eneste valg er at gå hårdt til dem, men så er det som regel sent i turneringen, du sidder i en af de to blinds, og du er ved at være short-stacked.

Men så længe din stack er fornuftig, og så længe modstanderne er ringere end dig, er der ingen grund til at bruge dyrebare chips på at ramme din flush eller dit set.

Et typisk scenarie kan se sådan ud:

Blinds er 50/100 og du har en stack på 1400. Du ser ned på 10J suited og limper fra knappen med en limper før dig i potten.

På floppet lander to af din farve, og der er tre spillere i potten, hvilket betyder, at der er 350 chips i potten. Den første limper skyder 200 afsted, og du sidder nu og har en svær beslutning.

De fleste af mine læsere, der spiller sngs, sidder sikkert og spiller de små til midterste niveauer. De spiller, fordi de andre spillere er ringere end dem, da de blandt andet kalder for ofte med svage hænder og bluffer for ofte.

Netop derfor bør du være yderst forsigtig med at spille draw-hænder før floppet. Nu står du og skal kalde 200 jetoner ud af dine resterende 1300. Du kan vælge at re-raise, men da modstanderne har mere end svært ved at folde deres hænder efter at have smidt chips i potten, virker det usandsynligt, at du vinder her og nu. Du kan selvfølgelig gå all in med dine resterende 1300. Problemet her er, at du risikerer dit turneringsliv, og en stack, der før floppet var ganske fornuftig, på et flushdraw. Og ofte et draw uden at have to overkort til floppet.

Et bedre move er at folde til hans bet. Ja, du har en flushdraw og kan vinde en del, hvis du rammer en af dine ni outs på turn. Men du kan ikke kalkulere med at se både turn og river, hvis du bare kalder hans bet. Og hvorfor risikere dit fremtidige turneringsliv i et spot, hvor du ikke er favorit til at vinde, hvis han har et højt par? Det gør din hånd til et semi-bluff, og at semi-bluffe i en sng er ofte håbløst. Det er ikke cash, så du kan ikke bare reloade, hvis du går broke. Du ryger ud af spillet, og må fra sidelinjen sidde og ærgre dig over, at du ALDRIG rammer. Sådan tænker jeg aldrig, for jeg kommer så sjældent i sådan en situation, at jeg kan generelisere ud fra den.

Så lad være med at spille dine suitede connectors, når blinds overstiger 5% af din stack. Senere i en sng kan du reraise med dine drawhænder, men så skal det være i en situation, hvor du går all in.

Ovenstående situation, før floppet vel at mærke, er et glimrende eksempel på et semibluff. Der er 250 i potten og du har selv 1400. Frem for at kalde før floppet, så ryk all in. Det kræver dog, at den første limper er loose i sin spillestil, og det kræver også, at blinds er i en størrelse, så det betyder noget for din stack at vinde dem.

Men netop i ovenstående eksempel er der grønt lys for at reraise all in fra knappen. Men at limpe er et move, der alene kan gøre forskellen på, om du er en vindende spiller eller marginalt tabende.

lørdag, februar 14, 2009

Operation: Fornyet Fokus er indledt

De sidste par dage har været gode rent pokermæssigt. Jeg ligger på 50% i ROI for måneden, godt nok kun efter 48 sngs, men profitten på 850$ er ikke at kimse af.

Jeg satte i øvrigt 1000$ ind på Pokerstars i dag. De kører en attraktiv reload bonus, og jeg har det stadig skidt over at misse den sidste reload, de tilbød. Det er gratis penge, for man får seks måneder til at tjene pointene hjem, og de tæller stadig med i din akkumulering af point. Jeg kan bestille en 32" fladskærm i øjeblikket for mine FPP's, men da jeg er tæt på at kunne få et 40", har jeg valgt at spare lidt flere point op.

I dag regner jeg med at få spillet et par sessions. Jeg er gået ned på 9-10 borde. Ikke fordi jeg ikke kan spille med flere åbne, men fordi, jeg næsten udelukkende spiller 18-mands sngs, og der er ikke nok spillere til at kunne køre et fuldt sæt på 15 borde. Det giver mig omvendt mere tid til hver beslutning, så jeg regner med, at det er et minimalt tab, jeg giver mig selv ved at begrænse antallet af borde.

Jeg vil også snart købe et headsæt. Jeg har længe gået med planer om at lave et par instruktionsvideoer på dansk. Dem ser man ikke mange af inden for sngs, så der er helt sikkert et behov for et par stykker. Videoerne bliver selvfølgelig gratis at hente, men får jeg et tilbud om at lave et par stykker af en mere professionel karakter i salgsøjemed, kan det godt være, de bliver penge værd for dem, der vil blive bedre til sngs. Nu får vi at se, men i første omgang bliver de gratis og vil henvende sig til primært middelgode spillere, der har svært ved at løfte sit spil det sidste stykke.

Og så er jeg begyndt at fokusere mere på at justere min spillestil mod svage og loose modstandere. Jeg har længe haft følelsen af, at jeg taber en del value mod limpere, når jeg selv sidder i late position med en spekulativ hånd som 67s eller 44. Dem folder jeg næsten altid, men især i 18-mands turbo sngs kan det ofte svare sig at se et flop. Modstanderne er bogstaveligt talt så ringe, at du går glip af for meget expected value ved at eliminere de spekulative hænder fra din limping range tidligt i spillet. Samme strategi går ikke helt på 9-mands sngs, da modstanden generelt er en anelse højere og dermed også den handrange folk benytter til at limpe. En 25$ 9-max sng består af betydeligt sværere modstandere end en 60$ 18-max ditto. Det er faktisk vildt, så stor forskellen i spillet er på de to spil, der på overfladen ser næsten identiske ud. Men det er jo også derfor, jeg næsten eksklusivt spiller 18-max i øjeblikket. Value er simpelthen for stor at sige nej til.

lørdag, oktober 25, 2008

That's it, I am DONe with that shit!

Jeg får stadig ikke spillet meget poker. Men den poker, jeg får spillet, giver godt. for måneden er jeg oppe på lidt over 600$ efter 81 sngs (ROI: 17,6%), og det er fint. Havde jeg ikke smidt 400$ væk på Pokerstars nye 104$ Double or Nothing (DON), ville det selvfølgelig se endnu bedre ud, men jeg klager ikke.

Angående DON, så er de nogle pudseløjerlige størrelser. Strukturen dikterer en så tight struktur, at det tit er +EV af folde AA før floppet, og det' selv om der foldes til dig på knappen! Så man skal spille über tight. Ja, det nærmer sig ikke engang poker, som vi kender det. Derfor gider jeg dem ærlig talt ikke. De er kedelige, og de tæller ikke med i Pokerstars "Battle of the Planets" konkurrence. Det er begrundelse nok for en hyggespiller som mig.

For at være ærlig, så håber jeg, at den type spil snart mister nyhedsværdien. De dræner de almindelige turbo-sngs for fisk, og de er så lette at mestre, at mange hurtigt fanger fidusen. Der er selvfølgelig en masse fisk lige nu på de mindre niveauer (10-50$), men på 100$ niveauet, er der som regel 6-7 multitablere på bordene, og så ryger idéen med at spille dem. Ikke på vilkår om jeg gider sidde og folde 75 hænder i træk sammen med en bunke nits i håb om at samle AA eller KK op.

En hånd som AK er så godt som værdiløs, da det næsten aldrig kan svare sig at spille den tidligt i turneringen. Hver chip du mister i de her spil er så meget mindre værd, end dem du taber, at din spillestil er forceret helt frem til lotteriet, når de store blinds trækker 40-50% af din stack.

Nuvel, jeg slutter af med et løfte om, at jeg næste gang vil se nærmere på, hvornår det kan svare sig at holde short-stacken i live på boblen. Den artikel får jeg ikke tid til i denne omgang.

---
Ender dagen på fantastiske 56% i ROI, og det bringer mig på 905$ for dagen.

Men jeg kørte nu også brandvarm i dag på to af mine sæt (jeg spiller 12 borde af gangen for tiden), så resultatet skal selvfølgelig tilskrives held. Det er egentlig underligt, men jeg følte mig ikke speciel heldig, og forbandede ofte riverkortene. Men gode resultater i de rigtige turneringer betyder en del, når man som mig spiller alt fra 25$ til 55$. En sejr i en 55$ sng kan redde syv dårlige 25$ ditto, så det fluktuerer en del i løbet af en dag med megen poker. I dag var dog anderledes, som nedenstående graf tydeligt viser:

lørdag, oktober 11, 2008

Hvornår bør vi holde hånden over den lille?

NB: For de utålmodige, der gerne vil have konklusionen med det samme, kan den læses nederst som en cliff-note.

Ofte sker der det dejlige, at man befinder sig på boblen i en sng med klart den største stack. Det betyder, at vi kan presse de andre. Jeg ser dog mange gå helt over bord og skubbe any2, når de befinder sig i den situation. Jeg gjorde det selv i lang tid. Det fortalte eksperterne, at jeg kunne tillade mig - Og det gjorde jeg så. Push, push, push, fold to push, push etc. Simpel strategi, man ikke kan gå helt galt i skoven med.

Men der findes faktisk andre spændende alternativer. Et af dem er når anden spiller er ret short stacked. Her har man pludselig nogle nye muligheder for at pifte sin strategi lidt op. Et af de mere populære er at holde shortstack i live for at kunne udnytte de andre spillere lidt længere. Det er især populært hos de spillere, der både forstår ICM, og hvordan de andre spillere tænker, når spillet befinder sig på boblen - altså lige før man ryger i pengene.

Her er et typisk scenarium:

Der foldes til os i SB, og BB er short og uden reelle vinderchancer. Det har til gengæld fyren med 3130 jetoner. Han er blot et enkelt dobbel-up fra at være chipleader. Ja, selv knappen kan være farlig skulle han doble op gennem mig, når vi er nede på tre spillere.

SNG-Wizard anbefaler, at vi skubber 90% af vores hænder, hvis vi ved, at BB vil kalde med alt. Kalder han ikke med alt, kan vi skubbe 100% af vores hænder.

Alligevel vælger mange, og sjældent med god nok grund, at folde. Ved at holde live i shortstacken forlænger vi den periode, hvor vi kan skubbe modstanderne af deres hænder af frygt for at slutte uden for pengene. Og det er bestemt værd at tage med i overvejelserne.

Vælger jeg at folde hånden, ser situationen sådan ud:

Næste hånd er vi på knappen og har stadig en stor stack. Og da der stadig er gode chancer for, at de tre andre modstandere kan smyge sig i pengene, vil de ofte folde til mit fortstående push. Og så ender vi med følgende scenarium:

En herlig equity på næsten 41%. Her vil jeg igen skubbe 100% af mine hænder, som jeg bør gøre ifølge ICM-beregningerne. Og resultatet bliver i langt de fleste tilfælde, at jeg samler endnu 700 jetoner op. Meget afhænger af knappen her, men ofte folder han en stor procentdel af sine hænder i håb om, at en af de andre kalder og buster. SB kan dårligt kalde med AK og BB folder også ofte svage esser og små par. Jeg har, ved at folde min SB tidligere fået manøvret mig til en position, hvor jeg kan skubbe alle hænder med et stort +EV til følge. Der er oven i købet en tillægsbonus i, at de andre har set mig folde en hånd, hvor jeg burde have skubbet. Det kan få dem til at tro, at jeg er tight på boblen, og det afgyder større respekt for mine næste to raises.

Men lad os også se på, hvad der sker, hvis vi vælger at skubbe mod SB frem for at holde ham i live.

Her er, hvad der sker, skulle vi tabe til ham:

Taber vi frem for at folde vores SB daler vores equity fra 39,9% til 37,4%. Det er dog stadig rigeligt til, at vi kan tillade os at skubbe 100% af vores hænder ifølge ICM. Vinder vi næste hånd, hvilket vi ofte gør, da de andre folder, får vi en equity på 39,1%, hvilket er tæt på at få os tilbage til vores oprindelige equity med relativ lille risiko.

Vinder vi i stedet vores tidligere showdown mod BB brister boblen, og vi ryger alle i pengene. Vi gør det med et ret stort chiplead, da BB's jetoner røg over i vores stack, og vi kan se frem til gode vinderchancer.

Så i det her scenarium er det en relativ skidt idé at holde short stack i live. Vi har alle de gode forudsætninger med en shortstack i BB og 2. chipleader to pladser til venstre for os. Men fordelene ved at holde spilleren i live opvejes ikke af fordelen ved at have ca. 45% chance for at smide ham og og cementere vores chiplead samtidig med, at vi ryger i pengene.

Jeg vil i et senere blogindlæg kigge nærmere på, hvornår det rent faktisk kan betale sig at holde den lille stack i live. Men det er overraskende sjældent, det sker, så den gyldne regel er, at man, i langt de fleste tilfælde, er bedre stillet ved at gå efter det hurtige knockout.

Cliff-note: Det kan sjældent svare sig at holde liv i shortstacken, så gå efter hans jetoner, når du er i SB. Det er du bedre tjent med i længden

tirsdag, august 05, 2008

Afspadserer, så det står ud af ørerne

Jeg nyder min afspadsering. Det var også tiltrængt. På mindre end en måned, nåede jeg at arbejde ca. 37 timer over, hvilket jeg nu nyder frugterne af. Det er fedt at sidde herhjemme med fuld løn uden at skulle lave en skid.

Derfor bliver der tid til lidt poker. Stadig ikke voldsomt meget, men nok til, at jeg har fundet rytmen igen. Det var jo ikke meget, jeg fik spillet sidste måned, så jeg følte mig lidt rusten. For måneden ligger jeg ca. 170$ i plus. Det er ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, da jeg har haft et par skod sessions, der trækker gevaldigt ned i regnskabet.

Jeg har i øvrigt opdaget, at Tyskland er stærkt repræsenteret på PokerStars. De må køre en eller anden kampagne, for der er godt nok mange ringe tyskere derinde for tiden. De kalder og limper til den store guldmedalje, og det har betydet ekstra varians for os andre. Mest positiv selvfølgelig.

Jeg har også fået spillet lidt 5-card draw. Som jeg skrev tidligere, er det næsten som at smutte i hæveautomaten, da modstanderne er så ringe. Problemet er, at jeg altid er enten skæv eller just kommet hjem fra en bytur, når jeg spiller 5-card draw. Det skyldes mest, at det er den eneste disciplin, jeg kan spille uden at tabe penge, selv om jeg i min brandert er ved at vælte ned af stolen efter en fugtig bytur.

Jeg er også blevet bedre til spillet nu. Jeg har opdaget, at det sagtens kan svare sig at åbne med draws i position på trods af, at eksperterne advarer imod det. Det skyldes primært, at man kun utroligt sjældent bliver reraiset. Samtidig er jeg blevet bedre til at smide gode hænder, når andre åbner potten. Ofte folder jeg KK og AA til et standard raise. To par ryger også i mucken, hvis der er et open og et kald før mig. Efter drawet er jeg også langt mere passiv end tidligere. Jeg byder ikke ud med et lavt sæt og næsten aldrig med 2-par, hvis ikke jeg har position. Og selv med position checker jeg ofte, hvis modstanderen har byttet tre kort. Han kalder alligevel kun, hvis han har ramt et sæt eller to par, og da han kaldte preflop og byttede tre, sætter jeg ham automatisk på mindst KK. Det betyder, at mine to par som regel ikke er gode, når han kalder, og så er der ingen grund til at byde ud.
På den anden side er jeg blevet bedre til at hive value ud af mine to par når jeg har åbnet før drawet. Især hvis modstanderen kun bytter et kort, er jeg mere tilbøjelig til at byde ud, hvis jeg selv har to par i bønder eller højere. Her har jeg tidligere været nervøs for, at de har ramt et flush- eller straightdraw, men jeg ser sjældent folk coldcalle med en straightdraw, og det efterlader jo kun flush eller to par hænder. Og her ser jeg to-par hænderne langt oftere end et flushdraw.

mandag, juni 09, 2008

"Bad beat"-kæppen er knækket!

Og heldigvis for det. Der er sgu ikke noget værre end uheld og dårlige resultater. Derfor er dagens overskud ekstra positivt. For ikke nok med, at jeg fik et pænt plus på godt 900$ efter 48 sngs (ROI: 62%), så betød det også, at jeg igen er på plus for måneden. I alt er jeg oppe med små 500$ for juni. Men meget kan selvfølgelig nå at ske. Det kender vi vel alle alt for godt, og det oplevede jeg også i sidste måned, hvor jeg trods et godt månedsresultat, havde et downswing på 1300$. Så jeg er langt fra klar til at hæve armene i triumf.

Jeg havde i øvrigt en ret interessant hånd i dag hvor ICM ikke rigtigt slog til. Vi er fem tilbage i en 18-mands sng, hvor der er præmier til de fire første. Vi har altså nået boblen, og jeg er short sammen med en anden spiller, der sidder i SB. Knappen raiser all in, og SB folder. Hvad gør vi her?

Free hand converter brought to you by CardRunners

Seat 3: takemoney333 ($14710) -
Seat 4: Mr_Shill_ ($1705) -
Seat 5: Gambler_DK ($1665) -
Seat 6: Oban_16 ($3325)
Seat 9: rammstein3 ($5595)

PRE-FLOP:

Mr_Shill_ posts small blind $400
Gambler_DK posts BIG blind $800
Dealt To: Gambler_DK


ANTE takemoney333 ($50)
ANTE Mr_Shill_ ($50)
ANTE Gambler_DK ($50)
ANTE Oban_16 ($50)
ANTE rammstein3 ($50)
FOLD Oban_16
FOLD rammstein3
RAISE takemoney333 ($3200)
FOLD Mr_Shill_
Gambler_DK ??

Situationen er ret tricky. Mine odds for et kald er enorme. Ifølge ICM burde jeg kalde med alle hænder. Trods det faktum endte jeg med at folde hånden, og jeg er nu ikke så sikker på, at det var forkert af mig.

ICM er nemlig ikke i stand til at tage højde for fremtidige blinds. SB skal smide 1350 chips inden, jeg ryger all in næste gang, og det kan han ikke. Så folder jeg ovenstående hånd, er jeg sikker på, at SB ryger all in før jeg gør næste gang.

Men hvor meget er det værd for mig at satse på det scenarium? Hvor stor en edge er jeg villig til at sige nej til i hånden her for at sikre mig, at SB ryger all in før mig? Hvad er en garanteret 4. plads værd i forhold til at kalde og håbe på et rush, der kan give mig en bedre placering? Og hvorfor genudsender de ikke snart ALF på DR2?

---
Grundet mere arbejde end jeg har lyst til, har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvem jeg kunne tænke mig at samarbejde med i et forsøg på at hjælpe personen til at blive bedre til sngs. Så jeg udskyder beslutningen en uges tid. Men planen er stadig, at vi går i gang d. 1. juli.


PS. Der skal i øvrigt lige lyde et stort tillykke til Søren Kongsgaard. Han vandt Sunday Million i søndag, og med en 1. præmie på lidt over 700.000 kr., føler man sig altså som en lille fisk, når man sidder og grinder sngs. :-(

onsdag, maj 14, 2008

Vigtigheden i at analysere sit spil

Når tingene ikke rigtig kører, er det vigtigt at give sig tid til at analysere sit spil. Ofte kan man få det indtryk at man er verdens uheldigste mand, og hvis man fortsætter i den tro, kan et downswing let føre til en regulær nedtur af Pompejiske proportioner; For stræber man ikke efter at forbedre sig konstant, lulles man let ind i en fejlslagen tro, at det er de ydre omstændigheder, der udelukkende dikterer dit held og uheld. Men oftes skal fejlen findes hos dig selv.

I dag spillede jeg 30 sngs. Det gav et solidt underskud på små 270$ (ROI: -30%), og min umiddelbare tanke var, at jeg var vanvittig uheldig. Men en grundig analyse senere viser, at det ikke er hele sandheden. Jo, jeg havde en snes bad beats, men jeg fandt også et par fejl hist og her.

For at analysere mit spil, skal jeg bruge SNG Wizard. Det er et uundværlig program, der hjælper med at påpege dine fejl. Jeg gennemgik samtlige hænder, jeg røg ud på, og her er resultatet:

Big blind/Position/Min stack størrelse/Hånd/Spillere tilbage

150 / SB / 895 / TT vs. AJ / 5
Jeg pusher i et typisk SB vs. BB med TT i SB og slutter som nr. 5. Skubbet er korrekt: Uheld

600 / BB / 720 / A7 vs. AT/ 3
Jeg kalder selvfølgelig et push fra SB med A7o. Ude som nummer tre: Uheld

150 / BTN /1155 / AQ vs. AK / 9
Her begår jeg en marginal fejl og skubber et utg 3x open. Ude som nummer ni: Fejl

400 / BTN / 5940 / K7 vs. AK / 2
Jeg skubber fra knappen HU og desværre er jeg domineret. Ude som nummer to: Uheld

150 / SB / 1510 / A8s vs. 22 / 6
Skubber fra SB og BB har 22, og jeg er ude som nummer seks: Uheld

200 / UTG+1 / 1850 / QQ vs. AQo / 9
Skubber og bliver kaldt af SB. Mine damer bliver skudt ned på floppet, og jeg er ude som nummer ni: Uheld

200 / BB / 1610 / 55 vs. QQ / 6
Jeg skubber et raise fra bordets tosse, der sidder UTG+1. Desværre har han en hånd denne gang. Men skubbet er korrekt, og jeg slutter som nummer seks: Uheld

400 / UTG / 1930 / QTo vs. KK / 5
Jeg skubber 1900, da blinds er lige om hjørnet. SB har KK og jeg er ude som nummer fem. Jeg begår igen en fejl, men da blænderne var über tight, tog jeg en chance. Stor fejl, og jeg slutter som nummer fem: Fejl

150 / UTG+1 / 1385 / ATs vs. 77 / 6
Jeg skubber fra CO+2. Skubbet er korrekt, men desværre holder parret hjem, og jeg slutter som nummer seks: Uheld

150 / BB / 1315 / Q8o vs. Q2o / 6
SB skubber, og da jeg sætter ham meget løst, kalder jeg. Det er en fejl, da han skal skubbe over 80%, og så løs tror jeg nu ikke, han var. Han rammer en toer på turn, og jeg er færdig som nummer seks: Fejl

400 / SB / 720 / 72 vs T6 / 8
Igen et skub fra SB. På grund af en lang serie af elendige kort er jeg nu short stacked, så der er intet, jeg kan gøre her. Hans kald er også korrekt. Ude som nummer otte ud af 18: Uheld

100 / BB / 1425 / A8o vs. A4o / 8
Kalder et SB skub og han rammer på river. Ude som nummer otte: Uheld

30 / Btn / 1450 / JJ vs. KK / 9
Dagens værste play. Jeg kalder et 3x open fra mp og da SB reraiser småt, kalder jeg også hans gay-raise. Et lavt flop senere, og jeg er ude som nummer ni. Den kunne jeg godt være sluppet fra, hvis jeg altså ikke valgte at reraise all in på floppet: Fejl

100 / Btn / 1310 / 99 vs. KJo / 8
Jeg raiser 300 fra knappen og SB skubber 870 ekstra med hans lort. En konge på floppet, og jeg er ude som nummer otte: Uheld

200 / CO / 1625 / KK vs. Q6 / 5
Raiser 3x BB, og bliver kaldt af chipleader i BB. Flop: 664. Jeg skubber mine sidste 1025 og slutter som nummer fem: Uheld

200 / BB / 2280 / 99 vs. AA / 9
En spiller fra MP raiser 4x BB, og jeg rester. Ingen hjælp og ude som nummer ni ud af 18. Skubbet er i øvrigt 100% korrekt: Uheld

150 / BB / 625 / 85 vs. A3 / 6
SB skubber, og jeg har intet valg end at kalde. Han er multitabler og skubber vel ca 80-100% fra det her spot, så det er korrekt kaldet. Ude som nummer seks: Uheld

400 / BB / 2470 / K9 vs. A5 / 4
Jeg kalder et skub fra SB. Skubber han mere end 35% af gangene er kaldet korrekt, og det tror jeg bestemt han gør. Ender som nummer fire: Uheld

150 / BB / 1250 / 88 vs. AJ / 8
MP åbner 3xBB og jeg skubber. Board: 222(2)(K) og jeg er ude som nummer otte: Uheld

200 / SB / 1405 / 87 vs. A7 / 7
En super loose limper (55% vpip$) kalder fra mp. Der foldes til mig, og jeg vælger at tilte mine penge væk i et meget marginalt push. Ude som nummer syv: Fejl

200 / BB / 6380 / A6 vs. 22 / 2
Jeg er HU og kalder et overpush fra en meget aggressiv spiller og slutter som nummer to: Uheld

150 / SB / 1225 / J2 vs. KQ / 6
Et korrekt skub fra SB og et korrekt kald fra BB. Ude som nummer seks: Uheld

400 / BB / 2015 / AT vs. A5 / 3
Knappen skubber, og jeg slutter som nummer tre: Uheld

600 / BB / 153 / A8 vs. J2 / 2
Jeg kalder et skub fra SB og slutter igen som nummer to: Uheld

400 / Btn / 4875 / AJ vs. AQ / 3
Raiser 3xBB fra knappen med tre tilbage og kalder derefter et skub fra BB. Slutter derfor som nummer tre: Uheld

200 / BB / 995 / AK vs. A9 / 4
Jeg kalder big stacks utg raise og turn bringer en nier. Ude som nummer fire: Uheld

200 / Btn / 2615/ KJ vs. 89 / 4
Jeg laver et tvivlsomt 3x open fra knappen og bliver kaldt af chipleader i SB. Et lavt flop kommer, og jeg smider all in i håb om, at han kaldte for at floate mig. Jeg havde ret, men han ramte desværre top par på floppet, og ud ryger jeg. Helt unødvendigt spil fra min side: Fejl

400 / BB / 1905 / TT vs. KQ / 5
SB skubber og jeg kalder. Han rammer en dame på floppet, og så sang den fede dame. Ude som nummer fem: Uheld

Totalt lavede jeg seks fejl, og det er alt for meget. Jeg var også rigelig uheldig, men det skal ikke alene undskylde mit dårlige resultat i dag. Havde jeg ikke lavet de seks fejl, kunne jeg optimalt set have gået fra et underskud på små 300$ til et overskud på nogenlunde det samme. Det er en forskel på 600$, og det viser med al tydelighed, hvor meget ens fejl betyder.

Og derfor er det altid utroligt vigtigt at analysere sit spil efter hver session.

Jeg er stadig 830$ oppe for måneden. Men det betyder desværre også, at jeg nu er på et 1100$ downswing siden mit højeste punkt i starten af måneden. Min ROI er dog stadig på fornuftige 9,4%, så hvis skuden vender snart, kan jeg stadig nå en fornuftig måned.

søndag, maj 11, 2008

Hvornår bør man limpe med sine par

Ligesom med katte, kan nysgerrighed være dødsensfarlig i sngs, og en af de mest almindelige fejl, jeg ser begået ved bordene, er limps med små par tidligt i turneringen.

Et typisk scenarie:

UTG openlimps, UTG+2 limper også, hvorefter knappen raiser 5xBB. UTG folder og UTG+2 kalder.

Et random flop senere, og knappen er 7,5BB rigere.

Og begge hans modstandere begik en væsentlig fejl. De havde begge små par som de håbede kunne se et billigt flop. Når det ikke skete, laver UTG+2 yderligere den fejl at kalde raiset. I sngs er de chips du vinder mindre værd en dem, du taber. Derfor bør man undgå at spille små til middelstore par fra early position eller uden andre limpere.

Det er skam helt forsvarlig at smide 99 eller TT fra tidlig position tidligt i en sng. Jeg gør det hele tiden, og jeg kan trøste mig med, at jeg hver gang laver et EV+ move.

Dermed ikke sagt, at du slet ikke kan spille de små par. Det kan du sagtens. Du skal blot spille dem fra sen position. Og du skal være klar til at smide dem til et preflop raise. Du skal også undgå at spille for smart på brædtet. Og fold til et standard continuation bet, selv hvis der kun er et enkelt overcard på floppet. Risikoen er nemlig sjælden værd at løbe. Og skal du absolut spille smart med dem, så sørg for at raise på floppet frem for at kalde.

Du kan sågar også spille dine små par aggressivt. Det kræver bare nogle specifikke omstændigheder.

Du kan fks sidde på knappen, hvor du ser CO limpe som han så tit har gjort tidligere. Du har 55 og kan se, at store blind er en kendt multitabler. Her har du et godt raise. Du er rimelig sikker på, at blænderne kun kalder med et monster, og cutoff har vist tendenser til at limpe for løst.

Du kan også sidde i BB med et openlimp fra SB. Et raise her er også helt forsvarligt. Du har den bedste hånd i langt de fleste tilfælde, og din modstander kan sjældent kalde. En god EV+ situation.

På bordene har det gået stille og roligt for sig. Jeg ligger ca. i status quo, men en 110$ bonus for at slutte på en syvendeplads i PokerStars: "Battle of the Planets", sikrer et overskud for perioden siden sidste blogindlæg.

mandag, april 14, 2008

5 Card Draw: Gratis penge til de tålmodige

Hvis sng'sne ikke rigtigt kører, og jeg trænger til en succesoplevelse, er der altid 6-max 5 card draw på PokerStars. De fleste modstandere har nemlig intet begreb om, hvordan spillet skal spilles, og når man sidder ved bordet, føles det næsten som at være tilbage i skolegården, hvor kammeraterne ofte limpede med alle par, alle draws, og alt andet, der bare så en smule interessant ud.

Derfor er der en absolut sikker strategi for de tålmodige: Fold alle par under JJ fra ep og mp, spil alle gode hænder med et raise pf og limp med bag andre limpere med 4-flushs i et passivt spil. Så simpelt er det. Næsten.

Sidder du i LP med fks. et par bønder, kan du komme ind med et raise, hvis mindst to af dine andre kort inkluderer enten en dame, konge eller es. Det betyder nemlig, at der er færre høje parmuligheder hos de resterende modstander, hvilket øger chancen for et fold. Re-raises skal altid respekteres. Især hvis de er store. Det er nemlig ikke som i hold'em, hvor der er flere budrunder. I draw er der kun to. Før og efter dit draw. Derfor er man nødt til at raise sine rigtig gode hænder mere end man ville i NLHE, da du kun får én yderligere chance til for at hive lidt penge ud af modstanderne.

Og sidder man med et par i konger og en fra EP åbner, bør man folde. Et enkelt par i draw er sjældent værd at spille i en raised pot. Det gælder også to små par i et tight game. Sets er den mest normale vinderhånd, og derfor skal man være påpasselig, når man ser andre åbne potten. Jeg re-raiser fks. kun sjældent med de små sets (222-777), og næsten aldrig med to par uden esserne (fks TTQQ re-raiser jeg kun, hvis jeg sidder i BB og SB åbner med et raise) og ALDRIG med blot AA.

Du skal i øvrigt undgå at beholde esset. Lad os sige, at du sidder med KKKA7 og vælger at bytte et kort. Her skal du smide esset, da sandsynligheden for, at der allerede er mindst et es i spil, er større end, at der er 7'ere i de andres hænder.

Og bluff kun sjældent. Det kan ikke svare sig at åbne med dårlige hænder fra LP i håb om at få et fold. Modstanderne har simpelthen for mange kort-kombinationer til, at du får et fold ofte nok. SKAL du bluffe, så gør det med et re-raise. Og kalder modstanderen dit re-raise, kan du stå pat - altså lade være med at bytte kort - hvilket gerne skulle skubbe de fleste hænder af bordet, når du byder et pot-sized bet efter jeres draw (især hvis modstanderen bytter to eller flere kort).

Man skal også være opmærksom på, hvordan modstanderne spiller deres draws. Bytter de tre kort med par på hånden? Bytter de kun et kort med et set? Kalder de raises med flush draws? osv.

Bytter modstanderne fks blot et kort med sets, kan du være rimelig sikker på, at et to-kort draw betyder et par med en god kicker. Bytter de oftest tre kort med et par, skal du være forsigtig når modstanderen kun bytter to. Så er muligheden for et set stor. Bytter de oftes to kort med sets, har de enten to par eller et draw til enten en flush eller straight, når de bytter ét kort. Det vil sige, at du ofte kan byde ud for value, hvis du selv sidder med et sæt efter drawet. Du kan også ofte checke til dem for at lade dem bluffe med en bustet draw eller tro de kan valuebette to par mod dig. Det vil sige, at du kan kalde et bet med to par, hvis du har checket til dem, og de byder ud.

Kalder modstanderen ikke raises med 4-draws, kan du være rimelig sikker på, at han har to par, eller nogle gange et set, hvis han blot bytter et kort.

Netop derfor er det vigtigt, at du varierer din egen strategi. Nogle gange bytter du to kort med et set, andre gange, fks. når dit sæt et af den høje variant, blot et. Det samme med par, hvor du dog ofte bør bytte to kort for at maskere dine sets.

Følger man denne simple strategi, og i øvrigt læser lidt op på spillet via en søgning på Google, er du næsten garanteret en fast indtægt på de mindre borde. Især fordi tilfældighederne (og dermed variancen) er mindre i og med, at der kun er to budrunder. Og så har du i øvrigt bedre muligheder for at læse modstanderne, da de jo er tvunget til at bytte kort.

Så, nu har jeg skrevet alt, hvad jeg ved om spillet. Og tro mig, det er rigeligt for at vinde i det lange løb på fks. 50$ bordene og sågar på .5$/1$ niveauet.

Men jagter du den hurtige gevinst, er draw nok ikke noget for dig. Tålmodighed er absolut påkrævet, da det gælder om at vente på sine hænder, og da der ikke er så mange budrunder, mindsker man også potstørrelserne og dermed det "rush" som NLHE giver, når man stadig har en modstander hængende på river.

PS. Tag mine råd med forbehold. Jeg er ret sikker på, at jeg senere vil lave en blogpost, der vil sætte en del af disse råd til skamme. Jeg lærer noget nyt hver gang, jeg spiller, så jeg forventer ikke, at disse råd er optimale på et rent strategisk plan. Men på de mindre limits, virker de nu meget godt, da der er plads til en gedigen fejlmargin, da de fleste modstandere spiller rent ud sagt elendigt. :-)

tirsdag, februar 26, 2008

De to største fejl nybegyndere begår i sngs

Som en rutineret sng-spiller ser jeg ofte besynderlige plays fra mine modstandere. Det kan være alt fra at kalde for løst til slet ikke at kalde nok.

Men der er specielt to fejl, næsten alle nybegyndere begår. Her sorteret efter fejlens størrelse:

1) De skubber ikke nok fra SB

2) De kalder ikke løst nok fra BB

1: Nybegyndere skubber ikke nok fra SB

Alt for ofte ser jeg spillere limpe eller folde fra SB, når der foldes til dem omkring boblen. Deres ræsonnement giver mening: Hvorfor risikere sit turneringsliv med en dårlig hånd?

Svaret er simpelt: Fordi du får de rette odds.

En typisk modstander i BB kalder nemlig alt for tight til, at du kan folde dine dårlige hænder. Et typisk eksempel:

På trods af at du sidder med en af de dårligste hænder i spillet, og selv om BB kalder med alle par, alle esser og alle store konger, bør du skubbe. Han kalder nemlig alt for tight til, at du kan lade være.

Hver gang du folder i det spot her, smider du penge ud af vinduet. I tilfældet her vil hvert fold koste dig ca. 50 cent, hvis du spiller en ni-mands sng med 180$ i præmiepenge. Det lyder ikke af meget, men laver du den fejl to gange i hver sng over en periode på 1000 sngs, koster det dig 1000$ i forhold til, hvad du havde vundet, havde du skubbet korret. Det er penge, der burde være faldet i dine lommer!

En god tommelfingerregel: Skub alle hænder, hvis du er i SB og der foldes til dig, og du har mindre end otte BB tilbage - Uanset om du er på boblen eller ej.

2: Nybegyndere kalder ikke løst nok fra BB

De fleste kalder for tight i SB vs. BB konfrontationer. Her bruges samme ræssonement: Hvorfor risikere turneringen ved at kalde med en svag hånd, når vi kan folde og dermed overleve en runde til?

Svaret hænger nøje sammen med mit første eksempel. Derfor kommer samme scenarium som ovenstående. Forskellen er blot, at vi nu er i BB og SB har skubbet ind i os:

Selv med en middelmådig hånd som JTs (eller Q8s og J9s) bør vi risikere vores turneringsliv, såfremt vi vurderer SB til at være god nok til at skubbe 100%, som teorien fortæller os, at han bør. Det vil sågar også komme bag på en del relativt gode sng spillere.

Det afgørende punkt her er, at vi skal være rimelig sikre på, at SB skubber any2 (Derfor er det vigtigt at skrive en note, når man ser en modstander skubbe en skodhånd fra SB). Skubber han blot top 50%, ryger vores call range drastisk ned (66+, A9o, A7s, KQ+, KTs), så vi bør være RET sikre på, at han skubber korrekt i de her situationer. Det er der dog en del, der gør efterhånden.


En god tommelfingerregel: Har du set SB skubbe en skodhånd i et lignende scenarium, kan du kalde meget bredere end normalt.

Det gælder i endnu større grad, hvis ikke i er på boblen:


Selv med T8s kan vi kalde her. Det vil komme bag på rigtig mange, da det virker helt galt at risikere turneringen med så svag en hånd. Det er netop også derfor, at det er vigtigt at være aggressiv fra SB!

Igen skal vi være helt sikre på, at SB skubber alt her. Ved du, at SB er en god multitabler, er der store chancer for, at han kender til teorien bag, og det betyder, at du kan kalde bredere end mod en normal fisk. Meget bredere.

Folder vi i ovenstående scenarium to gange pr sng i en periode på 1000 sngs, taber vi i alt 1216$ i forhold til, hvad vi kunne have vundet, havde vi kaldt korrekt.

Det vil sige, at har dette blogindlæg overbevist dig om at løsne op i blænderne, har jeg tjent dig intet mindre end 2216$ over dine næste 1000 sngs. Jeg nøjes med ti procent i provision. ,-)

NB: Jeg har i øvrigt tidligere skrevet i bloggen om lignende scenarier. Et af indlægene kan læses her: Om at justere sit spil.

mandag, februar 11, 2008

Om at justere sit spil

Jeg sad i dag med en spiller, der næsten demonstrativt kaldte mig let. Det var som om, han havde et horn i siden på mig og derfor blot var ude på at ødelægge min equity ved at kalde konstant. Det tager jeg nu ret afslappet, da de her typer oftest kun sidder ved et enkelt bord eller to, og så betyder det ikke så voldsomt meget, når jeg nu har 16 andre kørende samtidig. Men det er alligevel værd at bemærke, hvordan man bliver nødt til at justere sit spil mod de typer i typiske blind battles.

For ændringen er faktisk mindre end mange tror. Normalt fortæller ICM os, at det er +EV$ at gå all in fra SB, hvis der foldes til os, og vi har mindre end ti BB's tilbage. Det kan vi tillade os, da de andre spillere normalt kalder alt for tight imod os. De kunne aldrig drømme om at kalde med K5o, eller A3o, og derfor kan de udnyttes ved aggressivt spil.

Typisk push range mod normale modstandere

Mit eget spil kan sådan set også udnyttes, når jeg er i BB. Jeg folder også alle de her marginale hænder, og det er først når jeg er helt sikker på, at han pusher 100%, at jeg åbner min kalde range.

Så kalder jeg med any ace, any suited king, any broadway, any pair og JTs. Det er nok til at gøre det uprofitabelt at skubbe 100% mod mig.

Mod løse modstandere i BB skal man stramme op

Men som i kan se på billedet, behøver man ikke være alt for tilbageholdende, og vi kan stadig skubbe langt de fleste hænder mod en modstander, vi ved kalder let. Her er vi gået fra at kunne skubbe alle hænder, til at måtte folde den ca. værste tredjedel.

Men det er et meget følsomt punkt, da blot et par procenter løsere kaldefrekvens hos modstanderen, kan tvinge dig til at folde næsten halvdelen af dine hænder. Så det gælder om at kunne sætte dine villains på gode præcise ranges. Det er noget, der komme med øvelse og erfaring.

Jo løsere modstandere, jo flere hænder må vi folde

Derfor kan det anbefales relative begyndere at justere i absolutter. Enten pusher han any2 eller også spiller han normalt. Så behøver du kun at kunne huske to scenarier frem for at skulle gætte dig frem i blinde. Det kan optrænes ved at loade en typisk hand history ind i SNG Wizard og eksperimentere med SB vs. BB konfrontationer. Juster rundt på stack størrelserne, og se hvordan det hele ændrer sig, og hvordan det ændres. Det er absolut nødvendig viden, hvis du skal gøre dig håb om at blive vindende spiller på andet end 5-16$ niveauerne.

Et lille ekstra fif til SNG Wizard: Sæt alle modstandere på tight inde i "options". Det reflekterer bedst den typiske kaldefrekvens blandt modstanderne på mellemniveauerne (10-30$ sngs).

---
I dag var endnu en god dag. Jeg er godt nok ikke helt færdig, men jeg drosler ned til at spille et par HU-turneringer her til aften. Indtil videre har jeg spillet fire sessions på i alt 80 borde, og det gav et overskud på 334$ (ROI: 17,5%), og det er selvsagt meget tilfredsstillende. Alt over ti procent ROI betragter jeg som ren bonus. Var godt nok oppe på ca. 450$ men et sidste svagt sæt sngs knækkede kurven, og jeg stopper her for i dag, så jeg kan bevare mit optimistiske sind. "Stop mens legen er god", siger de kloge jo. :-)

Den gode dag betyder i øvrigt, at jeg nu er over 3000$ hos PokerStars, og som tidligere omtalt i bloggen her, rykker jeg derfor op på en blanding af 27$ og 38$ sngs. Det fortsætter jeg med så længe jeg har over 3000$ på kontoen, og jeg rykker ned til en blanding af 16$ og 27$ skulle jeg ryge under. Ryger jeg ned under 2500$ er det tilbage til udelukkende at spille 16$ bordene.

mandag, februar 04, 2008

Tendensen fortsætter

Endnu en god dag på den grønne filt. Kort efter arbejde havde jeg lidt overskud til et par sessions, og det viste sig at være en fin investering i tid. Overskuddet, efter to sessions (30 sngs), blev på 276$ (ROI: 57,5%), hvilket uden tvivl samler op, hvor dagen i går sluttede.

Specielt en enkelt sng er jeg ret stolt af. Et floppet top to par blev tidligt busted af en turned flush,. Modstanderen lavede et kæmpe bet på turn, da den tredje hjerter faldt, og jeg følte et kort øjeblik, at det kunne være et bluff ofte nok til, at det kunne svare sig at kalde, da jeg også havde fire outs til et fuldt hus (ca. 9% chance). Jeg havde helt glemt den sidste mand i potten, så set i bakspejlet er det et ret let fold:

Button (t1405)
Hero (t1460)
BB (t1000)
UTG (t1470)
UTG+1 (t1470)
MP1 (t1480)
MP2 (t1470)
MP3 (t1220)
CO (t2525)

Preflop: Hero is SB with Td, Js.

5 folds, CO calls t30, Button calls t30, Hero completes, BB checks.

Flop: (t120) 3h, Th, Jd (4 players)

SB bets t120, BB calls t120, CO folds, Button calls t120.

Turn: (t480) 6h (3 players)

Hero checks, BB checks, Button bets t1255 (All-In), Hero calls t1255, BB folds.

River: (t2990) 5h (2 players, 1 all-in)

Final Pot: t2990

Det hev mig ned på blot 55 jetoner efter ti spillede hænder, og efterlod mig på knappen på andet level (BB=30) med en equity på sølle 0,5%.

Jeg vælger at folde første hånd, J3o, på knappen med tre limpers før mig. Trods de mange limpere, er det et +EV fold, da man skal huske, at jeg har otte hænder før jeg er tvunget ud i et kald. Næste hånd folder jeg også, men kalder et middle position minopen med JTs fra CO+1. Kort efter har jeg næsten triplet op - Han havde i øvrigt AJo, men det var selvfølgelig ingen match mod mit preflop double backdoor straight flush monster. ,-)

Den vinder jeg altså, og en masse tålmodigt spil senere, ender mit turneringsliv ved at min flotte A3o bliver slagtet af 78s i et typisk SB vs BB battle. Heldigvis var det i kampen om 1. pladsen, og jeg sikrer mig dermed en andenplads, hvilket jo er helt enormt. Havde jeg vundet sidste hånd, ville jeg have haft et 2:1 chip lead, men det ville nok være for meget at forlange. :-)

Pointen med historien er selvfølgelig, at det kan betale sig at blive ved med at kæmpe; At selv om det ser skidt ud, og man er fristet til at smide de sidste jetoner i puljen næste hånd uanset hvad, kan det betale sig at vente på en god handske.

Og så har jeg i øvrigt haft et mini-jubilæum i dag på PokerStars: \o/

En hurtig omregning fortæller mig, at jeg sikrer en timeløn på lidt over 250 kr. ved at multi-table 15 borde af gangen på 27$ niveauet - hvis jeg altså kan fortsætte med at holde 10% ROI. Det tror jeg bestemt er muligt for de næste par måneder. Det har det trods alt været i de fortløbne 3500 sngs.

---
Nåede lige en sidste session inden sengetid, og - ja, jeg tør næsten ikke skrive det af frygt for at forbande mig selv - igen vandt jeg stort. Jeg fik bragt dagens plus op på 441$ (ROI: 61,3%), hvilket selvfølgelig er langt mere, end jeg kunne ønske mig. Især da jeg lynhurtigt røg ud af fem sngs med henholdsvis AK, AK, AQ, AQ og et floppet top par mod en modstander med top par, mindre kicker. Efter det chok kunne jeg konstatere, at jeg i alle de andre sngs lå og svingede mellem 900 og 2000 jetoner: Altså, der var ingen sng, jeg kunne sejle hjem på et kæmpe chip lead. Det fik mig selvfølgelig til at tænke, at nu kommer variansen og bidder mig i nummeren. Men af uforklarlige årsager endte jeg ni af de resterende ti sngs i top tre med tre sejre, tre andenpladser og tre tredjepladser. Så variansen må vente til i morgen, for jeg hopper i seng til en genudsendelse af gårsdagens Super Bowl, som - selv om jeg kender resultatet - nok skal blive hyggelig at døse hen til. :-)

søndag, februar 03, 2008

Poker og tæsk er dagens ret

Jeg tror, jeg har slået min egen rekord for flest spillede sngs på en enkelt dag. Og klokken er kun fire om eftermiddagen!

Jeg 15-tabler Stars 16$ sngs for tiden. Og måneden er startet godt for mig. Jeg rammer fint, og jeg kan smide gode hænder efter floppet, hvis jeg føler, jeg er slået. Det er noget, der har været svært tidligere, for jeg har altid tænkt, at mine modstandere er fisk og derfor bluffer for meget. Men der er nogle rigtig gode spots, hvor jeg efterhånden har lært, at fisken altid har, hvad han repræsenterer. Jeg vil ikke komme mere ind på det nu, for det er ret let at udnytte mod mig, så jeg vil hellere holde kortene tæt til kroppen denne gang.

Jeg har ikke plads til 15 borde sidestillet på skærmen, så jeg bruger "cascade"- Altså hvor hvert bord ligger sig over det forrige, sådan at de fylder mindre. I starten generede det mig lidt, da jeg så ikke havde det totale overblik, men nu er jeg så glad for det, at jeg har droppet planerne om at bestille endnu en widescreen skærm fra PokerStars. Når der konstant springer nye borde frem, forhindrer det mig i at se, hvad der sker efter jeg har foretaget en handling på et tidligere bord. Og det har vist sig at være godt mod tilt. Når jeg ikke kan se, hvad der fks. slog min AK, kan jeg heller ikke blive sur over det. Kunne jeg imidlertid se, at jeg blev kaldt af A5o, ville det muligvis kunne tilte mig. Jeg slipper også for spændingen ved at følge kortenene lande hver gang jeg er all in. I stedet kan jeg fokusere 100% på min nuværende beslutning, og ikke lade mig distrahere af, hvad der foregår på et andet bord.

Nuvel, i dag er det - indtil videre - blevet til 90 sngs, hvilket allerede er ca. en fjerdedel af, hvad jeg nåede hele sidste måned! Det har kastet et overskud af sig på 369$, hvilket svarer til en ROI på godt 25%:


I går var også fornuftig. Der spillede jeg kun HU, og på trods af et beskedent overskud, er jeg alligevel utrolig tilfreds. Mit spil var nemlig helt i top. Når man spiller HU sngs er det vigtigt at være fokuseret. Du har jo kun en modstander, og den eneste måde du kan slå ham, er enten ved at være heldig, eller ved at tvinge ham til at lave fejl. Og jo bedre du kender hans spil, jo flere svære situationer kan du tvinge ham ud i. Og det er i den afdeling, at mit spil har været super. Jeg limper stadig ofte fra knappen i deep stack situationer, men i det mindste er jeg begyndt at gøre det med en plan in mente. Jeg forsøger i starten at give et passivt image, sådan at jeg kan skrue tempoet op senere uden at han kalder mig ned for let.

Og det kan faktisk godt være svært, når man ofte sidder med borderline hænder, der enten kan raises eller limpes. Her snakker jeg hænder som J8s, Q7s, K5s, A4o m. m. Det sidste stykke tid har jeg smidt en del af dem, selvom jeg måske godt kunne presse lidt value ud af dem ved at se et flop. Men i et meta-aspekt er det et stærkt signal at sende, når man folder og limper mere end man raiser i starten. Det giver dig nok respekt til, at du kan begynde at re-raise og åbne svagt senere, hvor blinds virkelig begynder at betyde noget.

Alt det her er nok rimelig basis strategi for mange, men da jeg ikke tidligere har gjort mig i HU genren er næsten det hele nyt og spændende for mig. Og så er det en god afveksling i forhold til de normale sngs, hvor ICM-strategi er langt vigtigere end reads og metagame.

I skrivende stund har jeg rundt regnet 2000$ på kontoen hos PokerStars. Jeg startede i midt december med 800$, så det er selvfølgelig rigtigt fint taget i betragtning, at jeg blot har spillet små 600 sngs på 16$ niveauet siden da. Så snart jeg når (7-9-13) 2500$, skifter jeg til 27$ bordene. Jeg kunne godt gå i gang allerede nu, da jeg kan overføre de manglende dollar fra kontoen hos Interpoker, men jeg vælger at kæmpe mig op på den gammeldags facon. Det giver mig også mulighed for at spille et par af de dyrere 60-100$ 6-max sngs hos Inter, hvis jeg skulle ønske det. Det er i hvert fald rart at have muligheden.

Det bliver alt for denne gang. Jeg vil nemlig sætte mig ind i stuen og se UFC 81, som blev sendt i går aftes på amerikansk tv. Den er netop hentet ned, og forude venter en bunke spændende kampe, hvor især Brock Lesnar (billede) mod Frank Mir og Tim Sylvia mod Nogueira gerne skulle blive god underholdning.

---
Det blev til et par sngs inden sengetid, og jeg slutter derfor dagen med ikke mindre end 120 sngs og et overskud på 510$ (ROI: 26.5%), hvilket bringer min PokerStars konto op på 2143$.

Det hele klikkede i dag og de fleste af mine store hænder holdt vand. Selv JJ, som jeg før har forbandet til helvede og tilbage igen, holdt en fantastisk 91% win-rate - mere end mine AA, der endte på 90% (fik dem 31 gange ud af totalt 5952 hænder, hvilket er en anelse over gennemsnittet). Kort sagt: Jeg var virkelig, virkelig heldig hele dagen.

tirsdag, januar 29, 2008

Boganmeldelse: Kill Everyone

Først vil jeg understrege, at jeg tænkte længe over, om jeg skulle skrive om bogen i min blog. På en måde er det dårlig forretning at lade andre vide, at den eksisterer. Så god er den. En del af de ting, der skrives om i bogen, er ting, jeg længe har vidst, men som jeg har været glad for andre ikke anede en dyt om. Bogen viste sig også i stand til at konkretisere en del af mine formodninger. Det har givet mig mere tiltro til mit bubble spil og større sikkerhed for, at min spillestil er den mest korrekte. Alene det faktum gør Kill Everyone til den bedste pokerbog jeg nogensinde har læst som sng spiller.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at Kill Everyone (KE) ikke er for begyndere. Godt nok er den en fortsættelse af Kill Phil, men i denne her bliver der fortalt en del om equilibrium modeller, bubble factor udregninger og anden matematik, der for mange vil virke overvældende og uanvendelig. Siderne er spækket med grafer og tabeller, og sproget kan til tider virke tungt. Der springes også en del rundt i koncepterne, og i det hele taget kunne bogen have gavn af en god editor til næste oplag.

Men kan man tygge sig igennem det tunge læsestof, er der i bogen så mange nyttige oplysninger, at det vil forbedre dit spil, uanset om du spiller cash, turneringer eller sng's. Det tør jeg godt garantere.

Bogen er skrevet af Lee Nelson, Tysen Streib og Kim Lee - alle forfattere, der har bevist, at de ved, hvad de snakker om - enten på bordene eller via tidligere bøger og artikler.

KE bruger en del ord på at beskrive, hvilke ranges du kan kalde og folde med i bubble situationer. Det er velkendt stof for alle seriøse spillere, men selv her overrasker bogen positivt. Det bliver nemlig tydeliggjort, hvor stor en forskel i strategi man skal tillægge over for forskellige typer modstandere.

Blandt andet foreslåes det, at man skal skubbe væsentligt bredere, end hvad ICM foreslår mod mindre stacks. Det kan svare sig, da langt størstedelen af low-medium sng-spillerne kalder for snævert med en lille stack. Det har jeg selvfølgelig længe vidst, men i bogen gøres det meget tydeligt, at det er eneste rigtige strategi på boblen mod størstedelen af dine modstandere.

De skriver også en del om equilibrium - altså ligevægtsforholdet, hvor begge parter kan kalde og skubbe uden at det kan udnyttes, hvis begge parter spiller perfekt. Det er nødvendig viden - især da det skaber fundamentet for de mange småjusteringer alle gode sng-spillere laver mod visse typer modstandere. De anbefaler meget skråsikkert, at det kan svare sig at skubbe bredere og kalde strammere end equilibrium anbefaler. Det skyldes, at folk generelt ikke kalder bredt nok og ikke skubber bredt nok til, at det kan betale sig at gå stringent efter equilibrium. Jeg er selvfølgelig helt enig, og mener, at det er en af nøglefaktorerne til at blive en vindende sng spiller at vide, hvordan man justerer sin push-bot range til dine typiske modstander modeller.

Bubble faktorer er en anden vægtig del af bogens nyttefunktion. I en almindelig sng er den gennemsnitlige bubble factor 1,88 - dvs, at det er 1,88 værre at miste sine jetoner end at doble dem op. Det faktum gør, at du skal stramme din call range betydeligt. Men er du i stand til at udregne modstanderens bubble factor, vil du også vide, hvor bredt du kan skubbe ind i ham uden at tabe penge på det.

Der er også blevet plads i bogen til et par sider om, hvornår det kan svare sig med bluff re-steals, og hvordan du skal forholde dig til din modstanders open range i et re-steal, der ikke er et bluff. Nyttigt stof.

Forfatterne skriver også om Hu spillet. Der er nyttige grafer for, hvornår du bør skubbe og kalde i forhold til stack- og blindstørrelser. Mange sng spillere er for passive i HU, og derfor bliver det pointeret igen og igen, at man hellere skal skubbe for ofte end ikke at skubbe nok. Forfatterne har analyseret sig gennem spillerdatabaser og fundet frem til, hvad de mener er den perfekte strategi mod typiske lowlevel spillere. Og tallene stemmer fint overens med mine egne erfaringer.

Fra side 194 begynder bogen at blive virkelig interessant for specielt nye- eller middelmådige sng spillerne. De næste 26 sider omhandler en specifik sng, hvor samtlige hænder på boblen gennemgåes analytisk og reflekterende. Er du relativ ny, eller har du ofte problemer med at komme i pengene, er kapitlet her enestående. Disse 26 sider alene retfærdiggører prisen på bogen- resten af siderne er blot bonus!

Sidste del i KE fokuserer primært på turneringsspil og short handed NLHE. Alligevel er der mange små oplysninger, du kan bruge i dit sng spil. De skriver blandt andet om, hvordan man forholder sig til über LAGs og hvad man kan gøre for at justere sit spil mod bedre modstandere.

Det er oplagt at sammenligne KE med Harringtons bøger. Men som sng spiller er det ikke engang tæt løb. KE er væsentlig bedre til at forbedre dit sngspil end Harrington vol III kan håbe at være. Så står valget mellem de to bøger, bør du til enhver tid vælge KE.

Derfor: Alt i alt en fantastisk bog, der stadig ville være et godt køb, hvis den kostede 500 kr. i en boghandel. Spiller du på PokerStars, kan bogen købes i deres webshop, for hvad der svarer til en pris på ca. 35$, når man omregner deres points til dollar. Og det er billigt taget i betragtning, at transporten er inkluderet i prisen.

PS. Titlen på bogen er i øvrigt elendig. Jeg fik bogen personligt leveret via DHL, men der gik et par minutter, inden jeg kunne åbne døren, da jeg sad midt i slutspillet af en sng. Da jeg, efter et par minutter, endelig åbner døren, er det med daggammelt skæg, uglet hår og iført en morgenkåbe selv om det var midt på eftermiddagen. Kureren må have undret sig lidt over at levere en firkantet pakke med teksten "Kill Everyone" på forsiden til en umiddelbart sindsforstyrret mand, der havde så travlt med at lukke døren igen (og komme tilbage til sin sng!), at fyren blev nødt til at ringe på igen for at få underskrevet kvitteringen!