søndag, marts 19, 2006

Min første blog

Hmm...

Sidder med en fornemmelse af, at det er vigtigt at starte en blog med noget stort. Noget der virkelig definerer mig som person; som sætter verden i relief for dig, læseren.

Men jeg er helt blank.

Ikke fordi jeg ikke har noget at sige, men mere fordi, jeg ikke ved, hvordan jeg skal sige det.

Ja, det er sgu sandt. Selv om jeg lever af at skrive, er det svært at krænge ting ned fra ens egen oplevelsessfære. Ens egen dagligdag.

Så er det lettere at skrive om andres.

Men nu prøver jeg alligevel:

Jeg hedder David, og er ved at uddanne mig til journalist. Det med at være journalist er noget jeg vil komme ind på løbende. Det er nemlig en kontinuerlig proces - altså det at være journalist. Især hvis man vil være en god en af slagsen, og det vil jeg jo gerne.

Udover at være journalist, er jeg også pokerspiller. Men jeg er ikke en særlig god pokerspiller. Jeg er mere en af den slags, der er ved at blive god. Og det betyder, at jeg er begyndt at tjene lidt penge på det - som dog næsten aldrig ser dagens lys, da de ligger på en konto hos Party Poker.

Denne her blog kommer altså til at handle en del om poker. Men ikke udelukkende.

Jeg vil nemlig også berette stort og småt om, hvad der sker i min dagligdag, i min fritid, og når jeg tumler fuld rundt i gaderne i weekenderne.

I bliver de første, der får det at vide.

Så velkommen til min blog, og jeg håber, at den, i det mindste, vil få dig til at smile fra tid til anden.

Ingen kommentarer: