På grund af skudår, har februar 29 dage. Det besluttede PokerStars at fejre ved at give dobbelt point for deres sngs. Det lokkede mig til bordene, da jeg manglede ca. 4000 point for at rykke fra Guld til Platin. Platin giver endnu flere point per spillet sng, og det er jo altid godt, da de point kan veksles til penge, fladskærme og andet gejl.
For at hente 4000 point på en enkelt dag, var jeg dog nødsaget til at spille ikke mindre end 160 sngs, fordelt henholdsvis med 69 27$ sngs og 81 38$ sngs. Og det gik rent ud sagt af helvedes til.
De første 80 sngs gav et underskud på lidt over 230$. Jeg kunne ikke ramme et par om det så gjaldt mit liv, og en helt ufattelig mængde af mine gode hænder røg ind i esserne. Hele 16 gange i dag var jeg oppe imod AA , og det må sgu næsten være en eller anden form for rekord.
Det pauvre resultat tvang mig til at holde en mindre pause fra spillet, hvor jeg gennemgik mine hænder i SNG Wizard. Her lagde jeg mærke til, at jeg raisede lidt for aggressivt med middelgode esser fra blænderne.
Pausen var derfor en god investering, for de næste 40 sngs indtjente 430$ og fik mig tilbage i et plus på 200$. Desværre gik det skidt med de næste 60 sngs, og igen befandt jeg mig i minus. Denne gang på minus 827$. Det er første gang, jeg har tabt godt 1000$ på blot 60 sngs, og det rystede mig så voldsomt, at jeg var parat til at stoppe.
Jeg manglede dog på det tidspunkt blot 500 point for at blive Platin, så jeg var tvunget til at spille endnu et sæt på 20 sngs. Her gik det lidt bedre, og jeg slutter derfor dagen på minus 480$.
Skuffende, men bestemt ikke katastrofalt. Min ROI for dagen er på minus 9%, så det ligger fint indenfor variansegrænsen for måneden.
Totalt spillede jeg 921 sngs i februar, og for den indsats tjente jeg godt 2100$ (ROI: 9.9%), og da det flugter mit generelle niveau, kan jeg ikke tillade mig at klage for meget.
Desuden har jeg besluttet ikke at hive penge ud. Det har ellers været en tradition at hive 4-5oo$ ud om måneden, men denne gang lader jeg dem blive på kontoen, da det betyder, at jeg kan starte måneden med at grinde 38$ sngs fremfor at skulle bygge mig op igen. Det kan godt være lidt trættende at husere på 16$ niveauet, da modstanderne kalder så bredt, at man konstant er udsat for bad beats og frustrerende situationer.
Månedens graf