Går godt for tiden
På pokerfronten stryger det afsted.
For Maj er jeg pt. på +5200 kr. De er vundet på hhv limit 2/4, 33$ sit&go's og turneringer.
I går blev jeg nummer 6 ud af over 2000 i en 6$ speed turnering på Party Poker. Vandt 460$ så det er ikke skidt.
Alligevel kan man ikke undgå at ærgre sig lidt, når man ikke vinder. På et tidspunkt var jeg chipleader med 6 tilbage, men et par beats og jeg var ude.
På Sit & Go fronten kører det også fint. Jeg ligger flot i denne måned på +204$ siden 1. maj.
Det går jo som bekendt op og ned i sit & go's, men jeg er tilfreds.
Jeg smed også 100$ ind på et nyt site. World Poker Exchange hedder det. Der er ikke mange spillere, så Sit & Go's er udelukket. Finten er dog, at det er totalt rake-free! Al rake bliver tilbagebetalt. Desværre duer Poker-Tracker ikke, men som landet ligger i low-limit spillene, er det ikke nødvevndigt.
Sjovt nok så vandt jeg den første turnering, jeg var med i. Det var en 5+1$ turnering med 500 garanteret i puljen. Og da vi kun var 70 stykker, var der et fint overlay. Et par timer senere vandt jeg og tog 200$ ekstra ind på kontoen, så det er slet ikke så slemt.
Der er dog kun 200$ tilbage på kontoen nu, for jeg insisterede på at bluffe 100$ væk i no-limit spillene. Så kan jeg vel lære det :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar