onsdag, maj 31, 2006

Min sit & go strategi

Mange "eksperter" vil foreslå dig at være total passiv i de første par blind levels. Det er det værste sludder, og et dårligt råd, hvis du spørger mig.

Hele hemmeligheden i at være en vindende sit & go spiller er, hvad jeg vil kalde kontrolleret satsning tidligt i spillet.

89 suited er en glimrende hånd at limpe i, når blinds er små, og din stack sund. Du kan sågar kalde et raise med den tidligt i spillet.

Læg mærke til, at det kun er tidligt i spillet, du kan kalde med sådan en hånd. Jo længere vi kommer ind, jo større bliver blinds, og jo større bliver din procentielle indsats.

Men har du 2000 i jetoner, og koster det 180 at se et flop, jamen go for it!

Belønningen ved at floppe noget godt er, at den anden fyr højest sandsynlig sidder med en rigtig god hånd... især hvis han følger "eksperternes" gode råd om at være tight i starten.

Lad os sige, at han sidder med et par damer. Selv hvis han viste mig hånden, ville jeg kalde ham, alene på expected potodds.

For rammer jeg to par eller en flush/straight, er det farvel til ham, og så sidder jeg med 4000 jetoner som chipleader. Rammer jeg intet, sidder jeg med 1820, hvilket bestemt ikke er skidt.

Dermed ikke sagt, at du bare skal kalde løs. Det er der ingen mening i. Der skal være mening med galskaben.

En anden situation:

Jeg er i første position (UTG) og har 44. "Eksperterne" vil sige, at du skal folde og vente på en bedre hånd.

Jeg siger, at du skal kalde og håbe på at se floppet for en billig penge. Kald også et raise så længe du og raiseren har mindst 8 gange pengene, du skal kalde for.

Det er først senere, at du begynder at droppe draw-hænderne.

Senere vil strategien skifte markant, men det kan jeg komme ind på i en senere blog.

---
EDIT 31/05-2007:

Posten her er præcis et år gammel. Den er skrevet på et tidspunkt, hvor jeg ikke vidste nok om ICM og teorien om, at hver chip du har chance for at vinde, er mindre værd, end de chips du har risiko for at tabe.

Derfor er de råd, jeg kommer med, direkte forkerte. Har du fks. 44 utg tidligt i en sng, så FOLD den. Du har sjældent de rigtige odds.

Kald ALDRIG et raise med 89s! Det er et super ringe råd, jeg kommer med. I det hele taget er mantraet: "Draw is death" (TJ Cloutier) spot on i sng's.

Du kan limpe med 89s eller 44 tidligt i en sng, hvis andre allerede har limpet, eller du befinder dig i en sen position med passive modstandere.

Ingen kommentarer: