Tyv tror hver mand...

Det er en sætning, jeg efterhånden har lært at fjerne fra pokerbordene. I al for mange river-spots har jeg lavet et såkaldt "crying call" i håb om, at bananen bluffer. Det gør han sjældent, og det beviser min Hold'em Manager database da også.

Jeg har især været storslem til at kalde med et top par, der har været helt tabt bag dansen, når først pengene er røget på bordet. Det er selvfølgelig noget, jeg er begyndt at se mere kritisk på. Især er det vigtigt, hvem modstanderen er, det siger sig selv, og her kigger jeg især på, hvor aggressiv han er og hvor passivt jeg selv har spillet hånden. Det har jeg haft lidt svært ved at finde tid til, da jeg tidligere har valgt at seks-table. Jeg er derfor gået ned på tre borde, og så er der pludselig rigelig tid til hurtigt at checke modstanderens stats.

For måneden er jeg oppe med 335$ på 25$ bordene efter cirka 10.000 hænder. Det er lidt for stort et overskud til, at jeg vover at kalde det dygtighed. Jeg har haft et par heldige big stack all-in konfrontationer, men kigger jeg på min profit for at stjæle blinds og mine squeeze-plays mod passive limpers, er en stor del af mit overskud hentet her. Desværre har jeg tabt en del for at være for nysgerrig i blindsene, og det er endnu et leak, jeg prøver at lukke.

Men mit måske største leak har været min tendens til at raise donk-bets på floppet uden at have en handske. På de stakes jeg spiller, donker modstanderne meget sjældent med en hånd, de ikke vil kalde et raise med, og det stiller mig i en presset situation på turn. Skal jeg fortsætte med det aggressive spil eller skal jeg give op? Skal jeg fyre river, hvis han kalder et turn bet og skal jeg folde AK no pair mod en spiller der donker river?

De svar er alle ved at stå en del klarere i min bevidsthed, og jeg glæder mig til at rykke et niveau op og forsøge mig mod lidt bedre modstandere.

Nok poker. Jeg vil opfordre alle til lige at se denne her video. Den omhandler de store klimaudfordringer, vi står over for og serverer dem på en rå og ufortyndet måde, der gør op med den tilsyneladende slappe holdning i "An Inconvenient Truth".