The singularity is near!

Alle husker manden med papskiltet med skriften "Enden er nær". Enten fra en film, en tegneserie - eller er man heldig fra virkeligheden.

Men måske har den gale mand ret. Måske er enden nær. Bare ikke i en kataklysmisk forstand. Ray Kurzweil, en kendt amerikansk opfinder og fremtidsforsker, prædiker en religion om, at computerne en dag meget snart vil overtage verden. Og det er en god ting, mener han. Det har jeg valgt at tro på, for alternativet er sku' noget dystopisk.

Hans tese er, at teknologien udvikler sig eksponentielt. Han bruger ofte antallet af transistorer på en mikrochip (jeg føler mig sgu allerede gammel bare ved at sige ordet mikrochip) forstået på den måde, at inden for en given fastsat tidsramme, cirka et år, fordobles antallet af transistorer. Det kan bevises og er uden for diskussion.

Et af de bedste eksempler på en eksponentiel forøgelse, er ved at se på et glas med vand i. Kast en dråbe i glasset, næste gang to, næste gang fire und so weiter. På hvilket trin er glasset halvt fyldt? På sidste trin. Trinnet før det, var det kvart fyldt.

Det samme kan siges med den teknologiske, medicinske og digitale udvikling generelt. Ifølge Kurzweil er vi på vej mod en "singularitet", hans ord for det tidspunkt, hvor udviklingen er nået så langt, at vi bliver et med maskinerne. Dermed har vi skabt, igen ifølge Kurzweil, vores eget paradis. Vi integrerer os med maskiner og kan udleve alternative virtuelle virkeligheder, leve for evigt og meget andet "far out" teknopladder, som nærmest virker som religiøst fanatisme. Men ulig andre religioner er denne bakket op af kolde facts og en rationel tankegang.

Kurzweil er så overbevist om, at den første person, som bliver 1000 år, allerede er født, at han tager hudredevis af medicinske præparater hver dag for at øge sandsynligheden for, at han når at opleve "The Singularity", det teknologiske gennembrud, der sikrer evigt liv i symbiose med computerne.

I dag har jeg opdaget, at vi måske er kommet et stort skridt nærmere Kurzweils paradis:



Videoen viser, hvordan fremtidens spil vil indeholde nærmest uendelige informationer. Polygoner er sat ud af spillet, nu skal spiludviklerne til at arbejde på et virtuelt atomart plan, hvor virkeligheden kan skannes ind i computerne for at gengive selv samme virkelighed på et uhyggeligt præcist detaljeniveau.

Niveauet lige nu er, som i kan se, begrænset. Vi har stadig ikke set, om det kan lade sig gøre med bevægelige, animerede objekter. Men det er et tegn på, at udviklingen bestemt ikke er gået i stå, og at der i kulissen arbejdes på højtryk på at presse fremtiden virtuelle verdener ind vores virkelighed.

Og hvem ved, måske ender Kurzweil med at få ret. Jeg gætter på, at vi har svaret om mindre end 50 år.