How low can we go?

- Du lyver sgu. Det kan ikke passe!

Min reaktion var ikke til at tage fejl af, da jeg forleden dag fik et opkald fra en god ven, som efterfølgende insisterede på sandheden i sit udsagn.


- Ti hele minutter. Kun om dét, proklamerede min ven, der tilsyneladende holdt fast på, at DR2's Deadline netop havde brugt ti minutter af dagens halve times sendeflade på at tale om noget så Paradise Hotel-ligegyldigt som, hvad svinebranchen mener om et fiktionsprogram.

Jeg måtte fluks på nettet for at se det ved selvsyn. Og ganske rigtigt. Cirka ti minutter blev der brugt på at udfolde, hvad der skete i seneste afsnit af Borgen, og hvad svinebranchen så ellers mente om det.

Og netop her, lige her, står jeg fandeme af nyheds-tandemen. Jeg mener, hvad fanden bilder de sig ind på DR?

Havde de ikke noget bedre at tage sig til den dag? Var verdenssituationen virkelig så stabil, at intet seriøst kunne diskutteres den mandag?

Var den danske befolkning i sådan en tilstand af lykke og fordragelighed, at det eneste rigtige var at snakke om Borgen i Deadline - og gudhjælpemig i Debatten efterfølgende - mandag den 28. januar 2013?

Find Ulrik

Jeg kan levende forestille mig, hvordan ideen er kommet til verden. Vi befinder os i Danmarks Radios skattebetalte mareridt af en TV-by, ved et samtalebord i midten af nyhedslokalet. For enden troner Ulrik Haagerup, nyhedschefen, Mr. Numero Uno, og lægger kritisk mine til journalisternes forslag til Deadlines programflade.

Det er mandag. På bordet ligger et udpluk af dagens aviser.

- Jamen, hvad snakker folk om?, råber Ulrik Haagerup kritisk og skuer vredt til den journalist, der for ikke så længe siden kom i fedtefadet ved at dække en fiktiv demonstration.

- Det skal være rigtige nyheder denne gang! råber han og slår demonstrativt på bunken af dugfriske aviser og deler dem rundhåndet ud til journalisterne.

- Vi skal fandeme ikke blive til grin igen, mumler han og griber distræt ud efter Ekstra Bladet, der kan lokke selv den stærkeste nyhedschef med sine store bogstaver og kulørte farver.

Forsiden er prydet af en overskrift skrevet over et foto af en række usunde tænder; "MEDICIN SMADRER TÆNDERNE", står der med karakteristiske bogstaver.

- Det skal være nogle rigtige nyheder, gentager Haagerup, nu fordybet i er tankemylder af kreative idéer, og kaster avisen trodsigt tilbage på bordet uden at ænse det et blik.

En journalist tager endelig mod til sig.

- Jeg så Borgen i går. Den er svineavlerne sgu ikke glade for. Prøv at se denne her pressemeddelelse, siger han tøvende og skubber sin I-pad hen til chefen.

15 sekunder passerer i tavs forventning om, hvad dommen bliver.

- Fan-fucking-tastic!, råber Haagerup, så pludseligt og højt, at vinduespudserne på den anden side af udkigget til Københavns travle bykerne, chokeret vender sig.

- Det dér, skriger Haagerup, - Det er fan-fucking-NEWS, drenge!

- Jaaaa for fanden, råber journalisterne, opildnet af chefens begejstring, og danser deres indstuderede glædesdans rundt om nyhedsbordet, mens Numero Uno klapper en rytme, man ellers kun oplever på Crazy Daizy i Kolding en fredag aften i sommerferien.

- Så kører det sgu for os, hepper Haagerup, der dog allerede er blevet distraheret af sit tankemylder, der ubønhørligt kredser om, hvilket slips der gør sig bedst til en Cavling-pris.



... Ja, det kan meget vel være, at jeg har en lidet realistisk forestilling om, hvordan sådan et møde egentlig foregår. Men når kanalen formår at præsentere et så skævt syn på, hvad der sker af interesse i samfundet, så kan man ikke andet end grine.

For selv om den danske folkesjæl hellere vil beskæftige sig med dramaserier, så bør man da kunne stile højere inde på DR?

Der må da eksistere et lavmål for kvalitet i dem skattebetalte nyhedsflade... eller blev alle regler sat ud af spillet under Haagerups ansættelse?

Jeg har i hvert fald fået nok kvalitet for mine licenskroner. De får ikke en krone mere.