Status for september
Det er længe siden, jeg har blogget, og det beklager jeg lidt over for mig selv. Jeg har ligesom manglet energien til det, og når jeg så samtidig ikke spiller meget poker, har grundene til at skrive, været for få.
Men lidt poker er der dog blevet plads til. Sølle 75 sngs for at være præcis. Resultatet er dog ikke værd at skrive om, da jeg nærmest løb break even. Det blev til et minus på 200$, så jeg er bestemt ikke tilfreds. Men på en så lille sample, er der ikke meget at analysere på. Det er lidt som i sidste måned, hvor der heller ikke blev spillet meget. Her løb jeg dog supervarm, hvor jeg her lagde positivt ud, men ramte en smule negativ varians hen mod slutningen. Det får ikke mit pis i kog, og jeg regner med at spille lidt ekstra i denne måned, da jeg igen har en uges afspadsering (ja, jeg arbejder meget over!).
Til gengæld kan jeg berette om, at jeg er begyndt at forsøge mig lidt med NL cash igen. Jeg har spillet en smule 6-max, men også her blev det breakeven. Lidt trist, at jeg ikke kan hive et overskud hjem på NL 50$, da det er et så lavt niveau, at jeg burde hive et væsentligt bedre resultat hjem. Når jeg vænner mig til NL igen hopper jeg op på 200$, men ikke før, jeg har rystet rusten af mig. 6-max er sjovt og intensivt, og fungerer som et hyggeligt afbræk til sngs, så det er noget, jeg gerne vil investere lidt ekstra tid på, den kommende måned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar