Jeg hører det igen og igen:
"Jeg har spillet 450 sngs med en ROI på 20%. Er jeg en vindende spiller?"
Antallet af sngs og størrelsen på ROI'en (return of investment) kan variere, men kernen i spørgsmålet er den samme; Hvor mange sngs skal jeg spille for at vide, at jeg er en vindende spiller?"
Spørgsmålet er slet ikke så simpelt som det måske lyder. For at finde svaret, skal man også kende svaret på, hvor langt en loosing-streak maksimalt kan være, og hvornår man har brudt de udsving, som held redegør for.
For at tage udgangspunkt i mine egne resultater, så har jeg ifølge Sharkscope efterhånden spillet 6500 sngs. Og ser man på min graf, er det tydeligt, at jeg er en vindende spiller:
Jeg har en ROI på 10%, og tommelfingerregelen er, at man efter cirka 1000 sngs har en god idé om, hvad ens "true" win-rate er.
Men den generelle målestok er i virkeligheden ikke andet end et gæt. Vi har ingen reel idé om, hvor mange sngs det kræver med sikkerhed, for at kunne sige, at man er en vindende spiller.
Eksemplet kommer sjovt nok fra en af de mest vindende sng-spillere i gamet i dag. Jeg har spillet mod Thomas "Boku87" Boeckhoff en del gange. Han er en dygtig spiller, der udmærker sig med sin tålmodighed og viden om ICM. Jeg betragter ham som en af de bedste i gamet, men heldigvis ikke en, jeg ser mig håbløst bagefter i sng-evner.
Han blev notorisk, efter han forvandlede 100$ til 10.000$ på blot femten dage ved at spille maksimalt 11$ sngs. Han havde indgået væddemål om, at han kunne klare opgaven på 15 dage, og 15 dage senere var han 10.000$ plus cirka 35.000$ i vundne væddemål, rigere Det er en præstation, jeg tvivler på, bliver overgået i mange år, måske aldrig.
Lad os da lige se hans imponerende graf:
Ved første øjekast er denne graf prototypen på en vindende spiller. Ja, jeg vil gå så langt at sige, at det er hævet over enhver tvivl. Manden har spillet snart 80.000 sngs med et overskud på næsten 150.000 dollar. Men zoomer vi lidt ind på starten af hans glorværdige karriere, så viser der sig et af de mest skræmmende pokerbilleder, jeg nogensinde har set:
Lad os forestile os, at denne graf tilhører en helt anden spiller. Det kunne være dig eller mig.
Her ser vi en spiller, der efter at have været oppe med over 100.000 kroner pludselig taber hele skidtet igen. Og det er ikke sket fra den ene dag til den anden. Manden har haft en negativ ROI, eller varians, i en streak på cirka 10.000 sngs efter at have været en stor vinder i cirka 13.000 sngs.
23.000 sngs. Giv jer lige tid til at regne ud, hvor længe, det vil tage jer at spille den mængde. Hvor mange timer, dage, uger, måneder, år det vil tage jer at gennemleve det mareridt, denne storartede spiller gennemgik i starten af sin karriere.
Det sætter tingene lidt i perspektiv over for alle os, der gladeligt skriver, at vi er vindende spillere efter få tusinde, nogle gange blot hundrede, sngs.
Her ser vi på en spiller, der, hvis han spillede i mit tempo, har gennemtæsket spillet i flere år uden problemer. Pludselig begynder det ene bad beat efter det andet at dukke op. Han tænker, nærmest griner lidt, over det og skyder skylden på variansen. Efter 100 sngs uden at bryde nedturen begynder han så småt at tvivle. Han gennemanalyserer sine hænder i søgen efter leaks, huller, der kan forklare den pludselige nedtur, men intet viser sig.
Det gør han igen og igen, men kurven dykker fortsat. Efter 500 sngs begynder han at pive på blogs og pokerforums om, hvor rigged X-pokersite er, og om at det er den værste loosing streak han nogensinde har haft.
Efter 1000 sngs med en fortsat negativ ROI giver han stadig ikke op. Andre, der prøver at hjælpe ham med hans spil, indser, at han måske ikke har det længere, og råder ham til at kaste sig over enten cash games, store turneringer eller syv-kabaler.
Manden ignorerer deres råd og fortsætter ufortrødent. Efter 2000 sngs med nedtur giver han ikke op. Efter 5000 sngs med lutter bad beats og negativ varians fortsætter han. Han skifter ikke pokersted, som vi andre ville gøre allerede efter 200 sngs uden profit. Han bliver ved med at grinde på PokerStars, år ud og år ind.
Dag ud og dag ind sidder han og spiller det forbandede spil, der langsomt æder al hans profit, al hans opsparede stolthed. Når venner og bekendte spørger ham, hvad han laver, svarer han ikke længere poker. Han tror ikke længere på tanken. Men han fortsætter.
Og endelig, efter flere år, sker det. Første lille lysglimt i skyerne, endelig ser han en brudt kurve. Efter cirka 10.000 sngs, og et overskud, der er skrumpet ind til få hundrede cent, vender lortet. Variansen er endelig brudt. Var jeg spilleren her, ville jeg, efter de tre år det ville have taget mig at nå hertil, være nær sammenbruddets rand. Jeg ville ikke længere tro på det. Først efter 20.000 sngs, fem-seks år med fortsat spil, ville selvtilliden være vendt tilbage.
Så når jeg ser på mit resultat nu, efter at have studeret Boku87's sharkscope graf, tør jeg ikke længere skrive, at jeg er en vinder i spillet. Min selvsikre deklarering vil ringe lidt hult. Ja, jeg er sikkert en vindende spiller. Men jeg tør ikke satse højre hånd på det længere.
Tør du?
---
Update: 290509
Boku har svaret på, hvad der gik galt i starten af sin karriere. Svaret gav han DarkXoiX, der huserer inde på pokernet.dk:
"Well first of all I had a big upswing in the 5000 or so Sngs that I plazed before. I felt I was getting called too tight so at one point during the 5000 Sngs I started to shove much wider. Obviously at one point the regulars adjusted and called me lighter and thats why I started losing. I also started running worse than before, there were more regulars and I still had a lot of leaks which I didn't realize until later because I had won over 20K already and thought I was a good player and this is all a downswing and it was impossible to run good for over 5000 Sngs so my winning streak couldn't have been an upswing."
Jeg syntes ikke hans svar redegører for det massive downswing. At et par regulære spillere begyndte at kalde ham ned lettere, bør ikke kvalificere for et downswing på flere tusinde sngs. De kan trods alt ikke spille med i nok af hans sngs til at have en så markant indflydelse. Han udelukker ikke selv, at det kan skyldes negativ varians, og det tror jeg, han har ret i. Man kan ikke spille 10.000 sngs uden at blive pænt dygtig til skidtet, og så giver det ikke mening, at man over de næste cirka 10.000 sngs begynder at spille så dårligt, at man taber det hele igen.