Almost there!
Mangler stadig en dag, så det er ikke en status for måneden. Meget kan nå at gå galt. Men som det ser ud nu, klager jeg ikke. Jeg har blot formået 110 sngs, hvilket er en del under, hvad jeg burde. Jeg kan ikke engang nå Silver status hos Pokerstars, hvis ikke jeg spiller i morgen, lol!
Den samlede profit beløber sig til 900$ for maj indtil videre. Det er til gengæld et rigtig godt resultat, når man ser på antallet af sngs. Men resultatet inkluderer også et par FPP-point, jeg valgte at veksle til dollar. Pokerstars kører en promotion i denne måned, hvor man kan veksle point op il 184$, og da man får rigtig god value for sine point, valgte jeg at indløse pengene. Jeg spiller alligevel for lidt til at nå et niveau i deres bonussystem til at købe de rigtig gode præmier. Jeg har cirka nok point til at købe en fladskærm, men de kræver, at man har guldstatus, og det spiller jeg slet ikke nok til. Det må jeg se at få lavet om på.
Karneval i Aalborg var helt fantastisk. Den fik ikke for lidt med druk og sjov, og jeg glæder mig allerede til næste år. For dem der endnu ikke har prøvet at gå med i karnevaloptoget. går glip af en fantastisk oplevelse. Alle er så super glade og stive, og stemningen emmer af fest og farver. Og uanset hvor man befinder sig i optoget, er der sjove mennesker at følges med. Vi startede ud i en gruppe på over 80 mennesker, og så gik det ellers hen over stok og sten med titusindvis af udklædte mennesker. Jeg selv var klædt ud som indisk sandsigerske med rød afroparyk og to duge som dragt.
Nå jeg vil lige tage et sidste sæt inden sengetid. i morgen tager jeg til en kammerats pokerarrangement. Det bliver med små buy-ins, dyr sprut og cubanske cigarer. Kort sagt: Det bliver hyl!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar