Hjælp en boligsøgende
Jeg er efterhånden blevet træt af at betale for en masse kvadratmeter, jeg ikke bruger til en hujende fis. Jeg har to etager, en stor kælder og en fin have, men jeg kunne sagtens nøjes med mindre til en billigere husleje. Derfor søger jeg nu en bolig et eller andet sted i københavnsområdet til en fornuftig penge. Det skal enten være leje eller andel, så hvis i kan sætte mig i kontakt med en god, billig bolig, uddeles hermed en dusør på 100$ via Pokerstars, såfremt jeg vælger den.
På pokerfronten går det støt fremad. Jeg havde to dage, hvor intet kørte. Alt blev skudt i smadder, og jeg var ærlig talt træt af at tabe mine penge, hver gang jetonerne røg i puljen som favorit. Det tabte jeg 337$ på, så værre var det ikke. Bare irriterende når nu mit spil var helt i top. Jeg lavede nemlig næsten ingen fejl, og dem jeg havde, var marginale.
I dag vendte skrubbet dog tilbage, og jeg bookede en gevinst på 639$. Det bringer mig op på 800$ for juni, så mit mål på 1500$ for måneden er godt på vej til at blive en realitet - 7-9-13 og alt det der.
Igen er det 18-mands turneringerne, der hiver godt op i ROI'en. Kunne jeg multitable 20 af dem, ville jeg hurtigt blive en rig mand, for det er da helt vildt, så svagt niveauet er hos modstanderne. Desværre er der ikke nok spillere til det, men dem jeg får spillet, har i denne måned givet et gennemsnitligt afkast på godt 22%, hvilket er langt mere, end jeg kan hive hjem på de regulære 9-mands sngs. Totalt ligger jeg på en ROI på 15% efter 651 18-mands sngs, hvilket har indbragt ca. 2400$ siden jeg startede på dem. Men det er stadig alt for tidligt til at sige, om det er et realistisk resultat på sigt. Men skal jeg være helt ærlig, tror jeg faktisk, at den er højere. Det tog mig nemlig lidt tid at regne dem ud, så starten var præget af rimelig elendige resultater. Jeg vil derfor løbende holde ekstra øje med min ROI på det område, så jeg kan danne mig et reelt overblik.
Jeg får snart noget ferie, og her vil jeg prøve at grinde så mange 18-mands turneringer som jeg er i stand til. Det skal gøres om natten, da det er her alle amerikanerne spiller. Fra klokken 23 og frem til ca. 04 er primetime. Så må vi se, hvordan det går.
3 kommentarer:
Hey
Tak for en god blog.
Jeg bor i en andelsforening på nørrebro, hvor en af andelene er til salg, lidt oplysninger: 71 kvm nyrenoveret stuelejlighed, 660k for andelen og månedlighusleje på 3200 ca.
Du er velkommen til at kontakte mig på msn hvis du vil hører nærmere.
rasmuscpost . at . hotmail.com
Mvh
Rasmus
Hvor lang tid skal vi holdes hen i uvidenhed om hvem du har valgt til at være din elev ?
Er det på stars du spiller de 18 mands?
Hvad er din mening om de super turbo's på full tilt? (man starter med 300 chips ved 15/30 blinds)?
Send en kommentar