Lærlingeprojektet - Det med småt
Jeg har haft weekenden til at tænke over sagerne, og jeg er kommet frem til følgende aftaleramme for mit coaching-projekt:
Forløbet vil i første omgang strække sig over tre måneder. Her vil jeg dagligt(-ish) analysere en sng, du har spillet, komme med nogle generelle råd og sågar give dig lektier for og redskaber til selv at forbedre dit spil. Jeg forpligter mig derfor til minimum fem sng-analyser om ugen, men jeg vil søge at nå mindst syv om ugen. Der vil også være mulighed for at afholde et par sessions enten hos mig eller dig eller via skype/msn, såfremt jeg vurderer, at arbejdet fra din side af er seriøs og professionel nok til den form for investering i tid fra min side af.
Ansøger skal derudover være villig til at læse en del teori på engelsk, samt have computerevnerne til at optage egne sessions, sådan at jeg kan "kigge med over skulderen" og give konstruktiv feedback. Du skal også være villig til at spille ca. 8-10 borde af gangen og gerne flere. Det er en fordel, hvis du har PokerTracker, Ace-HUD og sng-Wizard installeret. Det er tre vigtige redskaber til at optimere sit spil, så de er nødvendige for at få det fulde udbytte af min coaching.
Jeg staker ikke ansøgeren fra starten af. Du spiller for dine egne penge, og der skal under alle omstændigheder gå noget tid, før en stake-deal kan komme på tale. Det har noget med tillid at gøre, da jeg gerne vil være sikker på, at du er seriøs omkring projektet. Sagt på en anden måde: Jeg er villig til at stake dig til et højere buy-in level, såfremt jeg vurderer, at du er dygtig nok til at kunne begå dig på de nye stakes.
For min del af arbejdet tager jeg 20% af det overskud du gerne skulle optjene. Satsen er fast, og varierer ikke. Det vil sige, at jeg kun tjener penge såfremt du også gør det. Vi afregner på månedsbasis. Det vil sige, at har du, via Sharkscope, tjent 1000$ den første måned, er min del 200$. Tjener du kun 300$, tager jeg 60$ osv. Beløbene overføres via PokerStars buddy-transfer system, og vi runder op til hele dollars. Jeg erstatter selvfølgelig ikke tab, men på den anden side, tager jeg heller ikke penge for det. Aftalen er bindende for tre måneder. Man kan ikke modregne i tidligere måneders resultat. Har du derfor tjent 1000$ første måned, men tabt 200$ næste måned, får du altså ikke penge tilbage fra sidste måneds resultat, sådan at min betaling bliver mindre end 200$ for første måned. Hver måned afregnes for sig, uden tanke til tidligere eller kommende måneders op- eller nedtur i overskud/underskud. En måned løber fra den 1. til den sidste dag i kalendermåneden.
Efter tre måneder kan vi indbyrdes finde en ny ordning, såfremt du stadig ønsker at bruge mig som coach. Rakeback og evt. reload-bonusser beholder du selv. Skulle du vinde penge i PokerStars "Battle of the Planets", tager jeg også 20% af beløbet her, da det er en sng-bonus direkte afledt af dit spils kvaliteter.
Aftalen er afhængig af, at ansøger spiller minimum 200 sngs om måneden. Det forpligter du dig simpelthen til. Den bedste læremester er erfaringen, og jo flere sngs jeg kan analysere på, jo bedre bliver resultatet af vores samarbejde. Derfor er det vigtigt at du er villig til at spille flere borde samtidig, sådan at tidsforbruget minimeres fra din side af. 200 sngs tager væsentlig mindre tid med ti borde kørende af gangen frem for at skulle spille 200 individuelle sessions.
Aftalen er også betinget af, at du ikke bruger din sng-konto til at spille hverken cash eller MTT's. Det er altså udelukkende sngs, vi koncentrerer os om. Det er også udelukkende resultater fra sngs, jeg aflønnes efter. Dårlige resultater på cash-bordene kan derfor ikke bruges som undskydning til ikke at betale det fulde beløb for månedens overskud i sngs.
Du skal også gerne være villig til at gæsteblogge på siden her, sådan at du kan skrive dine egne erfaringer, resultater og tanker om projektet ned. Jeg laver ingen censur, så kritik er også accepteret. Så længe den er konstruktiv... Jeg regner med en blogpost om ugen. Jeg forbeholder mig ret til at rette stavefejl, men jeg rører ikke ved selve indholdet.
Hvis du stadig er interesseret, er du meget velkommen til at skrive en mail eller en besked her i bloggen. Det er der allerede en del, der har gjort, og skulle aftalen her være uacceptabel, så giv mig lige besked, så jeg kan stryge jer af listen over ansøgere.
Jeg regner med at have svar inden mandag d. 16 juni. Aftalen træder i kraft 30. juni kl 24.00 (18.00 EST). Jeg forbeholder mig ret til at springe fra midt i forløbet, men modtager dermed ikke penge for den påbegyndte måned, uanset hvor sent eller tidligt, jeg aflyser aftalen. Vælger du at springe fra, afregnes der fra den 1. i måneden til tidpunktet for bruddet på aftalen. Fratrædelsesbeløbet er på minimum 100$, og det er uanset om du har tjent nok penge til at tage dem fra overskuddet eller ej. De 100$ deponeres hos mig ved forløbets start og udbetales ved forløbets ophør, såfremt samarbejdet holder i de tre kaldendermåneder. Jeg tilbagebetaler uanset om de tre måneder har givet et samlet overskud eller ej.
Har jeg på nogen måde misvedligeholdt mine forpligtelser over for dig, tager jeg intet gebyr for en evt. ophævelse af kontrakten fra din side.
Det her skal være en positiv oplevelse fra begge parter, og jeg regner ikke med at tjene penge på forløbet. Den tid jeg investerer i samarbejdet, kan på ingen måder modsvares af de penge jeg evt. tjener på et overskud fra din side af, da jeg jo ikke selv kan spille sngs i det tidsrum, jeg bruger på coaching. Derfor forventer jeg, at der ikke er brok eller undskyldninger af nogen art, når betalingen skal forefindes d. 1. i måneden. De 100$ i depositum kan også bruges til at modsvare et evt. skyldnerbeløb.
Du er selvfølgelig velkommen til at komme med et andet forslag til vores coaching-aftale, hvis du mener det kan arrangeres på en bedre måde for begge parter.
3 kommentarer:
Hvis det script du har omtalt tidligere garanterer at kunne spille helt uden mus er jeg stadig på (har ikk lige fået det testet igennem).
Hej du
Kan jeg overtale dig til at sende en mail om at du har modtaget min mail. Hotmail og undertegnede er ikke altid lige på bølgelængde.
MvH
Klaus
Hey rayban
Jeg er interesseret.
Jeg har dog nogen spørgsmål, som jeg ville sætte pris på hvis du vil svare på.
Jeg har dig på min MSN, så regnede med at vi bare kunne klare den der ?
Hvis du skriver hvornår du regner med at være på, så vil jeg også være der..
/Christian
Send en kommentar