Status for november

Overskriften er lidt misvisende, for der er dæleme ikke meget at gøre status over. Jeg har nærmest ikke rørt poker hele måneden, og det skyldes både manglende lyst, energi og tid. Og så er det altid godt at tage et break fra pokeren, så man ikke går sur i det. Det er noget jeg gør med jævne mellemrum, og det hjælper virkelig på at få lidt afstand til computeren.

Nuvel, i denne måned blev det til (og hold nu fast!) ikke mindre end 25 sngs. Det svarer til sølle to sessions, spillet den 9. november og i dag. Samlet spilletid er en time og 40 minutter, og jeg hev et plus på 90$ (ROI: 10,5%) hjem, så det er jo godt nok.

Jeg har i øvrigt overført 3000$ til min bankkonto fra Pokerstars. Det skyldes, at jeg vælger at overføre hele min decemberløn til pension, da jeg kan trække det fra i skat. Det er gratis penge på en måde, og da jeg i forvejen ikke har den store pensionsopsparing, er det alligevel på tide, at jeg henter lidt af det forsømte.

Jeg har efterladt nok dollar til at multitable Pokerstars 60$ sngs, så jeg er stadig godt kørende trods udtrækket. Jeg føler ikke, at jeg henter nok ved at rykke op på 114$ sngs, så der er ingen grund til at lade pengene stå og samle støv. Især ikke med den fornuftige dollarkurs for tiden. Jeg fik kurs 5,8, og det er jeg selvfølgelig glad for, når man tager i betragtning, at dollaren lå og rodede omkring 5 i oktober.

Ellers er der ikke så meget at berette. Jeg arbejder en del og bruger en del tid sammen med kæresten, så det går stille og roligt i et dejligt adstadigt tempo.

---
Faldt i øvrigt over en post på pokernet.dk, hvor Laur - En, efter min mening, dygtig og habil pokerspiller, skriver lidt om faldgruberne ved at gå pro. Jeg ved, at mange føler, at de har, hvad der skal til for at blive professionel. Men jeg har tidligere skrevet, at jeg regner med, at der kun eksisterer en stor håndfuld spillere, der rent faktisk kan blive det i længden.

Laur's post understreger et par vigtige aspekter af spillet som pro, som de fleste ikke er klar over: Presset, den overdrevne fokus på spillet og humørsvingningerne, der grænser til depressionslignende tilstande.

Han understreger vigtigheden af at passe på, at pokeren ikke overtager ens liv, og jeg giver ham ret hele vejen. Mange spillere er slet ikke klar over, hvor stor en del poker kommer til at fylde i ens liv, når det bliver eneste indtægtskilde. Fra at være pro og ludoman er en kort rejse, der ofte starter ved det første store downswing.

Når jeg kigger tilbage til min tid som hobbyspiller, på et par af mine tidligere blogposter, kan jeg tydeligt se, at mine downswing fylder meget i min bevidsthed. Skræmmende meget, og jeg er blot hyggespiller. Var jeg pro, ville jeg med sikkerhed gå helt ned med flaget. Det er en af grundene til, at jeg aldrig har overvejet poker som min primære indtægtskilde. Jeg har hverken psyken eller hårdførheden til at klare det. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at jeg har evnerne til at kradse en respektabel løn hjem på sngs, men jeg ved med mig selv, at jeg aldrig ville kunne holde til det i længden.

Læs Laur's post her: Drømmen om at gå pro