lørdag, februar 14, 2009

Operation: Fornyet Fokus er indledt

De sidste par dage har været gode rent pokermæssigt. Jeg ligger på 50% i ROI for måneden, godt nok kun efter 48 sngs, men profitten på 850$ er ikke at kimse af.

Jeg satte i øvrigt 1000$ ind på Pokerstars i dag. De kører en attraktiv reload bonus, og jeg har det stadig skidt over at misse den sidste reload, de tilbød. Det er gratis penge, for man får seks måneder til at tjene pointene hjem, og de tæller stadig med i din akkumulering af point. Jeg kan bestille en 32" fladskærm i øjeblikket for mine FPP's, men da jeg er tæt på at kunne få et 40", har jeg valgt at spare lidt flere point op.

I dag regner jeg med at få spillet et par sessions. Jeg er gået ned på 9-10 borde. Ikke fordi jeg ikke kan spille med flere åbne, men fordi, jeg næsten udelukkende spiller 18-mands sngs, og der er ikke nok spillere til at kunne køre et fuldt sæt på 15 borde. Det giver mig omvendt mere tid til hver beslutning, så jeg regner med, at det er et minimalt tab, jeg giver mig selv ved at begrænse antallet af borde.

Jeg vil også snart købe et headsæt. Jeg har længe gået med planer om at lave et par instruktionsvideoer på dansk. Dem ser man ikke mange af inden for sngs, så der er helt sikkert et behov for et par stykker. Videoerne bliver selvfølgelig gratis at hente, men får jeg et tilbud om at lave et par stykker af en mere professionel karakter i salgsøjemed, kan det godt være, de bliver penge værd for dem, der vil blive bedre til sngs. Nu får vi at se, men i første omgang bliver de gratis og vil henvende sig til primært middelgode spillere, der har svært ved at løfte sit spil det sidste stykke.

Og så er jeg begyndt at fokusere mere på at justere min spillestil mod svage og loose modstandere. Jeg har længe haft følelsen af, at jeg taber en del value mod limpere, når jeg selv sidder i late position med en spekulativ hånd som 67s eller 44. Dem folder jeg næsten altid, men især i 18-mands turbo sngs kan det ofte svare sig at se et flop. Modstanderne er bogstaveligt talt så ringe, at du går glip af for meget expected value ved at eliminere de spekulative hænder fra din limping range tidligt i spillet. Samme strategi går ikke helt på 9-mands sngs, da modstanden generelt er en anelse højere og dermed også den handrange folk benytter til at limpe. En 25$ 9-max sng består af betydeligt sværere modstandere end en 60$ 18-max ditto. Det er faktisk vildt, så stor forskellen i spillet er på de to spil, der på overfladen ser næsten identiske ud. Men det er jo også derfor, jeg næsten eksklusivt spiller 18-max i øjeblikket. Value er simpelthen for stor at sige nej til.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Godt at se dig tilbage i gamet igen (på bloggen især)- håber på gratis sng-video - spændende med gus-tv, glæder mig til at følge med.
See u at the tables...

MrJimmy