fredag, februar 13, 2009

I'm back!

Det har været så småt med opdateringerne på bloggen her. Det beklager jeg. Min pokerlyst har simpelthen været på lavpunktet. Siden 1. december er det blevet til hele 75 sngs, hvilket jeg normalt spiller på en dag. Så det har stået, og gør det stadig, sløvt til. De 75 sngs har dog nettet ret godt i forhold til investeringen i både tid og penge. Lidt over 700$ er jeg oppe (ROI: 27%), og det er svært at beklage sig over. Hvis bare jeg havde energien og lysten til at spille mere!

Problemet er, at jeg ofte kommer træt hjem. Allerede der er lysten til poker drænet. Og da jeg nærmest hver weekend har haft enten kæresten eller vennerne på plakaten har det også været ret sparsomt med spillet der.

Til gengæld involverer jeg mig andre steder. Jeg er blevet hevet med ind i opstarten af Gustv.com, Gus Hansens nyeste påhit, hvor kvalitets-tv baseret omkring ham og hans dagligdag skal krydres med professionelle pokernyheder, gameshows og videoer, hvor Gus kommenterer sit spil til andres store fornøjelse. Og hele skidtet skal være 100% gratis for brugerne. Det er sgu da værd at bruge tid på!

Min opgave, som den er skitseret lige nu, går ud på at hente og producerer nyhederne. Det er en udfordrende opgave, som jeg ser frem til med spænding. Jeg beholder mit normale arbejde som journalist, men jeg bruger altså en stor del af fritiden på det. Flere opdateringer kommer løbende i bloggen her.

Og så har jeg været på min første skiferie ever! Og hvilken oplevelse, det var. Vi var afsted 18 drenge og piger, og vi havde indlogeret os i et af Val Thorens største skihytter. Jeg havde jo aldrig stået på ski, så jeg var lidt nervøs omkring det hele. Men det gik over al forventning, og jeg sluttede ugen med at stå ned af en sort piste. Jeg var egentlig ikke klar til det, men jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle presse mig selv, og det valgte jeg at gøre de to sidste dage, hvor jeg primært stod på de blå og røde pister. Følelsen af at suse ned af en bjergside med dalen dybt nede under dig, er en vidunderlig følelse. Så skide være med, at mine skinneben gjorde ondt, at jeg havde snotnæse og solskoldede læber. Det var al besværet værd.

Ingen kommentarer: