Time to party, baby!
Jeg smutter på Skanderborg om en times tid. Men det holdt sgu hårdt at få billet. Jeg ved ikke om salgsmoralen har ændret sig de seneste år, men to gange lavede jeg en aftale om at købe billet, og to gange blev jeg brændt af, fordi billetten var blevet solgt til anden side.
Første gang var en Facebook vendinde, som havde to billetter til salg. Vi aftaler en pris for den ene, men da jeg så senere ringer for at aftale tid og sted, får jeg at vide, at hun har solgt billetterne til anden side. Pis, tænker jeg, for der er kun to dage til festivallen starter. Næste sælger er inde fra et dansk pokerforum. Vi aftaler igen en pris og denne gang sikrer jeg mig, at aftalen er bindende. Men da jeg så lidt senere skriver for at høre, hvad tid han kan være i Skanderborg, får jeg dæleme også at vide, at han har solgt den til en anden. Nuvel, det er vel noget med først til mølle princippet, men jeg er nok lidt gammeldags og har det sådan, at når jeg laver en aftale om et salg, så holder jeg den...
Men nu ser det ud til, at jeg har skaffet en billet. Og damn, hvor jeg glæder mig til et par dage med sol, musik og sprut!
Det går i øvrigt fremragende med pokeren for tiden. Jeg ligger på godt 1000$ efter 86 sngs (ROI: 72%), og det er langt bedre, end jeg kan forvente.
Jeg har fanget et alvorligt leak i mit slutspil på 18-max. Tidligere har jeg undervurderet, hvor stort et pay-jump, der er fra 4. til 3. pladsen. Det gjorde, at jeg har været al for løs i min push-fold range, og det har betydet, at jeg flere gange har pushet all in, hvor jeg burde have foldet. Vi snakker om hænder som A3o fra knappen som 3. chipleader og videre i den dur. Det har jeg dæmmet op for nu, og måske er det derfor, jeg har så mange 1., 2. og 3. pladser i forhold til 4. pladser?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar