tirsdag, november 17, 2009

AA suited - Det' ik' så ringe igen

Faldt lige over en tråd på pokernet.dk, hvor en bruger skriver om en oplevelse, han har haft på High Pulse Poker, som er en helt ny dansk pokerside, der endnu ikke er gået officielt i luften.

Og der går nok et stykke tid endnu, før pokerklienten rammer markedet, hvis man skal tro på vores pokernet.dk poster. Ifølge ham fik han delt to esser hele fem gange i streg. Den sidste var sågar AA suited i hjerter.

Han skriver, at forbindelsen var ringe, og at det kan være forklaringen. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Hvad der skræmmer mig, er, at der et sted i deres software måske eksisterer et hul i programmeringen, der tillader, at en spiller kan få delt et par i samme kulør.

Spillede man poker på et nyt kasino og fik delt to esser i samme kulør tænker man vel ikke: "Nå pyt, de er jo også helt nye og det her er alligevel en freeroll". Nej, man slår sgu da i bordet, kontakter en floorman og siger, at der er fusket med lortet; Et eller andet er rivende galt med deres kasinos sikkerhed, for det her burde bare ikke kunne ske.

Det bliver spændende at følge sagens udvikling. Vi manlger stadig at få bekræftet, om historien er sand og ikke kommer fra en eller anden, der har set sig sur på indehaverne af High Pulse Poker. Jeg håber på det sidste, for alternativet er skræmmende og vækker minder om skandalerne på Ultimate Bet og Absolute Poker. Navnet "Potripper" kan stadig give ærlige pokerspillere gåsehud.

mandag, november 16, 2009

Verdens værste bad beat

Jeg sad og stenede lidt inde på Higstakesdb.com, hvor man kan se de største pots online og lignende. Under kategorien "Worst Badbeats" ligger en hånd, hvor Durrrr suger ud på grummeste vis. Hånden fortæller faktisk en del om Durrrrs spillestil, og jeg husker ikke at have set hans modstander på de stakes her siden. Men her kan jeg dog sagtens tage fejl.

Worst Bad Beat

Fik i øvrigt min bil i dag. Det er helt super, og jeg glæder mig helt til at tage på arbejde i morgen. :-)

søndag, november 15, 2009

I got "Wroooom" for poker

I fredags købte jeg ny bil. Jeg havde hævet 20.000 kroner fra PokerStars, og for dem fandt jeg en gammel Mercedes 190D, nysynet, uden rust og med to sæt nye dæk.

Jeg får den dog først i morgen, da der lige skal plader på. Men fuck det føles dejligt at kunne købe en bil, der udelukkende er finansieret af min hobby. Måske skal jeg købe en nummerplade med teksten: "TY FISH" :-D

Sådan ser den ud, min herlige "nye" bil. :-)

Nuvel, mange vil nok mene, at det ikke er noget særligt at købe en gammel bil. Det har de nok ret i, og det er bestemt ikke investeringens størrelse eller bilens navn, der retfærdiggører denne post. Mit sidste bilindkøb var da også en væsentligt dyrere Ford Mondeo. Det er mere det faktum, at jeg for første gang har købt noget af ægte personlig værdi for penge vundet på poker. Bevares, min fladskærm, mit kamera og min kommende bærbare er alt købt gennem PokerStars, men for fanden... En herlig old-school Mercedes med soltag, ombetrukne racersæder og servostyring. Det er sgu da herligt! Og så cutter den otte timer af min ugentlige rejsetid til og fra arbejde...

Jeg byttede i samme ombæring de fleste af mine pokerpoint for et gavekort på 8.000 kroner til Electronic World. Det skete gennem Pokerstars egen webshop, og i næste uge tager jeg ud og køber et nyt 42" tv. Det skal hænge på væggen over mit pokersetup, så jeg, hver gang jeg får et bad beat, enten kan kigge op eller til højre, ud af vinduet og ned på parkeringspladsen. :-)

På pokerfronten går det stille og roligt. Jeg får ikke spillet meget, og når jeg gør, så taber jeg som regel en smule dollar. Jeg kæmper med at lære cash-games efter et liv med sngs. Det er svært, men også sjovt. Jeg bruger derfor mere tid på at se coaching-videoer end at spille lige for tiden. Jeg ved godt, at det er vigtigt at omsætte teori til praksis, men lige nu er jeg tilfreds med bare at se andre spille poker. Så må mit eget følge lidt efter indtil lysten melder sig igen på fuld styrke.

---
Til sidst skal der også være en lille sjov reminder om, at selv om det er let at snyde andre i poker, så skal det ske med bluffs på bordene og ikke ude i den virkelige verden, hvor ting har konsekvenser.

Det er Henrik Fischer fra Korsør så småt ved at finde ud af. Han spillede for lånte penge i et live cash game, og nu nægter han at betale sin spillegæld på et par tusinde kroner. Prisen: Et evigt liv i cyberspace med sit billede, navn og adresse associeret med alt lige fra vold, ludomani og pædofili. Det er bestemt at lade tingene over genvind, men det illustrerer meget flot, hvor stor en indflydelse nettet har fået på os alle. Internettet er gået fra at være et avanceret opslagsværk til en nødvendig del af ens sociale og arbejdsmæssige identitet. Det er faktisk skræmmende, når man tænker på det.

Følg med i sagens spændende og intrigante udvikling her: Advarsel: Henrik Fischer, Korsør

torsdag, november 12, 2009

"The king is dead. Long live the king!"

Sådan lyder den karakteristiske summen fra alverdens pokerforum. Centrum for opmærksomheden er to unge pokerspillere, der nu i en god uges tid har haft en Titanernes Kamp på Full Tilt Poker. Spillerne hedder Durrrr og Isildur1, og de beløb, der spilles om, får alt andet til at blegne i sammenligning.

På 11 dage har Isildur1 nappet over 20 millioner kroner fra Tom Dwan, der måbende må konstantere, at nedturen ikke engang skyldes uheld. Han bliver simpelthen udspillet i en grad, så folk så småt er begyndt at viske om snyd. Den køber jeg dog ikke. De hænder jeg har analyseret og læst om, viser en ung svensk spiller, der gang på gang er i stand til at trække value ud fra amerikaneren. Der er vist ingen tvivl om, at Islidur1, hvis virkelige navn endnu er ukendt, har brugt tid på at analysere Tom Dwans spillestil, før de brasede gennem pokerlydmuren og begge satte nye standarder for, hvor højt mange penge kan spille om på nettet.

Dwan er kendt for sine overshoves. De kan både betyde et semi-draw, et rent bluff eller en hånd, der er god, men ikke nødderne. Det har den unge svensker kunne udnytte op til flere gange og har kaldt Durrrrs overbet med relativt svage hænder såsom top par uden top kicker og sågar mellempar, der slår 2. pair på bordet.

Jeg følger spændt med i udviklingen og hopper med i koret, der priser den unge svenskers evner og erklærer ham den nye alfahan i løveburet. Om det blot er midlertidigt må tiden så vise.

Mere læsning om det episke slag kan man finde her: Highstakesdb.