"The king is dead. Long live the king!"
Sådan lyder den karakteristiske summen fra alverdens pokerforum. Centrum for opmærksomheden er to unge pokerspillere, der nu i en god uges tid har haft en Titanernes Kamp på Full Tilt Poker. Spillerne hedder Durrrr og Isildur1, og de beløb, der spilles om, får alt andet til at blegne i sammenligning.
På 11 dage har Isildur1 nappet over 20 millioner kroner fra Tom Dwan, der måbende må konstantere, at nedturen ikke engang skyldes uheld. Han bliver simpelthen udspillet i en grad, så folk så småt er begyndt at viske om snyd. Den køber jeg dog ikke. De hænder jeg har analyseret og læst om, viser en ung svensk spiller, der gang på gang er i stand til at trække value ud fra amerikaneren. Der er vist ingen tvivl om, at Islidur1, hvis virkelige navn endnu er ukendt, har brugt tid på at analysere Tom Dwans spillestil, før de brasede gennem pokerlydmuren og begge satte nye standarder for, hvor højt mange penge kan spille om på nettet.
Dwan er kendt for sine overshoves. De kan både betyde et semi-draw, et rent bluff eller en hånd, der er god, men ikke nødderne. Det har den unge svensker kunne udnytte op til flere gange og har kaldt Durrrrs overbet med relativt svage hænder såsom top par uden top kicker og sågar mellempar, der slår 2. pair på bordet.
Jeg følger spændt med i udviklingen og hopper med i koret, der priser den unge svenskers evner og erklærer ham den nye alfahan i løveburet. Om det blot er midlertidigt må tiden så vise.
Mere læsning om det episke slag kan man finde her: Highstakesdb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar