AA suited - Det' ik' så ringe igen
Faldt lige over en tråd på pokernet.dk, hvor en bruger skriver om en oplevelse, han har haft på High Pulse Poker, som er en helt ny dansk pokerside, der endnu ikke er gået officielt i luften.
Og der går nok et stykke tid endnu, før pokerklienten rammer markedet, hvis man skal tro på vores pokernet.dk poster. Ifølge ham fik han delt to esser hele fem gange i streg. Den sidste var sågar AA suited i hjerter.
Han skriver, at forbindelsen var ringe, og at det kan være forklaringen. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Hvad der skræmmer mig, er, at der et sted i deres software måske eksisterer et hul i programmeringen, der tillader, at en spiller kan få delt et par i samme kulør.
Spillede man poker på et nyt kasino og fik delt to esser i samme kulør tænker man vel ikke: "Nå pyt, de er jo også helt nye og det her er alligevel en freeroll". Nej, man slår sgu da i bordet, kontakter en floorman og siger, at der er fusket med lortet; Et eller andet er rivende galt med deres kasinos sikkerhed, for det her burde bare ikke kunne ske.
Det bliver spændende at følge sagens udvikling. Vi manlger stadig at få bekræftet, om historien er sand og ikke kommer fra en eller anden, der har set sig sur på indehaverne af High Pulse Poker. Jeg håber på det sidste, for alternativet er skræmmende og vækker minder om skandalerne på Ultimate Bet og Absolute Poker. Navnet "Potripper" kan stadig give ærlige pokerspillere gåsehud.
1 kommentar:
Jeg spillede en kort overgang som prop på et meget lille pokersite, der manglede action.
En aften var jeg ude for, at jeg midt i en heads up røg over i en eller anden turnering. Og ikke nok med det, jeg kunne se en af spillernes kort!
En time senere var jeg ikke medlem af det sted længere.
/j.
Send en kommentar