lørdag, februar 21, 2009

Held er kun et fattigt ord...

Der er ikke noget bedre end at logge på pokerstars om formiddagen med en rygende varm kop kaffe og god croonermusik på afspilleren. Man sætter sig så behageligt som muligt, sipper til kaffen, ryger på en smøg og kanaliserer al sin mentale fokus hen på et spil, der på overfladen ser så simpelt ud, men som stadig til dato kan give grå hår og mavesår hos selv de ypperligste matematikere.

Men når fokus er der og lysten til spillet er tilbage, så er poker sgu et fantastisk spil. Mange kalder det for et held-spil, men de burde prøve at studere spillet, inden de udtaler sig. I dag er vi jo i stand til, på ganske præcis vis, at kalkulere vores forventede indtægt med relativ succes. Vi kan udregne, hvor meget vores "return of investment" (ROI) er, og vi kan empirisk se, at vi slår størstedelen af feltet.

Vi kan også bruge matematik til at forhindre tilt. Når vi får et bad beat, ved vi, at vi stadig i det lange løb vil tjene penge. Det gør smerten mindre, og lader os bevare det kølige overblik.

I dag havde jeg en fantastisk session. Jeg fik godt nok et af de værste bad beats, spillet kan diske op med efter floppet.:

Fy for den lede!

Men jeg lod det ikke påvirke mit spil. Når jeg er "i zonen", som sportudøverne i USA ofte kalder det, så er selv det mest horrible bad beat en bagatel, som jeg ved ikke engang bliver registreret på min sharkscope graf, når dagen er omme. Perspektiv er vigtigt for enhver pokerspiller. Især hvis man har en tendens til at tilte.

Nuvel, jeg starter dagen med et plus på 693$ efter blot ti sngs. Det giver en ROI på 177%, så jeg havde heldet på min side, på trods af mit bad beat, for uanset hvor godt man spiller, kan den slags resultater aldrig forsvares ved, at man spiller perfekt poker. Det kræver det fornødne held på kort sigt, som alle de uvidende hævder er et bevis for, at poker er et held-spil.

Men i det lange løb, med gode dage og mindre gode dage, vil jeg kunne argumentere for, at jeg har fundet en hobby, der i kraft af min større viden inden for sngs end mine modstandere kan sikre mig en fornuftig og nærmest risikofri indtægt. Det er rart.

For måneden er jeg på 1800$ (ROI: 42%) efter 118 sngs.

Det kan jeg ikke sige andet til, end at jeg er varm for tiden. Jeg vinder en del afgørende coinflips, og jeg har succes med en stor del af mine steals. Især sent i spillet, hvor jeg igen og igen har oplevet mine modstandere folde til mine SB-skub, når blind er blevet store. De to faktorer hjælper mere til at give gode resultater end en overvægt af AA. Læg især mærke til, hvor vildt jeg lammetæver 18-max sngs for tiden. Det er helt grotesk! :-)

Og så har jeg, ifølge Sharkscope, nået en mindre milepæl i dag. Jeg er igen nået op på 10% ROI. Jeg har de sidste års tid ligget på 9%, så det er super igen at se to cifre i boksen med ROI.

Der skal en del til at ændre ens ROI bare et enkelt procentpoint efter mere end 6000 spil på pokerklienten, så det er en positiv følelse. Jeg er samtidig nået op over 15.000$ i ren sng indtægt:

Det er sgu et godkendt resultat for en low-mid stakes multitable spiller, der ikke har brugt for meget tid på sin hobby.

Udover den rene indtægt hos Pokerstars kommer en god indtægt fra min tid på Interpoker og fra mine cash-sessions, der dog ikke er værd at prale med. Jeg har også tjent en fornuftig skilling på reload bonusser, leaderborad races og rakeback, så jeg er sgu glad for, at jeg i sin tid besluttede mig for at blive god til spillet. Det har krævet mange timer med analyser, med næsen i diverse pokerbøger, og en hav af timer brugt på pokerforummerne 2+2 og pokernet. Men som med alle hobbyer er det tid vel brugt. Det er en del af hele den samlede fornøjelse; Man bruger tiden på det, fordi man har lyst og ikke af pligt.

I aften regner jeg med at tage ind og se Gus Hansen bokse mod Theo Jørgensen i KB-Hallen. Alt tyder på, at det bliver en fed aften med begrænset druk men masser af lir. Jeg befinder mig dog på vippen, for jeg har weekendvagt i morgen for mit arbejde, så jeg ombestemmer mig sikkert i sidste øjeblik for at være frisk til i morgen, hvor jeg skal tidligt op.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej jeg vil sige at jeg er vildt imponeret over dine sng stat.
ang. headset så har http://www.deucescracked.com/ nogle gode videoer om at lave videoer og om hvad de bruger af headset, og det gode ved det er at de ligger på deres forside under Free Videos.

Peter

Gambler_dk sagde ...

Tak, og jeg checker lige din anbefaling ud.

Blackducktee.com sagde ...

Super blog!
Men står roi ikke for return of investment?
Det har jeg i hvert fald altid lært..

Mrslara

Gambler_dk sagde ...

Tak mrslara og du har selvfølgelig ret med ROI. Jeg har behørigt rettet det i min blog.