torsdag, marts 12, 2009

Man ved, man er heldig når...

...man mister sin netforbindelse med ti borde kørende, kommer retur med blot to borde tilbage og alligevel henter et overskud.

Det skete for mig i dag. Jeg havde ti 18-mands borde kørende, da forbindelsen røg. Jeg ringede straks til min netpusher, der fortalte, at de arbejdede på at løse problemet. Desværre var det en maskine, der talte, så mine mange eder og forbandelser blev overhørt.

Samlet havde jeg 369$ ude at svømme, da nettet røg. Da jeg kom tilbage, ca ti minutter senere, var otte borde væk, og jeg måtte nøjes med at koncentrere mig om de to resterende. På det ene bord havde jeg 1900 chips tilbage med blinds 100/200. Jeg endte på en tredjeplads, hvilket var vigtigt, da det var det ene af de to 60$ borde, jeg havde kørende.

På det andet bord så det noget værre ud. Jeg havde 1200 tilbage med blinds 200/400, men heldigvis rendte heldet mig på dørene, og jeg reddede en andenplads hjem.

Jeg var stadig nede for min session... Troede jeg. Da jeg efterfølgende kiggede på Pokertracker, kunne jeg se, at jeg også havde to 4. pladser. Der var altså to borde, hvor modstanderne var så ugudelig ringe, at jeg fik lov at folde mig i pengene! Jeg ender derfor min session med et plus på 54$.

Så jeg smiler glad. I dag fandt jeg også ud af, at jeg i stedet for at skylde 11.000 kroner i skat, slipper med et minus på 2000 kroner. De havde glemt at inkludere mit kørselsfradrag!

Så alt i alt har dagen sgu været en ubetinget succes. :-)

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Venter utolmodigt og med spænding på dine første videoer - er der noget nyt - hvor langt er du ?

MrJimmy

Gambler_dk sagde ...

Ja, jeg har endnu ikke taget mig sammen til at købe et headsæt. Jeg håber at finde et på lørdag, og så skulle den første video gerne være klar i løbet af næste uge.