lørdag, august 01, 2009

Tid til en update

Det har været en længere ferie fra poker, men nu er jeg opladet igen. Som mine trofaste læsere måske har kunne udlede fra mine seneste posts, så har jeg været nede i en længere bølgedal på pokerfronten. Og når det sker, vælger jeg som regel at holde en længere pause. Det er også sket her, og det har hjulpet på pokerlysten.

I dag spillede jeg mit første sæt sngs i mange uger, og det var helt underligt igen at skulle tænke i ICM og fold equity. Min puls kom op at køre selv om jeg blot dyppede tæerne i en lille session med 16-35$ sngs. Jeg kom ud med et pænt overskud, og det giver mig en fornyet tro på, at det faktisk godt kan gå hen og blive en god måned for mig.

Sidste måned forsøgte jeg mig igen med lidt cash. Det var mest for adspredelsens skyld, og det gik hverken værre eller bedre, end at jeg kom ud af det med et meget lille underskud. For en cash-donkey som mig, er det i sig selv en lille sejr. :-)

Nå ja, og så præsterede jeg at få min fjerde royal flush i karrieren:

Jeg har ikke så meget at berette om på nuværende tidspunkt, men i og med at jeg er tilbage på den grønne filt, så kan i forvente, at der kommer væsentlig flere opdateringer den kommende måned, end der har været de to foregående.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Godt at høre du er frisk på pokeren OG bloggen igen. Held og lykke med alt fremover.

MrJimmy