mandag, november 26, 2007

Verdens sværeste kode er knækket

For bare en time siden anede jeg simpelthen ikke, at klodens mest kryptiske kode var blevet brudt. Ja, for at være komplet ærlig, anede jeg faktisk ikke engang, at verdens sværeste kode overhoved eksisterede... Det ved jeg stadig ikke om den gør. Men den her kode er godt nok sindssyg.

Men før vi lader koden komme til sin ret, er det på plads med en smule baggrundsinformation vedrørende al den her kryptiske snak.

David Blaine, magikeren, har skrevet en bog. Søreme så, og i den bog er en række koder smidt hulter til bulter. Løsningen af koden vil afsløre, hvor en præmie er gemt, og finderen vil derefter belønnes med 500.000 danske kroner - eller 100.000 dollars for de pedantiske. Det er en tilpas stor sum mønter til at give anledning til en vaskeægte skattejagt blandt alle skrivebordsdetektiverne i den ganske verden.

Sådan ser den ud, udfordringen fra David Blaine

Men koden viste sig ikke sådan at knække. Faktisk var den så svær, at jeg befinder mig i et konstant horisontalt ærbødighedsbuk over for den dygtige kvinde, der for snart fire år siden afleverede løsningen til David Blaine.

Første opgave for de snedige detektiver var at finde ud af, hvad de forbandede symboler egentlig betød. Ind træder Jeff Briden, skabskodebryder af guds nåde med Første del af løsningen. Det er rigeligt blot at skimme siden. Resten af kodebrydningen udpensles i et link længere nede på bloggen her.

Jeff, og hans kodebrydende venner, fandt altså ud af, at hvert billede og symbol havde hver deres unikke egenskaber, og via nogle komplet vanvittige matematiske kombinationer, fandt de frem til billedernes sande mening. Nemlig følgende sætninger:

A FAIR BIRD ITS WINGS ARISE AND EASTWARD IT FLEW
HIS POTION OF SERPENTS AND VENOMS BREWS PORTENT
A SCENT SO SEVERE ITS SHEER PRESENCE GLARES
AHH SIGHED THE MONARCH HOPING TO SOOTH HIS FLU
EVERYONE IN ATTENDANCE ADORES THE IMP THE LEAST
FOLKS FLEE ALONG ROUTES GROWN DENSE WITH NEGLECT
HER ORGAN PLAYS TO SAINTLY ONES THEIR LAST RITE
HIS SEALED HORSE COSTUME PREYS ON THE MIND
ITS URN THAT IT ADORNED WITH LEAF ENGRAVING SHATTERED
MOST DEER ENVY THE FROTH THAT BLEW FROM THE NORTH
MY FOURTH PHRASE CASTS SHY GLIMPSES NEAR SHADOW
ONLY THE STORMY NIGHT KNOWS THE FORCE OF THE ROSE
OUR COAL CHUTE PROVED THE BETTER SOURCE OF FOOD
RUBIES INCITE THE FOULEST FEAR IN BLUE BLOODSTONE
SHREWD SCOUNDRELS DO ASPIRE TO CLEAR A MURDER PAST
THAT KING OF SPADES MIGHT BE A MAN OF BRIGHT SENSE
THE HORRIBLE SWORD THE KNIGHT WIELDED WITH SPITE
THE PAUSE GREW TENSE DARE YE TO STEP FORWARD
THE VERY COARSE SCORN WASTE ONCE PAYMENT IS DUE
WHEN THE RAYS OF SUNLIGHT BLAZE THE SUBHUMAN DIES
WHILE THE BLACK CAT WAITS THE MICE SWAP TO THE RIGHT
THESE SENTENCES ARE TOTALLY FUCKED UP

WTF?!?

Nuvel, 21 sætninger (ignorer den sidste) med hver deres komplet sindssyge ordlyd. Dette gennembrud skulle dog vise sig blot at være cremen på skøgens krop... Eller noget.

Ind træder Sherri Skanes, hjemmegående husmor af Jessica Fletcherske proportioner. Hun kigger på de 21 sætninger, og snart begynder de små tandhjul at rotere. Via en overmenneskelig snuagtighed (ja, det ord eksisterer sgu... eller også bør det) finder hun, efter blot seks uger og uden at eje selve bogen, frem til kodens sande mening og 100.000 dollars. Jeg vil ikke spolere det med løsningen, for det skal opleves i sin sande form:

Koden knækkes!

Aldrig. Og jeg mener Aldrig har jeg observeret en kode mere djævelsk og udspekuleret end ovenstående. Jeg bøjer mig i støvet for de sande helte, Kodebryderne. Sherri Skanes' minut-til-minut beretning om sidste del af skattejagten, kan findes her: The Hunt

... Ok, jeg bøjer mig sgu ikke ligefrem. Tænkte bare, at jeg skulle slutte af på en dramatisk manér.

PS: Hvis nogen har fået blod på tanden, kan i forsøge jer med denne her: The Impossible Quiz. Jeg har hørt, at den aldrig slutter, men det er selvfølgelig bare onde rygter! :-o
Jeg nåede selv ret langt, men kan sgu ikke lige huske det præcise antal.

For de virkelig eksperter, er der det klassiske kodemysterium: Not Pr0n

Ingen kommentarer: