Opturen fortsætter

Det er ikke meget poker det er blevet til siden sidste status d. 20. februar. 90 sngs i alt er det blevet til, hvilket svarer til fem sæt af ca. 20 borde. Det har givet 177$ ekstra på kontoen, hvilket bringer mig på 2618$ for måneden. Det er et resultat, jeg ikke kan klage over, når jeg tager i betragtning, at jeg ikke når at få spillet så mange sngs i denne måned, som jeg havde planlagt.

Trods overskuddet, følte jeg mig ret uheldig i forgårs, hvor jeg spillede 38 sngs og kun fik to førstepladser. Konstant blev jeg bad-beated på de mest kritiske tidspunkter... Eller sådan føltes det i hvert fald. Trods det beskedne antal 1. pladser, fik jeg hutlet mig til et plus på 100$, hvilket virker helt urealistisk.

Forklaringen skal findes i, at jeg både spiller 16$, 27$ og 38$ sngs i en skøn blanding, og alle de gode resultater blev hentet i de store sngs, hvorimod jeg kørte ufatteligt ringe i de små 16$ turneringer med blot to 3. pladser og ingen første- og andenpladser ud af 14 spillede sngs.

Det er selvfølgelig en latterlig lille sample size at reflektere på, men jeg lærte alligevel en vigtig lektion. Succes er relativt. For mit spil kørte virkelig ikke, og havde jeg udelukkende spillet 27$ sngs (mit primære niveau pt.), havde dagen kostet mig 490$. I stedet blev det til et plus, og det kan jeg takke frøken Fortuna for. Så på trods af overskuddet følte jeg, at dagen var en stor skuffelse. Især fordi jeg lavede flere fejl end normalt, og det bør i sagens natur straffes med dårlige resultater.

Fra næste måned begynder jeg i øvrigt udelukkende at fokusere på årsresultatet, og ikke som jeg normalt gør, per måned. Årsagen skyldes, at jeg føler mig for styret af kortsigtede resultater. Starter jeg fks. dårligt på en måned, føler jeg, at jeg skal kravle op af et dybt hul, og det virker demotiverende for mig. Så i stedet starter jeg marts måned i et plus på små 3000$ hos Pokerstars, og så skal der godt nok meget uskrub til, før jeg begynder at få sved på panden.

Og så modtager jeg af en eller anden grund Bluff Magazine hver måned nu. Indtil videre har jeg modtaget fire magasiner gennem de sidste fire måneder. Det er ikke noget, jeg har bestilt, så jeg er helt på bar bund til, hvorfor jeg får dem. Det er heller ikke nogle, jeg betaler for, men de er adresseret i mit navn. Magasinet tilbyder i øvrigt en masse god læsestof, så jeg læser dem med stor fornøjelse hver måned. Men det er da alligevel lidt mystisk..

De to største fejl nybegyndere begår i sngs

Som en rutineret sng-spiller ser jeg ofte besynderlige plays fra mine modstandere. Det kan være alt fra at kalde for løst til slet ikke at kalde nok.

Men der er specielt to fejl, næsten alle nybegyndere begår. Her sorteret efter fejlens størrelse:

1) De skubber ikke nok fra SB

2) De kalder ikke løst nok fra BB

1: Nybegyndere skubber ikke nok fra SB

Alt for ofte ser jeg spillere limpe eller folde fra SB, når der foldes til dem omkring boblen. Deres ræsonnement giver mening: Hvorfor risikere sit turneringsliv med en dårlig hånd?

Svaret er simpelt: Fordi du får de rette odds.

En typisk modstander i BB kalder nemlig alt for tight til, at du kan folde dine dårlige hænder. Et typisk eksempel:

På trods af at du sidder med en af de dårligste hænder i spillet, og selv om BB kalder med alle par, alle esser og alle store konger, bør du skubbe. Han kalder nemlig alt for tight til, at du kan lade være.

Hver gang du folder i det spot her, smider du penge ud af vinduet. I tilfældet her vil hvert fold koste dig ca. 50 cent, hvis du spiller en ni-mands sng med 180$ i præmiepenge. Det lyder ikke af meget, men laver du den fejl to gange i hver sng over en periode på 1000 sngs, koster det dig 1000$ i forhold til, hvad du havde vundet, havde du skubbet korret. Det er penge, der burde være faldet i dine lommer!

En god tommelfingerregel: Skub alle hænder, hvis du er i SB og der foldes til dig, og du har mindre end otte BB tilbage - Uanset om du er på boblen eller ej.

2: Nybegyndere kalder ikke løst nok fra BB

De fleste kalder for tight i SB vs. BB konfrontationer. Her bruges samme ræssonement: Hvorfor risikere turneringen ved at kalde med en svag hånd, når vi kan folde og dermed overleve en runde til?

Svaret hænger nøje sammen med mit første eksempel. Derfor kommer samme scenarium som ovenstående. Forskellen er blot, at vi nu er i BB og SB har skubbet ind i os:

Selv med en middelmådig hånd som JTs (eller Q8s og J9s) bør vi risikere vores turneringsliv, såfremt vi vurderer SB til at være god nok til at skubbe 100%, som teorien fortæller os, at han bør. Det vil sågar også komme bag på en del relativt gode sng spillere.

Det afgørende punkt her er, at vi skal være rimelig sikre på, at SB skubber any2 (Derfor er det vigtigt at skrive en note, når man ser en modstander skubbe en skodhånd fra SB). Skubber han blot top 50%, ryger vores call range drastisk ned (66+, A9o, A7s, KQ+, KTs), så vi bør være RET sikre på, at han skubber korrekt i de her situationer. Det er der dog en del, der gør efterhånden.

En god tommelfingerregel: Har du set SB skubbe en skodhånd i et lignende scenarium, kan du kalde meget bredere end normalt.

Det gælder i endnu større grad, hvis ikke i er på boblen:


Selv med T8s kan vi kalde her. Det vil komme bag på rigtig mange, da det virker helt galt at risikere turneringen med så svag en hånd. Det er netop også derfor, at det er vigtigt at være aggressiv fra SB!

Igen skal vi være helt sikre på, at SB skubber alt her. Ved du, at SB er en god multitabler, er der store chancer for, at han kender til teorien bag, og det betyder, at du kan kalde bredere end mod en normal fisk. Meget bredere.

Folder vi i ovenstående scenarium to gange pr sng i en periode på 1000 sngs, taber vi i alt 1216$ i forhold til, hvad vi kunne have vundet, havde vi kaldt korrekt.

Det vil sige, at har dette blogindlæg overbevist dig om at løsne op i blænderne, har jeg tjent dig intet mindre end 2216$ over dine næste 1000 sngs. Jeg nøjes med ti procent i provision. ,-)

NB: Jeg har i øvrigt tidligere skrevet i bloggen om lignende scenarier. Et af indlægene kan læses her: Om at justere sit spil.

Status Quo - En kort update

Siden sidste blogindlæg har jeg spillet 195 sngs. Det har givet et mindre overskud på 44,5$ (ROI: 0,9%), så det er jo ikke noget at hidse sig op over. I det mindste har jeg ikke tabt, hvilket betyder, at måneden stadig ser god ud med et samlet plus på små 2500$.

Det er også begrænset, hvor meget jeg når at spille inden marts begynder. I februar har jeg spillet 716 turneringer, og jeg regner med at nå 900 inden månedens udgang.

I mellemtiden er jeg steget i graderne hos PokerStars, der kvitterer med en guldstjerne, hvilket giver lidt flere bonus point. Jeg samler sammen til et nyt fjernsyn, og regner med at have nok point til april, så jeg kan bestille et 40" lcd tv. Jeg skulle også gerne nå platin senest i næste måned, hvilket betyder endnu hurtigere akkumulation af point.

I sidste blogindlæg lovede jeg at skrive lidt om table selection, men det må vente til næste gang. Tiden er der ikke rigtigt, og da jeg synes emnet fortjener en grundig gennemgang, vil jeg hellere udskyde end at skrive noget halvhjertet sludder.

I mellemtiden kan i hygge jer lidt med at læse Tyson Streibs fremragende pokerartikler om blandt andet sng strategi. Han er en af bagmændene bag den fantastiske bog Kill Everyone, som jeg anmeldte i et tidligere indlæg - Kvaliteten af hans artikler er helt i særklasse: Tyson Streib

Den ultimative spiloplevelse

Forestil dig et computerspil, hvor du skal kæmpe dig gennem en evolutionær rejse fra encellet organisme til avanceret rumcivilisation. På vejen mod stjernerne skal du både være primitiv stammeleder, krigserobrer og byplanlægger. Du skal handle med andre racer, du skal bekrige de krigeriske og du skal flygte fra dinosaurer og andre monstre i en evig kamp om overlevelse og trivsel. Du skal designe dit egen væsen, og du kan løbende udvikle dets intelligens og give det redskaber og værktøjer. Til sidst har du udviklet dig nok til at kunne flyve du ud i rummet, hvor et enorm univers af computerskabte verdener ligger for dine fødder.

Spillet hedder Spore, og det kommer i handelen ca. til jul. I kan læse lidt mere om det ved at klikke følgende link: Spore

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor stoppe spillet med at du kommer ud i rummet, hvor du kan tøffe rundt i et tomt univers uden andet selskab end kunstige verdener skabt af andre brugere, der for længst har overladt styringen til din egen computers forudsigelige adfærd?

Hvorfor ikke gøre spillet til den ultimative online-integrerede spiloplevelse? Vi har internettet, hvor milliarder af mennesker dagligt kan kommunikere med hinanden. Vi har teknologien til at køre utroligt avancerede MMO'ere. Vi har alle foranstaltningerne til at lave det ultimative spil. Spillet der aldrig slutter og som fungerer helt på spillernes præmisser.

Og vi har Spore som en kommende rettetråd og skabelon:

Forestil dig, at du igen starter spillet som en celle, der kæmper sig gennem tilværelsen. I takt med at cellen vokser og udvikles, bliver du i stand til at spise andre celler. Andre kan også spise dig. De andre celler er en blanding af onlinespillere og computerstyrede modstandere. Det hele er organisk, og alle kæmper mod alle om at gnave sig vej op af fødekædens mange trin. Efterhånden som din celle bliver større udvides dine muligheder for at designe arme og ben, tænder og kløer.

Til sidst kæmper du dig så langt op af den evolutionære stige, at du kan betræde jorden. Verden omkring dig er fremmed og alt skal opleves. Men planeten er stor, og andre spillere har travlt med at fortære hinanden. Men du finder en hule, hvorfra du har et sikkert gemmested om dagen, og hvor du om natten dagligt må ud på en farefyldt færd til søen efter mad og vand. Du vælger måske at re-designe dit væsen til at have skarp hørelse og nattesyn. For at få råd til justeringerne må du skære på størrelsen og tophastigheden. Og hver aften hyler du ud af hulen i søgen efter en mage, så du kan avancere videre i spillet.

Og en dag sker det. Et hunkønsvæsen af fremmed statur, men med mange identiske attributter entrerer hulen. I snakker lidt over den integrerede chat om, hvad i hver især er ude på af oplevelser i spillet. Du vil måske ud i rummet og blive pirat. Hun vil måske hellere nøjes med at bo i en stamme og interagere med nabolandsbyerne som i de Sims spil hun kender og elsker. Så i bliver enige om at følges til stammestadiet, hvorefter i så vil gå hver jeres vej. Mere generte typer, eller bekymrede forældre, kan i spillets opsætning slå menneskelige partnere fra, sådan at den menneskelige interaktion på det her stadie minimeres til kamp om overlevelse.

I spillet har du valgt menneskelig interaktion, og i får som forventet børn. De får børn, og snart er du høvding for jeres egen stamme. De fleste af indbyggerne er computerstyrede, men et par af dem er andre mennesker, der kan være lokket til af en annonce på spillets officielle forum. Eller også har de i spillet opdaget landsbyen, og tilbudt deres medlemskab som en kærkommen smutvej til spillets videre forløb. Landsbyen er måske i handel med naboerne, og måske truer en kommende handelskrig freden og idyllen.

Et sidste farvel til dine stammefæller, og du er på vej ud i det ukendte endnu engang. Denne gang i søgen efter planetens rumport. Du ved den er mod nord, men er ikke sikker på, præcis hvor. Og vejen er farlig. Hver gang du bliver spist af et omvandrende monster, eller slagtet af en fremmed stamme, starter du forfra i din tidligere landsby, til stor moro for de andre stammemedlemmer. Du har oppakning nok til et par dage, men derfra må du ud og jage mindre vildt - mindre spillere, der endnu ikke er nået dit høje civilisationsniveau.

Men efter et par forsøg når du rumporten. På rejsen slog du måske selvskab med med et par andre spillere. Og nu vandrer i forventningsfulde rundt i den enorme handelsportal, hvor købmænd og krammere forsøger at afsætte deres varer. En del af de handlende er andre spillere, der har valgt at satse på en økonomisk karriere. Mange har drømme om at blive rige nok til at købe en forretning på en af de større planeter. Andre håber på at få råd til et rumskib, så de kan blive rumhandlende. Andre vil bare tjene en hurtig skilling, så de kan besøge et af de mange kasinoer, der tilbyder at man kan veksle sine virtuelle penge til rigtige... Hvis altså man kan slå kasinoet.

Men du er her for at få et lift væk fra planeten (og dermed den lokale spilverden). Så du logger på spillets interne netværk og annoncerer din ambition om hurtig udrejse. Og kort efter styrer du bagerste laserkanon på et fragtskib på vej mod en fremmed spilverden. Han får billig arbejdskraft, og du fik et gratis lift. En fair handel.

Og sådan kunne det blive ved. Du kunne ankomme sikkert til en ukendt planet, hvorefter du måske ville rejse rundt som handlende i håb om at få råd til dit eget skib. Eller rumskibet kunne blive bordet af selvsamme pirater du fra starten ønskede at være en del af. Mulighederne kunne være uendelige...

Og jeg tror ikke der går alt for mange år før et avanceret spil som det her så småt bliver en realitet. Spillet Spore ligner i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er så om mit spil vil være en gavnlig tilføjelse for næste generation, eller om det vil virke som et narkotikum; en bekvem semi-permanent flugtvej fra realiteternes kedelige tilstand...


---
En super god dag på filten i øvrigt. Jeg har vinterferie i øjeblikket, og det betyder, at jeg har tid til at spille lidt poker. Ikke at jeg gider, men et par sessions om dagen bliver det da til. Der skal jo også være tid til at filosofere over ultimative spiloplevelser og lignende fjollede idéer. :-)

I dag blev det til 40 sngs fordelt på to sessions, og det gav et overskud på 629,5$ (ROI: 65,5%) - Så klager man ikke. Især ikke, da jeg var heldig som Fætter Højben i et statslotteri gennem det meste af sidste sæt, der vel gav ca. 500$ i overskud. Men så vandt jeg også hele seks af de sidste 20 sngs, og fik desuden to 3. pladser og en 2. plads. Totalt for måneden ligger jeg på 2014$ i profit (ROI: 22,2%) hos PokerStars, men det bør desværre udligne sig selv over de næste par uger. Det håber jeg ikke, men det er næsten uundgåeligt, da mit spil ikke retfærdigører over 20% ROI. Det er der sgu ingen pokerhajers spil, der gør.

Har i øvrigt spillet syv 38$ sngs i denne måned, og de står for 300$ af overskuddet, hvor det er blevet til to 1. pladser, to 2. pladser og en 3. plads, så det giver optimisme, nu hvor jeg har planer om at fokusere mere på de dyrere sngs frem for de mange 16$ ditto. Desværre kører der ikke nok af de større om eftermiddagen, og jeg er derfor tvunget til at smide en håndfuld af de små i mikset for at komme op på mine 20 sngs per session.

I næste blog vil jeg fokusere på table selection, og hvordan Sharkscope kan anvendes til det formål. Det håber jeg bliver interessant læsning for de pokerinteresserede.

---
Fik sgu lige spillet 20 sngs til inden sengetid. Og det var en god investering i tid, viste det sig. Jeg slutter derfor dagen på utrolig smukke 1000$ i profit præcis. Ikke noget pjat med 1002$ eller noget i den stil:

Om at justere sit spil

Jeg sad i dag med en spiller, der næsten demonstrativt kaldte mig let. Det var som om, han havde et horn i siden på mig og derfor blot var ude på at ødelægge min equity ved at kalde konstant. Det tager jeg nu ret afslappet, da de her typer oftest kun sidder ved et enkelt bord eller to, og så betyder det ikke så voldsomt meget, når jeg nu har 16 andre kørende samtidig. Men det er alligevel værd at bemærke, hvordan man bliver nødt til at justere sit spil mod de typer i typiske blind battles.

For ændringen er faktisk mindre end mange tror. Normalt fortæller ICM os, at det er +EV$ at gå all in fra SB, hvis der foldes til os, og vi har mindre end ti BB's tilbage. Det kan vi tillade os, da de andre spillere normalt kalder alt for tight imod os. De kunne aldrig drømme om at kalde med K5o, eller A3o, og derfor kan de udnyttes ved aggressivt spil.

Typisk push range mod normale modstandere

Mit eget spil kan sådan set også udnyttes, når jeg er i BB. Jeg folder også alle de her marginale hænder, og det er først når jeg er helt sikker på, at han pusher 100%, at jeg åbner min kalde range.

Så kalder jeg med any ace, any suited king, any broadway, any pair og JTs. Det er nok til at gøre det uprofitabelt at skubbe 100% mod mig.

Mod løse modstandere i BB skal man stramme op

Men som i kan se på billedet, behøver man ikke være alt for tilbageholdende, og vi kan stadig skubbe langt de fleste hænder mod en modstander, vi ved kalder let. Her er vi gået fra at kunne skubbe alle hænder, til at måtte folde den ca. værste tredjedel.

Men det er et meget følsomt punkt, da blot et par procenter løsere kaldefrekvens hos modstanderen, kan tvinge dig til at folde næsten halvdelen af dine hænder. Så det gælder om at kunne sætte dine villains på gode præcise ranges. Det er noget, der komme med øvelse og erfaring.

Jo løsere modstandere, jo flere hænder må vi folde

Derfor kan det anbefales relative begyndere at justere i absolutter. Enten pusher han any2 eller også spiller han normalt. Så behøver du kun at kunne huske to scenarier frem for at skulle gætte dig frem i blinde. Det kan optrænes ved at loade en typisk hand history ind i SNG Wizard og eksperimentere med SB vs. BB konfrontationer. Juster rundt på stack størrelserne, og se hvordan det hele ændrer sig, og hvordan det ændres. Det er absolut nødvendig viden, hvis du skal gøre dig håb om at blive vindende spiller på andet end 5-16$ niveauerne.

Et lille ekstra fif til SNG Wizard: Sæt alle modstandere på tight inde i "options". Det reflekterer bedst den typiske kaldefrekvens blandt modstanderne på mellemniveauerne (10-30$ sngs).

---
I dag var endnu en god dag. Jeg er godt nok ikke helt færdig, men jeg drosler ned til at spille et par HU-turneringer her til aften. Indtil videre har jeg spillet fire sessions på i alt 80 borde, og det gav et overskud på 334$ (ROI: 17,5%), og det er selvsagt meget tilfredsstillende. Alt over ti procent ROI betragter jeg som ren bonus. Var godt nok oppe på ca. 450$ men et sidste svagt sæt sngs knækkede kurven, og jeg stopper her for i dag, så jeg kan bevare mit optimistiske sind. "Stop mens legen er god", siger de kloge jo. :-)

Den gode dag betyder i øvrigt, at jeg nu er over 3000$ hos PokerStars, og som tidligere omtalt i bloggen her, rykker jeg derfor op på en blanding af 27$ og 38$ sngs. Det fortsætter jeg med så længe jeg har over 3000$ på kontoen, og jeg rykker ned til en blanding af 16$ og 27$ skulle jeg ryge under. Ryger jeg ned under 2500$ er det tilbage til udelukkende at spille 16$ bordene.

"Mere kul på kedlerne!"

Jeg er gået op i level... Eller det vil sige, at jeg delvis er rykket tilbage på de gammelkendte 27$ sngs. Det er nok mere et miks, når det kommer til stykket. I hvert fald de næste par dage, hvor jeg lige skal vænne mig til niveauet. Så de næste par dage står den på 50% 27$ sngs og 50% 16$ ditto. Rammer jeg et hot streak som de første to dage i denne måned, rykker jeg op til at mikse 27$ og 38$ sngs. Men det kræver en bankroll på ca. 3000$, og i øjeblikket mangler jeg ca. 400$ til at det er muligt.

Det er sjovt, men jeg har altid en lille knude i maven, når jeg rykker op. En lille tvivler, der stiller spørgsmålstegn til, om jeg nu også er god nok. Og så er det sgu lige meget om jeg har grindet 60$ på Interpoker, og derfor har spillet en del højere, end jeg gør nu. Den er der alligevel, tvivlen; Nagende og plagende om, at det her er jeg slet ikke gearet til længere.

Men i dag tog jeg springet. Og trods en hård medfart, gik det nu meget fint alligevel. Overskuddet blev blot på 36,5$ (ROI 2,8%), men trods det beskedne resultat, er jeg rigtig positivt stemt.

Jeg er nemlig rykket op på 20 borde af gangen i stedet for 15. Det både øger min hourly rate, men det skærper også koncentrationen. Det lyder måske som blær, men med 15 borde, gik det faktisk for langsomt. Jeg havde nogle gange tid til at overtænke situationerne, og det er ikke altid godt for mit spil, der fungerer rigtigt godt på autopilot. Jeg lægger jo meget vægt på ICM og standard villain ranges, og det ligger efterhånden så meget på fingerspidserne, at jeg ikke behøver mere end et sekund per beslutning.

Især de sidste to måneder har være præget af rigtig godt spil på bordene. Jeg løber altid min sidste session igennem SNG Wizard, og det er sjældent, jeg har over fem fejl over 15 borde samlet. Det viser mig, at jeg træffer de rigtige beslutninger i over 95% af tilfældene, og det er jo ved at spille fejlfrit, at pengene skal hentes i det lange løb. Dét og så antallet af modstandernes brølere. Og dem er der selvfølgelig en hel del af på de her små niveauer.

Resten af måneden står derfor på highspeed multitabling, og så må vi se, hvor det bærer hen. For måneden ligger jeg på 1085$ i plus (ROI: 17,5%), så målet for måneden er nået, såfremt jeg ikke ryger under 1000$ i overskud.

Dagens rutsjetur

Dengang vi lod terningerne bestemme

Vinter, 1995.

Jeg burde have vidst bedre. Jeg burde fra starten af have holdt min kæft. Og jeg skulle aldrig have postuleret, at det var uden underbukser.

Alligevel står jeg der. Ude foran opgangen til min kammerats lejlighed, splitternøgen og med en lille forfrossen tissemand, der intet hellere vil end at kravle op til sædcellerne i pungen, så de kollektivt kan skamme sig over, hvad de snart skal være vidne til.

Toget mod Høje Taastrup har netop forladt Glostrup Station, og det er nu det skal ske. En ydmygende tur rundt om bygningen, lige forbi togstationen, hvor alle pendlerne meget snart har travlt med at komme hjem til fredagslikket og Eleva2ren med Michael Meyerheim. På altanen over mig står syv stive gutter og griner og peger fingre af mig. De er alle taknemmelig over, at det ikke blev dem, der skulle tage turen.

Men jeg har intet valg. Terningen viste nemlig seks, og så var det løb kørt.

For mindre end to timer siden, introducerede jeg mine sjællandske venner for et nyt spil, jeg havde lært efter et besøg i Horsens: "Terningmand", kaldte mine jyske venner spillet.

Kækt havde jeg forklaret gutterne i Glostrup om reglerne til spillet, der blev opfundet efter et par af mine jyske kammerater havde læst Terningemanden af Luke Reinhart. Og inspireret ud over alle grænser, havde de startet en "terningemand" klub, hvor kravet var, at fuldgyldige medlemmer skulle have en terning tatoveret på kroppen. Jeg var blot prøvemedlem.

Reglerne til spillet er simple:

En gruppe mennesker sætter sig om et bord med et par kasser øl og flasker med sprut.
Den der starter, slår med en terning, og antallet af øjne bestemmer graden af, hvad du snart skal gamble om at lave.
Man skal hele tiden overgå hinanden.

Mine venners øjne var store som te-kopper, og spændingen voksede i takt med, at jeg forklarede dem reglerne. Ikke mange minutter gik, før vi alle sad samlet om bordet og kastede første terning.

Som den verdensmand, jeg følte jeg var, startede jeg spillet. Jeg slog en firer.

- Er mit næste slag en etter, toer eller treer bunder jeg en øl, udtalte jeg selvsikkert og slog prompte en etter. Alligevel var jeg tilfreds. Jeg havde lagt en høj underlægger, og det var nu de andres opgave at overgå mig, skulle de slå det samme.

Jørgen var næste mand med terningen, og skæbnen ville, at han også slog en firer.

Efter lidt betænkningstid, var han klar:

- Slår jeg en etter, drikker jeg en øl med et cigaretskod i. Det var vi hurtige til at acceptere, og nervøst slog han en toer.

Og sådan blev det ved i en rum tid. Den ene ulækre øl efter den anden blev bundet. Det ene glas efter det andet med sprut og madvarer blev hældt i svælget. Og hurtigt var promillerne steget nok til, at vi blev overmodige. Og pludselig skete, hvad jeg inderst inde havde frygtet hele aftenen.

Robert slår en sekser, og udtaler med sløret stemme:

- Slår jeg en sekser, løber jeg ned i kiosken i mine boxer shorts. Det var enten det, eller også skulle han til at spille om at drikke en øl med pis i... mindst en hel øl. Man kan sige, at vi næsten var tvunget til at tage spillet til næste level.

Hans nervøsitet var tydelig, og pludslig gik det op for de andre, hvad det egentlig var, de havde indledt sig på. Nu var det en styrke i mod. Hvem bakker først ud? Hvem giver op? Hvem er kyllingen?

Robert slog en toer og kunne ånde lettet op. Det kunne Jørgen ikke, for han slog kort efter en sekser og måtte smide bukserne, så han kunne smutte ned på parkeringspladsen og lave armbøjninger.

Og kort efter befinder jeg mig altså, hvor min historie startede. Med bar røv, unaturlig lille tissemand og flot rød farve i kinderne... Og et lille minut senere finder jeg mig selv i en sidste slutspurt forbi et par hundrede måbende tilskuere med småbørn, indkøbsposer og røde forfrosne næser. Oppe fra altanen lyder en nærmest konstant euforisk latter, og mine forfrosne fødder føles som var de på nippet til at splintre i tusinde små ildelugtende stykker.

Det var første gang, vi spillede Terningemand. Og desværre blev det til noget af en tradition, de næste par år. Ingen ville bakke ud. Og vi lavede de skøreste ting. Jeg fik spist en håndfuld potteplantejord. Jeg måtte igen ud på en nøgen løbetur. Jeg fik lagt mig under et fadølsanlæg, der skænkede små grå på et diskotek i Rønne. Jeg måtte slikke en halv meter gulv. Jeg var tæt på at måtte spørge en nabo om han havde et kondom og en datter, jeg kunne bruge det på. Jeg fik lov til at se en kammerat blive filmet mens han nøgen simulerede sex med udstødningsrøret på en taxa. Jeg kunne grine af Jørgen, der en lørdag nat måtte rende rundt om et springvand i boxer shorts til et halvt hundrede bar-gæsters store fornøjelse og tilråb. Jeg var vidne til en fyr, der fik bareret al sit hår på venstre side af hovedet. Og jeg hørte om en fyr i Jylland, der slog op med sin kæreste, fordi han havde slået to seksere i træk. Og meget, meget mere.

Til sidst blev vi heldigvis trætte af spillet. Eller også blev vi bare for voksne til at gide udsætte os for alle de ting.

Eller også blev vi alle - på et ubevidst plan- samtidig enige om at kalde det uafgjort.

Tendensen fortsætter

Endnu en god dag på den grønne filt. Kort efter arbejde havde jeg lidt overskud til et par sessions, og det viste sig at være en fin investering i tid. Overskuddet, efter to sessions (30 sngs), blev på 276$ (ROI: 57,5%), hvilket uden tvivl samler op, hvor dagen i går sluttede.

Specielt en enkelt sng er jeg ret stolt af. Et floppet top to par blev tidligt busted af en turned flush,. Modstanderen lavede et kæmpe bet på turn, da den tredje hjerter faldt, og jeg følte et kort øjeblik, at det kunne være et bluff ofte nok til, at det kunne svare sig at kalde, da jeg også havde fire outs til et fuldt hus (ca. 9% chance). Jeg havde helt glemt den sidste mand i potten, så set i bakspejlet er det et ret let fold:

Button (t1405)
Hero (t1460)
BB (t1000)
UTG (t1470)
UTG+1 (t1470)
MP1 (t1480)
MP2 (t1470)
MP3 (t1220)
CO (t2525)

Preflop: Hero is SB with Td, Js.

5 folds, CO calls t30, Button calls t30, Hero completes, BB checks.

Flop: (t120) 3h, Th, Jd (4 players)

SB bets t120, BB calls t120, CO folds, Button calls t120.

Turn: (t480) 6h (3 players)

Hero checks, BB checks, Button bets t1255 (All-In), Hero calls t1255, BB folds.

River: (t2990) 5h (2 players, 1 all-in)

Final Pot: t2990

Det hev mig ned på blot 55 jetoner efter ti spillede hænder, og efterlod mig på knappen på andet level (BB=30) med en equity på sølle 0,5%.

Jeg vælger at folde første hånd, J3o, på knappen med tre limpers før mig. Trods de mange limpere, er det et +EV fold, da man skal huske, at jeg har otte hænder før jeg er tvunget ud i et kald. Næste hånd folder jeg også, men kalder et middle position minopen med JTs fra CO+1. Kort efter har jeg næsten triplet op - Han havde i øvrigt AJo, men det var selvfølgelig ingen match mod mit preflop double backdoor straight flush monster. ,-)

Den vinder jeg altså, og en masse tålmodigt spil senere, ender mit turneringsliv ved at min flotte A3o bliver slagtet af 78s i et typisk SB vs BB battle. Heldigvis var det i kampen om 1. pladsen, og jeg sikrer mig dermed en andenplads, hvilket jo er helt enormt. Havde jeg vundet sidste hånd, ville jeg have haft et 2:1 chip lead, men det ville nok være for meget at forlange. :-)

Pointen med historien er selvfølgelig, at det kan betale sig at blive ved med at kæmpe; At selv om det ser skidt ud, og man er fristet til at smide de sidste jetoner i puljen næste hånd uanset hvad, kan det betale sig at vente på en god handske.

Og så har jeg i øvrigt haft et mini-jubilæum i dag på PokerStars: \o/

En hurtig omregning fortæller mig, at jeg sikrer en timeløn på lidt over 250 kr. ved at multi-table 15 borde af gangen på 27$ niveauet - hvis jeg altså kan fortsætte med at holde 10% ROI. Det tror jeg bestemt er muligt for de næste par måneder. Det har det trods alt været i de fortløbne 3500 sngs.

---
Nåede lige en sidste session inden sengetid, og - ja, jeg tør næsten ikke skrive det af frygt for at forbande mig selv - igen vandt jeg stort. Jeg fik bragt dagens plus op på 441$ (ROI: 61,3%), hvilket selvfølgelig er langt mere, end jeg kunne ønske mig. Især da jeg lynhurtigt røg ud af fem sngs med henholdsvis AK, AK, AQ, AQ og et floppet top par mod en modstander med top par, mindre kicker. Efter det chok kunne jeg konstatere, at jeg i alle de andre sngs lå og svingede mellem 900 og 2000 jetoner: Altså, der var ingen sng, jeg kunne sejle hjem på et kæmpe chip lead. Det fik mig selvfølgelig til at tænke, at nu kommer variansen og bidder mig i nummeren. Men af uforklarlige årsager endte jeg ni af de resterende ti sngs i top tre med tre sejre, tre andenpladser og tre tredjepladser. Så variansen må vente til i morgen, for jeg hopper i seng til en genudsendelse af gårsdagens Super Bowl, som - selv om jeg kender resultatet - nok skal blive hyggelig at døse hen til. :-)

Poker og tæsk er dagens ret

Jeg tror, jeg har slået min egen rekord for flest spillede sngs på en enkelt dag. Og klokken er kun fire om eftermiddagen!

Jeg 15-tabler Stars 16$ sngs for tiden. Og måneden er startet godt for mig. Jeg rammer fint, og jeg kan smide gode hænder efter floppet, hvis jeg føler, jeg er slået. Det er noget, der har været svært tidligere, for jeg har altid tænkt, at mine modstandere er fisk og derfor bluffer for meget. Men der er nogle rigtig gode spots, hvor jeg efterhånden har lært, at fisken altid har, hvad han repræsenterer. Jeg vil ikke komme mere ind på det nu, for det er ret let at udnytte mod mig, så jeg vil hellere holde kortene tæt til kroppen denne gang.

Jeg har ikke plads til 15 borde sidestillet på skærmen, så jeg bruger "cascade"- Altså hvor hvert bord ligger sig over det forrige, sådan at de fylder mindre. I starten generede det mig lidt, da jeg så ikke havde det totale overblik, men nu er jeg så glad for det, at jeg har droppet planerne om at bestille endnu en widescreen skærm fra PokerStars. Når der konstant springer nye borde frem, forhindrer det mig i at se, hvad der sker efter jeg har foretaget en handling på et tidligere bord. Og det har vist sig at være godt mod tilt. Når jeg ikke kan se, hvad der fks. slog min AK, kan jeg heller ikke blive sur over det. Kunne jeg imidlertid se, at jeg blev kaldt af A5o, ville det muligvis kunne tilte mig. Jeg slipper også for spændingen ved at følge kortenene lande hver gang jeg er all in. I stedet kan jeg fokusere 100% på min nuværende beslutning, og ikke lade mig distrahere af, hvad der foregår på et andet bord.

Nuvel, i dag er det - indtil videre - blevet til 90 sngs, hvilket allerede er ca. en fjerdedel af, hvad jeg nåede hele sidste måned! Det har kastet et overskud af sig på 369$, hvilket svarer til en ROI på godt 25%:


I går var også fornuftig. Der spillede jeg kun HU, og på trods af et beskedent overskud, er jeg alligevel utrolig tilfreds. Mit spil var nemlig helt i top. Når man spiller HU sngs er det vigtigt at være fokuseret. Du har jo kun en modstander, og den eneste måde du kan slå ham, er enten ved at være heldig, eller ved at tvinge ham til at lave fejl. Og jo bedre du kender hans spil, jo flere svære situationer kan du tvinge ham ud i. Og det er i den afdeling, at mit spil har været super. Jeg limper stadig ofte fra knappen i deep stack situationer, men i det mindste er jeg begyndt at gøre det med en plan in mente. Jeg forsøger i starten at give et passivt image, sådan at jeg kan skrue tempoet op senere uden at han kalder mig ned for let.

Og det kan faktisk godt være svært, når man ofte sidder med borderline hænder, der enten kan raises eller limpes. Her snakker jeg hænder som J8s, Q7s, K5s, A4o m. m. Det sidste stykke tid har jeg smidt en del af dem, selvom jeg måske godt kunne presse lidt value ud af dem ved at se et flop. Men i et meta-aspekt er det et stærkt signal at sende, når man folder og limper mere end man raiser i starten. Det giver dig nok respekt til, at du kan begynde at re-raise og åbne svagt senere, hvor blinds virkelig begynder at betyde noget.

Alt det her er nok rimelig basis strategi for mange, men da jeg ikke tidligere har gjort mig i HU genren er næsten det hele nyt og spændende for mig. Og så er det en god afveksling i forhold til de normale sngs, hvor ICM-strategi er langt vigtigere end reads og metagame.

I skrivende stund har jeg rundt regnet 2000$ på kontoen hos PokerStars. Jeg startede i midt december med 800$, så det er selvfølgelig rigtigt fint taget i betragtning, at jeg blot har spillet små 600 sngs på 16$ niveauet siden da. Så snart jeg når (7-9-13) 2500$, skifter jeg til 27$ bordene. Jeg kunne godt gå i gang allerede nu, da jeg kan overføre de manglende dollar fra kontoen hos Interpoker, men jeg vælger at kæmpe mig op på den gammeldags facon. Det giver mig også mulighed for at spille et par af de dyrere 60-100$ 6-max sngs hos Inter, hvis jeg skulle ønske det. Det er i hvert fald rart at have muligheden.

Det bliver alt for denne gang. Jeg vil nemlig sætte mig ind i stuen og se UFC 81, som blev sendt i går aftes på amerikansk tv. Den er netop hentet ned, og forude venter en bunke spændende kampe, hvor især Brock Lesnar (billede) mod Frank Mir og Tim Sylvia mod Nogueira gerne skulle blive god underholdning.

---
Det blev til et par sngs inden sengetid, og jeg slutter derfor dagen med ikke mindre end 120 sngs og et overskud på 510$ (ROI: 26.5%), hvilket bringer min PokerStars konto op på 2143$.

Det hele klikkede i dag og de fleste af mine store hænder holdt vand. Selv JJ, som jeg før har forbandet til helvede og tilbage igen, holdt en fantastisk 91% win-rate - mere end mine AA, der endte på 90% (fik dem 31 gange ud af totalt 5952 hænder, hvilket er en anelse over gennemsnittet). Kort sagt: Jeg var virkelig, virkelig heldig hele dagen.