torsdag, februar 28, 2008

Opturen fortsætter

Det er ikke meget poker det er blevet til siden sidste status d. 20. februar. 90 sngs i alt er det blevet til, hvilket svarer til fem sæt af ca. 20 borde. Det har givet 177$ ekstra på kontoen, hvilket bringer mig på 2618$ for måneden. Det er et resultat, jeg ikke kan klage over, når jeg tager i betragtning, at jeg ikke når at få spillet så mange sngs i denne måned, som jeg havde planlagt.

Trods overskuddet, følte jeg mig ret uheldig i forgårs, hvor jeg spillede 38 sngs og kun fik to førstepladser. Konstant blev jeg bad-beated på de mest kritiske tidspunkter... Eller sådan føltes det i hvert fald. Trods det beskedne antal 1. pladser, fik jeg hutlet mig til et plus på 100$, hvilket virker helt urealistisk.

Forklaringen skal findes i, at jeg både spiller 16$, 27$ og 38$ sngs i en skøn blanding, og alle de gode resultater blev hentet i de store sngs, hvorimod jeg kørte ufatteligt ringe i de små 16$ turneringer med blot to 3. pladser og ingen første- og andenpladser ud af 14 spillede sngs.

Det er selvfølgelig en latterlig lille sample size at reflektere på, men jeg lærte alligevel en vigtig lektion. Succes er relativt. For mit spil kørte virkelig ikke, og havde jeg udelukkende spillet 27$ sngs (mit primære niveau pt.), havde dagen kostet mig 490$. I stedet blev det til et plus, og det kan jeg takke frøken Fortuna for. Så på trods af overskuddet følte jeg, at dagen var en stor skuffelse. Især fordi jeg lavede flere fejl end normalt, og det bør i sagens natur straffes med dårlige resultater.

Fra næste måned begynder jeg i øvrigt udelukkende at fokusere på årsresultatet, og ikke som jeg normalt gør, per måned. Årsagen skyldes, at jeg føler mig for styret af kortsigtede resultater. Starter jeg fks. dårligt på en måned, føler jeg, at jeg skal kravle op af et dybt hul, og det virker demotiverende for mig. Så i stedet starter jeg marts måned i et plus på små 3000$ hos Pokerstars, og så skal der godt nok meget uskrub til, før jeg begynder at få sved på panden.

Og så modtager jeg af en eller anden grund Bluff Magazine hver måned nu. Indtil videre har jeg modtaget fire magasiner gennem de sidste fire måneder. Det er ikke noget, jeg har bestilt, så jeg er helt på bar bund til, hvorfor jeg får dem. Det er heller ikke nogle, jeg betaler for, men de er adresseret i mit navn. Magasinet tilbyder i øvrigt en masse god læsestof, så jeg læser dem med stor fornøjelse hver måned. Men det er da alligevel lidt mystisk..

2 kommentarer:

joxum sagde ...

eptlive.com havde et introduktionstilbud sidste år, hvor man kunne købe adgang til videosektionen og få Bluff gratis i et år. Måske er det der, du har fået abonnementet.

/j.

Gambler_dk sagde ...

Bingo!

Det er sgu den, jeg har købt. Tak for info joxum.