"Mere kul på kedlerne!"
Jeg er gået op i level... Eller det vil sige, at jeg delvis er rykket tilbage på de gammelkendte 27$ sngs. Det er nok mere et miks, når det kommer til stykket. I hvert fald de næste par dage, hvor jeg lige skal vænne mig til niveauet. Så de næste par dage står den på 50% 27$ sngs og 50% 16$ ditto. Rammer jeg et hot streak som de første to dage i denne måned, rykker jeg op til at mikse 27$ og 38$ sngs. Men det kræver en bankroll på ca. 3000$, og i øjeblikket mangler jeg ca. 400$ til at det er muligt.
Det er sjovt, men jeg har altid en lille knude i maven, når jeg rykker op. En lille tvivler, der stiller spørgsmålstegn til, om jeg nu også er god nok. Og så er det sgu lige meget om jeg har grindet 60$ på Interpoker, og derfor har spillet en del højere, end jeg gør nu. Den er der alligevel, tvivlen; Nagende og plagende om, at det her er jeg slet ikke gearet til længere.
Men i dag tog jeg springet. Og trods en hård medfart, gik det nu meget fint alligevel. Overskuddet blev blot på 36,5$ (ROI 2,8%), men trods det beskedne resultat, er jeg rigtig positivt stemt.
Jeg er nemlig rykket op på 20 borde af gangen i stedet for 15. Det både øger min hourly rate, men det skærper også koncentrationen. Det lyder måske som blær, men med 15 borde, gik det faktisk for langsomt. Jeg havde nogle gange tid til at overtænke situationerne, og det er ikke altid godt for mit spil, der fungerer rigtigt godt på autopilot. Jeg lægger jo meget vægt på ICM og standard villain ranges, og det ligger efterhånden så meget på fingerspidserne, at jeg ikke behøver mere end et sekund per beslutning.
Især de sidste to måneder har være præget af rigtig godt spil på bordene. Jeg løber altid min sidste session igennem SNG Wizard, og det er sjældent, jeg har over fem fejl over 15 borde samlet. Det viser mig, at jeg træffer de rigtige beslutninger i over 95% af tilfældene, og det er jo ved at spille fejlfrit, at pengene skal hentes i det lange løb. Dét og så antallet af modstandernes brølere. Og dem er der selvfølgelig en hel del af på de her små niveauer.
Resten af måneden står derfor på highspeed multitabling, og så må vi se, hvor det bærer hen. For måneden ligger jeg på 1085$ i plus (ROI: 17,5%), så målet for måneden er nået, såfremt jeg ikke ryger under 1000$ i overskud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar