Afspadserer, så det står ud af ørerne

Jeg nyder min afspadsering. Det var også tiltrængt. På mindre end en måned, nåede jeg at arbejde ca. 37 timer over, hvilket jeg nu nyder frugterne af. Det er fedt at sidde herhjemme med fuld løn uden at skulle lave en skid.

Derfor bliver der tid til lidt poker. Stadig ikke voldsomt meget, men nok til, at jeg har fundet rytmen igen. Det var jo ikke meget, jeg fik spillet sidste måned, så jeg følte mig lidt rusten. For måneden ligger jeg ca. 170$ i plus. Det er ikke alverden, men jeg er godt tilfreds, da jeg har haft et par skod sessions, der trækker gevaldigt ned i regnskabet.

Jeg har i øvrigt opdaget, at Tyskland er stærkt repræsenteret på PokerStars. De må køre en eller anden kampagne, for der er godt nok mange ringe tyskere derinde for tiden. De kalder og limper til den store guldmedalje, og det har betydet ekstra varians for os andre. Mest positiv selvfølgelig.

Jeg har også fået spillet lidt 5-card draw. Som jeg skrev tidligere, er det næsten som at smutte i hæveautomaten, da modstanderne er så ringe. Problemet er, at jeg altid er enten skæv eller just kommet hjem fra en bytur, når jeg spiller 5-card draw. Det skyldes mest, at det er den eneste disciplin, jeg kan spille uden at tabe penge, selv om jeg i min brandert er ved at vælte ned af stolen efter en fugtig bytur.

Jeg er også blevet bedre til spillet nu. Jeg har opdaget, at det sagtens kan svare sig at åbne med draws i position på trods af, at eksperterne advarer imod det. Det skyldes primært, at man kun utroligt sjældent bliver reraiset. Samtidig er jeg blevet bedre til at smide gode hænder, når andre åbner potten. Ofte folder jeg KK og AA til et standard raise. To par ryger også i mucken, hvis der er et open og et kald før mig. Efter drawet er jeg også langt mere passiv end tidligere. Jeg byder ikke ud med et lavt sæt og næsten aldrig med 2-par, hvis ikke jeg har position. Og selv med position checker jeg ofte, hvis modstanderen har byttet tre kort. Han kalder alligevel kun, hvis han har ramt et sæt eller to par, og da han kaldte preflop og byttede tre, sætter jeg ham automatisk på mindst KK. Det betyder, at mine to par som regel ikke er gode, når han kalder, og så er der ingen grund til at byde ud.
På den anden side er jeg blevet bedre til at hive value ud af mine to par når jeg har åbnet før drawet. Især hvis modstanderen kun bytter et kort, er jeg mere tilbøjelig til at byde ud, hvis jeg selv har to par i bønder eller højere. Her har jeg tidligere været nervøs for, at de har ramt et flush- eller straightdraw, men jeg ser sjældent folk coldcalle med en straightdraw, og det efterlader jo kun flush eller to par hænder. Og her ser jeg to-par hænderne langt oftere end et flushdraw.