Hvad er en milliard værd? - Svar
Som jeg skrev i sidste blog, så spurgte jeg om, hvor meget i mener, Bill Gates kan tillade sig at tage for et spil plat eller krone.
Jeg fik desværre formuleret mig lidt uheldigt, og glemte at skrive, at man startede med en krone.
Men som en læser så rigtigt var inde på, tager hovedbruddet udgangspunkt i St. Petersborg paradokset: Wikipedia-artikel
Idéen er, at Bill flipper en krone. Bliver det krone fordobler han værdien af kronen. Næste gang i flipper står du altså til at vinde to kroner, hvis mønten lander på krone, eller en krone, hvis det bliver plat. Næste gang er det 4/8 og næste gang 8/16 osv.
Hvor meget kan Bill Gates tillade sig at afkræve dig for at få lov til at spille spillet, hvis loftet for en gevinst er 1 milliard kroner?
Læser man artiklen på wikipedia, vil man se, at beløbet er væsentlig lavere, end man umiddelbart tror.
Kræver Bill Gates mere end 16 kroner i betaling for at få lov til at spille, bør du takke nej. Og det er på trods af udsigten til at kunne tjene en milliard kroner.
Desværre faldt hovedbruddet lidt til jorden, da jeg ikke magtede at beskrive betingelserne korrekt.
---
Hvad angår poker, så går det fint til trods for, at jeg ikke får spillet meget. Jeg har i august måned blot spillet 76 sngs, men har tjent 1023$ på dem (ROI: 37,5%), så det er jo mere end optimalt. Især taget i betragtning, at det giver en timeløn på cirka 700 kroner.
Min manglende energi til at få spillet poker betyder desværre, at jeg ikke engang har nået "sølv"-status hos PokerStars, og det er næsten pinligt. Jeg regner dog med at spille lidt mere de sidste par dage, og det skulle gerne sikre, at jeg ikke ryger helt ned på "bronze".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar