tirsdag, juli 10, 2007

Jeg bør fjerne min chat

Jeg snakker for meget ved bordene. Ofte når et eller andet fjols laver et håbløs kald med en svag hånd, der selvfølgelig rammer, så følger jeg som regel op med et "nh wp" i chatten. Jeg kan simpelthen ikke lade være.

Og det er komplet åndsvagt. For det eneste jeg opnår ved det, er flere trods kald, jeg ikke ønsker. Her sidder jo den perfekte fisk, der er villig til at smide alle sine penge efter et straight draw eller andet højeste par, og hvad gør jeg så? Jeg håner ham ved at rose hans suck-out som et dygtigt spil, hvilket han jo godt er klar over, det ikke er.

Andre gange skriver jeg noget i stil med: "Nice raise", hvis en eller andet smider hele stakken på 1000 chips ind, efter at jeg har raiset til 90 fra knappen. Og det er jo heller ikke godt!

Lad ham dog bare gøre det. De gange jeg kalder, har jeg ham domineret, og det er jo dejligt. Hvorfor så kalde hans fjollede spil ud foran resten af bordet?

Svaret er, at jeg ikke kan lade være. For jeg bliver skide irriteret over elendigt spil, der går ud over mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at det netop er den slags spil, der giver et overskud på pokerkontoen, men i situationen, virker det så skadeligt for mit humør, at jeg nærmest kompulsivt skal komme med en spydig kommentar i chatten. Og det skal jeg sgu lade være med.

Så herfra lyder der nu et personligt løfte til mig selv om ikke at snakke ondt til nogen i chatten igen. I hvert fald ikke uden, at de starter f'ørst.

Og så lige et hurtigt undskyld til dem af mine læsere, jeg måske er kommet til at svine til i tidens løb. Det er skam ikke noget personligt. :-)

I dag blev i øvrigt en ok dag med ca. 140$ i overskud. Jeg fik spillet et enkelt sæt hos PokerStars, der gav 130$, så det er ikke svært at regne ud, at hos Interpoker gik det næsten i nul.

Ingen kommentarer: