Den ultimative spiloplevelse

Forestil dig et computerspil, hvor du skal kæmpe dig gennem en evolutionær rejse fra encellet organisme til avanceret rumcivilisation. På vejen mod stjernerne skal du både være primitiv stammeleder, krigserobrer og byplanlægger. Du skal handle med andre racer, du skal bekrige de krigeriske og du skal flygte fra dinosaurer og andre monstre i en evig kamp om overlevelse og trivsel. Du skal designe dit egen væsen, og du kan løbende udvikle dets intelligens og give det redskaber og værktøjer. Til sidst har du udviklet dig nok til at kunne flyve du ud i rummet, hvor et enorm univers af computerskabte verdener ligger for dine fødder.

Spillet hedder Spore, og det kommer i handelen ca. til jul. I kan læse lidt mere om det ved at klikke følgende link: Spore

Men hvorfor stoppe her? Hvorfor stoppe spillet med at du kommer ud i rummet, hvor du kan tøffe rundt i et tomt univers uden andet selskab end kunstige verdener skabt af andre brugere, der for længst har overladt styringen til din egen computers forudsigelige adfærd?

Hvorfor ikke gøre spillet til den ultimative online-integrerede spiloplevelse? Vi har internettet, hvor milliarder af mennesker dagligt kan kommunikere med hinanden. Vi har teknologien til at køre utroligt avancerede MMO'ere. Vi har alle foranstaltningerne til at lave det ultimative spil. Spillet der aldrig slutter og som fungerer helt på spillernes præmisser.

Og vi har Spore som en kommende rettetråd og skabelon:

Forestil dig, at du igen starter spillet som en celle, der kæmper sig gennem tilværelsen. I takt med at cellen vokser og udvikles, bliver du i stand til at spise andre celler. Andre kan også spise dig. De andre celler er en blanding af onlinespillere og computerstyrede modstandere. Det hele er organisk, og alle kæmper mod alle om at gnave sig vej op af fødekædens mange trin. Efterhånden som din celle bliver større udvides dine muligheder for at designe arme og ben, tænder og kløer.

Til sidst kæmper du dig så langt op af den evolutionære stige, at du kan betræde jorden. Verden omkring dig er fremmed og alt skal opleves. Men planeten er stor, og andre spillere har travlt med at fortære hinanden. Men du finder en hule, hvorfra du har et sikkert gemmested om dagen, og hvor du om natten dagligt må ud på en farefyldt færd til søen efter mad og vand. Du vælger måske at re-designe dit væsen til at have skarp hørelse og nattesyn. For at få råd til justeringerne må du skære på størrelsen og tophastigheden. Og hver aften hyler du ud af hulen i søgen efter en mage, så du kan avancere videre i spillet.

Og en dag sker det. Et hunkønsvæsen af fremmed statur, men med mange identiske attributter entrerer hulen. I snakker lidt over den integrerede chat om, hvad i hver især er ude på af oplevelser i spillet. Du vil måske ud i rummet og blive pirat. Hun vil måske hellere nøjes med at bo i en stamme og interagere med nabolandsbyerne som i de Sims spil hun kender og elsker. Så i bliver enige om at følges til stammestadiet, hvorefter i så vil gå hver jeres vej. Mere generte typer, eller bekymrede forældre, kan i spillets opsætning slå menneskelige partnere fra, sådan at den menneskelige interaktion på det her stadie minimeres til kamp om overlevelse.

I spillet har du valgt menneskelig interaktion, og i får som forventet børn. De får børn, og snart er du høvding for jeres egen stamme. De fleste af indbyggerne er computerstyrede, men et par af dem er andre mennesker, der kan være lokket til af en annonce på spillets officielle forum. Eller også har de i spillet opdaget landsbyen, og tilbudt deres medlemskab som en kærkommen smutvej til spillets videre forløb. Landsbyen er måske i handel med naboerne, og måske truer en kommende handelskrig freden og idyllen.

Et sidste farvel til dine stammefæller, og du er på vej ud i det ukendte endnu engang. Denne gang i søgen efter planetens rumport. Du ved den er mod nord, men er ikke sikker på, præcis hvor. Og vejen er farlig. Hver gang du bliver spist af et omvandrende monster, eller slagtet af en fremmed stamme, starter du forfra i din tidligere landsby, til stor moro for de andre stammemedlemmer. Du har oppakning nok til et par dage, men derfra må du ud og jage mindre vildt - mindre spillere, der endnu ikke er nået dit høje civilisationsniveau.

Men efter et par forsøg når du rumporten. På rejsen slog du måske selvskab med med et par andre spillere. Og nu vandrer i forventningsfulde rundt i den enorme handelsportal, hvor købmænd og krammere forsøger at afsætte deres varer. En del af de handlende er andre spillere, der har valgt at satse på en økonomisk karriere. Mange har drømme om at blive rige nok til at købe en forretning på en af de større planeter. Andre håber på at få råd til et rumskib, så de kan blive rumhandlende. Andre vil bare tjene en hurtig skilling, så de kan besøge et af de mange kasinoer, der tilbyder at man kan veksle sine virtuelle penge til rigtige... Hvis altså man kan slå kasinoet.

Men du er her for at få et lift væk fra planeten (og dermed den lokale spilverden). Så du logger på spillets interne netværk og annoncerer din ambition om hurtig udrejse. Og kort efter styrer du bagerste laserkanon på et fragtskib på vej mod en fremmed spilverden. Han får billig arbejdskraft, og du fik et gratis lift. En fair handel.

Og sådan kunne det blive ved. Du kunne ankomme sikkert til en ukendt planet, hvorefter du måske ville rejse rundt som handlende i håb om at få råd til dit eget skib. Eller rumskibet kunne blive bordet af selvsamme pirater du fra starten ønskede at være en del af. Mulighederne kunne være uendelige...

Og jeg tror ikke der går alt for mange år før et avanceret spil som det her så småt bliver en realitet. Spillet Spore ligner i hvert fald et skridt i den rigtige retning. Spørgsmålet er så om mit spil vil være en gavnlig tilføjelse for næste generation, eller om det vil virke som et narkotikum; en bekvem semi-permanent flugtvej fra realiteternes kedelige tilstand...


---
En super god dag på filten i øvrigt. Jeg har vinterferie i øjeblikket, og det betyder, at jeg har tid til at spille lidt poker. Ikke at jeg gider, men et par sessions om dagen bliver det da til. Der skal jo også være tid til at filosofere over ultimative spiloplevelser og lignende fjollede idéer. :-)

I dag blev det til 40 sngs fordelt på to sessions, og det gav et overskud på 629,5$ (ROI: 65,5%) - Så klager man ikke. Især ikke, da jeg var heldig som Fætter Højben i et statslotteri gennem det meste af sidste sæt, der vel gav ca. 500$ i overskud. Men så vandt jeg også hele seks af de sidste 20 sngs, og fik desuden to 3. pladser og en 2. plads. Totalt for måneden ligger jeg på 2014$ i profit (ROI: 22,2%) hos PokerStars, men det bør desværre udligne sig selv over de næste par uger. Det håber jeg ikke, men det er næsten uundgåeligt, da mit spil ikke retfærdigører over 20% ROI. Det er der sgu ingen pokerhajers spil, der gør.

Har i øvrigt spillet syv 38$ sngs i denne måned, og de står for 300$ af overskuddet, hvor det er blevet til to 1. pladser, to 2. pladser og en 3. plads, så det giver optimisme, nu hvor jeg har planer om at fokusere mere på de dyrere sngs frem for de mange 16$ ditto. Desværre kører der ikke nok af de større om eftermiddagen, og jeg er derfor tvunget til at smide en håndfuld af de små i mikset for at komme op på mine 20 sngs per session.

I næste blog vil jeg fokusere på table selection, og hvordan Sharkscope kan anvendes til det formål. Det håber jeg bliver interessant læsning for de pokerinteresserede.

---
Fik sgu lige spillet 20 sngs til inden sengetid. Og det var en god investering i tid, viste det sig. Jeg slutter derfor dagen på utrolig smukke 1000$ i profit præcis. Ikke noget pjat med 1002$ eller noget i den stil: