En grusom verden - Og lidt om GTA IV
Det er med dage som disse, mit verdenssyn for alvor bliver sat på en prøve. Et eller andet sted, har jeg nemlig en rodbunden tiltro til, at vi alle besidder noget godt i os, og at der som regel skal ydre omstændigheder til, før det grusomme kommer frem i vores væsen.
Det tror jeg sådan set stadig, men historien om 42-årige Elisabeth Fritzl, der siden hun var 18 år, blev holdt fanget i en kælder af sin far, er rystende. Hun gav liv til syv børn, der alle havde hendes egen far som fader. Og ikke nok med det, tre af hendes børn blev ligeledes holdt fangentagen i kælderen, hvor de blandt andre grusomheder blev tvunget til at bevidne deres egen fars misbrug af deres mor... Jeg mener - Hvad fanden er verden for et sted, når sådanne ting kan foregå?
Det får mig også til at undres over, hvad der driver mennesker til den slags handlinger. Evolutionært set giver det jo ingen logik. Indavl skaber et dårligere afkom, og dermed hindres muligheden for at videreføre arven succesfuldt. Vi stirrer jo heller ikke uhæmmet op på solen, da vi ved, allerede som spædbørn, at det vil skade vores øjne. Så hvorfor findes behovet for at misbruge sit eget afkom hos visse mennesker?
En forklaring kan måske findes i dyreriget Hos visse dyrearter, specielt blandt grise og fisk, ser man ofte forældre dræbe deres eget afkom. Årsagen kan blandt andet være stress, overbefolkning eller mangel på føde.
Måske har det hos os mennesker noget at gøre med den måde, hvorpå vi alle kramper os sammen i små enklaver. I vores moderne samfund lever vi i dag så tæt, at der sjældent er plads til udfoldelse. Måske er det lidt ligesom med lemminger. Når de bliver for mange, er de villige til at risikere alt for at finde andre græsgange. Det slår på en måde kollektivt klik for dem, hvilket har den konsekvens, at de ofte alle forlader boerne, og begiver sig ud i en fremmed verden, uden at vide, hvad der venter dem. I Norge resulterer det en gang imellem i, at flere tusinder lemminger, ofte med døden til følge, kaster sig ud over klipper og ned i havet i håb om at finde mere plads på den anden side af oceanet.
Men hvad der får moderne "civilicerede" mennesker til at dræbe og mishandle eget afkom, er for mig, en stadig kilde til undren og afsky.
Og for at blogindlægget ikke skal være alt for deprimerende, vil jeg skrive lidt om, hvad der helt sikkert bliver en af sommerens landeplager hos mangen en teenager. Jeg snakker selvfølgelig om Grand Theft Auto IV, der i går ramte alverdens computerforretninger.
Og jeg må indrømme, at selv om jeg sjældent spiller computerspil nu til dags, ser spillet fantastisk ud. Ikke mindst efter at have set en live stream af spillet, hvor en gut har hooket sin X-Box up til et kamera, så han kan vise omverden, hvor imponerende flot spillet tager sig ud. Så nu sidder jeg blot og venter i spænding på, at PC versionen udkommer. Og jeg har sågar tænkt mig at betale for produktet. Sidste gang jeg havde tegnebogen fremme i den forbindelse, var da jeg købte Fallout II. Og det er sgu efterhånden en del år siden.
I kan følge med i den unge fyrs spilleri (ok, det lyder sgu forkert!) på følgende side: Live stream: GTA IV
2 kommentarer:
Jeg tror nu ikke verden er blevet et dårligere sted end hvad den har været selvom nyheden om "morfar der blev far" er afskyelig. Jeg vælger at tro at det blot er en mands galskab og resultatet af hans storhedsvanvid. Lur mig om ikke der er lignende historier rundt omkring, måske endda i Danmark, som bare ikke er opdaget endnu.
Den menneskelige hjerne er stadig den mest komplicerede ting i universet vi kender. Der kan gå meget galt. Jeg tror man skal passe på med altid at lede efter en forklaring på ting, der ikke giver mening.
Send en kommentar