I går satte jeg mig pænt til rette foran computeren, klar til en gang sng's. Hurtigt kigger jeg gennem udvalget, og til min gru ser jeg, at de samme fem spillere sidder ved alle 27$ bordene. Fem spillere, der alle spiller tæt på optimal sng strategi. Ved samme borde!
Snak om dårlig table-selection...
Nuvel, jeg sprang sit & goes'ne over og hoppede direkte hen på et par 100$ NL borde. Her bankede jeg hurtigt overskuddet op på over 100$ på bluffs alene... sjovt nok røg det hele igen, og jeg endte på minus 125$. Inde i Pokertracker kan jeg se, at jeg kaldte for over 100$ riverbets med es høj! Jeg var simpelthen bordets calling station.
Problemet var, at jeg af en eller anden grund var overbevist om, at alle prøvede at bluffe mig ud af puljerne. Det har nok noget at gøre med, at jeg selv lavede en del riverbluffs. Tyv tror jo hver mand stjæler.
Sluttede dagen i går med en håndfuld 18-mands sng's. Blev nummer to i den ene, og vandt nogle få dollars på den konto. Endte alligevel nede med over 100$, så ikke nogen stor aften for mig.
Jeg havde nu heller ikke fortjent bedre.
På PokerStars har jeg pt. omkring de 3000$, så der er gået totalt stilstand i den. Det er også helt ok, for jeg har sgu ikke spillet godt nok til at fortjene et overskud.
---
I dag blev det også til en smule poker. Jeg fik spillet et par sng's, hvilket gav 85,50$. Men den store nyhed er, at jeg spillede lidt 5 card draw. Ja, i hørte rigtigt. Spillet, hvor man får fem kort, og må bytte en enkelt gang. Og det var skide skægt!
Det var godt nok kun på de mindste borde, PokerStars havde at tilbyde. Men selv om BB kun var .50$ var bad beat'ene stadig nok til at skubbe keyboardet fra mig i vrede en enkelt gang. Jeg endte sessionen oppe hele 10$ efter at have multitablet tre borde mens jeg læste strategisider på nettet. Det viser sig, at dem der spiller er STINKENDE ringe. Det ville jeg også være, hvis ikke det var fordi, jeg havde læst nogle tommelfingerregler om, at man ikke skulle drawe, og at man minimum burde have et par bønder preflop. Man må helst ikke kalde eller limpe. Man skal raise eller folde... Det er sgu underholdende.
Dagens resultat blev derfor på ikke mindre end
95,50$. Nok til at jeg har bestilt
denne her flaske whisky. Nu håber jeg bare, den er ligeså god som den
lækre Lagavulin 16 år single malt jeg købte forrige gang. Lige nu drikker jeg en 11-årig Highland Park, men den har skuffet og
mangler smag i forhold til de to andre.
Min bankroll lyder på
3152,49$, så der er altså dømt midlertidig stilstand.