Er Gud en chimpanse?

(Jeg vil på forhånd undskylde til jer af mine læsere, der kigger forbi min blog i søgen efter pokernyheder. Jeg holder en pause fra poker, og i dets fravær har jeg besluttet at skrive lidt om ting, der undrer og inspirerer mig. Dagens post er netop sådan en)

Jeg er ateist. Gud findes ikke. Når vi dør, er alt slut. Punktum.

Alligevel har jeg fuld forståelse for, og ikke mindst en intakt respekt for, dem, der vælger at tro på en gud. Det er jo menneskeligt at fejle. :-)

At tro på gud har jeg altid tolket som et naturligt værn mod døden. Vi skal alle dø, og derfor er det nærliggende at tro på noget, der kan udskyde det uundgåelige. Og her passer et efterliv jo herligt ind. Ikke nok med at det forlænger vores liv i det uendelige; Det giver os også en grund til at passe på det, vi har. For hvem vil risikere at miste efterlivet? Eller værre endnu: at fejre livet efter døden i helvedes evige flammehav?

Incitamenterne for at tro på gud er rigelige. Ingen tvivl om det. Og siden vi har kunne kommunikere, har vi haft historier og teorier om en skaber. I gamle dage var vi villige til at gå i døden i Odins navn. Senere skiftede vi Odin ud med en anden skægget herre. Og i dag hælder vi mere til "at der sikkert er et eller andet derude, der passer på os". Vi er altså blevet mindre troende i takt med at vi har udviklet vores teknologi og vores forståelse af verden omkring os. Og det er vel egenlig meget forståeligt.

I USA er troen på Gud dog stadig en kilde til evig debat. Kreationisterne, dem der tror på skabelsen, mener, at det bør undervises i skolerne, at gud skabte jorden på seks dage. Det mener jeg selvfølgelig er noget af det mest idiotiske, jeg længe har hørt, men igen respekterer jeg deres ret til at tro, hvad de vil. Så længe de ikke prøver at pådutte deres trosretning på mig og mine omgivelser.

Nuvel, I USA blev de for et par år siden færdige med at analysere chimpansernes DNA, og der gik ikke lang tid, før hele molevitten blev offentliggjort. Og et af resultaterne var opdagelsen af noget så simpelt som et fusioneret kromosom hos os mennesker. Det blev nemlig konstateret, at chimpanser og andre primater har 48 kromosomer, mens vi mennesker blot har 46. Vi har 23 kromosomer fra vores mor og 23 fra vores far. Primaterne har altså 24 fra hver forælder.

Og det faktum alene giver os en god grund til at tro, at vi ikke stammer fra aberne. Ja, den eneste måde, hvorpå vi med rette kan modbevise teorien om, at vi ikke stammer fra primater, er ved at finde det manglende kromosompar hos os mennesker. Det er nemlig umuligt, at vi har smidt et sæt kromosomer væk på vores udviklings vej fra aber til mennesker. Det er biologisk uhørt. Derfor måtte vi finde de to kromosomer et eller andet sted i det menneskelige genom.

For et par år siden fandt et forskerhold dem så.

Det viser sig, at vi, i løbet af et par millioner år, har fusioneret to kromosompar med hinanden, sådan at vi har et par færre end andre aber. Og netop det uomtvistelige bevis har kreationisterne endnu ikke kunne finde et fornuftigt svar på. For hvad er oddsene for, at vi har et fusioneret kromosompar, der netop smækker vores kromosomantal op på andre primaters?


Udrag fra et spændende foredrag om opdagelsens betydning. Hele foredraget kan ses her: Ken Miller on Intelligent Design (Advarsel: to timers foredrag med fokus på evolution vs. intelligent design)

Jeg har alligevel et kompromisforslag til, hvordan begge lejre kan have ret. Hvad nu hvis Gud er en chimpanse? Gud har jo skabt os mennesker i hans eget billede. Det står i biblen. Hvis gud er en primat, forklarer det, at vi beviseligt stammer fra aberne. Så kan det godt være, at udviklingen har fjernet et enkelt kromosom hen af vejen, sådan at vi i dag ikke helt ligner den oprindelige skaber. Men det er vel også ok taget i betragtning, at andre dyr har udviklet sig noget mere radikalt gennem tiderne i et forsøg på at fremme deres egen udvikling. Se bare på hestene:


De er sgu da gået helt grassat i deres udvikling. Vi mennesker ligner trods alt stadig i bund og grund en hårløs abe. Barber en gorilla. Lær den at gå på to ben. Smæk et joggingsæt på den. Og presto, du har en tro kopi af en typisk udsmider foran et diskotek.

Måske jeg skulle starte en religion - med statsstøtte selvfølgelig, der fokuserer på gud som en stor hvid orangutang. Det kunne sikkert lokke en masse desillusionerede troende over i min lejr!

En anden ting der taler imod Guds eksistens: De mange trosretninger. Det estimeres, at der findes omtrent 4200 forskellige trosretninger. Det er lige godt mange. Især taget i betragtning, at de ikke alle sammen kan have ret. Hvilken trosretning skal man så tro på? Svaret er vigtigere end som så, for en del af religionerne truer med helvede til de, der ikke tror på netop deres gud. Andre religioner kræver, at du enten: barberer hovedet, skærer i din penis eller tissekone, beder fem gange om dagen, pisker dig jævnligt, afholder dig fra sex uden for ægteskabet, faster i dagevis, ofrer geder og høns, undgår at træde på insekter... listen fortsætter i det uendelige. Jeg mener, hvad fanden (undskyld udtrykket) skal man tro på, for at sikre sig evigt liv?

Tror du forkert, er risikoen for at gå glip af efterlivet stor. Ja, du risikerer ligefrem at ryge i helvede. Tror du slet ikke på noget, er du ikke meget bedre stillet. Det er en lose-lose situation af værste skuffe. Skal jeg vælge, er ateismen trods alt det bedste væddemål. Der findes nemlig tilpas mange religioner, der tillader adgang for ikke-troende så længe de bekender deres synder ved porten til himlen, at det bliver +EV.

Astrologerne hjælper heller ikke de religiøse lejre. Hver dag opdages nye fantastiske fænomener, der er med til at rykke vores forestillinger om gud. For nyligt fandt forskerne en planet ca. 150 lysår væk, der rummer det livsgivende H20. Planeten har ikke samme temperaturforhold som her på jorden, men på mange måder har den gode betingelser for liv. For bare femten år siden ville den idé være helt uhørt. Bare tanken om, at der eksisterede planeter uden for vores solsystem, var vovet. I dag er det helt accepteret, at der findes et uendeligt antal planeter, der kredser om et uendeligt antal sole. Har gud skabt alle disse verdener, helt uden at informere os om det? Har han skabt et univers så stort, at selv ikke universet kan rumme det, og derfor udvider sig konstant med lysets hastighed? Har han skabt sorte huller, der suger så kraftigt, at selv tiden går i stykker? Har han skabt alt det, og ikke fortalt om det i de mange hellige skrifter de gejstlige påstår er guds egne ord?

Tro hvad du vil. Jeg lader være.